Punkt 4 Orientering om styrket praksisfaglighed i folkeskolen samt regeringsudspil om erhvervsuddannelserne.

Beslutningstema

Orientering om aftale om styrket praksisfaglighed i folkeskolen samt regeringsudspil om erhvervsuddannelser.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  • At Børne- og Ungeudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Den nationale opmærksomhed på at få flere til at søge og gennemføre en erhvervsuddannelse medfører et øget fokus på arbejdet i folkeskolens udskoling.

Regering og dele af folketinget indgik juni 2018 en aftale om styrket praksisfaglighed i folkeskolen. Aftalen behandles politisk i efteråret 2018.

September 2018 offentliggjorde regeringen udspillet ’Fra folkeskole til faglært - erhvervsuddannelser til fremtiden’. En række af udspillets anbefalinger retter sig mod folkeskolen.

Nedenstående præsenteres hovedpunkterne i aftalen om styrket praksisfaglighed samt regeringsudspillet om erhvervsuddannelser til fremtiden.

 

  1. Politisk aftale om styrket praksisfaglighed i folkeskolen.

Aftalepartierne er enige om, at nedenstående initiativ 1- 4, der kræver ændring af folkeskoleloven, træder i kraft fra skoleåret 2019/2020, punkt 5 gennemføres i årene 2018/2019 og 2019/2020.

Aftalen indeholder følgende elementer:

  • Obligatorisk praktisk/musisk valgfag i 7.- 8.klasse

Det gøres obligatorisk for alle elever at vælge mindst et toårigt praktisk/musisk valgfag i 7.-8.klasse. Alle elever skal tilbydes faget håndværk og design. Derudover kan eleverne tilbydes et eller flere af følgende praktisk/musiske valgfag: billedkunst, madkundskab eller musik. Timerne skal hentes indenfor rammerne af elevernes eksisterende skoledag.

Ikke alle folkeskoler i Svendborg udbyder håndværk/design som valgfag i skoleåret 2018/2019.

  • Prøve i praktisk/musisk valgfag

De praktisk/musiske valgfag skal kunne afsluttes med en praktisk/mundtlig prøve i 8. klasse. Den enkelte kommune beslutter, om der afholdes prøve.

  • Styrket praksisfaglighed i den obligatoriske projektopgave i 9.klasse

I den obligatoriske projektopgave på 9. klassetrin skal opgaven og produktet sætte fokus på praksisfaglighed. Krav om inddragelse af valgfag i projektopgaven fjernes.

  • Ret til erhvervspraktik i 8. og 9. klasse

Den eksisterende erhvervspraktikordning udvides, så elever får ret til at komme i praktik mindst en uge i 8. og 9. klasse. Det er fortsat elevens opgave at finde en erhvervspraktikplads.

  • Udviklingsprojekt ”Praksisfaglighed i skolen”

Igangsættelse af udviklingsprojekt med formålet at styrke de anvendelsesorienterede, praksisfaglige og erhvervsrettede elementer i undervisningen. Projektet har desuden til formål at styrke samarbejdet mellem folkeskoler og erhvervsskoler.

 

  1. Regeringens udspil ” Fra folkeskole til faglært – erhvervsuddannelser til fremtiden”.

Udspillet indeholder 12 hovedelementer, hvoraf de fem nedenstående er rettet mod folkeskoleområdet: 

Folkeskolen skal nære elevernes håndværkerdrømme

  • Investering i nye og renoverede faglokaler, værksteder og udstyr
  • Valgfag i 7.-9. klasse på erhvervsskolerne
  • Lærere fra erhvervsuddannelserne gennemfører undervisning og aktiviteter i folkeskolen
  • Obligatorisk prøve i det obligatoriske praktiske/musiske valgfag i 8. klasse
  • Barrierer for skoleelevers ophold på virksomheder skal fjernes
  • Praksisfaglighed i læreruddannelsen

Opgør med automatvalget

  • Et nationalt program for valg af ungdomsuddannelse for alle elever i 7. - 9. klasse
  • Systematisk tilgang til uddannelsesvalg i 7. – 9. klasse
  • Nyt undervisningsforløb ”Uddannelses- og erhvervskendskab” i 8. og 9. klasse
  • Ny model for uddannelsesparathedsvurdering
  • Styrket kollektiv vejledning i 7. – 9. klasse
  • Kompetenceudvikling af vejledere og folkeskolelærere

Kommunerne skal have større ansvar for søgningen

  • Kommunerne skal sætte lokale mål for søgningen til ungdomsuddannelserne  

Flere skal vælge rigtigt første gang  

  • Effekten af nye adgangsforudsætninger til gymnasiale uddannelser skal følges med henblik på at understøtte øget søgning til erhvervsuddannelserne 

 10. klasse skal pege i retning af erhvervsuddannelserne

  • Der nedsættes et ekspertudvalg, der skal undersøge, hvordan10. klasse kan erhvervsrettes, så flere vælger en erhvervsuddannelse
  • Understøttelse af 10. klasseaktivitet på erhvervsskolerne

Lovgrundlag

Folkeskoleloven

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 12-11-2018

Taget til efterretning.