Punkt 12 Svar på høringssvar til Råstofplan 2020

Beslutningstema

Svendborg Kommune har fået svar på høringssvar vedrørende Region Syddanmarks nye Råstofplan 2020. Der orienteres om svaret og det fremadrettede arbejde.

Indstilling

Direktionen indstiller til Miljø og Naturudvalget, at det overfor Byrådet anbefales

  • at orienteringen vedrørende høringssvar til råstofplan 2020 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Regionerne er ansvarlige for at udarbejde råstofplaner. Planerne indeholder regionsrådets strategi for den fremtidige forsyning med råstoffer, indsatsområder, og retningslinjer for råstofindvinding. Den 21. juni 2021 vedtog Region Syddanmark en ny råstofplan, Råstofplan 2020.

 

Byrådet vedtog den 27. april 2021, at fremsende administrationens kommentarer til Region Syddanmarks Udkast til Råstofplan 2020, jævnfør bilag 1 (Bilag 1: Administrationens bemærkninger til Råstofplan 2020).

 

Samtidig besluttede et flertal i Byrådet at fremsende et forslag til Region Syddanmark om, at Jernskovs Hjørne nær ved Skovholm Mosen, ikke blev udlagt som graveområde, jævnfør bilag 2 (Bilag 2: Byrådets beslutning fra mødet den 27. april 2021).

 

Regionen har taget administrationens kommentarer til efterretning, men har valgt ikke at tage graveområdet ved Jernskovs Hjørne ud, som Byrådet anbefalede, jævnfør bilag 3 (Bilag 3: Region Syddanmarks svar på Svendborg Kommunes høringssvar).

 

Det fremadrettede arbejde

Der kan ikke klages over, hvilke graveområder der udlægges i en råstofplan. Der kan alene påklages, hvis regionen ikke har overholdt de juridiske spilleregler i forbindelse med udarbejdelsen af råstofplanen.

 

Administration vil være opmærksom på, at der ikke gives en gravetilladelse før der enten er redegjort for, at Skovholm Mose ikke påvirkes når der graves, eller der er foretaget de nødvendige tiltag til at sikre vandstanden i Skovholm Mose før der graves.

 

Administrationen vil også arbejde på, at der iværksættes et monitoreringsprogram i området, så gravningen kan stoppes, hvis der sker en ændring i vandstanden i Skovholm Mose, som kan tilskrives råstofindvindingen.

 

Desuden vil der være stor opmærksomhed på, at hasselmusen og dens levesteder tilgodeses.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Ingen

CO2-Konsekvensvurdering

En lokal råstofindvinding kan nedbringe CO2-udledning fra transport.

Lovgrundlag

Råstofloven

Sagen afgøres i

Byrådet

Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 07-09-2021

Orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Byrådet den 21-09-2021

Godkendt.

 

Afbud fra Maria Haladyn (A) og Karl Magnus Bidstrup (A). Som suppleanter deltog Claus Krossteig (A) og Søren Lund Maaløe (Å).