Punkt 12 Ansøgning om flisebelægning og vandafledning ved walker ved Svendborg Ridehus

Sagsfremstilling

Svendborg Ridehus fremsender ansøgning om tilskud til etablering af fliseareal samt dræn eller vandafledning foran walkeren.

 

Walkeren er en motionsmaskine, som anvendes for at overholde loven om hestehold i forhold til motion af hestene.

 

Om vinteren er området ved walkeren vådt og sumpet, hvilket gør det svært at få hestene ind i walkeren.

 

Projektet, hvortil der ansøges om tilskud, har til formål at få lavet et fast underlag og vandafledning, således vandet ikke skyller sandet væk fra walkeren og synker. Ved at etablere en ordentlig vandafledning samt fast belægning, kan problemerne imødekommes.

 

Der foreligger et overslag på 185.000 kr., men CETS er anmodet om at besigtige stedet for at kvalificere projektoplægget, således evt. ekstra kloakering sker efter forskrifterne. Når opgaven kendes, bydes den ud til flere entreprenører.

 

Svendborg Ridehus kan bidrage med 85.000 kr., og ansøger derfor om et rammebeløb på 100.000 kr. fra renoveringspuljen. Dog med det forbehold, at beløbet kan afvige +/- jævnfør ovennævnte vurdering.

Beslutning i Haludvalget den 06-09-2021

Ansøgningen imødekommes.

 

Der bevilges 100.000 kr. + ekstra 25.000 kr. fra renoveringspuljen. Ekstrabevillingen skal sikre at projektet kan gennemføres efter forskrifterne.