Olietank
start på hovedindhold

Afmeld olietank

Skal du sløjfe din olietank? Se, hvordan du afmelder den, og hvilke krav der gælder, når tanken tages ud af brug

Sådan afmelder du olietanken hos kommunen

Når du sløjfer en olietank, skal du afmelde den hos kommunen senest fire uger efter, arbejdet er afsluttet.

Det er vigtigt at få olietanken sløjfet korrekt. Jo ældre en tank er, desto større er risikoen for olieudslip og foruening. Derfor er der regler for, hvornår små olietanke skal sløjfes.

I afmeldelsen skal der stå, hvordan anlægget er sløjfet, og der skal være oplysninger om tømningen og om fjernelse eller afblænding af tanken.

Som grundejeren skal du underskrive anmeldelsen.

Du kan afmelde den via den digitale portal Byg og Miljø eller ved at udfylde et ansøgningsskema, som du sender direkte til Byg og BBR i Svendborg Kommune. Find kontaktoplysninger nederst på denne side.

Hvordan skal tanken sløjfes?

Du kan sløjfe din tank på to måder:

  1. Olietanken graves op 
  2. Påfyldningstudsen afmonteres, og tanken afblændes, så der ikke kan fyldes olie på tanken.

I begge tilfælde skal tank og rør tømmes helt for olie og slam.

Vi anbefaler, at du får et autoriseret VVS-firma til at udføre sløjfningen.

Vælger du alligevel at udføre arbejdet selv, skal du sikre dig, at arbejdet udføres under både miljø- og sikkerhedsmæssige forsvarlige forhold.

Send skema til Byg og BBR