Punkt 2 Budgetprocedure 2020 - Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Orientering om budgetproceduren for 2020.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  • At budgetproceduren tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget godkendte den 22. januar 2019 vedlagte budgetprocedure for 2020.

 

Budgetproceduren skal ses i lyset af kommunens stramme økonomi samt besparelser på ca. 90 mio. kr., som er indarbejdet i budget for 2019. De vigtigste elementer i budgetproceduren er følgende:

  • Rammestyring – udvalgene skal selv finansiere nye tiltag, uforudsete udgifter samt demografisk udgiftspres mm. via omstilling og prioritering.
  • Primo august vurderer Økonomiudvalget behovet for udarbejdelse af sparekatalog, når de økonomiske konsekvenser af økonomiaftalen mellem regeringen og KL er kendt.

Med udgangspunkt i budgetproceduren og udvalgets tilkendegivelser vil administrationen udarbejde oplæg til udvalgets interne budgetproces for udarbejdelse af budget 2020. Oplægget vil blive behandlet på udvalgsmødet i marts.

Lovgrundlag

Styrelsesloven

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 06-02-2019

Taget til efterretning.


Steen Tinning (B) var fraværende.