Punkt 3 Orientering om DI's undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed 2021

Beslutningstema

Orientering om DI’s undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed 2021.

Indstilling

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget, at orienteringen tages til efterretning

Sagsfremstilling

Dansk Industri (DI) offentliggjorde d. 1. september 2021 kl. 19:30 deres årlige undersøgelse af erhvervsvenligheden i de danske kommuner.

 

Svendborg Kommune rykker 18 pladser frem, til den hidtidige bedste placering som nr. 36

 

Undersøgelsen består af tre typer af indikatorer: Virksomhedssvar, kommunaldirektørsvar og officiel statistik.

 

Undersøgelsen består af ti kategorier, der hver vægter 1/10 i det samlede resultat. Ud for hver kategori er anført dens placering.

 

  1. Overordnet erhvervsvenlighed (60)
  2. Infrastruktur & transport (73)
  3. Arbejdskraft (56)
  4. Uddannelse (20)
  5. Kommunal sagsbehandling (9)
  6. Grøn udvikling (71)
  7. Brug af private leverandører (49)
  8. Digitale rammer (39)
  9. Skatter, gebyrer og erhvervsarealer (40)
  10. Information og dialog (9)

 

Årets undersøgelse er en sammensmeltning af DI’s og Dansk Byggeris tidligere undersøgelser af erhvervsvenligheden, tilsat nogle nye tilføjelser omkring f.eks. Grøn Udvikling.

 

Sagen afgøres i

Teknik og Erhvervsudvalget

Beslutning i Teknik- og Erhvervsudvalget den 09-09-2021

Orienteringen taget til efterretning.

 

Afbud: John Arly (Liste A), stedfortræder Maria Haladyn (Liste A).