Punkt 8 Godkendelse af private vandværkers takster for 2021

Beslutningstema

Godkendelse af takster for 2021 for:

 

Bøsøre Vandværk

Gudbjerg Vandværk

Gudme Vandværk

Hesselager Kirkeby Vandværk
Hesselager Stationsby Vandværk

Lundeborg Vandværk

Ollerup Vandværk

Oure Vandværk

Skårup Vandværk

Tved Vandværk

Ulbølle Vandværk
Vester Skerninge Vandværk

Vindeby Vand Vandværk

 

Indstilling

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget med endelig vedtagelse i Byrådet, at:

 

  • taksterne for de i sagen benævnte 13 vandværker godkendes for 2021.

Sagsfremstilling

Svendborg Kommune skal godkende vandværkers taster for det kommende år.

 

Taksterne fremgår af: ”Bilag 1 – Samlet oversigt over vandværkernes takster 2021” og administrationens bemærkninger til vandværkernes økonomi og ”hvile-i-sig-selv-princippet” fremgår af: ”Bilag 2 – Administrationens bemærkninger til vandværkernes økonomi”.
 

Vandværkerne har fremsendt deres respektive takstblade for 2021 til godkendelse ved bilag 3-15.
 

Bjerreby Vandværk har ikke fremsendt takstbladet for 2021, og bibeholder derfor tidligere takster.
 

Vandværkernes økonomi:

Svendborg Kommune skal påse, at vandværkerne overholder det økonomiske ”hvile-i-sig-selv-princip”, og samtidig har tilstrækkelige midler til at kunne klare uventede udgifter.

Det økonomiske ”hvile-i-sig-selv-princip” betyder, at et vandværk ikke må tjene penge på at sælge vand og at regnskabet som udgangspunkt skal gå i nul fra år til år. Et mindre vandværk må gerne sætte penge til side til et konkret projekt. Det skal dog være til realisering over en kortere årrække.

Et vandværk skal imidlertid også være robust overfor større uventede udgifter, som f.eks. et ledningsbrud eller en erstatningsboring. Administrationen vurderer, at såfremt et vandværk har godt 1 mio. kr. i likvide midler, er det som tommelfingerregel robust over for uventede udgifter.

Administrationen vurderer, at Vandforsyningslovens bestemmelser er overholdt ved godkendelse af de respektive vandværkers takstblade, og at vandværkerne overholder eller arbejder mod at overholde det økonomiske ”hvile-i-sig-selv-princip”.

 

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Ingen budgetmæssige konsekvenser for Svendborg Kommune.

 

CO2-Konsekvensvurdering

Vurderes ikke at være relevant i denne sammenhæng.

Lovgrundlag

Vandforsyningslovens § 53, stk. 1, fastlægger, at de årligt fastsatte anlægs- og driftsbidrag skal godkendes af kommunalbestyrelsen.

Sagen afgøres i

Byrådet

Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 01-12-2020

Indstillingen anbefales til Byrådets godkendelse.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2020

Indstilles.

Beslutning i Byrådet den 15-12-2020

Godkendt.

Afbud fra Bruno Hansen (F) og René Haahr (V). Som suppleanter deltog Rasmus Drabe (F) og Ulrik Sand Larsen (V).