Forslag til Kommuneplantillæg nr. 2025.06 og Lokalplan 710 for et centerområde på Østre Havn med medfølgende miljøvurdering i offentlig høring
Planforslagene samt miljøvurderingen er i offentlig høring fra d. 6. november 2026 til den 10. januar 2027.
Høring
Svendborg
10. januar 2027
6. november 2026
Planområde

Høring af forslag til Kommuneplantillæg nr. 2025.06 og Lokalplan 710, for et centerområde på Østre Havn med medfølgende miljøvurdering
Plan- og Lokalsamfundsudvalget besluttede d. 3. november 2026, at sende planforslagene samt miljøvurdering i offentlig høring. Høringsfristen er d. 10. januar 2027.
Planforslagene og miljøvurdering finder du nederst på siden.
Planernes indhold
Kommuneplantillæg
Svendborg Havn er udpeget som et nationalt kulturmiljø sammen med seks andre velbevarede industrihavne. Østre Havn er en del af et kulturmiljø af national interesse og repræsenterer korn-og foderstofindustrien. Området repræsenterer især det 20. århundredes udvikling inden for oplagring og forarbejdning af korn og foderstoffer, herunder en række markante siloer.
Kommuneplantillægget har til formål at aflyse kulturmiljøudpegningen for ”Korn og Foderstof på Østre Havn” og udlægge en ny kommuneplanramme på en del af Østre kaj til havneerhverv.
Lokalplan
Lokalplanen fastlægger anvendelsen af de eksisterende bygninger i lokalplanområdet til blandede byfunktioner, dog ikke boliger. Østre Kaj skal anvendes til havneerhverv. Derudover danner lokalplanen grundlag for nedrivning af de store siloanlæg mens de øvrige bygninger skal fastholdes. Det er med lokalplanen muligt at give dispensationer til ombygning og ændringer af de eksisterende bygninger. Hvis de store siloanlæg bevares, kan de omdannes til nye anvendelser, men lokalplanen muliggør ikke større nybyggeri i området, uden fornyet lokalplanlægning.
Miljøvurdering
Svendborg Kommune har vurderet, at forslag til Kommuneplantillæg 2025.06 og forslag til Lokalplan 710 for Østre Havn, Svendborg by skal miljøvurderes, og der er derfor udarbejdet en miljørapport. I miljørapporten beskrives de påvirkninger der vil være af landskabet og kulturarven, ved realisering af planforslagene.
Landskab
Siloerne udgør markante og identitetsskabende elementer i havneprofilen og er tæt knyttet tilområdets historie som erhvervshavn. Siloerne fungerer som vigtige landskabelige markører i kystlandskabet. Siloernes placering, volumen og udformning er stedsspecifik og udspringer afderes oprindelige funktion. En nedrivning vil derfor medføre en varig ændring af kystlandskabets karakter, oplevelsesværdi og læsbarhed.
Kulturarv
De tilbageværende kulturmiljøværdier vil være begrænsede, og det vurderes derfor, at kulturmiljøudpegningen "Korn- og Foderstof på Østre Havn" ikke længere bør opretholdes i kommuneplanen, hvis siloerne ikke skal bevares.
Siloerne er registreret som bevaringsværdige bygninger, og ved en nedrivning vil deres bevaringsværdi gå tabt. Områdets bygninger opnår i dag en højere samlet kulturhistorisk værdigennem deres indbyrdes sammenhæng. Nedrivning af siloerne vil derfor også reducere bevaringsværdien af de øvrige bygninger i området.
Planerne vurderes samlet set, at bevirke en væsentlig negativ og varig påvirkning af landskabet og kulturarven.
Miljørapporten opstiller også alternativer til at gennemføre planlægningen.
Høringssvar
Har du indsigelser, bemærkninger eller ændringsforslag til du indsende dem til os skriftligt, så vi har dem senest d. 10. januar 2027. Du kan indsende høringssvar på følgende måder:
-
Digital post til kommunen (sikker post)
-
Pr. post til Byg og Byudvikling, Plan, Frederiksø 4A, 1. sal, 5700 Svendborg.
Alle indkomne høringssvar indgår i behandlingen af planerne/planen. I forbindelse med den politiske behandling af sagen bliver alle høringssvar offentliggjort på kommunens hjemmeside, inkl. oplysning om adresse på afsender.
Midlertidige retsvirkninger
Indtil lokalplanforslaget er endeligt vedtaget, gælder der midlertidige retsvirkninger. Det betyder, at ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke må bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for at foregribe den endelige plans indhold.
Lokalplanens midlertidige retsvirkninger gælder i højst 1 år.
Indsend dit høringssvar til Plan
Det videre forløb
Tryk på et punkt for at se detaljer.
- 1.
Fremsendes til politisk behandling
Efter høringsperioden behandles høringssvarene og planerne og miljøvurderingen sendes til politisk behandling med henblik på endelig vedtagelse evt. med ændringer, hvis høringssvarene har givet anledning til det.
- 2.
Den endelige lokalplan offentliggøres
Hvis der foreslås væsentlige ændringer til planerne inden vedtagelse, kan det medføre at der bliver en fornyet høring af offentligheden, eller en begrænset høring af dem, der berøres af ændringerne.
- 3.
Klagemulighed i fire uger
Når planerne og miljøvurderingen er endeligt vedtaget, offentliggøres de med vejledning om klageadgang. Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen.