Olietank placeret i en maskinhal. Gulvet under har åbninger til et opsamlingskar i tilfælde af spild
start på hovedindhold

Olietanke til erhvervsbrug

Har din virksomhed en olietank? Se reglerne for at anmelde og afmelde tanken, kontrol og krav til tankpladser

Registrer din olietank hos kommunen

Olietanke hos virksomheder skal være registreret hos kommunen. Reglerne afhænger blandt andet af tankens størrelse, indhold og placering.

Tanke under 6.000 liter, der bruges til for eksempel dieselolie og benzin, skal ikke overvåges i forhold til mængden af olie i tanken. De skal sløjfes efter samme regler som villaolietanke.

Tanke på 6.000 liter eller derover er omfattet af kravene om egenkontrol, inspektion og tæthedsprøvning. Egenkontrollen indebærer, at der skal være overvågning af mængden af olie i tanken. Inspektioner skal sammen med tæthedsprøvninger udføres enten hvert 5. eller 10. år for at fastsætte restlevetiden for tanken. Hvor ofte olietanken skal inspiceres afhænger blandt andet af tankens alder.

Anmeld eller afmeld et tankanlæg

Når du etablerer eller sløjfer et tankanlæg (nedgravede tankanlæg på 100.000 liter og derunder samt overjordiske anlæg på 200.000 liter og derunder), skal du anmelde det til kommunen.

Du anmelder etablering eller sløjfning via skemaet. Du kan udfylde skemaet digitalt og printe det eller udfylde det i hånden, hvis du har brug for det.

Etablering af en ny eller sløjfning af gammel tank skal altid ske i overensstemmelse med olietankbekendtgørelsen. På den baggrund anbefaler vi, at arbejdet udføres af en autoriseret VVS-installatør.

Krav til tankpladser