Punkt 2 Budgetopfølgning 3. kvartal 2021

Beslutningstema

Lokaludvalget præsenteres for en budgetopfølgning per 30. august 2021.

Indstilling

Direktionen indstiller til Lokaludvalget,

  • At tage budgetopfølgningen til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Budgetopfølgningen er gennemført for hver af de tre puljer, som udmøntes til lokalområderne (Jævnfør Bilag 1: Budgetopfølgning Lokaludvalget pr. 31.08.2021)

 

Der har været store interesse fra borgerne for de initiativer, som Lokaludvalget har igangsat. Der er blevet lavet samarbejdsaftaler for to potentialeplaner og foreløbig seks borgerbudgetter. Der har også været stor interesse for Lokalsamfundspuljen, som blev uddelt til fire projekter. Som det fremgår af bilag 1 (bilag 1 - Budgetopfølgning Lokaludvalget pr. 31.08.2021), er der en del midler fra både 2020 og 2021, som er disponeret til forskellige projekter, men som ikke er udbetalt endnu.

 

Der er fire overordnede grunde til den forskudte udmøntning af Lokaludvalgets økonomi:

  1. Projekterne er borgerdrevne, dvs. det afhænger af borgerne, hvor hurtigt projekterne bliver gennemført.
  2. En del penge fra puljerne bliver brugt som medfinansiering til større projekter. Derfor kan der gå noget tid før projekterne er fuldfinansieret og kan igangsættes.
  3. En del af de større projekter skal indhente myndighedstilladelser, når de har fået tildelt midler, som kan tage tid.
  4. I 2020 og 2021 har der derudover været corona-nedlukninger, som har haft en stor betydning for borgernes mulighed for at gennemføre projekterne.

 

Som det fremgår af budgetopfølgningen, er der allerede disponeret 200.000 kr. til borgerbudgetter i:

  1. Gudmekongens Land
  2. Skårup
  3. Forum 5762
  4. Stenstrup/Kirkeby/Lunde
  5. Egense/Rantzausminde/Tankefuld
  6. Thurø

 

Derudover er der restmidler fra henholdsvis puljen ”Borgerbudgetter og Potentialeplaner” (225.443 kr.) og puljen ”Liv i mit lokalområder” (200.000 kr.), som endnu ikke er disponeret i form af indgåede samarbejdsaftaler, men som forventes anvendt på borgerbudgetter i Svendborg by og Tåsinge Nord.

 

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Der henvises til vedlagte bilag.

Beslutning i Lokaludvalget den 16-09-2021


Budgetopfølgningen tages til efterretning med bemærkning om, at midlerne til ridestien på Thurø forventes disponeret til andre formål, da det er meddelt, at projektet ikke kan gennemføres.
 

 

Afbud: Dorthe Ullemose