Folkeoplysningsudvalg
Deltagere
+Punkt 1 Godkendelse af dagsorden
+Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 30-10-2019
Godkendt.
Jan Find Petersen og Erik Jakobsen var fraværende.
Preben Juhl Rasmussen var fraværende som suppleant deltog Bente Skytte.
Erling Johansen var fraværende som suppleant deltog Tove Stenderup.
Punkt 2 Svendborg Judo Klub
+Beslutningstema
Anmodning om, at bevilling kan fastholdes trods ændring af projekt.
Sagsfremstilling
Svendborg Judo Klub blev på udvalgets møde den 22. august 2018 bevilget 40.000 kr. til indkøb af nyt måttegulv. Projektet var budgetteret til 256.000 kr. og foreningen ville søge fonde til dækning af resten af udgiften. Det er imidlertid ikke lykkedes at fundraise det nødvendige beløb.
Foreningen har derfor været nødsaget til at ændre projektet og har i stedet for opbygget et stødabsorberende gulv, som skulle kompensere for fald af specielt ikke-judokyndige personer. Samtidig har foreningen anskaffet et billigere sæt kastemåtter.
Konstruktionen er bygget således, at den kan tages med til nyt lejemål, såfremt det skulle blive aktuelt.
Da foreningen selv har udført arbejdet kunne budgettet i det nye projekt holdes på 49.972 kr.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 30-10-2019
Udsættes, det undersøges om der er søgt fonde til samme projekt.
Jan Find Petersen og Erik Jakobsen var fraværende.
Preben Juhl Rasmussen var fraværende som suppleant deltog Bente Skytte.
Erling Johansen var fraværende som suppleant deltog Tove Stenderup.
Punkt 3 Skårup Idrætsforening
+Beslutningstema
Ansøgning om tilskud til løbers deltagelse i VM i 24 timers ultraløb.
Sagsfremstilling
Skårup Idrætsforening søger om tilskud på 5.000 kr. til løbers deltagelse i VM i 24 timers ultraløb i Frankrig den 26. og 27. oktober 2019.
Ultraløb er i sin form for personer, der har stor løbemæssig rutine og en typisk ultraløber er aldersmæssig tæt på 50 år, hvorfor aldersgrænsen i forhold til at søge Talentpuljen er overskredet.
Budget for deltagelsen er på 9.000 kr. som dækker transport, ophold og fortæring
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 30-10-2019
Ansøgning ikke imødekommet, idet eventen er afholdt.
Jan Find Petersen og Erik Jakobsen var fraværende.
Preben Juhl Rasmussen var fraværende som suppleant deltog Bente Skytte.
Erling Johansen var fraværende som suppleant deltog Tove Stenderup.
Punkt 4 Åben skole samarbejde - Prøvehandling
+Beslutningstema
Beslutning om økonomisk støtte til prøvehandling på Åben skole-samarbejde mellem folkeoplysende foreninger og skoler i Svendborg Kommune.
Indstilling
Sagsfremstilling
I foråret 2019 blev der sendt spørgeskemaundersøgelse rundt til folkeoplysende foreninger, aftenskoler og spejdere i Svendborg Kommune. Undersøgelsen havde til formål at afdække respondenternes erfaringer og ønsker til Åben skole samarbejde med skoler i kommunen. Undersøgelsen pegede bl.a. på, at de største udfordringer for samarbejde er økonomi for foreningerne samt manglende viden omkring hvordan kontakten til de lokale skoler etableres.
På baggrund af undersøgelsen har en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra SIS, Folkeoplysningsudvalget og medarbejdere fra Kultur og Fritid samt Skoleafdelingen udarbejdet et projektforslag til, hvordan arbejdet imellem skole og forening kan gøres mere tilgængeligt for de foreninger der ønsker et samarbejde med en lokal skole. Beskrivelsen er vedhæftet som bilag.
Projektet har til formål at gøre etableringen af et samarbejdet mellem foreninger og skoler mere tilgængeligt. Det sker ved at understøtte processen, samt indsamle erfaringer på gode og dårlige cases, der kan videreformidles til relevante aktører, med henblik på at gøre det fremtidig arbejde lettere for de foreninger og skoler, der ønsker et samarbejde. Det er projektets mål, at flere børn i Svendborg Kommune oplever det gode ved et Åben skole forløb samt øger muligheden for rekruttering til foreningslivets aktiviteter.
Konkret er der afsat 3 timer ugentligt i Skoleafdelingen i Svendborg Kommune til at understøtte etableringen af aftaler mellem skoler og lokale aktører.
Folkeoplysningsudvalget anmodes i den forbindelse om, at afsætte økonomiske midler til honorering af deltagende foreninger. Der er i projektet lagt op til 6 prøvehandlinger, hvor foreningerne tildeles 2.500 kr. pr. forløb og projektet har derfor en samlet økonomisk omkostning på 15.000kr.
Hvilke foreninger der tildeles midler besluttes på et senere møde i Folkeoplysningsudvalget når arbejdsgruppen har modtaget tilkendegivelser fra forening og vurderet disse.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
6 forløb af 2.500kr svarende til et samlet beløb på 15.000kr for projektet.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 30-10-2019
Godkendt. Det bemærkes at spejderne også kan deltage i projektet.
Jan Find Petersen og Erik Jakobsen var fraværende.
Preben Juhl Rasmussen var fraværende som suppleant deltog Bente Skytte.
Erling Johansen var fraværende som suppleant deltog Tove Stenderup.
Punkt 5 Udkast til puljekatalog på fritidsområdet
+Beslutningstema
Administrationen har udarbejdet udkast til nyt puljekatalog jfr. udvalgets drøftelser på mødet den 29. august 2019.
Sagsfremstilling
På baggrund af drøftelserne på Folkeoplysningsudvalgets møde den 29. august 2019 er de godkendte ændringer i udbuddet af puljer nu indarbejdet i et samlet puljekatalog. Som det fremgik af sagen den 29. august, er der kun foretaget mindre tekstmæssige ændringer i de eksisterende puljer. Formålet er at udarbejde et samlet og ensartet katalog over puljerne på kultur- og fritidsområdet i Svendborg Kommune.
Puljekataloget udkommer både fysisk og elektronisk, når den grafiske opsætning er udarbejdet.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Det samlede budget for puljerne påvirkes ikke.
Lovgrundlag
Folkeoplysningsloven
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 30-10-2019
Godkendt.
Jan Find Petersen og Erik Jakobsen var fraværende.
Preben Juhl Rasmussen var fraværende som suppleant deltog Bente Skytte.
Erling Johansen var fraværende som suppleant deltog Tove Stenderup.
Punkt 6 Regnskab for lokaletilskud 2018
+Beslutningstema
Regnskab for lokaletilskud for de frivillige folkeoplysende foreninger 2018 fremlægges til godkendelse
Indstilling
Det indstilles, at regnskabet godkendes
Sagsfremstilling
I 2018 var der i Svendborg Kommune 63 foreninger, der modtog tilskud til egne eller lejede lokaler.
Regnskabet for lokaletilskud inklusiv bådpladsleje for 2018 kan opgøres således:
Bevilget lokaletilskud 2018 | Aconto 2018 | Efterregulering 2018 |
2.562.445 kr. | 1.993.227 kr. | 569.218 kr. |
5 foreninger har fået udbetalt for meget aconto i 2018 i forhold til deres lokaletilskudsregnskab, som er opgjort her i 2019. Dette betyder, at der foretages modregning i deres acontobeløb i 2019 eller modregning i tilskuddet i 2020. Samlet beløb 30.428 kr.
2 foreninger får modregnet efterreguleringsbeløbet i acontobetaling 2019, da deres aktivitet er dalende, kr. 17.203.
Der vedlægges bilag med oversigt over foreningerne med beregnet tilskud, udbetalt acontobeløb og reguleringsbeløb til udvalgets godkendelse.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Den økonomiske ramme for lokaletilskud til de frivillige folkeoplysende foreninger i 2018:
| Budget 2018 | Forbrug 2018 | Rest 2018 |
Lokaletilskud til egne og lejede lokaler | 2.759.078 kr. | *2.726.703 kr. | 32.375 kr. |
Lokaletilskud til halleje | 534.866 kr. | 656.756 kr. | -121.890 kr. |
Overførselsmidler | 845.779 kr. | 0 | 845.779 kr. |
I alt | 4.139.723 kr. | 3.383.459 kr. | 756.264 kr. |
*= Forbruget i 2018 omfatter de faktisk udbetalte og modregnede tilskudsbeløb på lokaletilskudskontoen. Reguleringsbeløb for 2017 og acontobeløb for 2018.
I regnskabsårene 2018 og 2019 finansieres festivalen SPULT af midler fra lokaletilskudskontoen, 300.000 kr.pr. år. Det er en forudsætning for fremtidig finansiering af SPULT festivalen, at der fortsat vil være overførselsmidler til rådighed inden for Folkeoplysningsudvalgets ramme.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 30-10-2019
Regnskabet godkendt.
Jan Find Petersen og Erik Jakobsen var fraværende.
Preben Juhl Rasmussen var fraværende som suppleant deltog Bente Skytte.
Erling Johansen var fraværende som suppleant deltog Tove Stenderup.
Punkt 7 Forretningsorden for Folkeoplysningsudvalget 2018 - 2021
+Beslutningstema
Forslag til ændring i Forretningsordenen for Folkeoplysningsudvalget 2018 – 2021.
Sagsfremstilling
Der fremsendes forslag om ændring i Forretningsordenen, således at udvalget kan beslutte, at der ikke skal foretages suppleringsvalg midt i en byrådsperiode, såfremt et medlem udtræder og det ikke er muligt at besætte pladsen med en suppleant inden for den enkelte kategori.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 30-10-2019
Godkendt.
Jan Find Petersen og Erik Jakobsen var fraværende.
Preben Juhl Rasmussen var fraværende som suppleant deltog Bente Skytte.
Erling Johansen var fraværende som suppleant deltog Tove Stenderup.
Punkt 8 Information
+Sagsfremstilling
FORMAND:
UDVALGSMEDLEMMER:
Budget 2020
Lars Erik Hornemann orienterede om budget 2020. Området fik bevilget anlægsprojekter -Rantzausmindehallen badefaciliteter, -varme i tennishallen incl. midler til drift. Lånegaranti til Konsortiet udvidet. De frie Kulturmidler blev udvidet med hhv. 0,5 mio kr. i 2020 og 1 mio. kr. i 2021til kulturaktiviteter i forbindelse med L2021.
INFORMATION FRA BESTYRELSER MV.
Information fra Sport og Idræt i Svendborg (SIS)
SG har orienteret om deres planer og byggeprojekt
Røgfrit fritidsliv – drøftet hvordan det kan løses
Prisfest den 2/11
Ansøgninger til talent og kursuspuljen behandlet.
Ønsker en opdatering på, hvor langt man er med L2021 – Mikkel inviteres.
Information fra Haludvalget.
Arbejder med elektroniske nøglesystemer pulje 0,5 mio
Røgfrit fritidsliv – ligger i tiden at vi skal være røgfrie. Vil lave noget nudging.
Information fra Samrådet for aftenskolerne
Information fra Børne- og Ungdomskorps (Spejderne)
Deltager til DUF landsmøde
Information fra Ungdomsskolens bestyrelse
Information fra Forsamlingshusudvalget
Administrationen
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 30-10-2019
Til efterretning.
Jan Find Petersen og Erik Jakobsen var fraværende.
Preben Juhl Rasmussen var fraværende som suppleant deltog Bente Skytte.
Erling Johansen var fraværende som suppleant deltog Tove Stenderup.