Der er afbud fra Søren Kongegaard (A) og Birger Jensen (V). Som suppleanter er indkaldt Christian Kaastrup (A) og Ulla Larsen (V). Byrådet godkendte dette.

Borgmesteren oplyste, at der foreligger en tillægsdagsorden til behandling.

Begge dagsordener blev godkendt.

Omkonstituering i Venstre forelægges til efterretning.

Til efterretning.

Afbud fra Søren Kongegaard (A) og Birger Jensen (V). Som suppleanter deltog Christian Kaastrup (A) og Ulla Larsen (V).

Godkendelse af bevillingsoverførsler fra regnskab 2019.

Som led i regnskabsaflæggelsen 2019 indstilles direktionsnotat omhandlende:

• Overførsler til 2020 (genbevilling).
• Finansiering af særlige økonomiske udfordringer 2020 (tillægsbevilling).
• Anvendelse af det restkorrigeret budget, efter ordinære overførsler og særlige udfordringer (tillægsbevilling).

Direktionen har lagt følgende bærende hensyn til grund for indstilling af overførselsregnskabet:

• Tillid til og klarhed om overførselsreglerne.
• Ekstraordinære regnskabsudfordringer søges dækket ind.
• Overholdelse af servicerammen i 2020.

Direktionen anbefaler:

• Som udgangspunkt følges kommunens almindelige overførselsprincipper:
  • Der er særlige udfordringer/finansiering på netto 15,6 mio. kr., der finansieres via ikke overførte restbudgetter
  • Restbudget for drift, anlæg og udskudt lånoptagelse overføres til 2020.
  • Resterende mindreforbrug på 8,3 mio. kr. for det skattefinansierede område anvendes til nedskrivning af salgsbudget for Hjortøhus (anlæg) med 2,53 mio. kr. og reduktion af fagudvalgenes negative overførselspuljer med 5,67 mio. kr.
  • Af mindreforbrug for grundkapitalindskud på 3,2 mio. kr. anvendes 1,1 mio. kr. til arkæologiske undersøgelser ved Tankefuld etape 2, mens restbeløbet tilgår kassen.

• Overførsels/-tillægsbevillingsregnskabet til 2020 udgør inkl. finansieret særlige udfordringer m.v.:
  • Indtægter:     11,2 mio. kr.
  • Serviceudgifter:    32,6 mio. kr.
  • Overførselsudgifter:      0,0 mio. kr.
  • Renter:      -2,5 mio. kr.
  • Anlæg:     43,7 mio. kr.
  • Lån:     -17,2 mio. kr.
  • Finansforskydninger:      4,4 mio. kr.
  • Overføres ikke:    18,6 mio. kr.

Direktionsnotat om overførsler er vedlagt.

Kommunens bevillingsregler.

Godkendt.

Afbud fra Søren Kongegaard (A) og Birger Jensen (V). Som suppleanter deltog Christian Kaastrup (A) og Ulla Larsen (V).

Deponering i forbindelse med etablering af cykelskur til Hjemmepleje Øst, Byskoven 11A.

Hjemmepleje Øst råder over en række el-cykler, der anvendes dagligt, når de ansatte skal rundt til borgerne og levere personlig pleje og praktisk hjælp. Cyklerne har tidligere været placeret under et halvtag i en gård med en aflåst port. Men i forbindelse med at den bygning, der tidligere husede Fakta på Ørbækvej, blev revet ned, blev gården mellem alle bygningerne åbnet op og porten fjernet. Dette betyder, at de dyre el-cykler nu står udenfor i al slags vejr og for så vidt tilgængelige for hærværk og tyveri.

Der har været drøftet flere forskellige muligheder for at bygge et cykelskur til de ca. 20 el-cykler, som Hjemmepleje Øst råder over på Ørbækvej/Byskoven på nuværende tidspunkt. I forbindelse med, at flere af hjemmeplejens sektioner flytter til Byskoven 1 i nærmeste fremtid, vil antallet af el-cykler, der skal under tag, komme op på 40-45.

Boligselskabet SAB har afvist administrationens forslag til etablering af cykelskur med den begrundelse, at området skal benyttes til andet byggeri. Eneste mulighed for en placering i nogenlunde nærhed af områdekontoret ville betyde mange minutters gang ved henstilling og afhentning af cykler, og for at undgå dette tidsforbrug, ønsker Hjemmepleje Øst i stedet at tage imod SAB’s tilbud om leje af den bygning, der tidligere har huset Nordea.

Bygningen er på i alt 179 m2, og lejemålet kan alene benyttes til parkering og opladning af hjemmeplejens el-cykler.

Overtagelse af lejemålet for bygningen kan ske 1. april 2020 med første opkrævning af leje pr. denne dato. Den månedlige leje lyder på 6.000 kr., der reguleres én gang årligt. Dertil kommer a conto vand og aconto varme på henholdsvis 300 kr. og 500 kr. pr. måned. Derudover kommer udgifter til el.

Indstilles.

Afbud fra Dorthe Ullemose (O). Som suppleant deltog Johan Emil Rasmussen (O).

Endelig vedtagelse af Bosætningsstrategi 2020.

Formål

I Bosætningsstrategi 2020 fastlægges Byrådets strategi for bosætning i Svendborg Kommune.
 

Bosætningsstrategiens formål er at synliggøre de potentialer Svendborg Kommune har for at øge befolkningstallet gennem bosætning samt at fremlægge Byrådets prioriteringer med en strategi for, hvordan den ønskede bosætning realiseres.
 

Bosætningsstrategien vil dermed gøre det muligt for interne og eksterne at arbejde målrettet og strategisk for at opfylde Byrådets ønsker for bosætning i Svendborg Kommune.
 

Flere borgere i kommunen vil medvirke til, at Svendborg fortsat kan være en levende kommune med et varieret erhvervs-, handels- og kulturliv, stærke fællesskaber og en robust arbejdsstyrke. Flere borgere betyder også flere, der bidrager til den fælles økonomi og dermed bedre muligheder for at tilbyde borgerne en god kommunal service.
 

Bosætningsstrategien vil indgå som grundlag i det igangsatte arbejde med revision af kommuneplanen. Strategien vil bla. understøtte arbejdet med at prioritere ønsker til nye boligudlæg.
 

Bosætningsstrategi 2020 ligger som Bilag 1.

Baggrund og sammenhæng til andre planer

Bosætningsstrategien er beskrevet i Planstrategi ’19, der således er afsættet til at udarbejde en bosætningsstrategi.
 

I Planstrategi ’19 har Byrådet besluttet:

”Svendborg Kommune vil udarbejde en bosætningsstrategi for Svendborg for at skabe de bedste rammer for tilflytning til kommunen. Bosætningsstrategien skal skabe grundlag for, at vi fokuserer på de rigtige indsatser i forhold til øget bosætning i Svendborg.”
 

Følgende to temaer er bl.a. besluttet revideret i den kommende kommuneplan 2021-2033:

• Byudvikling
• Byer og lokalområder

Bosætningsstrategien vil danne grundlag for den igangværende revision af kommuneplanen i forhold til de to nævnte emner.
 

I forbindelse med igangsætningen af Bosætningsstrategien den 7. februar 2019 besluttede Teknik- og Erhvervsudvalget, at administrationen som led i processen skal kontakte alle grundejere med vedtagne lokalplaner, som ikke har brugt deres byggeret og grundejere med kommuneplanrammer til boliger. Relevante resultater af kontakten er indarbejdet i bosætningsstrategien.

Indhold

Bosætningsstrategien peger på, hvordan vi kan øge bosætningen i Svendborg Kommune. Øget bosætning sker ved at fastholde nuværende borgere og ved at tiltrække nye tilflyttere. Kommunens særlige potentialerne synliggøres i bosætningsstrategien, hvilket leder til de udvalgte temaer i strategien.

Bosætningsstrategien omfatter følgende temaer:

• Svendborg By og Havn
• Målgrupper

-          ”Homecommers”

-          ”Københavnere”

-          Unge studerende

-          ”Emptynesters”

• Tankefuld
• Lokalområder
• Almene boliger

For hvert tema beskrives, hvordan temaet er væsentligt for at øge bosætningen i Svendborg Kommune. Derefter følger en række delstrategier, der fokuserer på, hvordan Svendborg Kommune aktivt vil arbejde for at realisere bosætningspotentialet indenfor det enkelte tema.

Organisering og proces

Bosætningsstrategien er forankret ved Teknik- og Erhvervsudvalget.
 

Arbejdet blev indledt med en paneldebat for hele Byrådet i maj måned. Her deltog også oplægsholdere og udvalgte interessenter. Efterfølgende har der været holdt en række temamøder med Teknik- og Erhvervsudvalget om udvalgte temaer i Bosætningsstrategien. På et af disse møder deltog Lokaludvalget også.
 

Bosætningsstrategi 2020 blev præsenteret og drøftet af Byrådet på et temamøde den 6. februar 2020. På Teknik- og Erhvervsudvalgets møde samme dag blev strategien yderligere drøftet. På baggrund af de politiske drøftelser er følgende blevet tydeliggjort i strategien:

• Svendborg By og landområderne er hinandens forudsætninger for at være en attraktiv bosætningskommune.
• Begrebet byfortætning er uddybet, herunder at det ikke har negative konsekvenser for byens grønne rum.
• Fastholdelse af nuværende borgere der ønsker at flytte til en ny boligtype, er et fokusområde. Det skal bl.a understøttes ved at kunne tilbyde en bredde i forskellige boligtyper.

Baggrundsrapport

Bosætningsstrategi 2020 bygger bla på baggrundsrapporten ”Analyse af bosætningsmønstre i Svendborg Kommune” (Bilag 2). Heri er fokus på Svendborg Kommune samlet og kommunens 13 lokalområder enkeltvis.
 

Analysen består af data fra perioden 2015-2018. Sammen med analyser og tendenser er det samlet set en forudsætningsredegørelse, der belyser, hvilke potentialer, der er for ny bosætning i Svendborg Kommune. Dermed danner den en væsentlig del af grundlaget for Bosætningsstrategi 2020. 
 

Analysen giver et overblik over den nuværende boligsituation, demografi og udvalgte kvalitetsparametre. Det belyses, hvad der er efterspørgsel på (boligtyper og områder) og hvordan boligsalget ser ud i de enkelte lokalområder. Der er størst fokus på demografi for tilflyttere og fraflyttere. Sammen med udvalgte data som særlige målgrupper og antallet af foreninger peger analysen på de faktorer, der vurderes at have størst effekt på en øget bosætning.

Indstilles.

Afbud fra Dorthe Ullemose (O). Som suppleant deltog Johan Emil Rasmussen (O).

Fremrykning af opgaven vedr. belægning på Byhaveskolen og finansiering, fra 2021 til 2020.

Belægningen på Byhaveskolen er nedslidt og skolegården er ikke tilsvarende målgruppen, idet der er udfordringer med tilgængeligheden for kørestolsbrugere, svagtseende og andre med mobilitetshandicap.


Projektets endelig udformning vil blive til i et tæt samarbejde med skolen, herunder bestyrelsen, således at det er skolen og brugerne der prioriterer, hvilke enkelte dele, der skal udføres inden for den afsatte ramme.


Som en del af projektet udføres kloakarbejde for 250.000 kr., idet dette mest hensigtsmæssigt udføres, når skolegården alligevel er gravet op. Dette ville ellers ikke skulle udføres inden for den nærmeste årrække. Det efterlader 750.000 kr. til det samlede belægningsprojekt, alt inklusive.


Når skitseprojektet er godkendt politisk udbydes opgaven i fagentreprise. Eventuelle eksterne rådgiveropgaver vil ligge under 150.000 kr. og skal derfor ikke godkendes politisk.

BR18

Indstillingen godkendt.
 

Afbud: Jens Erik Laulund Skotte (Ø), stedfortræder Jesper Kiel (Ø)

Afbud: René Haahr (V), stedfortræder Lars Erik Hornemann (V)

Godkendt.

Afbud fra Søren Kongegaard (A) og Birger Jensen (V). Som suppleanter deltog Christian Kaastrup (A) og Ulla Larsen (V).

Byrådet besluttede d. 25.06.2019 at igangsætte en delvis revision af kommuneplanen, samt igangsætning af forudgående høring med indkaldelse af idéer og forslag.

Ønsket om udvidelse af Sydfyns LAK er indkommet i denne proces, og det skal nu prioriteres, hvorvidt det skal med videre i den igangværende kommuneplanrevision.

Ønsket er af tekniske årsager ikke kommet med i den samlede hvidbog, som behandles parallelt med følgende sag. Sagen har derfor hastende karakter og forelægges som en tillægsdagsorden.

Baggrund

Ejeren af Sydfyns LAK har henvendt sig til Svendborg Kommune med en række konkrete behov og ønsker for udviklingen af hans virksomhed på Assensvej 22, Kirkeby.  
 

Helt konkret, er der et ønske om at udvide den eksisterende ejendom med et areal i det bagvedliggende landzoneareal, da ejeren finder det svært at realisere en udvidelse indenfor den eksisterende ejendom.
 

Der er i 2016 givet en dispensation fra den eksisterende lokalplan, for at realisere opførelsen af en ekstra erhvervsbygning. En dispensation er ifølge ejeren ikke nok til at realisere de aktuelle behov og ønsker. Det aktuelle ønske omfatter en udvidelse til både erhverv – og boligformål på ca. 1 hektar.
 

Byggesagsafdelingen har tidligere givet en tilbagemelding på, at det ikke er muligt at give landzonetilladelse til at bygge helårshus eller erhvervsbygning i landzonen, da det vil være i strid med Planlovens regler for landzonetilladelser, med den placering ejendommen har.
 

Planlægningsmæssige bemærkninger

Hvis den ønskede udvidelse, mod nord i landzone, skal realiseres, vil det kræve en ny lokalplan og ændring af kommuneplanen, da området ligger i landzone. Områder i landzonen skal som udgangspunkt friholdes for anden bebyggelse, end den der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Hovedformålet med landzonebestemmelserne er at forhindre ukontrolleret bebyggelse og anlæg i det åbne land.
 

For at undgå spredt og utilsigtet bebyggelse, og at udvidelsen af byzone sker ud fra en samlet overordnet betragtning for den lokale byudvikling, vil en udvidelse nord på, kun give mening i sammenhæng med et større udlæg til blandet bolig og erhvervsformål i området.
 

I forbindelse med den igangværende kommuneplanrevision, vil det undersøges om der er behov for en sådan udvidelse.  

Området er endnu ikke screenet og undersøgt for øvrige konflikter og interesser som f.eks. anlæg af cykelsti, støjgener i forhold til naboejendomme mv.
 

Der er udlagt store erhvervsområder i lokalområdet, med restrummelighed og mulighed for udvidelse af netop denne type erhverv.

Oversigtskort

Fremadrettet proces

Såfremt ønsket indstilles til at gå med i den videre proces, kræver ønsket en yderligere analyse og planlægning af administrationen. At høringssvaret indgår i den videre proces er dog ikke en garanti for at ønsket vil indgå i det kommende forslag til kommuneplan 2021 – 2033.

Det forventes at forslag til Kommuneplan 2021 – 2033 offentliggøres i november 2020, med en endelig vedtagelse i maj 2021.

Planloven

Politikker og strategier

Bosætningstrategi

Bæredygtighedsstrategi 2020

Klima – og energipolitik

Parkeringsstrategi

Natur og friluftsstrategi 2019 -2030

Erhvervspolitik 2019-2022

Indstilles.

 Afbud fra Dorthe Ullemose (O). Som suppleant deltog Johan Emil Rasmussen (O).

Vedlagte forslag til Affaldsregulativ 2020 for husholdningsaffald ønskes godkendt

Vedlagte forslag til Affaldsregulativ 2020 for husholdningsaffald har været i høring i 4 uger, og der er indkommet 1 høringssvar fra Vand & Affald til affaldsregulativet (vedlagt som bilag).

Vand og Affald har ønsket en præcisering af, at det ikke er tilladt at bortskaffe madaffald ved etablering af en køkkenkværn.

Denne præcisering er foretaget, og det er administrationens vurdering, at ændringen ikke er så væsentlig, at den udløser en ny høring. I vurde­ringen er indgået den betragtning, at ændringen ikke stiller borgerne ringere, idet det allere­de er praksis at give afslag på etablering af køkkenkværne hos virksomheder og borgere med be­grundelse i, at det generelt ikke er tilladt at bortskaffe affald gennem spildevandssystemet, samt at slammet fra spildevandsrensning ikke bio­forgasses og derfor ikke nyttiggøres i den udstrækning, som madaffaldet vil blive med den forslåede ordning.

Ændringen er indføjet i § 9.

Trafik og Infrastruktur har gjort opmærksom på, at der i regulativet var indsat bestemmel­ser om krav til kørevej for renovationsbilerne, som ikke kan hjemles i vejloven eller privatvejloven. Derfor er § 9.6 ændret.

Det er administrationens vurdering, at ændringen ikke er så væsentlig, at den udløser en ny høring. I vurde­ringen er indgået den betragtning, at bestemmelsen om krav til kørevej var en specifik vejledning, hvor der var indsat en vejledende afstand for bredde på veje og frihøjde over vej, og det vurderes, at det er tilstrækkeligt at fordre farbarhed for renovationsbilen.
 

Ligeledes har Trafik og Infrastruktur påpeget, at der manglede en beskrivelse af, at ejendom­me for enden af blinde veje skal etablere fornøden vendemulighed eller stille affaldet frem til nærmeste offentlige vej med vendemulighed. Dette fremgår nu i regulativet under ”Storskraldsordningen”.

Det er administrationens vurdering, at ændringen ikke er så væsentlig, at den udløser en ny høring.
 

I vurde­ringen er indgået den betragtning, at bestemmelsen allerede er gældende i nuværende regulativ, men udeladt ved en fejl i det nye regulativ.

Miljøbeskyttelsesloven

Affaldsbekendtgørelsen

Affaldsaktørbekendtgørelsen

Indstillles.

Afbud fra Dorthe Ullemose (O). Som suppleant deltog Johan Emil Rasmussen (O).

Beslutning om valg af model for anvendelse af Rundbuehallen (tidligere benævnt Fællesværkstedet), Frederiksø 16E.

Teknik- og Erhvervsudvalget har på møde d. 5. december 2019 tilkendegivet ønske om, at nærværende sag belyses yderligere med hensyn til udbuddet og ønsket sagen genbehandlet på et senere møde. På den baggrund har Økonomiudvalget på møde d. 10. december 2019 besluttet at tilbagesende sagen til Teknik- og Erhvervsudvalget.

På baggrund af ovennævnte, er der indhentet yderligere input fra Udbudsafdelingen og Kultur- og Fritidsafdelingen og arbejdet videre med 2 modeller, som neden for er beskrevet. Direktionen indstiller den kommunale udlejningsmodel, mens Bortforpagtningsmodellen er medtaget som alternativ og med henblik på at belyse fordele og ulemper ved modellerne:

Ad. Kommunal udlejning:

Denne model fastholder den kommunale udlejning af hallen.

Ønsker til anvendelse af hallen vil blive fordelt af en ”bookinggruppe” bestående af SvendborgEvent, Kultur- og Fritidsafdelingen samt Erhvervskontoret.
 

Hensigten er sikre, at hallen fortsat er hele byens eventsted således, at hensynet til kommercielle potentialer balanceres med øvrige hensyn.
 

Administrationen af bookinger forbliver ved Havnekontoret, der fører en åben kalender over bookede og ledige dage.
 

Fordelen ved denne model er, at den er administrativt simpel og umiddelbart fair overfor alle. I øvrigt bemærkes det, at Svendborg Kommune i de kommende år har flere store og betydende arrangementer, hvor Rundbuehallen er tænkt anvendt, herunder følgende:

• Midlertidigt teaterhus for BaggårdTeatret i februar til maj 2021.
• DGI Landsstævne 2021 med afvikling ultimo juni til primo juli 2021.
• European Maritime Days i maj 2024.

Herudover er der allerede bookinger til f.eks. Ollerups 100 års jubilæum, Rollos boksestævne, Bissen, prisfest m.v.

Ved denne model bibeholder kommunen maksimal indflydelse på Rundbuehallens anvendelse, herunder til løbende at disponere over hallens anvendelse. I øvrigt bevarer kommunen muligheden for at sikre den bedst mulige sameksistens mellem et evt. kommende teater på Frederiksø og Rundbuehallen.
 

Ulempen ved modellen er, at kommunen selv står for finansiering af udvikling af hallen samt vedligeholdelse af denne i øvrigt.

Desuden gælder det for modellen, ifølge kommunalfuldmagten, at kun overskudskapacitet må udlejes og i givet fald til markedsværdi og altid omkostningsdækkende.

Ad. Bortforpagtning (alternativ):

Bortforpagtningsmodellen kan kort beskrives således:

• Rundbuehallen sendes i udbud med henblik på at finde en lejer.
• Af de indkomne bud udvælger byrådet lejer af hallen.
• Vilkår om kommunens fulde disponering over op til 90 dage årligt opretholdes. Takster for brug af Rundbuehallen fastlægges i kommunens takstblad.
• De resterende 275 dage disponerer lejer selv fuldt over, herunder prisblad og vilkår.
• Kommunens dispositionsret til de 90 dage delegeres til SvendborgEvent.
• SvendborgEvent fører en åben kalender over bookede og ledige dage.
• Administrationen bemyndiges til gennemførelse af udbud af Rundbuehallen

Denne model er tæt på identisk med den model, som blev godkendt af Byrådet d. 30. april 2019. Forskellen er dog, at kommunens disponering over 90 dage årligt foretages af SvendborgEvent.
Booking sker efter et administrationsgrundlag udarbejdet af Svendborg Event, som skal politisk godkendes. Booking sker gennem SvendborgEvent, der fører en åben kalender over ledige dage.

SvendborgEvent skal ved sin sammensætning af kommercielle, kulturelle og kommunale interessenter sikre en bred interessevaretagelse. Den brede interessevaretagelse skal medvirke til, at der sker en fair, upartisk og alsidig disponering over kommunens 90 dage.

Endvidere skal der ved SvendborgEvents opgave med at håndtere bookinger sikres transparens og åbenhed om, hvilke arrangementer, som bookes i hallen.

Modellen medfører, at lejer har fuld råderet over de resterende 275 dage, hvilket på den ene side skal gøre det muligt for lejer at skabe en bæredygtig forretning, men på den anden side kan betyde, at andre interessenter vil kunne opleve, at de ikke har adgang til Rundbuehallen. Det skønnes dog, at markedskræfterne vil regulere dette forhold, således at der findes et passende prisniveau.

Lejer af hallen findes via et offentligt udbud. Udbudskriterierne vil overordnet være følgende:

1. Udviklingsplan
2. Åben- og mangfoldighed
3. Økonomi

Ved punktet udviklingsplan skal den bydende fremlægge en udviklingsplan for Rundbuehallen, som omhandler ideer, konkrete og mere kortsigtede forslag til udviklingsinitiativer samt også mere langsigtede udviklingsforslag for hallens anvendelse samt anvise finansieringskilder hertil.

Ved punktet åben- og mangfoldighed skal den bydende redegøre for, hvordan den bydende vil sikre størst mulig åben- og gennemsigtighed omkring adgangen til anvendelsen af hallen, herunder i forhold til egne bookinger samt event- og arrangementstyper generelt.

Ved punktet økonomi skal den bydende byde ind med en årlig lejepris udover den i forvejen fastsatte mindstelejepris på kr. 90.000 årligt.

De indkomne bud vil efter udbudsfristen blive fremsendt til først Teknik- og Erhvervsudvalgets og herefter Økonomiudvalgets indstilling og til endelig udvælgelse i Byrådet.

Fordelene ved modellen er således bred interessevaretagelse og åbenhed om bookinger. Endvidere forventes en lejer at ville kunne udvikle og forbedre hallen til glæde for brugerne. Ligeledes vil en lejer have vedligeholdelsespligt.

Ulempen ved modellen er derimod, at kommunens indflydelse på hallens anvendelse begrænses. Kommunens direkte indflydelse vil være begrænset til det reserverede 90 dage årligt.

Kommunalfuldmagten

Indstilles.

Afbud fra Dorthe Ullemose (O). Som suppleant deltog Johan Emil Rasmussen (O).

Offentlig høring af planforslag samt miljøvurdering af planer for vindmøller ved Ny Søby, Tåsinge (Skiftekærmøllerne).
 

Indstillingen sker under forudsætning af Miljø- og Naturudvalgets godkendelse den 4. februar 2020, om at sende følgende dokumenter i offentlig høring:
 

• Offentlig høring af miljøvurdering af vindmølleprojektet ved Ny Søby (VVM).
• Offentlig høring af udkast til VVM-tilladelse til vindmøller ved Ny Søby.

Alle fem dokumenter forventes offentliggjort på samme tid i minimum 8 uger, når Byrådet har behandlet plansagen.

I februar udsatte Byrådet behandling af denne sag, da der var indkommet en klage over den støjdokumentation, som mølleejerne har fået udarbejdet – og som danner grundlag for planer og miljøvurderinger af vindmøllerne ved Skiftekær. Det har vist sig, at de anvendte støjmålinger var gennemført af et hollandsk firma, der ikke har dansk akkreditering til at gennemføre støjmålinger. Ejeren af den nordlige mølle besluttede at gennemføre nye støjmålinger. Målingerne er gennemført d. 17. marts 2020 af et dansk akkrediteret firma. Målingerne kunne ikke verificere de hollandske målinger, hvorfor ejeren har ønsket at ansøge om det oprindelig projekt, nemlig reduceret drift, hvor der foreligger den nødvendige støjdokumentation.

Støjdokumentationen fra 2018 er baseret på målinger og beregninger af de faktiske møller ved Skiftekær – og er gennemført af et dansk akkrediteret firma. Dokumentationen viser, at vindmøllebekendtgørelsens støjgrænser overholdes.

Derfor er alle dokumenter, der tidligere har været fremlagt til behandling i Teknik- og Erhvervs-udvalget samt Miljø- og Natur-udvalget tilrettet sådan, at der nu tages udgangspunkt i den støjdokumentation, der tidligere er udarbejdet (juni 2018), og hvor den nordligste af møllerne kører i reduceret drift.

De vedlagte dokumenter er udarbejdet som led i en proces omkring lovliggørelse af to 80 meter høje vindmøller opsat på det vestlige Tåsinge i 2017. I området stod der i forvejen tre gamle møller, som alle er blevet taget ned. De nye møller har fået samme placering, som to af de gamle møller – placeringen nærmest kysten, hvilket fremgår af kortet herunder.

Kortet viser, hvor de tre oprindelige møller stod. Møllerne nærmest kysten er erstattet af to nye og højere møller.
 

I foråret 2018 indkaldte Svendborg Kommune ideer og bemærkninger til indholdet i miljøvurderingen og til den forestående planlægning for to vindmøller ved Ny Søby, Tåsinge.
 

Teknik- og Erhvervsudvalget besluttede efterfølgende, d. 14. juni 2018, at fortsætte processen for udarbejdelse af miljøvurdering og forslag til hhv. kommuneplantillæg og lokalplan.
 

Efterfølgende er nedenstående dokumenter udarbejdet.

• Forslag til kommuneplantillæg 2017.13– udarbejdet af Svendborg Kommune. 
• Forslag til lokalplan 637 – udarbejdet af Svendborg Kommune.
• Miljøvurdering af planerne – udarbejdet af ekstern rådgiver (COWI) for Svendborg Kommune.  
• Miljøkonsekvensvurdering af vindmølleprojektet – udarbejdet af rådgiver for vindmølleejerne. 
• Udkast til VVM-tilladelse - udarbejdet af ekstern rådgiver (COWI) for Svendborg Kommune. 

Forud for miljøvurdering af planer og projekt er der foretaget en afgrænsning af indholdet til miljøvurderingen af henholdsvis planer og projekt. Afgrænsningerne er gennemført med udgangspunkt i miljøvurderingslovens bestemmelser og indkomne bemærkninger fra den første offentlige høring. Afgrænsningsdokumenterne er udarbejdet af ekstern rådgiver (COWI) for Svendborg Kommune.

Kommuneplantillæg 2017.13

Kommuneplantillægget udlægger en ny ramme til tekniske anlæg i form af vindmøller alternativt jordbrugsformål. Rammen giver mulighed for at etablere op til to vindmøller på maksimalt 80 m med tilhørende tekniske installationer, teknikbygninger, adgangs- og arbejdsarealer.
 

Rammen giver endvidere mulighed for et harmoniforhold på mellem 1:1,1 og 1:1,35.

Harmoniforholdet afviger fra kommuneplanens retningslinje om, at: ”vindmøllernes navhøjde og vingediameter skal have et harmonisk forhold på mellem 1:1 og 1:1,2”.
 

Kommuneplanens retningslinje følges ikke i den aktuelle planlægning, hvor der tillades et harmoniforhold mellem 1:1,1 og 1:1,35. Dette har baggrund i den tekniske udvikling af vindmøller, hvor andre harmoniforhold giver en bedre udnyttelse af vindenergien. Retningslinjen om harmoniforhold forventes revideret i den kommende revision af kommuneplanen.
 

De aktuelle vindmøller ved Skiftekær har et harmoniforhold på 1:1,33.  
 

Vindmølle projektet er derudover vurderet til at være i overensstemmelse med nationale interesser i kommuneplanlægningen og kommuneplanens retningslinjer i øvrigt.
 

Lokalplan 637

Lokalplanen giver, i overensstemmelse med kommuneplantillægget, mulighed for at etablere to vindmøller med en maksimal højde på 80 m med tilhørende med tilhørende tekniske installationer, teknikbygninger, adgangs- og arbejdsarealer, der er nødvendige for driften af møllerne.
 

Miljøvurdering af planer 

Svendborg Kommune har udarbejdet miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg 2017.13 og forslag til lokalplan 637. Miljøvurderingen af planerne konkluderer, at de to planer kan realiseres, uden at det vil have væsentlige påvirkninger af miljøet.
 

Det er vurderet, at miljøvurderingen af planerne skal redegøre for påvirkningen af:

• Befolkningen og menneskers sundhed
• Jordbund og arealanvendelse
• Landskab

Der er forud for miljøvurdering- og planprocessen gennemført en konsekvensvurdering efter habitatreglerne for påvirkning af NATURA 2000 samt påvirkning af særligt beskyttede arter (bilag 4-arter). Det er vurderet, at miljøvurderingen af planerne ligeledes skal indeholde en gengivelse af konsekvensvurderingen efter habitat-reglerne.
 

Emner og konklusioner i miljøvurderingen af planerne beskrives kort herunder.
 

Befolkningen og menneskers sundhed

Møllernes påvirkning af befolkningen og menneskers sundhed er vurderet i forhold til støj, skyggekast, lys, visuelt og i forhold til den generelle rekreative anvendelse af et kystområde.
 

Det er ved beregninger dokumenteret, at de gældende støjgrænser og anbefalede grænser for skyggekast er overholdt ved alle omkringliggende boliger, der ikke ejes af ansøgerne selv. Der etableres ikke lys på møllerne. Samlet er det derfor vurderet, at disse miljøfaktorer ikke vil medføre nogen væsentlig påvirkning af befolkningen eller menneskers sundhed.
 

Visuelt fremtræder møllerne tydeligt i omgivelserne. Det er dog vurderet, at der ikke er nogen væsentlig påvirkning af omgivelserne fordi møllerne fremstår som et enkelt og afgrænset teknisk anlæg, hvor møllernes rotationshastighed og ensrettede rotation understøtter det enkle og rolige udtryk.
 

Den generelle adgang til og brug af kysten, som rekreativt område, påvirkes ikke væsentligt af, at der etableres to nye møller.
 

Jordbund og arealanvendelse

De to nye møller placeres – som de tidligere møller – inden for kystnærhedszonen og strandbeskyttelseslinjen. Planlægning inden for kystnærhedszonen kræver, at hensynet til landskabet inddrages, og at der er en særlig begrundelse for planlægningen. Kystdirektoratet varetager administrationen af strandbeskyttelseslinjen.
 

Svendborg Kommune har vurderet, at de nye møller kan placeres inden for kystnærhedszonen fordi vindforholdene er gode ved kysten samtidig med, at de landskabelige hensyn er varetaget, og at det kan udnyttes, at der tidligere har stået to møller i samme område.
 

I forhold til strandbeskyttelseslinjen har Kystdirektoratet meddelt dispensation til etablering af de to nye møller med tilhørende teknikhuse i henholdsvis 2015 og 2017.
 

Landskab

Opstilling af nye møller med en højde på op til 80 meter vurderes at fremstå i et enkelt mønster i landskabet, uden dominerende betydning for landskabsoplevelsen.
 

De nye vindmøller vil medføre en øget synlighed i kystlandskabet, men det vurderes, at de to nye møller med deres udformning og drift kan indpasses i det eksisterende landskab på en sådan måde, at hensynet til landskabets skala, visuelle sammenhænge og karaktergivende strukturer er varetaget. Vindmøllerne vil ikke begrænse eller forringe områdets anvendelse og kvalitet. Endelig vurderes det, at de visuelle sammenhæng mellem land og vand, mellem modstående kyster og på langs af kystlinjen er varetaget.
 

Natura 2000 og bilag 4-arter

Konsekvensvurderingen for påvirkning af NATURA 2000 og vurderingen af påvirkning af bilag 4-arter er opsummeret i miljøvurderingen.
 

Det fremgår af konsekvensvurderingen, at planlægning og etablering af to vindmøller ved Ny Søby ikke vil påvirke bevaringsmålsætningen for fuglearter på udpegningsgrundlaget for nærmeste NATURA 2000 områder Det Sydfynske Øhav. I forhold til bilag 4-arter er det vurderet, at det udelukkende vil være relevant at undersøge flyvende bilag 4-arter (flagermus) – og det er konkluderet, at yngle- eller rasteområder for flagermus ikke beskadiges eller ødelægges.
 

Ansøger har i forbindelse med miljøvurderingen udarbejdet et notat baseret på eksisterende viden om fugle og flagermus ved Tåsinge. Ansøgers rådgiver har vurderet, at notatets gennemgang af forekomster af fugle og flagermus understøtter konklusionerne i konsekvensvurderingen for NATURA 2000 og vurderingen af flagermus.
 

Det videre forløb

Efter byrådets behandling af plansagen offentliggøres materialet i minimum 8 uger. Herefter vil der ske en behandling af indkomne høringssvar, hvorefter sagen vil blive fremlagt til politisk behandling.

Lov om planlægning

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM).

Indstilles.

Man stemte om indstillingen.

For stemte: 20 (A, F, B, Ø, C, jens Munk)

Imod stemte: 9 (V, O)

Venstres kan ikke følge indstillingen og henviser til tidligere beslutning på byrådsmødet 26/1-2016, hvor vi stemte imod den oprindelige lokalplan 580. Derudover har vi følgende bemærkninger:

• Det er ikke rimeligt, at borgerne, som det her er sket - skal være kontrolinstans overfor både kommune, mølleejere, og støjmålingsfirmaer.
• Støjmålingerne fra 2018, som er foretaget inden møllevingerne blev modificeret, bør ikke anvendes til den aktuelle VVM-undersøgelse og lokalplan 637. 
• Det må også være et ufravigeligt krav at møllernes driftsdata “modes” udleveres, således at kommunen løbende kan kontrollere at de støjbegrænsende modes overholdes.
• Der bør udarbejdes støjmålinger, som måler på møllerne i alle drift modes, fra alle vindretninger, i alle vindstyrker, og som samtidig, med 5 Hz spring, måler og beskriver tonegenerne i området 160 til 200 Hz) og at sådanne målinger foretages i de berørte naboers haver, tæt på den husfacade som vender ud imod møllerne.
• Endelig henvises der til energiforliget, som folketinget vedtog i 2018, som har en målsætning om at halvere antallet af landvindmøller, og i stedet for satses på havvindmøller.

Afbud fra Søren Kongegaard (A) og Birger Jensen (V). Som suppleanter deltog Christian Kaastrup (A) og Ulla Larsen (V).

Midlertidig lejeaftale med Hvidkilde Gods for udvidelse af arealet med ca. 6 ha.

Kommunen har solgt ca. 4,3 ha jord i Tankefuld. Herudover noget af kommunens jord, grundet der skal oprettes et bassin for afvanding af forlængelse af Sofielund Skovvej.

Dette påvirker derfor det planlagte område for Landsstævnet 2021. Der er derfor brug for yderligere jord. Hvidkilde Gods har være villig til at afgive yderligere 6 ha. af deres landbrugsjord.

Fra at det samlede areal til Landsstævne var på ca. 42 ha vil behovet nu udgøre ca. 51 ha. Ud af de ca. 51 ha er 4 ha. det tidligere kogræsselaug.

Prisen afregnes derfor kun af de ca. 47 ha, og de ca. 4 ha vil Hvidkilde Gods passe med slåning græs 2 gange frem til Landsstævnet i juli 2021.

Kortbilag 1 viser nu det samlede areal til brug for Landsstævnet, efter salg af delområde D2 i Tankefuld.

Indstilles.

Afbud fra Dorthe Ullemose (O). Som suppleant deltog Johan Emil Rasmussen (O).

Forslag til ny Spildevandsplan 2020-2031 for Svendborg Kommune.

Baggrund:

Miljø- og Naturudvalget besluttede på sit møde den 18. juni 2018 følgende overordnede principper for udarbejdelse af ny spildevandsplan: 
 

• Afkobling af regnvand fra fælleskloaksystemet skal som udgangs­punkt ske, når der allige­vel skal ske en kloakfornyelse af forsy­ning­ens eller private led­ninger, fx ved ved­li­ge­holdelse af ledninger eller ved etab­le­ring af klimatiltag.
• Lodsejere, der bor i områder, hvor der er forberedt traditionelt se­pa­ratkloakering, vil blive påbudt at tilkoble tag- og overfladevand til regn­vandsledningen, jf. afkob­lings­strategien.
• Ved uoverensstemmelse mellem faktiske forhold og registreringen i spildevands­planen, orienteres grundejere herom, når spilde­vands­planen ændres til de retmæssige og faktiske forhold.
• At hvis der opstår fare for miljøtilstanden i et vandopland med høj økologisk tilstand eller en i kommuneplanen udpeget badestrand, vil der blive stillet krav om kloakering.
• At ejendomme i fremtidige nye kloakoplande, hvor det er muligt at etablere en privat stik­led­ning på under 150 m, skal husspilde­vands­­kloakeres.
• At ejendomme i fremtidige nye kloakoplande, hvor det er muligt at etablere en privat stik­led­ning på mellem 150 m og 300 m vil blive tilbudt en til­slut­ning til hus­spilde­vands­kloak, som alternativ til selv at lave egen for­bed­ret spilde­vands­rense­løs­ning.
• At ejendomme i fremtidige nye kloakoplande, hvor husstanden ligger over 300 m fra matrikelskel, skal have påbud om at lave egen forbedret spildevandsrensning
• At fælleshuse i kolonihaveforeninger planlægges at blive spilde­vands­­­kloakeret, og foreningen skal oprette faciliteter til bort­skaf­felse af kemi­toiletter.

Disse principper er indarbejdet og præciseret i Spildevandsplan 2020-2031.

 

Spildevandsplanen er udarbejdet som en rammesættende plan, idet vejledningen til udarbejdelse af en spildevandsplan er ændret siden sidste spildevandsplan, jf. i spildevandsvejledningen.
 

”Spildevandsbekendtgørelsen udstikker retningslinjer for, hvordan kommunerne skal udarbejde deres spildevandsplaner.
 

Spildevandsbekendtgørelsen er, siden opdateringen af vandsektor­loven den 29. april 2015, blevet ændret for at opnå en skarpere præcisering af ansvarsfordelingen mellem kommunalbestyrelserne og spildevandsforsyningsselskaberne.
 

For at sikre den tilsigtede adskillelse mellem kommunalbestyrelsernes planlægningsopgave og selskabernes driftsrolle omfatter spildevandsplanerne ikke længere spørgsmål af driftsmæssig karakter, investeringsplaner eller oplysninger om f.eks. kloakkernes tilstand mv., herunder renoverings- og tidsfølgeplan.
 

I stedet bør spildevandsplanen kun omfatte planer for forsyning af områder i kommunen, herunder kommunale retningslinjer for myndighedsudøvelse. Spildevandsforsyningsselskaberne bestemmer således inden for rammerne af spildevands­planen, hvordan den nærmere opfyldes.”

Forslaget til Spildevandsplanen er udarbejdet digitalt, og kort vises i Kortinfo. Forslaget er udarbejdet af Natur og Miljø i tæt samarbejde med Vand og Affald samt berørte fagområder i kommunen.
 

Forslaget til Spildevandsplanen skal godkendes af Byrådet og efterfølgende fremlægges i offentlig høring i 8 uger. Efter opsamling af eventuelle indsigelser vil spildevandsplanen blive fremlagt til endelig politisk vedtagelse. Hvis der bliver behov for væsentlige ændringer af planen, skal den igennem en ny offentlig høringsperiode.
 

Spildevandsplanen er bindende for kommunen og dermed for administrationen af sager, f.eks. i form af tilladelser, jfr. Miljøbeskyttelseslovens §28 om tilladelser til egne renseløsninger og løsning af overfladevand, samt §30 i form af påbud om tilslutning til forsyningsselskabets kloaknet.
 

Der er i kortinfo under ”Tekniske anlæg og forsyning” oprettet en mappe ”Forslag Spildevandsplan 2020-2031” med kortmaterialet til forslaget til spildevandsplan 2020-2031.

 

Generelt om den nye spildevandsplan:

Spildevandsplanen er opdelt i 6 afsnit, hvoraf der er er 3 hovedtemaer 

• Afløbssystem; her beskrives, hvad en grundejer skal være opmærksom på. når husstanden er koblet på Vand og Affalds afløbssystem. Rammerne beskrives for at Vand og Affald kan sikre værdien af afløbssystemet. Nye kloakprojekter beskrives, f.eks de tilbageværende indsatser overfor regnvandsbetingede udløb, som er udpeget i Vandplan 1 og Vandom­rå­de­planen.
• Det åbne land; her beskrives, hvad en grundejer skal være opmærksom på, når hus­stand­en er omfattet af krav om forbedret spildevandsrensning. Her beskrives de ordninger, der er for ejendomme i det åbne land, både dem med krav og dem uden krav om forbedret spilde­vandsrensning.
• Tilpasning til mere vand; her er oplysning om metoderne til afkobling af overfladevand i Svendborg og hvad en grundejer kan gøre for at sikre sig mod de fremtidige øgede regn­mængder. Målsætninger for kommunens vejvand og planer for løsning af vejvand og pri­vates overfladevand er ligeledes beskrevet.

I maj 2016 blev ”Masterplan for Regn- og spildevand i Svendborg Kommune” vedtaget til at være en retningsgivende plan, hvor visionen er at afkoble overfladevand fra spildevands­systemet.
 

Visionerne i masterplanen er indarbejdet i Spildevandplan 2020-2031.
 

Nye projekter, hvor ejendomme kan blive pålagt et krav om afkobling af overfladevand fra spilde­vandssystemet, vil fremgå af fremtidige tillæg til spildevandplanen.

Nye krav og videreførelse af hidtidige krav:

Ejendomme i det åbne land med krav om forbedret spildevandsrensning:

Spilde­vands­plan 2013-2024 blev udarbejdet på baggrund af forslaget til Vandplan 1, som efterfølgende blev revideret. Dette betyder, at der fortsat er 10 ejendomme, hvortil der skal stilles krav om forbedret spildevandsrensning i Spildevandsplan 2020-2031. Disse ejendomme kan ikke tilbydes kloakering.
 

Der er tillige en række ejendomme, hvor sagsbehandlingen med påbud om forbedret spildevands­rensning endnu ikke er igangsat. Dette bunder i de undersøgelser Svendborg Kommune har fået udført og den dialog, der efterfølgende har været med Miljøstyrelsen om vandløbene var belastet pga. spildevand. Disse ejendomme vil blive sagsbehandlet i denne plan.
 

Ejendomme i det åbne land uden krav om forbedret spildevandsrensning:

Eksisterende boliger og virksomheders udledning af spildevand må ikke forringe tilstanden i vandløbene.
 

Hvis der opstår behov for at sikre miljø­til­stand­en i et vandopland eller en i kommuneplanen udpeget badestrand, vil der blive stillet krav om forbedret spildevandsrensning i et tillæg til spildevandsplanen.


Metodevalg til afkobling af overfladevand fra spildevandssystemet:

Udvalget for Miljø og Natur behandlede 18. juni 2018 følgende metoder til afkobling af overfladevand fra spildevandssystemet.
 

Løsninger skal vælges ud fra, hvad der er det mest hensigtsmæssige for et givent område under hensyntagen til det lokale oplands beskaffenhed og topografi, som giver den bedste samfundsværdi, blandt følgende metoder:
 

1. Overfladeløsninger som eksempelvis pilotprojektet i Kogtved og Tankefuld.
2. Kombinerede løsninger – med både rør og overfladeløsninger.
3. Rørløsninger – f.eks. med to afløbsledninger ind til hver ejendom.

Separatkloakering:
Der er nogle fælleskloakerede områder, som allerede er forberedt til traditionel separatkloakering i forbindelse med en nødvendig fornyelse af kloakledningerne.
 

Alle ejendomme i disse områder vil blive påbudt at afkoble overfladevandet fra spildevandskloakken enten ved at koble til regnvandsledningen eller at lave en privat løsning på egen grund til at håndtere overfladevandet, også kaldet LAR – Lokal Anvendelse af Regnvand.
 

Dette punkt blev behandlet på mødet for Miljø- og Naturudvalget den 18. juni 2018.
 

Som noget helt nyt, vil grundejere i nye områder, hvor afløbssystemet har behov for renovering/for­ny­else, blive tilbudt, at de enten indgår en frivillig aftale om at udtræde af kloakforsyningen for overfladevand og laver et privat LAR-anlæg eller at de tilslutter overfladevandet til en løsning Vand og Affald etablerer. Løsningen afhænger af mulighederne i området.
 

LAR – Lokal Anvendelse af Regnvand:

Med denne spildevandsplan stilles der krav om, at LAR-anlæg skal dimensioneres for en statistisk 10-års gennemsnitsregnhændelse.
 

Dette gøres med henblik på, at klimaforandringer fremadrettet forårsager, at en 10-års regnhændelse i dag, om 100 år kun vil svare til en 5-års regnhændelse (statistisk gennemsnit).

Fordelene er:

• Borgeren vil opleve at have samme høje serviceniveau, som da de var på fælleskloak.
• Flere forsikringsselskaber har et minimumskrav på en 10-års hændelse.
• Borgeren har sikret sig, så der er stor sandsynlighed for, at der ikke bliver behov for at koble til Vand og Affalds systemer igen.

Ejendomme, der etablerer LAR-anlæg, og dermed delvist udtræder af spildevandsforsyningen for overfladevand, har ikke ret til at genindtræde i spildevandsforsyningen. Ejendommene har kun mu­lighed for genindtræden, såfremt Kommunalbestyrelsen vedtager dette via tillæg til spilde­vands­plan­en.

Svar på spørgsmål om LAR under 1. behandling:

Alle lodsejere kan lave LAR-anlæg, såfremt de har fået relevant godkendelse hos Svendborg Kom­mune til nedsivning eller udledning m.v.
 

Jf. Betalingsloven er det forsyningen, Vand og Affald (bestyrelsen), der beslutter, om, hvor, og hvornår man ønsker delvis tilbagebetaling af tilslutningsbidraget for at fremme LAR. Disse midler er takstfinansieret.
 

I spildevandsplanen er der i afsnittet ”kloakeringsmetoder” under hovedemnet ”afløbssystem” beskrevet mere tydeligt, hvilke muligheder der er, når en ejendom er kloakeret med enten, fælles­kloak, separatkloak eller spildevandskloak. Der er ligeledes forklaret, hvad det betyder, når en ejen­dom har egen løsning, er planlagt til separatkloak eller den nye kategori planlagt afkobling af regnvand.
 

I bilaget ”LAR versus Kloakering” har vi opstillet fordele og ulemper for hhv. at lave LAR og forblive i kloakfællesskabet.

Serviceniveau for vand på terræn:
Svendborg by er blevet analyseret jævnfør Skrift 31, som er et skrift fra Spildevandskomitéen, der anbefaler metoder til fastlæggelse af serviceniveau for vand på terræn. Denne analyse kommer frem til en anbefaling om et serviceniveau for vand på terræn på 20 cm op ad soklen på bygninger.

Der bliver med denne spildevandsplan derfor indført et serviceniveau for vand på terræn. Dette serviceniveau betyder, at lodsejere skal sikre deres ejendomme til at kunne tåle vand på terræn på op til 20 cm op ad bygningers sokler.

Der skal i den kommende revision af Kommuneplanen planlægges for forebyggelse af oversvømmelse og erosion. Herunder for de områder, hvor der i analysen forekommer hyppige oversvømmelser med regnhændelser over det kritiske niveau på 20 cm.

Det forudsættes, at afløbssystemet er klimatilpasset inden serviceniveauet kan overholdes.

Der er valgt den kritiske højde 20 cm på terræn ved bygningers sokkel, da der ofte er et areal mellem kloak og hus, som skal ”fyldes” før der sker bygningsskader. Denne kritiske vandstand er også brugt i Kommuneplanens afsnit for klimatilpasning.

Regnbetingede Udløb

Der mangler fortsat indsatser for 8 Regnbetingede udløb (RBU) i forhold til de 24, der er udpeget i Vandplan 1.
 

4 RBU overholder allerede Vandplanens krav til at opnå god økologisk tilstand, i de vandløb de leder ud til. De mangler en udledningstilladelse til de eksisterende forhold, for at Miljøstyrelsen kan godkende dem.
 

De sidste 4 RBU kræver en større indsats. De indsatser er der med denne spildevandsplan sat rammer, for hvorledes Vand og Affald skal planlægge projekterne. De enkelte tiltag vil blive indsat i spildevandsplanen med tillæg, når projekteringen er færdig.

Denne fremgangsmåde betyder, at det kun er de relevante borgere og lodsejere i et opland til en RBU, der bliver berørt. På denne måde vil et eventuelt borgermøde kunne temati­se­res til at kunne give borgerne specifikke svar, for hvad der gælder for lige netop deres område og ejendom.

Svar på spørgsmål om RBU under 1. behandling:

Vand og Affald får løbende data ind om overløb fra RBU. Disse data skal fremadrettet vises i det programmet Power BI. Det gør data mere forståelig.

Den normale RBU har en måler, der viser, hvornår et overløb starter og hvornår det slutter, og ud fra parametrene for det enkelte overløbsbygværk, kan der estimeres et volumen.
 

De mere avancerede RBU har udover tidsmåling også en højdemåler, som giver et estimat af størrelsen på overløbet og ud fra parametrene for det enkelte overløbsbygværk, kan der estimeres et volumen.

Disse data indberettes en gang årligt til Miljøstyrelsens database for punktudledninger, PULS.


I Svendborg Kommune har vi live-overvågning af 7 overløb til badevandsappen. – og hvorfor gør vi så ikke det ved alle RBU?

Alle forsyninger i Danmark skal leve op til indrapporteringskrav, som sættes af Miljøstyrelsen gennem Miljøbeskyttelsesloven. For ikke at belaste forsyningerne unødigt med administrative såvel som investeringsmæssige krav til online-måling har Miljøstyrelsen valgt at acceptere, at krav til nødoverløb rapporteres én gang årligt baseret på simple målinger samt ingeniørgodkendte beregninger via PULS.
 

Der er således fra statens side ikke sat krav om flowmålere i alle RBU overløb. Der er sat krav om målinger, der via beregninger kan godtgøre, at der kan indrapporteres et antal overløb, beregnede mængder samt beregnede stofkoncentrationer vha. anerkendte beregningsmetoder i PULS.

Hvis Svendborg Kommune ønsker at stille yderligere krav til realtidsmonitering, flowmåling osv. i nødoverløb, er det en forhandling, som kommunen som ejer af Vand og Affald skal tage med bestyrelsen af Vand og Affald. Prisen for en sådan udbygning af målerprogrammet for Vand og Affald vil kunne påvirke taksterne eller blive en prioritering, som skal opvejes mellem mange andre prioriteringer, f.eks. afkoblingsstrategien m.v.

Vand og Affald har fremsendt et notat ” Status for regnbetingede overløb fra fælleskloakker primo 2020” som er vedlagt som bilag.
 

Der kom under 1. behandling tillige spørgsmål som ikke direkte er relateret til spildevandsplanen. Disse spørgsmål er besvaret i bilaget ”Besvarelse af spørgsmål under 1. behandling”.

Ekspropriation:
Med spildevandsplanens vedtagelse erklærer Byrådet sig villig til at gennemføre nødvendige ekspropriationer. Frivillige aftaler, der indgås mellem Vand og Affald og private lodsejere sker på ekspropriationslignende vilkår. I forslag til Spildevandsplanen er der et kortbilag, der viser, hvor ekspropriation evt. kan komme på tale, (se afsnittet Ekspropriationer – Brug af private ejendomme i afsnittet ”Afløbssystem”).

Miljøbeskyttelseslovens § 32.

Spildevandsbekendtgørelsen, nr. 1317 af 04.12.2019

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, nr. 1512 af 15.12.2017

Bekendtgørelse af lov om kolonihaver, nr. 790 af 21.06.2007

Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter, nr. 844 af 23.06.2017

Godkendt.

Afbud fra Dorthe Ullemose (O). Som suppleant deltog Johan Emil Rasmussen (O).