Punkt 5 Orientering fra Task Force på Familieområdet

Beslutningstema

Orientering fra Task Force på Familieområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  • at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

På mødet i Udvalget for Børn og Unge i maj 2017 besluttede udvalget at anmode administrationen om at udarbejde en ansøgning til Socialstyrelsens Task Force.


Task Forcen er et samarbejde mellem Socialstyrelsen og Ankestyrelsen. Satspuljepartierne blev i 2012 enige om at etablere en Task Force på området udsatte børn og unge.


Formålet med Task Forcen er:

  • at understøtte kommuner i at styrke kvaliteten i deres sagsbehandling
  • at bistå kommunerne med at sikre et helhedsorienteret perspektiv
  • at fremme læring og kapacitetsopbygning i kommunerne

Task Force pilotkommune

Svendborg Kommune er Task Force pilotkommune, hvor der samarbejdes om udviklingen af en ny tilgang til rådgivningen i Task Force forløbet. I det nye rådgivningsforløb fokuseres på udvalgte temaer, som tilsammen er centrale forudsætninger og hovedingredienserne i en lovmedholdelig sagsbehandling af høj kvalitet.


De udvalgte temaer er:

  • Sammenhæng mellem politik, styring, faglig ledelse og praksis
  • Inddragelse af barnet eller den unge, familien og netværket
  • Faglig udredning, herunder udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse
  • Valg af relevant indsats, herunder handleplaner
  • Opfølgning på barnets udvikling

 

Forløbet er påbegyndt i september 2017, og hele forløbet strækker sig over 1 ½ års periode.


Det samlede forløb består af følgende faser:

  1. Opstart og kompetenceudvikling
  2. Analyse og udviklingsplan
  3. Læring og udvikling

 

Samarbejdet med Task Force har nu afsluttet analysefasen og bevæger sig over i udviklingsfasen med tilhørende udarbejdelse af udviklingsplan.

 

Task Forcens analyse

Pilotforløbet med Task Force indledes med en analyse af myndighedsopgaverne på området for udsatte børn og unge. Analysen gennemføres med afsæt i en sagsgennemgang af 20 konkrete børnesager, workshop om kvalitet i sagsbehandlingen, interviews med ledere, medarbejdere og samarbejdspartnere samt skriftligt materiale fra kommunen.


Temaerne i analysen er:

  • Inddragelse
  • Faglig udredning
  • Valg af indsats
  • Opfølgning og udvikling

På baggrund af analysen vil Task Force nu præsentere de mønstre og betingelser, som er på området samt en beskrivelse af konkrete anbefalinger, der med fordel kan sættes fokus på i den fremadrettede udvikling af området.


I det videre forløb med Task Force vil der blive udarbejdet en udviklingsplan. Udviklingsplanen er et styringsredskab, som skal bruges i den løbende udvikling og forankring af kommunens praksis.


På mødet i Børne- og Ungeudvalget d. 7. februar 2018 vil repræsentanter fra Task Force give en fremlæggelse af analysens resultater.

Lovgrundlag

Lov om social service.

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 07-02-2018

Taget til efterretning.
Maria Haladyn (A) var fraværende, Niels Christian Nielsen (A) deltog som suppleant.