Punkt 9 Godkendelse af takster for Modtagestation Syddanmark 2021

Beslutningstema

Godkendelse af takster for 2021 for Modtagestation Syddanmark I/S.

Indstilling

 

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget med endelig vedtagelse i Byrådet, at

 

  • Forslag til takster for 2021 godkendes.

Sagsfremstilling

Af vedtægterne for Modtagestation Syddanmark I/S (MOTAS), fremgår det af § 11.8, at:

”De af repræsentantskabet indstillede gebyrer, jf. § 8.2, fremsendes til kommunernes godkendelse vedlagt bestyrelsens beretning og årsregnskabet for det forløbne regnskabsår samt budget for det kommende regnskabsår”.

 

MOTAS’ repræsentantskab har den 29. juni 2020 godkendt MOTAS årsrapport 2019 med anmærkningsfrit regnskab, bestyrelsens beretning samt budget og takster for 2021. Årsrapporten med beretningen og budget og oversigt over takster for 2019-2021 er vedlagt bilag 1-6.

 

Af takstbilaget fremgår taksterne for 2019-2021 – hvoraf det fremgår, at flere takster er steget fra 2020 til 2021. Disse stigninger er foretaget for at nå det budgetterede resultat for 2021.

 

Fælles forordningerne er en stigning i Håndterings- og administrationsgebyret fra 0,32 kr/kg til 0,33 kr/ kg mens avancen fra emballagesalg stiger fra 16 % til 17 % af købspris.

 

For Driftsordningen stiger deklarationsgebyret fra 45 til 50 kr/deklaration, mens kvalitetssikring er hæves fra 0,45 k/ kg til 0,47 kr/kg.

Derudover hæves prisen på leje af grå kasser fra 34 kr/uge/stk til 35 kr/uge/stk.

 

For Kliniskrisiko ordning stiger prisen for transportkasser fra 199 kr/stk. til 210 kr/stk og afhentningsprisen fra 475 kr/time til 485 kr/time.

 

Opsugning af OBU og sandfang ændres fra 12 kr/kg inkl. kostpris til hhv. 0,16 kr/kg inkl. kostpris og 0,11 kr/kg inkl. kostpris.

 

For den lille landbrugsordning stiger kørselstaksten fra 0,32 kr/kg til 0,33 kr/ kg, for at reducere underskuddet på ordningen.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Svendborg Kommune betaler årligt kr. 89.000,- i administrationsgebyr til MOTAS, der dækker administration og kapacitetsforpligtigelse.

CO2-Konsekvensvurdering

Ikke relevant i denne sammenhæng

Lovgrundlag

Affaldsaktørbekendtgørelsen nr. 1753 af 27. december 2018

Affaldsbekendtgørelsen nr. 224 af 8. marts 2019

Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 681 af 2. juli 2019

Sagen afgøres i

Byrådet.

Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 01-12-2020

 

Indstillingen anbefales til Byrådets godkendelse.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2020

Indstilles.

Beslutning i Byrådet den 15-12-2020

Godkendt.

Afbud fra Bruno Hansen (F) og René Haahr (V). Som suppleanter deltog Rasmus Drabe (F) og Ulrik Sand Larsen (V).