Punkt 3 Huslejenedsættelse i dagtilbuddene Fyrtårnet Børnegården Byparken og Fyrtårnet Byparkens Vuggestue

Beslutningstema

Reduktion af rammebesparelse på dagtilbud ved huslejenedsættelse i dagtilbuddene Fyrtårnet Børnegården Byparken og Fyrtårnet Byparkens Vuggestue.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  • At driftsbesparelse på kr. 157.000 ved huslejenedsættelse anvendes til rammereduktionen på dagtilbud på 1.041.000 kr.

Sagsfremstilling

Den 24. maj 2018 blev der indgået delforlig i Byrådet om Budget 2019. Af forligsteksten fremgår det at:

”Under Børn- og ungeudvalgets budget afsættes to besparelsesrammer på henholdsvis 1.875.000 kr. i 2019 stigende til 4.500.000 kr. i 2020 og på 1.041.000 kr. i 2019 og frem. De to puljer udmøntes på henholdsvis skoleområdet og dagtilbudsområdet af udvalget.”


Fyrtårnet Børnegården Byparken og Fyrtårnet Byparkens Vuggestue har indgået nye erhvervslejekontrakter med Svendborg Andels-Boligforening. De tidligere indgåede lejekontrakter var bundet frem til oktober 2018, hvor lån i forbindelse med tidligere ombygning udløber.
 

I forlængelse heraf kan rammebesparelsen på dagtilbud nedskrives via en reduceret husleje i Fyrtårnet Børnegården Byparken og Fyrtårnet Byparkens Vuggestue på 157.000 kr.

 

Udvalget har tidligere besluttet en driftsbesparelse på Garantimodellen Østerdalen, Hesselager Børnehus (udvalgsmødet d. 5.9.2018) på 374.000 kr., som ligeledes anvendes til at reducere rammebesparelsen.

Endvidere henvises til sag om ledelsesmodel på dagtilbud vedrørende resterende rammebesparelse.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Huslejenedsættelsen i forbindelse med nye huslejekontrakter vedrørende Fyrtårnet Børnegården Byparken og Fyrtårnet Byparkens Vuggestue bidrager med 157.000 kr. til nedskrivning af rammebesparelsen.

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 17-09-2018

Godkendt.

Afbud fra Dorthe Ullemose (O), hvorfor Palle Fischer (C) deltog som suppleant.