Forslag om aflysning af Lokalplan 650, Vestergade i Gudme
Offentlig høring af forslag om aflysning af Lokalplan 650 for et boligområde ved Vestergade i Gudme.
Høring
Gudme
22. oktober 2025
24. september 2025
Offentlig høring
Plan- og Lokalsamfundsudvalget besluttede d. 23. september 2025 at sende forslag om aflysning af Lokalplan 650, for et boligområde ved Vestergade i Gudme, i offentlig høring.
Lokalplanen vurderes ikke at være aktuel og foreslås derfor aflyst, så den eksisterende bygningsmasse kan finde ny anvendelse, inden for rammerne af kommuneplanens muligheder. Ændrede anvendelser, der vurderes lokalplanpligtige, vil udløse krav om ny lokalplan. Læs mere i Forslag om aflysning af Lokalplan 650, som ligger som bilag nederst på siden.
Planområde


Forslaget om aflysning af Lokalplan 650 kan ses:
- Som bilag nederst på siden.
- På Plandata under lokalplaner, forslag: https://kort.plandata.dk/spatialmap
- Eller ved henvendelse til Planafdelingen i Svendborg Kommune.
Forslaget om ophævelse af Lokalplan 650 er i høring i perioden fra den 24. september til og med den 22. oktober 2025.
Dit høringssvar vil blive offentliggjort i forbindelse med Plan- og Lokalsamfundsudvalgets endelige behandling af Forslaget om aflysning.
Der afholdes ikke borgermøde
Miljøvurdering
Svendborg Kommune har foretaget en screening af lokalplanforslaget i henhold til miljøvurderingsloven.
Konklusionen på screeningen er, at planerne ikke forventes at medføre en væsentlig indvirkning på miljøet, og derfor ikke er omfattet af lovens krav om, at der skal udarbejdes en miljørapport.
Afgørelsen kan påklages til Planklagenævnet inden fire uger fra den offentlige bekendtgørelse, hvilket vil sige frem til og med den 22. oktober 2025.
Klagevejledningen fremgår af miljøscreeningsafgørelsen, den findes nederst på siden som bilag.
Sådan indgiver du et høringssvar
Du kan give dit høringssvar til Svendborg Kommune i perioden fra 24. september til 22. oktober 2025. Husk at indsende dit høringssvar inden fristen.
Du kan sende os en mail eller sende en sikker mail via Digital Post. Se nedenfor.
Fysisk post skal sendes til Svendborg Kommune, Plan, Frederiksø 4a, 5700 Svendborg.
Alle høringssvar indgår i det videre politiske arbejde.
Det videre forløb
Når den offentlige høring er slut, behandles eventuelle høringssvar og der træffes afgørelse om, hvorvidt Lokalplan 650 skal aflyses.
Hvis Lokalplanen aflyses, offentliggøres afgørelsen på hjemmesiden. Afgørelsen kan påklages til planklagenævnet, og ved offentliggørelse oplyses om klageadgangen.