
Sådan gør du, hvis du finder en egeprocessionsspinderlarver
Der er på nuværende tidspunkt ikke konstateret egeprocessionsspindere i Svendborg Kommune
Nyhed
Svendborg Kommune har på nuværende tidspunkt ikke konstateret forekomst af egeprocessionsspindere, men vi følger udviklingen tæt.
Hvis egeprocessionsspinderen dukker op i Svendborg Kommune, vil vi vurdere den konkrete håndtering og iværksætte relevante tiltag efter gældende anbefalinger.
Ser du en mistænkelig larve eller rede?
Hvis du ser en larve eller en rede, som du tror kan være egeprocessionsspinderen, må du gerne tippe os på en af følgende måder:
-
Gennem appen Svendborg Borgertip (find link til siden "Tip os om fejl og mangler" nederst på denne side)
-
Ved at kontakte Miljø og Teknik (find kontaktinfo nederst på siden)
Send os meget gerne et billede og placering, så vi bedre kan vurdere, om der er tale om egeprocessionsspinderen.
Der findes flere forskellige spindelarver, som ved første øjekast kan ligne egeprocessionsspinderen. For eksempel spindemøllelarven og uldhalen, som begge findes på Sydfyn og er ufarlige arter.
Hold afstand og undgå at røre ved larver, reder og angrebne egetræer.
Har du været i kontakt med egeprocessionsspinderlarven og oplever gener, bør du søge sundhedsfaglig hjælp.
Sådan kender du egeprocessionsspinderen
- lever udelukkende på egetræer
- bevæger sig i lange kæder (processioner)
- danner tætte reder af spind på stammer og grene
- har mikroskopisk, giftige brandhår, som kan give kraftige hud- og allergiske reaktioner

