Miljø- og Naturudvalget
Deltagere
+Punkt 1 Godkendelse af dagsorden
+Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 13-08-2019
Godkendt.
Punkt 2 Budget 2020 - fremsendelse af temaer Miljø- og Naturudvalget
+Beslutningstema
Drøftelse af temaer og indsatser.
Indstilling
- At udvalget beslutter hvilke temaer, der skal indgå i udvalgets videre arbejde med budget 2020, samt drøfter forslag til finansiering af eventuelle udgifter.
- At udvalget drøfter, hvorvidt der er temaer/indsatser inkl. finansiering, der skal fremsendes til Økonomiudvalget.
Sagsfremstilling
I henhold til budgetproceduren for 2020 har udvalget i foråret drøftet udvalgets egne temaer/indsatser og eventuelle særlige udfordringer samt forslag til finansiering. På mødet i august beslutter udvalget hvilke forslag, der skal arbejdes videre med inden for udvalgets område herunder finansiering.
Såfremt udvalget vurderer, at der er forslag, der bør indgå i de tværgående politiske drøftelser frem til budgetvedtagelsen fremsender udvalget forslagene til Økonomiudvalget inkl. forslag til finansiering af eventuelle udgifter.
Udvalgets driftstemaer:
- Grundvandsbeskyttelse.
- Udmøntning af Natur- og Friluftsliv, Klima og Energipolitik, Skov- og Bæredygtighedsstrategi.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Jævnfør budgetproceduren ledsages driftsudgifter afledt af temaer af tilsvarende finansieringsforslag indenfor fagudvalgets budgetramme.
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse.
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 13-08-2019
Udvalget fremsender følgende udvidelse forslag til budgetforhandlingerne:
- Grundvandsbeskyttelse
- Udmøntning af Natur- og Friluftsliv, Klima og Energipolitik, Skov- og Bæredygtighedsstrategi
- Udvalget kan ikke anvise finansiering indenfor eget område.
Punkt 3 Forslag til revideret Klima- og Energipolitik
+Beslutningstema
Godkendelse af forslag til revideret Klima- og Energipolitik.
Indstillingen er udarbejdet på baggrund af tidligere drøftelser i Miljø- og Naturudvalget samt en række interne og eksterne møder med relevante interessenter.
Indstilling
Direktionen indstiller til udvalgets beslutning, at
- forslag til revideret Klima- og Energipolitik godkendes.
Sagsfremstilling
Den reviderede Klima- og Energipolitik indeholder nye målsætninger for omstilling til vedvarende energi.
Politikken indeholder også en beskrivelse af indsatsområder i 2020-2025 indenfor:
- Kommunal virksomhed
- By og boliger
- Erhverv og turisme
- Transport
- Energiproduktion og –forsyning
- Uddannelse
- Natur og grønne arealer
Forslag til revideret Klima- og Energipolitik er vedlagt ved bilag 1.
Forud for udarbejdelsen af forslag til revideret Klima- og Energipolitik har der siden 2017 været afholdt en række interne og eksterne møder med borgere, interessenter, politikere og medarbejdere. En oversigt over disse møder er vedlagt ved bilag 2.
Forslag til Klima- og Energipolitik sendes i 4 ugers offentlig høring i løbet af august.
Desuden er det planlagt, at forslaget bliver præsenteret for Det Grønne Råd den 28. august 2019.
Forventningen er, at Klima- og Energipolitikken kan godkendes i Miljø- og Naturudvalget samt Byrådet i 4. kvartal 2019.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Udmøntningen af indsatserne fra 2020-2025 finansieres af de berørte forvaltninger eller ved særskilte bevillinger.
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 13-08-2019
Forslag til Klima- og Energipolitik godkendes til udsendelse i 4 ugers offentlig høring med bemærkning om, at følgende punkter på side 20, 21, 24, 25, ændres således:
Side 20:
- Pkt. 1: det tilføjes, at der udarbejdes årlige CO2 reduktionsplan.
- Pkt. 8: følgende slettes: ”og/eller kører på andet ikke fossilt brændstof”.
- Pkt. 16: punktet slettes og erstattes med:” at hele kommunens el-forbrug dækkes af vedvarende energi. Det sker enten ved produktion, der kommer fra kommunalt ejede selskaber eller ved køb af grøn strøm”.
Side 21:
- Pkt.3: Punktet slettes
Side 25:
- Pkt.2: Ændres til ”Øge antallet af træer på kommunale arealer”.
Side 24:
Enhedslisten satte følgende ændring under pkt.1 til afstemning:
(Vi vil ) ”Samarbejde med fjernvarmeværkerne om, at omstille fra fossile brændstoffer og biomasse til vedvarende energi fra vind og sol”.
For stemte: Jesper Kiel (Ø)
Imod stemte: Bruno Hansen (F), Birger Jensen (V), Henrik Nielsen (C), Jens Munk (løsgænger)
Undlod at stemme: Pia Dam (A) og Søren Kongegaard (A)
Punkt 4 Godkendelse af projektforslag - Etablering af eldrevet luft/vand varmepumpe Bodøvej 13
+Beslutningstema
Godkendelse af projektet ”Etablering af eldrevet luft/vand varmepumpe, Bodøvej 13, Svendborg”.
Projektforslaget indeholder etablering af en 20 MW varmepumpe på Bogøvej 13, 5700 Svendborg.
Indstilling
Direktionen anbefaler til oversendelse til Økonomiudvalget og Byrådet, at
- Projektforslaget fra Svendborg Fjernvarme A.m.b.a. om ”Etablering af eldrevet luft/vand varmepumpe, Bodøvej 13, Svendborg” godkendes i henhold til varmeforsyningslovens og projektbekendtgørelsens bestemmelser.
- Sagen oversendes til Økonomiudvalget m.h.p. stillingtagen til anmodning om garanti for lån på 60,5 mio. kr. for fase 1, såfremt projektet realiseres.
Sagsfremstilling
Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) har, på vegne af Svendborg Fjernvarme A.m.b.a., fremsendt projektforslag (senest revideret den 28. maj 2019), der vedrører ”Etablering af eldrevet luft/vand varmepumpe, Bodøvej 13, Svendborg”. Projektforslaget er vedlagt som bilag 2.
Projektforslaget omfatter:
• Etablering af en 20 MW eldrevet varmepumpe på Bogøvej 13, 5700 Svendborg.
Varmepumpen er eldrevet med udeluft som varmekilde. Luften nedkøles med 5-8oC gennem anlægget. Elforsyningen til varmepumpen sker via Svendborg Fjernvarmes naturgasdrevne gasmotoranlæg. Varmepumpen bliver installeret i en ny bygning på 500 m². Der vil desuden blive opstillet fordampere på 1.500 m² på grunden, til at indvinde varmen fra luften. Der søges særskilt om nedsivningstilladelse til vandet fra fordamperene.
Der er ikke planlagt tilslutning af nye forbrugere. Anlægget skal erstatte en del af det nuværende naturgasforbrug til varmeproduktion. Det er planlagt, at varmen fra Svendborg Fjernvarme i fremtiden skal produceres af:
• Affaldsforbrænding 51 % (varmen fra 50.000 tons affald)
• Varmepumpe 45 %
• Gaskedler 2 %
• Gasmotorer 1 %
• Elkedel 1 %
I beregninger indgår, at grundlasten fortsat er varme fra Svendborg Kraftvarme A/S.
Det fremgår af projektforslaget, at der er positiv samfunds-, selskabs- og brugerøkonomi i projektet.
Projektet har en positiv samfundsøkonomi af projektet på 63,4 millioner kr over en 20-årig periode – svarende til 9,0 %. Der foretaget relevante følsomhedsberegninger, og de viser en positiv samfundsøkonomi. Dermed er projektet robust m.h.t. samfundsøkonomien. Projektet giver desuden et selskabsøkonomisk overskud på cirka 16,2 mio kr årligt, samt en økonomisk besparelse for en gennemsnitlig fjernvarmeforbruger på 1.584 kr/år.
Der er en CO2 reduktion på 6.581 tons årligt ved projektet i gennemsnit over en 20 årige periode. Der sker en øget udledning af metan på 57,4 tons årligt (svarende til 1.205 tons CO2). Den totale CO2 reduktion bliver dermed 5.376 tons CO2/år i gennemsnit over en 20 årig periode. 4 andre beregnede miljøparametre falder (N2O, SO2, NOx og PM2,5).
Svendborg Kommune er varmeplanmyndighed. Svendborg Kommune har pligt til at sikre sig, at det lovmæssige grundlag for projektforslaget er til stede, herunder at en høring af projektforslaget gennemføres. Inden Byrådet kan meddele godkendelse til projektet, skal der foretages en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Disse vurderinger er foretaget og fremgår af udkastet til projektgodkendelsen ved bilag 1.
Svendborg Kommune har fået projektets baggrundsdata og beregningsmetoder kvalitetssikret af rådgivningsfirmaet PlanEnergi.
I den indledende fase er der koordineret med andre afdelinger i kommunen samt med relevante forsyningsselskaber. Ansøger har været i dialog med berørte forsyningsselskaber.
Miljø- og Naturudvalget har den 2. april 2019 taget beslutning om, at projektforslaget skulle sendes i 4 ugers høring.
Projektforslaget har været i høring hos berørte forsyningsselskaber i perioderne:
- 1. høring: 16/4 – 14/5 2019
- 2. høring: 3/6 – 17/6 2019
Der indkom høringssvar fra Svendborg Kraftvarme og Dansk Gas Distribution (DGD). Høringssvarerne er vedlagt som bilag 3, og er gennemgået og behandlet i udkastet til projektgodkendelsen i bilag 1. Der er, som følge af høringen, foretaget mindre tilpasninger af grunddata (reinvesteringer, drift og vedligehold) i forhold til første udgave af projektforslaget, der blev fremlagt for MNU.
Med projektforslagets beregnede fald i CO2 udledning, lever projektforslaget op til kommunens målsætning om energibesparelser via virksomhedsinitiativer og individuel opvarmning.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Svendborg Fjernvarme A.M.B.A. har i forlængelse af projektet, udvisende et anlægsbudget på 92 mio.kr., fremsendt anmodning om kommunal garanti for lån på 60,5 mio. kr. til fase 1 af etablering af luft / vand varmepumpeanlæg. Der vil efterfølgende blive ansøgt (i år 2020) om kommunal garanti for lån op til 39,5 mio.kr., bl.a. afhængig af, om der opnås en forventet energibesparelse på cirka 20 mio. kr., dvs. i alt op til 100 mio.kr.
Ansøgningen er vedlagt som bilag 4.
Efter gældende praksis opkræves Svendborg Fjernvarme A.M.B.A. garantiprovision på markedsvilkår svarende til pt. 0,75 % årligt af restgælden pr. 31.12. Svendborg Fjernvarme A.M.B.A. har modtaget et indikativt lånetilbud til projektet fra realkreditinstitut udvisende en anslået bidragssats på 0,5% årligt, der i givet fald må anses for at være udtryk for niveauet for garantiprovisionen.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg
(Projektbekendtgørelsen). Bek. nr. 825 af 24. juni 2016.
Lov om varmeforsyning (varmeforsyningsloven). Lov nr. 382 af 13. juni 1990, Jf. lovbek. nr. 64
af 21. januar 2019.
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 13-08-2019
Sagen indstilles til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.
Punkt 5 Solcelleprojekter ni steder i kommunen
+Beslutningstema
Beslutning om prioritering af ni projekter samt igangsættelse af planlægning for solceller.
Indstilling
Direktionen indstiller til Byrådet, at der tages beslutning om:
- prioritering af de ni projekter for solcelleanlæg, herunder om der er projekter, der ikke ønskes planlægning for fremadrettet.
- igangsættelse af planlægning for det højest prioriterede område.
Sagsfremstilling
Baggrund
Byrådet besluttede den 26. juni 2018 at standse planlægning for udpegningen af områder til vindmøller og solceller til kommuneplanen. Det betyder, at der i kommuneplanen ikke er udpeget positivområder for placering af solcelleanlæg eller vindmøller. Positivområder er områder, hvor det planlægningsmæssigt er bedst at placere den pågældende type anlæg. Positiv-udpegninger forhindrer dog ikke planlægning andre steder i kommunen. Det blev samtidig besluttet, at byrådet vil forholde sig til alle indkomne ansøgninger om solcelleanlæg, uanset hvor i kommunen de ønskes placeret.
Svendborg Kommune har modtaget ansøgninger om 9 forskellige projekter for solcelleanlæg rundt om i kommunen. Ansøgningerne er fordelt på 3 forskellige lodsejere og områderne kan ses på kortet vedhæftet som Bilag 1. Ansøgningerne er dels indkommet uopfordret og dels i forbindelse med den forudgående høring, der blev afholdt i foråret 2018.
Behovet for VE-energi
I forbindelse med arbejdet for at udpege områder i kommuneplanen til vindmøller og solenergianlæg, blev behovet for alternativ energi i Svendborg Kommune beregnet. Ved temamødet for Byrådet i maj 2018 fremlagde rådgiverfirmaet PlanEnergi en beregning, der fremskriver behovet frem til 2029. I maj 2018 var kommunens målsætning 100 % vedvarende energi (VE) i 2050 på geografisk niveau. PlanEnergi havde derfor beregnet, at behovet for andel VE i 2029 ville være 50 %. Beregningerne viste, at det mål kunne nås ved at sikre 100 % VE i strømforsyningen. De viste med illustrationen Bilag 2, at 100 % VE i strøm kan nås med eksempelvis 20 stk. store vindmøller (over 150 m) eller 335 ha solceller.
Kommunens nuværende målsætning er for nylig skærpet til at ville nå 100 % VE i 2040. Det betyder, at kommunen skal nå 50 % VE allerede i 2025.
I PlanEnergis beregninger var indlagt forudsætninger om, at følgende forhold var opfyldt samtidig med opførelsen af vindmøller og/eller solceller:
Fuld udnyttelse af biogasressource (Energiplan Fyn)
Fuld omlægning af fjernvarmeforsyningen til VE
Individuel olie omstillet til VE
10 % varmebesparelser
10 % biobrændstoffer til vejtransport
Alle eksisterende møller er nedtaget (vindmøller ved Tåsinge er fra 2009)
Bilag 3 viser den andel, som de ni solcelleprojekter hver især, vil bidrage med til Svendborgs samlede energibehov. Realisering af alle ni projekter vil være af markant betydning for andelen af VE-energi i Svendborg Kommune.
Screening og prioritering af projekterne
Administrationen har indledningsvis prioriteret de ni projektansøgninger.
Udgangspunktet for administrationens vurdering af en ansøgning om solcelleprojekter, er en screening af det konkrete areal samt kommuneplanens principielle retningslinjer for solcelleanlæg. Alle ni projekter ønskes placeret på bar mark i landzone. Der skal derfor udarbejdes lokalplan for hvert at de ni projekter. For alle projekter gælder også, at der skal udarbejdes kommuneplantillæg for det enkelte projekt, da der er i modstrid med udpegninger i kommuneplanen. Der er dog forskel på, hvor mange bindinger eller udpegninger det enkelte projekt er i konflikt med.
Administrationen har efter screeningen af de ni projektforslag prioriteret dem i forhold til hinanden. Screeningen kan ses oversigtelig i skemaet bilag 4.
Prioritet 1 er det område som har færrest bindinger, der er i modstrid med realiseringen af et solcelleanlæg. Prioritet 1 er dermed det projekt, der foreslås igangsat lokalplanlægning for først. Projektet er nærmere beskrevet i bilag 5. En nærmere detailplanlægning, herunder forudgående offentlig høring, kan afdække andre forhold som kan betyde justeringer af projektet i forhold til beskrivelsen.
Prioritet 1) Øst for Tved
Prioritet 2) Sydøst for Stenstrup
Prioritet 3) Nørremarksvej
Prioritet 4) Heldagergårdsvej
Prioritet 5) Hvidkilde Nord
Prioritet 6) Øst for Gml Nyby
Prioritet 7) Hvidkilde Syd
Prioritet 8) Nyborgvej, øst for Tved
Prioritet 9) Syd for Ulbølle
I screeningen af de ni projekter er følgende udpegninger, bindinger, retningslinjer samt planmæssige overvejelser inddraget:
- Kommuneplanens retningslinjer for solcelleanlæg, herunder hvor kuperet arealerne er
- Udpegninger i kommuneplanen: kystnærhedszone, landskaber der skal beskyttes,
herregårdslandskaber, kulturmiljøer samt særlig værdifuldt landbrugsland
- Grundvandsinteresser
- Afstanden til naboer
- Konkret vurdering af det konkrete projekt og det konkrete landskab
- Statens vejledning til placering af solcelleanlæg
Ansøger og lodsejer for Prioritet 1, et areal øst for Tved Erhvervsområdet, har i foråret afholdt et nabomøde i området. Svendborg Kommune deltog ikke i mødet, men har fået oplyst, at der var både positive og negative tilkendegivelser i forhold til projektet blandt naboer i området.
Grundvandsinteresser
På flere af arealerne er der grundvandsinteresser og nærhed til drikkevandsboringer. Ansøgerne, der ejer disse arealer, har gjort opmærksom på, at solcelleanlæg kan være en god sikring af grundvandsressourcerne. Dette skal ses i forhold til at dyrke og sprøjte arealerne i en konventionel landbrugsdrift. Dette udsagn støttes af Vand & Affald.
For at sikre beskyttelsen af grundvandet under eventuelle solcelleanlæg kræves sikring af, at solcellepanelerne ikke rengøres med pesticidholdige rensemidler. Antallet af eventuelle dyr fx får, der sættes til at græsse mellem solpanelerne skal også reguleres i forhold til grundvandsbeskyttelse. Sådanne driftskrav kan ikke sikres gennem en lokalplan. Om krav til driften af et solcelleanlæg kan sikres af anden vis, skal undersøges nærmere.
Landskabsbeskyttelse
Kommunens åbne land er i kommuneplanen inddelt i 23 landskabsområder med hver sit særkende. Landskabsområderne er udpeget som ”tilpas-”, ”ændre-” eller ”beskyt-” områder.
Landskabsudpegningerne bruges af administrationen fx i forbindelse med landzoneadministration og tilladelser til etablering af landbrugsbygninger. I de landskabsområder der er udpeget til at skulle beskyttes, kan der jf. kommuneplanen kun i ganske ubetydeligt omfang ske etablering af byggeri eller tekniske anlæg. I disse områder kan altså ikke placeres solcelleanlæg og der gives altid afslag til husstandsvindmøller. I områder udpeget som ”tilpas” eller ”ændre” er mulighederne tilsvarende større for indpasning af byggeri. Ved at tage udgangspunkt i de tre kategorier af landskabsudpegninger sikres en enkel, ensartet og gennemsigtig landzoneadministration i hele kommunen. Den ensartede administration letter samtidig sagsbehandlingstiden for den enkelte sag.
Landskabsområderne og deres ”beskyt”-status er udpeget i 2010-2011 efter analyse med Miljøministeriets ”Landskabskaraktermetode”. Formålet var at opnå landsdækkende ensartede begreber til at beskrive landskaber. Dette bl.a. for at sikre, at Planklagenævnets afgørelser sker ud fra samme type landskabsvurderinger i hele landet. Et eksempel er planklagesagen for det første solcelleanlæg ved Ulbølle. Her blev en placering i det åbne land accepteret af Planklagenævnet, blandt andet fordi arealet ligger i et landskabsområde med betegnelsen ”tilpas” og at lokalplanen sikrede en afskærmende beplantning omkring anlægget.
Det er muligt politisk, via et kommuneplantillæg at åbne op for at give muligheden for at etablere solcelleanlæg i landskabsområder der er udpeget som ”beskyt”-områder. Der vil dog være risiko for, at Planklagenævnet vil underkende kommuneplantillægget i en eventuel klagesag. Samtidig vil det betyde, at administrationen mister et vigtigt redskab til at sikre ensartet sagsbehandling i landzoneadministrationen.
Kulturmiljø
I kommuneplanen er udpeget 37 kulturmiljøer fordelt på 4 kategorier. Under kategorien ‘land’ er udpeget tre herregårdsmiljøer, hvoraf Hvidkilde er et af de tre. Et af de bærende bevaringsværdier for herregårdsmiljøet er herregårdspræget i de udstrakte skove og store, åbne marker.
Planklagesag fra Ulbølle
Lokalplan nr. 614 for et solcelleanlæg ved Fåborgvej 139-141, Ulbølle blev påklaget til Planklagenævnet efter vedtagelsen i Byrådet i maj 2018. Bl.a. placeringen i det åbne land blev påklaget. Solcelleanlægget er endnu ikke opført. Klagesagen er nu afgjort og Svendborg Kommune har fået medhold i samtlige klagepunkter af et enigt klagenævn. Afgørelsen understøtter dermed Svendborg Kommunes vurderinger i forbindelse med den pågældende planlægning af solcelleanlæg.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Planlægningen for solcelleanlæg, kan ske inden for rammerne af udvalgets budget.
Lovgrundlag
Planloven
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 13-08-2019
Udvalget indstiller til Byrådet, at
- der igangsættes planlægning for prioritet nr. 1.
- der i september 2019 afholdes workshop for byrådet om dilemmaet mellem hensynet til kulturelle- og landskabelige værdier og vores ambition om både at styrke den grønne omstilling ved at planlægge for flere solenergianlæg og at sikre rent drikkevand
- sagen igen forelægges fagudvalg og byrådet i oktober 2019
Udvalget bemærker endvidere, at den grønne omstilling skal prioriteres højt. Politisk er der et ønske om at bruge udlæg til solenergianlæg strategisk, så solceller kan opstilles på områder, hvor den nuværende jordbrugsdrift udgør en potentiel risiko for drikkevandet. På den måde kan der skabes vedvarende energi og grundvandet forskånes for sprøjtemiddelrester.
Punkt 6 Orientering om ekstra udgifter til vandløbsrestaureringsprojekter finansieret af staten
+Beslutningstema
Orientering om ekstra udgifter for vandløbsrestaureringsprojekt ved Vester Mølle finansieret af staten.
Indstilling
Direktionen indstiller, at
- Orienteringen tages til efterretning.
- Anlægsbudgettet udvides med bruttoudgift hhv. bruttoindtægt på 676,7 t.kr.
Sagsfremstilling
Administrationen har et igangværende vandløbsrestaureringsprojekt ved Vester Mølle I Vester Skerninge. Projektet er en indsats i statens vandområdeplaner for Det Sydfynske Øhav, hvor Vester Mølle er udpeget som en faunaspærring i Syltemae Å, der skal fjernes. Der blev tilbage i oktober 2015 godkendt en anlægsbevilling til realisering af projektet på 2.254.000,- kr, svarende til det økonomiske tilsagn givet af staten til gennemførelse af projektet. Projektet er fuldt finansieret af staten, men kommunen har bygherreansvaret for projektet og har udlæg til alle udgifterne under realiseringen. Når projektet er gennemført anmoder kommunen om udbetaling af de udgifter der ligger inden for tilsagnet givet af staten.
For projektet ved Vester Mølle har det vist sig, at der i forbindelse med realiseringen af projektet har været behov for at betale økonomisk erstatning til de berørte lodsejere. Udgifterne til erstatninger i forbindelse med vandløbsrestaureringer kan dækkes af staten af særskilt pulje afsat til erstatninger. Svendborg Kommune har i alt forhandlet sig frem til en samlet erstatning på 125.528,50 kr. for projektet til 4 lodsejere. Erstatningerne omhandler afgrødeerstatning for flere år, strukturskadeerstatning, genplantning af træer og hegning m.m. Staten har givet kommunen tilsagn om dækning af udgiften til erstatningerne.
Udover ekstra udgifter til erstatninger har det også vist sig, at der skulle foretages arkæologiske udgravninger ved Vester Mølle inden anlægsarbejdet kunne igangsættes. Staten har fra 2018 afsat midler til at dække kommunens udgifter til arkæologiske udgravninger ved vandløbs-restaureringsindsatser, såfremt budgettet for udgravningerne er godkendt af Slots- og Kulturstyrelsen. Svendborg Museum fik godkendt et budget på 551.175,90 kr. til udgravninger ved Vester Mølle af Slots- og Kulturstyrelsen den 22. maj 2019. Administrationen søgte om tilskud til dækning af udgiften til de arkæologiske udgravninger ved Miljøstyrelsen i maj. Efterfølgende har kommunen modtaget tilsagn om 100 % dækning af udgiften til de arkæologiske udgravninger som blev udført i juni 2019.
Det betyder, at der for vandløbsrestaureringsprojektet ved Vester Mølle har været ekstraudgifter udover den anlægsbevilling givet i 2015 på de 2.254.000,- kr. på i alt 676.704,40 kr.
Den samlede ekstra udgift for projektet er udgiftsneutral for kommunen, da staten har givet tilsagn om at dække udgifterne.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen
Lovgrundlag
Vandløbsloven LBK nr. 127 af 26. januar 2017
Lov om vandplanlægning LBK nr. 126 af 26. januar 2017
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 13-08-2019
Taget til efterretning.
Punkt 7 Orientering
+Beslutningstema
Sager til orientering
Indstilling
Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Udvalgsformanden:
Udvalgsmedlemmer:
Administrationen:
Natur og Miljø gav en status på grundvandsituationen under orienteringen blev følgende bilag udleveret:
Kommende større sager:
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 13-08-2019
Taget til efterretning.