Punkt 8 Skårup Fjernvarme A.M.B.A. - Vedtægtsændring

Beslutningstema

Skårup Fjernvarme A.M.B.A. har fremsendt forslag til nye vedtægter til godkendelse ved Svendborg Kommune.

Indstilling

Direktionen indstiller til Byrådet, at

  • Skårup Fjernvarme A.M.B.A. s forslag til vedtægtsændringer godkendes.

Sagsfremstilling

Skårup Fjernvarme A.M.B.A. har udarbejdet forslag til nye vedtægter (vedlagt).

 

Idet Svendborg Kommune garanterer for 2 lån for Skårup Fjernvarme A.M.B.A. ved KommuneKredit på i alt 23,7 mio. kr. skal evt. vedtægtsændringer forelægges og godkendes af Svendborg Kommune.

 

Skårup Fjernvarme A.M.B.A. har ligeledes fremsendt en samstilling af nuværende og forslag til nye vedtægter (vedlagt)

 

Administrationen hæfter sig ved §5 Udtrædelsesvilkår, hvor mulighed for udtrædelse lempes. Ligeledes er beskrevet, at såfremt det ikke er muligt, at overdrage den ledige kapacitet (andel) kan endvidere opkræves en godtgørelse af den afskrevne anlægsudgift.

 

På denne baggrund har Svendborg Kommune rådført sig ved Advokatfirmaet Energi & Miljø med henblik på ekstern vurdering af konsekvenserne af vedtægtsændringer rettet mod kommunens risiko i forbindelse med stillede kommunegarantier for eksisterende lån. 

 

  1. Skårup Fjernvarme er et etableret fjernvarmeværk, hvor Skårup Fjernvarmes nuværende forsyningsområde fortsat vil have tilslutningspligt/forblivelsespligt jævnfør varmeplanen.

 

En vedtægtsændring vedr. udtrædelse vil derfor ikke have betydning i forhold til de eksisterende forbrugere i forsyningsområdet, da de ikke kan udtræde pga. tilslutningspligten/forsyningspligten. Forbrugeren vil her kun kunne udtræde, hvis de søger dispensation fra Svendborg Kommune, der vil behandle deres ansøgning efter tilslutningsbekendtgørelsen. Svendborg Kommune vil som udgangspunkt ikke give denne dispensation. Såfremt de opnår dispensationen, vil de som udgangspunkt være omfattet af betaling af udtrædelsesgodtgørelse, hvis det vurderes, at ledigbleven kapacitet ikke kan afsættes til anden side.

 

  1. Henvisningen til eksisterende tilslutningspligt vil ligge i denne formulering i deres vedtægter vedr. udtrædelse:

 

Udtræden er dog til enhver tid begrænset af lovgivningen og offentlige myndigheders beslutninger.

 

  1. Vedtægtsændringerne mht. udtrædelse vurderes derfor ikke at få betydning for kommunens risiko mht. kommunegaranti.

 

  1. Fjernes tilslutningspligten/forblivelsespligt står man til gengæld i en ny situation. Her vil man dog fortsat kunne kræve udtrædelsesgodtgørelse, hvis det vurderes, at ledigbleven kapacitet ikke kan afsættes til anden side.

 

 

 

Et billede, der indeholder kort

Automatisk genereret beskrivelse

 

 

  1. Vedtægtsændringerne kan få betydning i forhold til nye forbrugere. Der er et politisk ønske om, at få Skårup Fjernvarme til at udvide, så de også forsyner det naturgasforsynede område i Skårup.

 

  1. Efter man har godkendt en projektgodkendelse, hvor det naturgasforsynede område konverteres til fjernvarme, vil man formentlig ikke kunne kræve udtrædelsesgodtgørelse fra de nye forbrugere i det nye område imens nye forbrugere tilsluttes. Disse nye forbrugere vil i dette område derfor kunne udtræde 6 måneder efter indmeldelse uden at der skal betales udtrædelsesgodtgørelse. Omkostninger til afbrydelse af stikledning m.m. vil dog fortsat udgøre et økonomisk incitament for ikke at udtræde fra fjernvarmen efter indmeldelse.  

 

  1. Overordnet vurderes denne risiko dog at være minimal, da Skårup Fjernvarme i hele denne udbygningsperiode vil have de gamle forbrugere som økonomisk ”base” pga. tilslutningspligten.

 

På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at forslag til vedtægtsændringer godkendes.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Svendborg Kommunes garantier for lån vedr. Skårup Fjernvarme A.M.B.A. udgør 23,7 mio. kr., hvoraf der ud fra nærværende risikovurdering og markedsrente årligt opkræves 1 % i garantiprovision.

CO2-Konsekvensvurdering

Ingen

Sagen afgøres i

Byrådet

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-09-2021

Indstilles.

 

Afbud fra Dorthe Ullemose (O).