Teknik- og Erhvervsudvalget

Dagsordenen godkendt. Afbud under punkterne 1-7: John Arly Henriksen (Liste A), stedfortræder: Søren Kongegaard (Liste A).
 

Budgetopfølgning pr. 31. maj 2021 for Teknik- og Erhvervsudvalgets område.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget,

• At budgetopfølgningen godkendes og indgår i den samlede opfølgning til Økonomiudvalget.
• At fagudvalgene drøfter Covid-19 afledte udgifter, herunder niveau, indsatser og kompensationsmulighed, idet statens kompensation umiddelbart ligger betydeligt under Svendborgs Kommunes forventede netto-merudgifter.

Regnskabet forventes pr. 31.maj 2021 at udgøre ca. 308,4 mio. kr. Holdt op mod korrigeret budget på ca. 297,1 mio. kr. betyder det et merforbrug på ca. 11,3 mio. kr. Heraf skyldes de ca. 11,2 mio. kr. Covid-19.

Der er budgetafvigelser (såvel positive som negative) indenfor området. Af væsentlige budgetafvigelser fremhæves i mio. kr.

Der forventes ingen afvigelse på overførselsudgifterne pr. 31. maj 2021.

Kommunens forventede regnskabsresultat for 2021 efterlever ikke den økonomiske politik omkring gældsafvikling, overholdelse af servicerammen, samt målet om et ordinært driftsresultat på minimum 170 mio. kr. Derfor anbefaler Direktionen, at der generelt udvises mådehold og fortsat er fokus på udfordrede driftsbudgetter med vedvarende pres på myndighedsområderne, og at der udvises tilbageholdenhed i forhold til forventningerne til budget 2022. I forbindelse med konsekvenserne af kommuneaftalen for 2022, herunder midtvejsregulering for 2021, vurderes det, om der vil være behov for tiltag.

Covid-19 afledte nettodriftsudgifter forventes at udgøre 32,7 mio.kr for 2021 bl.a. baseret på at kommunen følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Den foreløbige kompensation for 2021 forventes at udgøre ca. 9,0 mio. kr., idet der først ved Kommuneaftale for 2023 foretages en eventuel samlet efterregulering af kommunernes mer- og mindreudgifter til håndtering af Covid-19 i 2020 og 2021.

I forlængelse heraf har Økonomiudvalget besluttet at inddrage fagudvalgene på møderne i august med udgangspunkt i vedlagte notat om Covid-19 afledte udgifter, herunder niveau, indsatser og kompensationsmulighed, idet statens kompensation umiddelbart ligger betydeligt under de forventede udgifter. Det skal bemærkes, at Børne- og Ungeudvalget og Social- og Sundhedsudvalget forelægges særskilt sag vedr. evt. tilpasning af rengøringsniveauet afledt af Covid-19.

På baggrund af udvalgenes drøftelser vurderer Økonomiudvalget på mødet den 24. august 2021, hvorvidt der er behov for at iværksætte tiltag.

Direktionen anbefaler i lyset af statens udmelding om en samlet efterregulering i forbindelse med kommuneaftalen for 2023 at finansiering af den manglende kompensation for 2021 tilvejebringes i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2021. Såfremt regnskabet ikke muliggør fuld finansiering via mindreforbrug, der tilgår kassen samt via afsatte puljer, anbefaler direktionen, at mankoen fordeles på udvalgene ud fra relativ andel af serviceudgifterne for 2022. I givet fald skal fagudvalgene i 2022 finde finansiering hertil indenfor udvalgets budget til serviceudgifter inkl. overførsler fra regnskab 2021.

Det vedtagne anlægsbudget for 2021 udgør netto 152,6 mio. kr. (brutto 161,7 mio. kr.), hvortil der fra regnskab 2020 er overført netto 156,0 mio. kr. (brutto 183,2 mio. kr.) og tillægsbevillinger på -5,0 mio. kr.  

Det samlede korrigerede anlægsbudget pr. 31. maj 2021 udgør således netto ca. 303,6 mio. kr. (brutto ca. 339,9 mio. kr.) og fordeler sig på en række større og mindre anlægsprojekter/-puljer.

Ved udgangen af maj 2021 ligger det samlede forbrug på netto ca. 86,2 mio. kr. svarende til 28,4 % af det korrigerede budget.

Det forventede anlægsregnskab for 2021 udgør netto 249,8 mio. kr. (brutto 269,0 mio. kr.), heraf udgør fremrykkede anlæg COVID-19 ca. 44,2 mio. kr.

I perioden fra juni til udgangen af 2021 forventes et forbrug på netto 163,6 mio. kr. (brutto 176,9 mio. kr.), heraf udgør fremrykkede anlæg COVID-19 ca. 23,5 mio. kr.

Der henvises til vedlagte bilag (Bilag1. Budgetopfølgning pr. 31. maj 2021 – drift og Bilag 2. Notat vedr. Covid-19 pr. 31. maj 2021, samt Bilag 3. Budgetopfølgning pr. 31. maj 2021 – anlæg).

Ikke relevant.

Den kommunale styrelseslov.

Teknik- og Erhvervsudvalget.

Indstillingen godkendt.

Budgettema om forøget rengøring på borgernære områder på baggrund af Covid-19 erfaringer.

Direktionen indstiller til Børne- og Ungeudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Teknik- og Erhvervsudvalget,

• at udvalgene drøfter, hvorvidt temaet skal fremsendes til Økonomiudvalget med henblik på budgetforhandlingerne for 2022.

I henhold til budgetproceduren for 2022 og som nævnt på Teknik- og Erhvervsudvalgets dagsorden den 10. juni 2021 forelægges driftstema om forøget rengøring på borgernære områder på baggrund af Covid-19 erfaringer.
 

Coronakrisen har gjort det tydeligt, at en høj hygiejnestandard på de steder, hvor mange mennesker samles, har stor betydning for reduktion af smitte- og sygdomsspredning. Det gælder ikke mindst i den offentlige sektors mange institutioner som f.eks. skoler, daginstitutioner og plejecentre
 

Center for Ejendomme og Teknisk Service (CETS) har i forbindelse med Covid-19 foretaget en ekstra daglig rengøring af alle kontaktflader som f.eks. dørhåndtag, kontakter, gelændere mm. samt en ekstra rengøring af toiletter. Denne ekstra rengøring/soignering foretages stadig på skoler og daginstitutioner uanset om rengøringen varetages af kommunens egne rengøringsassistenter eller af private rengøringsfirmaer på den udliciterede del af rengøringen. Merudgiften hertil kører på den såkaldte Covid-19 konto, som forudsættes godtgjort af staten så længe, at der er særlige Covid-19 regler, der foreskriver ekstra rengøring. Når disse Covid-19 regler bliver ophævet, vil rengøringsniveauet blive reduceret til niveauet før Covid-19 med mindre, at der afsættes ekstra midler til området.

Generelt har der været positive tilbagemeldinger til CETS ifm. den generelt øgede rengøring pga. Covid-19 i form af bedre indeklima og hygiejne. Den forbedrede rengøring har – udover at bidrage til at holde smittespredning med Covid-19 nede – også haft andre effekter såsom reduceret sygefravær.

Det bør besluttes, om det øgede rengøringsniveau skal opretholdes helt eller delvist, eller om man skal gå tilbage til det oprindelige udgangspunkt og kvalitetsniveau fra før Covid-19.

Hvis rengøringsniveauet ønskes øget, vil administrationen foreslå en fleksibel model, hvor der etableres nogle rengøringspatruljer, som opererer med et generelt løft af rengøringsniveauet med primær fokus på kontaktflader og toiletter. Her vil der især rettes fokus på borgernære områder som skoler, daginstitutioner, voksenområdet mm. De konkrete planer for den forøgede rengøring vil blive etableret i samarbejde med CETS’ egen rengøringskoordinator ud fra en faglig vurdering. Det forventes, at der kan foretages ekstra rengøring af kontaktflader og toiletter på alle institutioner såsom daginstitutioner og skoler samt borgernære områder på ældre- og socialområdet ca. 2 gange om ugen, og at dette vil ligge udover de normale rengøringsstandarder baseret på opmålinger fra 3F samt Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Udover dette vil rengøringspatruljen have den fordel, at der kan reageres prompte, hvis der opstår særlige udfordringer ift. rengøringen på tværs i organisationen. Det kan f.eks. være ved lokale udbrud af covid-19, fnat, voldsomme klimahændelser osv. I disse tilfælde vil ovennævnte ekstra rengøring af kontaktflader og toiletter blive tilsidesat til fordel for de konkrete hændelser.

Patruljen bygges op således, at en ekstra rengøringsassistent forankres i hvert distrikt, og varetager ekstra rengøring på tværs af bygningerne i distriktet. Herudover indgår den pågældende person også i den tværgående patruljeordning i den samlede organisation. Der lægges op til stillinger på fuld tid baseret på anbefalinger fra 3F. Stillingerne kan også besættes internt, så der evt. kan imødekommes ønsker om et øget ugentligt timetal jf. en undersøgelse, som er gennemført fornyelig blandt rengøringsassistenterne i Svendborg Kommune.

Fordelen ved modellen er således, at der vil ske et generelt serviceløft af rengøringsstandarden samt muligheden for at sætte ind i forhold til lokale udbrud. Initiativet med en rengøringspatrulje vil være med til at afbøde virkningen, når rengøringen atter går tilbage til det oprindelige kvalitetsniveau fra før Covid-19.

Den ekstra rengøring af kontaktflader og toiletter vil også være synlig rengøring som foregår, mens institutionerne er åbne. Dette kan medføre indirekte positive effekter på rengøringsstandarden, da det kan være med til at påvirke og fastholde brugernes positive adfærd.

Det bemærkes, at rengøringen på social- og ældreområdet fortrinsvis varetages af eget personale og ikke er en del af rengøringen i CETS’ regi. Social- og ældreområdet er dog alligevel medtænkt, da serviceløftet gælder borgernære områder overalt i kommunalt regi. På social- og ældreområdet vil der ske et serviceløft på rengøringen på arealer med borgeradgang, som f.eks. aktivitetscentre, træningslokaler, visse fællesarealer mm.

Temaet er nærmere beskrevet i bilag 1 (Bilag 1. Budgettema – forøget rengøring på borgernære områder) samt bilag 2 (Bilag 2. Rapport – Bedre rengøring og erfaringer fra Covid-19).

Budgettemaet afføder et årligt driftsbudget på 2,9 mio. kr. til aflønning af 6 rengøringsassistenter, leasing og drift af elbiler samt andre nødvendige omkostninger.

Det anbefales i givet fald, at den forholdsmæssige andel på social- og ældreområdet svarende til 0,4 mio. kr. udmøntes decentralt i Social, Sundhed og Beskæftigelse efter nærmere aftale med CETS.

Jævnfør budgetproceduren ledsages driftsudgifter afledt af temaer af tilsvarende finansieringsforslag indenfor fagudvalgets budgetramme.

Initiativet kan sættes i gang uden anlægsinvesteringer.

Ingen direkte afledte væsentlige konsekvenser, idet der lægges op til leasing af elbiler.

Den kommunale styrelseslov

Teknik- og Erhvervsudvalget

Temaet fremsendes til Økonomiudvalget.

Der var afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B).

Udvalget besluttede at fremsende driftstemaet.

Budgettemaet fremsendes til Økonomiudvalget med henblik på budgetforhandlingerne for 2022.

Byrådet har på møde den 29. juni 2021 besluttet, at der nedsættes et forsøg med en borgersamling i relation til Svendborg Kommunes Klima- og Energipolitik. Temaet for borgersamlingen skal være grøn transport. Processen tilrettelægges så borgersamlingen startes op i første kvartal 2022. Udvalget bedes drøfte og beslutte koncept for borgersamlingen samt oversendelse af budgettema til budgetforhandlingerne for 2022.

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget samt Teknik- og Erhvervsudvalget og med endelig godkendelse i Økonomiudvalget,

• at koncept for en borgersamling om grøn transport indstilles til Økonomiudvalgets godkendelse.
• at det besluttes, hvorvidt budgettema for gennemførelse af en borgersamling om grøn transport skal fremsendes til Økonomiudvalget med henblik på at indgå i budgetforhandlingerne for 2022.

Byrådet har på møde den 29. juni 2021 besluttet, at der nedsættes et forsøg med en borgersamling i relation til Svendborg Kommunes Klima- og Energipolitik.

Afholdelse af borgersamlinger er en ny form for borgerinddragelse i Danmark. Den har de sidste år været anvendt i forskellige udgaver af bl.a. Albertslund, Rudersdal, København, Odense og Aarhus kommuner.
 

Konceptet for borgersamlingerne i de nævnte kommuner ligner hinanden og tager afsæt i retningslinjer fra OECD. En borgersamling er en gruppe tilfældigt udvalgte repræsentative borgere der mødes ca. 4-6 gange. På baggrund af ekspertoplæg m.m. udarbejder borgersamlingen fælles anbefalinger til politikere indenfor et givet stillet spørgsmål eller tema. 

Temaerne for borgersamlingerne kan være mange. Eksempler er:
 

• Fremtidens Albertslund – hvordan skal et fremtidigt Albertslund se ud – hvad skal der til for at bevare og skabe nye fællesskaber? Borgersamling i Albertslund Kommune, 2020
• FN’s verdensmål, Borgersamling i Rudersdal Kommune, 2020-2021
• Hvordan skal vi bruge gaderne i Middelalderbyen i en by med færre biler? Borgersamling i Københavns Kommune, 2019
• Fremtidens velfærd, Midlertidigt borgerråd i Odense Kommune, 2019
• Hvordan kan vi indrette byen bedst muligt så vi halverer CO2-udledningen fra vores private transport? Miniborgersamling i Aarhus Kommune, 2021

Byrådet har besluttet, at temaet for en borgersamling i Svendborg Kommune skal være grøn transport.

I boksen herunder er givet et resumé af et koncept for en borgersamling om grøn transport. I bilag 1 (Bilag 1: Koncept for borgersamling om grøn transport) er konceptet for borgersamlingen nøjere beskrevet på baggrund af erfaringer fra de danske kommuner som har gennemført borgersamlinger.

Processen tilrettelægges så borgersamlingen startes op i første kvartal 2022.

Byrådet har besluttet, at borgersamlingen skal gennemføres ud fra armslængdeprincippet, hvilket er i tråd med OECD’s vejledning. Processen gennemføres derfor ved brug af en ekstern rådgiver. I bilag 2 (Bilag 2: Budgettema 2022 for borgersamling om grøn transport) er der udarbejdet forslag til et budgettema for gennemførelse af borgersamlingen. Overslaget bygger på erfaringstal indhentet fra Albertslund Kommune, Rudersdal Kommune, Fonden Teknologirådet og det rådgivende firma We Do Democracy. Sidstnævnte har været rådgiver for bl.a. Albertslund, København og Rudersdal kommuner.

Budgettemaet inkluderer udgifter til ekstern rådgiver i størrelsesordenen 500.000 kr. samt administrative ressourcer svarende til 325.000 kr. Det foreslås derfor, at et budgettema på i alt 825.000 kr., fremsendes til Økonomiudvalget med henblik på budgetforhandlingerne for 2022.

Der er ikke betydelige konsekvenser for CO2-udledningen forbundet med borgersamlinger. Det er forventningen af borgersamlingen i deres afrapportering stiller forslag til handlinger, der kan reducere CO2-udledningen.

Klima- og Energipolitik 2020-2025, Svendborg Kommune.

Økonomiudvalget.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget med bemærkning om, at borgersamlingen både skal fokusere på virksomhedernes, borgernes og den kommunale transport.

Budgettemaet fremsendes til Økonomiudvalget med henblik på at indgå i budgetforhandlingerne for 2022.

Liste C og V undlader at stemme og Løsgænger Jens Munk stemmer imod indstillingen.

Der var afbud fra Susanne Gustenhoff (Ø). Som suppleant deltog Jesper Kiel (Ø).

Indstillingen godkendt, og budgettemaet fremsendes til Økonomiudvalget med henblik på at indgå i budgetforhandlingerne for 2022.
 

Liste V undlader at stemme, og Liste C og løsgænger Jens Munk stemmer imod indstillingen.

Et flertal på 5 (A og Ø) godkender indstillingen og oversender sagen til budgetforhandlingerne. Et mindretal på 3 (V og C) undlader at stemme. 

Afbud fra Dorthe Ullemose (O) og John Arly Henriksen (A). Som suppleant for John Arly Henriksen deltog Maria Haladyn (A).

Drøftelse af temaer til budget 2022.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget,

• At udvalget beslutter, om der er temaer, der skal indgå i udvalgets videre arbejde med budget 2022, samt drøfter forslag til finansiering af eventuelle udgifter.
• At udvalget beslutter, hvorvidt der er temaer, der skal fremsendes til Økonomiudvalget.

I henhold til budgetproceduren for 2022 har udvalget i foråret drøftet udvalgets egne temaer/indsatser og eventuelle særlige udfordringer samt forslag til finansiering. Herudover er der beskrevet budgettemaer i særskilte punkter på denne dagsorden: Ekstra rengøring i kommunale bygninger og Nedsættelse af borgersamling om grøn transport.

Yderligere driftstemaer

• SIMAC-projektet – afledte driftsudgifter til bygningerne på A P Møllersvej 37 (Bilag 1. – A P Møllers Vej 37) og Graaesvej 27 (Bilag 2. – Graaesvej 27).
• Øget tilskud til Svendborg Erhvervsråd (Bilag 3. – Øget tilskud til Svendborg Erhvervsråd).

Hvis udvalget vurderer, at der er temaer, der skal indgå i budgetforhandlingerne fremsender udvalget forslagene, inkl. forslag til finansiering af eventuelle driftsudgifter, til Økonomiudvalget.

Fremgår af de enkelte temabeskrivelser.

Jævnfør budgetproceduren ledsages driftsudgifter afledt af temaer af tilsvarende finansieringsforslag indenfor fagudvalgets budgetramme.

Fremgår af de enkelte temabeskrivelser, hvis det er aktuelt.

Den kommunale styrelseslov.

Teknik- og Erhvervsudvalget.

Følgende drifts- og anlægstemaer fremsendes til Økonomiudvalget med henblik på at indgå i budgetforhandlingerne for 2022.

• SIMAC-projektet – afledte driftsudgifter til bygningerne på A P Møllersvej 37 (Bilag 1. – A P Møllers Vej 37) og Graaesvej 27 (Bilag 2. – Graaesvej 27).
• Øget tilskud til Svendborg Erhvervsråd (Bilag 3. – Øget tilskud til Svendborg Erhvervsråd).
• Konkrete forslag til nye cykelstiprojekter i Svendborg kommune (Bilag 4. Konkrete forslag til nye cykelstiprojekter i Svendborg Kommune).

Proces vedr. anskaffelse af klimaoptimeret standardfærge til Svendborg-Skarø-Drejø overfarten

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalgets godkendelse med videresendelse til Økonomiudvalget, at orienteringen tages til efterretning.

Der ønskes en udskiftning af Højestene-færgen fra 1997, da den klimamæssigt ikke lever op til Svendborg Kommunes målsætninger om en fossilfri fremtid. Derudover har den nået en alder, hvor vedligeholdelsesudgifterne er støt stigende og hvor risikoen for udskiftning af hovedmotoren er truende.

Samme situation gør sig gældende for en stor del af de 18 kommuner, der har ø- eller genvejsfærger. Via deres fælles organisation ”Færgesekretariatet”, er der skabt gode resultater i forhold til optimering færgeruternes drift. Den store effektiviserings- og klimagevinst kan dog først realiseres gennem en standardisering af færgerne, således at udviklingsomkostninger og optimeringspotentialer af drift- og vedligeholdelsesudgifter kan deles mellem det antal færger, der bliver bygget.

Færgesekretariatet har derfor gennemført et ikke-forpligtende rammeudbud på udviklingen af fremtidens standardfærger. Vinderen af udbuddet er konsortiet Danske Standardfærger K/S, bestående af Pension Danmark, OMT (Odense Maritime Technology) samt MEQ

Standardisering af færgerne medfører ikke at færgerne bliver visuelt ens, men består af en standardisering af færgernes tekniske komponenter. Man kan sammenligne med bilfabrikkernes genbrug af komponenter på tværs af deres portefølje af bilmærker og modeller. Der forventes ligeledes en stor driftsgevinst ved standardiseringen gennem muligheden for fælles managementsystemer og teknisk support.

Danske Standardfærger vil september-21 har udviklet et standardfærgekoncept, med estimerede priser for forskellige konfigurationer af standardfærgekonceptet. Der vil muligvis være behov for mindre tilpasninger af standardfærgekonceptet til vores overfart.

Den endelige pris for færgen, vil bero på vores behov for særlige tilpasninger (vi forventer få), drivmiddel (el er dyrere end diesel/hybrid) samt forskellen mellem estimerede priser, udbudspriserne og de realiserede byggeomkostninger samt evt. tilskud fra nedenstående pulje.

Et flertal i Folketinget har afsat en pulje på i alt 285 mio.kr til grøn omstilling af indenrigsfærgerne, hvor de 200 mio.kr er dedikeret de kommunale færger. Heraf skal 150 mio.kr tildeles i 2021 efter en ansøgningsrunde, hvor ansøgningsfristen er den 15/11-2021.

Der er i høringsversionen af bekendtgørelsen lagt op til at der kan opnås støtte på mellem 15-20 % af omkostningen til en ny færge. Midlerne vil blive tildelt efter nedbringelse af CO2 pr. tilskudskrone, nedsættelse af andre emissioner samt ud fra en vurdering af projektmodenhed, forundersøgelsernes kvalitet samt stordriftsfordele.

Såfremt det ønskes at komme i betragtning til støtte fra puljen til grøn omstilling, ser beslutningsprocessen således ud:

• Aug.-21: Teknik- og Erhvervsudvalget og Økonomiudvalget orienteres om beslutningsprocessen
• Sept.-21: Teknik- og Erhvervsudvalget og Økonomiudvalget træffer beslutning om indgåelse af indkøbsaftale vedrørende udvikling af ny klimaoptimeret færge.
• 1/11-21: Indgåelse af indkøbsaftale med Danske Standardfærger med levering 2023
• 15/11-21: Frist for ansøgning om støtte fra den grønne transportpulje
• 2022: Anlægs- og driftstema udarbejdes til Budget 2023 baseret på konkret standardfærge
• 2022: Politisk behandling ifm færgeanskaffelsens faser på linje med almindelige anlægsprojekter.

Bemærk at der ikke er tale om anskaffelse af en færge, men om der skal indgås en 20-årig bareboat charter-aftale. Den endelige pris for bareboat charter-aftalen kendes ikke på nuværende tidspunkt, da den vil afhænge af de konkrete specifikationer for den nye færge og den valgte fremdriftsmetode, hvor en ren elfærge vil være dyrest.

Til Teknik- og Erhvervsudvalgets møde i september vil der blive udarbejdet et dagsordenspunkt, der nærmere redegør for de økonomiske konsekvenser ved indgåelse af en indkøbsaftale om en ny klimavenlig færge.

Reduktioner i emissioner ved overgang fra ren diesel drift til 100 pct. batteridrift ved samme sejladsmønster som aktuelt:

CO2 reduceres fra 898 tons til 227 tons per år (75 pct. reduktion)

NOx reduceres fra 2807 kg til 341 kg per år (88 pct. reduktion)

SOx reduceres fra 589 kg til 65 kg per år (89 pct. reduktion)

Partikler reduceres fra 379 kg til 32 kg per år (91 pct. reduktion

Økonomiudvalget

Orienteringen taget til efterretning og fremsendes til Økonomiudvalgets orientering.

Taget til eftreretning.

Afbud fra Dorthe Ullemose (O) og John Arly Henriksen (A). Som suppleant for John Arly Henriksen deltog Maria Haladyn (A).

Der er givet tilladelse til opførelse af alment boligbyggeri på Søkildevej. I den forbindelse er der givet et antal dispensationer fra lokalplanerne for ejendommen. Bygherres rådgiver har indsendt ansøgning om yderligere tre dispensationer. Ansøgningen om dispensation fremlægges til Teknik- og Erhvervsudvalgets beslutning.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalgets godkendelse,

Forslag A, B eller C vedrørende terrænregulering ved skel:

• A. at der gives dispensation til terrænregulering nærmere end 1,5 m fra skel, som ansøgt
• B. at der gives dispensation til terrænregulering nærmere end 1,5 m fra skel, på vilkår om afskærmning og håndtering af overfladevand
• C. at der gives afslag på ansøgning om dispensation til terrænregulering nærmere end skel

Forslag D, E eller F vedrørende afskærmning for billygter:

• D. at der gives dispensation til afskærmning af billygter ved hjælp af plankeværk
• E. at der gives dispensation til afskærmning af billygter ved hjælp af plankeværk, der ved hjælp af bevoksning begrønnes mod nabo
• F. at der gives afslag på ansøgning om dispensation til afskærmning af billygter ved hjælp af plankeværk

Forslag G, H, I, J, eller K vedrørende afblænding af vinduer:

• G. at der gives dispensation til at undlade at udføre yderligere afskærmning af isatte vinduer
• H. at der gives dispensation til at afblænde både altandøre og sidepartier med uigennemsigtig folie
• I. at der gives dispensation til at eftermontere en uigennemsigtig plade på udvalgte vinduer jf. ansøgning
• J. at der gives dispensation til at eftermontere en uigennemsigtig plade på udvalgte vinduer jf. administrationens vurdering
• K. at der gives afslag på ansøgning om bibeholdelse af isatte vinduer

Administrationen fremlagde på Teknik- og Erhvervsudvalgets møde den 10. juni 2021 status på det igangværende byggeri på Søkildevej og de dispensationsansøgninger, der kunne forventes yderligere.

Bygherres rådgiver har sendt en ansøgning om yderligere tre dispensationer, se bilag 1 (Bilag 1. Ansøgning om tre dispensationer). Disse handler om terrænregulering nærmere end 1,5 m fra naboskel, afskærmning for billygter med fast hegn og bibeholdelse og afskærmning af isatte vinduer, der går til gulv.

Ejendommen reguleres af lokalplanerne nr. 210 og nr. 634, se bilag 2 (Bilag 2. Lokalplan nr. 634). De ansøgte dispensationer vedrører kun lokalplan nr. 634.

Der har den 21. juni 2021 været holdt borgermøde på bygherres foranledning. På dette møde oplyste bygherres rådgiver de fremmødte naboer om projektet, og mulige løsninger blev drøftet. Efterfølgende har ansøgningen om dispensationer været sendt i nabohøring. Se nærmere om høringssvar under hvert enkelt punkt.

Som orienteret på Teknik- og Erhvervsudvalgets møde den 10. juni 2021 har Codex Advokater vurderet, at de tidligere meddelte dispensationer er lovlige. Codex Advokater har også konkret forholdt sig til, at kommunen lovligt kan dispensere vedrørende vinduer, se bilag 3 (Bilag 3. Codex Advokater - vurdering af dispensationer) og terrænregulering nærmere end 1,5 m fra naboskel, se bilag 4 (Bilag 4. Codex Advokater - terrænregulering ved naboskel). Codex Advokater har ikke forholdt sig særskilt til spørgsmålet om dispensation til afskærmning af billygter. Det er administrationens vurdering, at denne lovligt kan gives.

Terrænregulering nærmere end 1,5 m fra naboskel

Ifølge Lokalplan nr. 634, § 9.1 må der ikke ske terrænregulering nærmere end 1,5 m fra skel.

Der er søgt om dispensation til at terrænregulere nærmere end 1,5 m fra skel, se beskrivelse på bilag 1 (Bilag 1. Ansøgning om tre dispensationer). De konkrete placeringer og højder fremgår af bilag 5 (Bilag 5 - Kote og belægningsplan med terrænregulerede områder).

Der er i forbindelse med nabohøringen modtaget bemærkninger fra tre naboejendomme. Det væsentligste i bemærkningerne går på bekymring vedrørende håndtering af overfladevand, se vedlagte oversigt i bilag 6 (Bilag 6. Overblik over indholdet af høringssvar). Høringssvarene fra naboer er vedlagt sin helhed, se bilag 7 (Bilag 7. Høringssvar vedrørende dispensationer).

Det er væsentligt at være opmærksom på særligt de fremsatte bekymringer vedrørende overfladevand.

Det er administrationens vurdering, at den ønskede dispensation bør gives, men på vilkår. De relevante hensyn er at sikre naboerne mod indbliksgener og afløb af overfladevand. Der bør derfor stilles vilkår om afskærmning for indbliksgener og sikring af håndtering af overfladevand mod naboer og, i det omfang det er relevant, på selve naboejendommene. Det er ikke relevant for terrænreguleringen mod Søkildevej, da den ikke vil være til gene for naboer.

Administrationen anbefaler beslutningsmulighed B.

Afskærmning for billygter med fast hegn

Ifølge Lokalplan nr. 634, § 6.8 skal der langs lokalplangrænsen mod boligområder ske en afskærmning af billygter en 1 m bred grøn bræmme.

Der er søgt om dispensation til at udføre afskærmning af billygter mod naboer med et fast hegn i stedet for en grøn bræmme bestående af beplantning, se bilag 1 (Bilag 1. Ansøgning om tre dispensationer).

Der er i forbindelse med nabohøringen modtaget bemærkninger fra tre naboejendomme. Det væsentligste i bemærkningerne går på, at man ønsker afskærmning med beplantning i stedet for begrønnet hegn, se vedlagte oversigt i bilag 6 (Bilag 6. Overblik over indholdet af høringssvar). Høringssvarene fra naboer er vedlagt sin helhed, se bilag 7 (Bilag 7. Høringssvar vedrørende dispensationer).

Det er administrationens vurdering, at det ansøgte er hensigtsmæssigt, da beplantning kun i ringe grad afskærmer billygter i vinterhalvåret. I forhold til afskærmning fungerer et hegn bedst, og dette vil også være tilfældet i forhold til lyd, som en enkelt nabo har bemærket. Derved er hensigten med lokalplanbestemmelsen opfyldt. Plankeværket bør dog begrønnes mod naboer, med bevoksning, så de oplever udtryk, der i højere grad minder om det, der er lagt op til i lokalplanen. Administrationen anbefaler beslutningsmulighed E.

En dispensation til dette forhold kan med fordel kombineres med beslutningsmulighed B, såfremt denne besluttes.

Bibeholdelse af isatte vinduer, der går til gulv

Ifølge Lokalplan nr. 634, § 8.9 skal bebyggelsens vinduer i 1. og 2. sals højde placeres mindst 50 cm over gulv.

Der er søgt om dispensation til at bevare de eksisterende, isatte vinduer i dørpartierne, hvor lokalplanens bestemmelse om placering i forhold til gulv ikke er overholdt, se bilag 1 (Bilag 1. Ansøgning om tre dispensationer).

Imødekommes det primære ønske ikke, er der sekundært søgt om dispensation mod afskærmning med:

• folie på hele dørpartiet, både vindue og dør, på alle relevante dørpartier i bebyggelsen, se bilag 8 (Bilag 8 - Afdækning på partier med translucent folie).

eller

• fast plade på vinduesdelen af dørpartiet i udvalgte dele af bebyggelsen, se bilag 9 (Bilag 9 - Afdækning på partier med indvendig plade) og bilag 10 (Bilag 10 - Omfang af partier med fast indvendig afdækning).

Der er i forbindelse med nabohøringen modtaget bemærkninger fra seks naboejendomme. Der er delte meninger om, hvorvidt det overhovedet er nødvendigt med yderligere afskærmning, se vedlagte oversigt i bilag 6 (Bilag 6. Overblik over indholdet af høringssvar). Høringssvarene fra naboer er vedlagt sin helhed, se bilag 7 (Bilag 7. Høringssvar vedrørende dispensationer).

Det er administrationens vurdering, at det vil være i overensstemmelse med lokalplanens hensigt med bestemmelsen at give dispensation, hvis der udføres alternative foranstaltninger til at sikre mod indbliksgener. Der kan forventes et betydeligt værdispild, hvis alle vinduerne skal skiftes, så de overholder lokalplanen uden dispensation. Det vurderes derfor at være unødvendigt at kræve vinduerne udskiftet i den konkrete sag, da hensynet med bestemmelsen netop kan opnås.med alternative tiltag.

Det er administrationens vurdering, at løsningen med en fast plade bedst sikrer hensynet til afskærmning. Det vurderes dog, at denne afskærmning bør udvides i forhold til det søgte. Konkret, at alle vinduer i dørpartier på nær tre skal afskærmes, se bilag 11 (Bilag 11. Administrationens vurdering af nødvendig afskærmning af vinduer). Dette er vurderet på baggrund af en konkret besigtigelse og ud fra et forsigtighedsprincip i forhold til sikring af naboerne. Skønt dette vurderes at være den bedste løsning, vil den foreslåede løsning om afskærmning med folie på alle relevante dørpartier i bebyggelsen, beslutningsmulighed G, også være anvendelig i forhold til at opnå den ønskede afskærmning.

Administrationen anbefaler beslutningsmulighed J.

Ingen

Ikke relevant

Planloven

Teknik- og Erhvervsudvalget

De følgende af indstillingens forslag godkendes:

• vedrørende afskærmning for billygter:

at der gives dispensation til afskærmning af billygter ved hjælp af plankeværk, der ved hjælp af bevoksning begrønnes mod nabo

• vedrørende afblænding af vinduer:

at der gives dispensation til at eftermontere en uigennemsigtig plade på udvalgte vinduer jf. administrationens vurdering på forudsætning af, at der ligeledes eftermonteres en uigennemsigtig plade på udvalgte altanafskærmninger, jf. administrationens vurdering. De uigennemsigtige plader skal som minimum have en højde på 50 cm.

• vedrørende terrænregulering ved skel:

at der gives afslag på ansøgning om dispensation til terrænregulering nærmere skel end 1,5 meter mod Esthersvej, men at der gives dispensation til terrænregulering nærmere end 1,5 m fra skel mod Vilhelmskildevej og Søkildevej, på vilkår om håndtering af overfladevand.

Byrådet godkendte og offentliggjorde den 15. december 2020 forslag til Kommuneplan 2021 – 2033.

Forslaget til Kommuneplan 2021-2033 var herefter i offentlig høring til og med den 3. marts 2021.

Svendborg Kommune fik i høringsperioden bemærkninger og indsigelser, som medførte en tilpasning af Kommuneplan 2021 – 2033, samt behov for en fornyet høring.

Byrådet godkendte og offentliggjorde den 27. april 2021 det revideret forslag til Kommuneplan 2021 – 2033, samt en fornyet høringsperiode, til og med den 24. juni 2021.

På baggrund af den offentlige høring har administrationen tilpasset den endelige Kommuneplan 2021 – 2033, som nu forelægges til endelig politisk vedtagelse.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Byråd anbefales,

• At Kommuneplan 2021 – 2033 vedtages endeligt, med de i hvidbogen anbefalede ændringer.

Baggrund

Byrådet godkendte og offentliggjorde forslag til Kommuneplan 2021 – 2033 den 15. december 2020.

Forslag til Kommuneplan 2021-2033 har været i offentlig høring til og med den 3. marts 2021.

Svendborg Kommune har i den gennemførte høringsperiode modtaget bemærkninger, indsigelse

og har været i tæt dialog med de statslige myndigheder, som skal sikre de statslige interesser i kommuneplanlægningen. På den baggrund, har der været behov for at foretage en tilpasning og

fornyet høring af forslag til Kommuneplan 2021 – 2033.

Det fornyede forslag til Kommuneplan 2021 – 2033 blev godkendt af Byrådet d. 27. april 2021, og

har været i fornyet offentlig høring til og med d. 24. juni 2021.

På baggrund af de offentlige høringer, har administrationen behandlet de indkomne

høringssvar. Et resume af høringssvarene, samt administrationens anbefalinger til ændringer, fremgår af vedlagte bilag 1 ”Bilag 1, Hvidbog til endelig vedtagelse af Kommuneplan 2021 – 2033”. Høringssvarene kan findes i deres fulde længde i bilag 2 ”Bilag 2, Høringssvar i fuld længde, Kommuneplan 2021 – 2033”.

Kommuneplan 2021-2033 med de indarbejdede anbefalede ændringer kan tilgås her: https://svendborg.cowiplan.dk/kommuneplan21/.

Status på offentlig høring

Den offentlige høring har skabt en god og aktiv debat, og afkastet mange høringssvar, fra både

myndigheder, organisationer, foreninger og borgere.

Der er sammenlagt indkommet 148 høringssvar. Høringssvarene fordeler sig på følgende temaer:

Som det fremgår af ovenstående diagram, er høringssvarene fordelt på en række forskellige temaer.

Nedenfor gives en status og oversigt over hovedpunkterne indenfor temaerne:

• Myndigheder, foreninger og organisationer:

For at leve op til de statslige interesser indenfor temaerne transport – og logistikvirksomhed og

Kystnærhedszone, er der foretaget en række ændringer. Der er således udlagt et nyt område til transporttungerhverv ved Tankefuld Nord, mens boligudlægget ved Bjernemarksvej i Vindeby udgår.

Derudover er der foretaget en række mindre ændringer, som vurderes at have administrativ karakter.

• Bosætning

På baggrund af de nye udviklingsmuligheder til boligformål, som er givet med den nye kommuneplan, er der indkommet høringssvar fra tilstødende naboer, boligforeninger mv.

Her er der især indkommet høringssvar til følgende områder; nyt boligområde ved Bjernemarksvej omdannelse til boligformål ved Baagøe og Riber, mulighed for udbygning ved Teglværksvej 2A, samt mulighed for omdisponering af friarealer ved Ydunshave.

Derudover er der kommet en lang række gode inputs, ønsker og ideer til den videre planlægning.

• Erhverv og Turisme

Indenfor dette tema, er der hovedsageligt to nye udviklingsmuligheder, som har givet anledning til høringssvar. Det er muligheden for en ny dagligvarebutik i Ollerup, samt muligheden for udvidelse af Teglværket i Stenstrup.

Derudover er der kommet en række bemærkninger til udvidelsesmulighederne for dagligvarebutikker, turisme og sommerhusområder. 

• Mobilitet

En stor del af høringssvarene peger på de trafikale udfordringer langs Rantzausmindevej, og behovet for at aflaste trafikbelastningen. Der peges ligeledes på trafikale udfordringer i Rytterhavekvarteret.

Derudover er der forslag om ny pendlerplads, samt ønske om ophævelse af en række vejreservationer.

• Diverse

Under dette tema, findes en række forskellige høringssvar, med blandende emner og ønsker.

Herunder en række høringssvar, der har fokus på muligheden for en ny skovbegravelsesplads ved Strandskoven i Vejstrup, ønsker til udvikling i lokalområderne, vedvarende energi, kunst og kultur mv. 

De respektive høringssvar og den administrative besvarelse heraf kan ses i bilag 1 ”Bilag 1, Hvidbog til endelig vedtagelse af Kommuneplan 2021 – 2033”.

Fremadrettet proces

På baggrund af den politiske behandling af endelig vedtagelse af Kommuneplan 2021 – 2033 foretager administrationen en tilpasning af de endelige beslutninger.

Herefter vil Kommuneplan 2021 – 2033 blive offentlig bekendtgjort. Der vil være en klagefrist på 4 uger, hvor der vil kunne klages over retlige spørgsmål til Planklagenævnet.

Finansieringen af udarbejdelse af kommuneplanen sker indenfor Plan- og Udviklings eksisterende driftsramme.

Kommuneplan 2021 – 2033 indeholder en række mål og afledte indsatser omkring Tankefuld, Det grønne og blå i byen, mobilitet, Svendborg bymidte mv. som kræver særskilt finansiering, da det ikke kan afholdes inden for de eksisterende driftsrammer. Direktionen fremsender forslag til temaer og prioritering af indsatser, i forbindelse med budgetforhandlingerne for budget 2023.

Kommuneplan 2021 – 2033 danner grundlag for den fremtidige fysiske udvikling, og vil derfor antages at have konsekvenser for CO2-udledningen på længere sigt. De afledte konsekvenser kan ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

Planloven

Byrådet

Liste Ø fremsætter forslag om,

• at bebyggelsesprocenten for Viebæltet 1 (1.19) nedsættes til maksimalt 150 procent

For forslaget stemmer 1 medlem: Liste Ø

Imod forslaget stemmer 8 medlemmer: Liste A, C, V og løsgænger Jens Munk.

Dermed faldt forslaget.

Liste Ø fremsætter endvidere forslag om,

• at der ikke udlægges areal til ny dagligvarebutik i Ollerup (3.06).

For forslaget stemmer 1 medlem: Liste Ø

Imod forslaget stemmer 8 medlemmer: Liste A, C, V og løsgænger Jens Munk.

Dermed faldt forslaget.

Indstillingen anbefales herefter overfor Økonomiudvalg og Byråd.

Fremsendes til byrådets behandling.

Afbud fra Dorthe Ullemose (O) og John Arly Henriksen (A). Som suppleant for John Arly Henriksen deltog Maria Haladyn (A).

Liste Ø fremsætter forslag om,

• at bebyggelsesprocenten for Viebæltet 1 (1.19) nedsættes til maksimalt 150 procent

For forslaget stemmer: 4 (Ø og F)

Imod forslaget stemmer: 24 (A, C, V, O og B).

Undlod: 1 (Jens Munk)

Dermed faldt forslaget.

Liste Ø fremsætter endvidere forslag om,

• at der ikke udlægges areal til ny dagligvarebutik i Ollerup (3.06).

For forslaget stemmer: 5 (Ø og B)

Imod forslaget stemmer: 24 (A, C, V, F, O og løsgænger Jens Munk.

Dermed faldt forslaget.

Indstillingen blev herefter godkendt.

Der er på ejendommen Vestergade 66 i Svendborg nedrevet en bebyggelse. Ejer ønsker at bygge nye boliger som erstatning for det nedrevne. Projektet kræver dispensation fra den for ejendommen gældende byplanvedtægt. Sagen forelægges til Teknik- og Erhvervsudvalgets beslutning vedrørende eventuel meddelelse af dispensation fra byplanvedtægten.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalgets godkendelse,

• A. at der gives indledende positivt tilsagn om dispensation fra bestemmelserne i Byplanvedtægt nr. 6 vedrørende højde i forhold til skel med igangsætning af nabohøring

eller

• B. at der gives afslag på ansøgning om dispensation fra bestemmelserne i Byplanvedtægt nr. 6 vedrørende højde i forhold til skel

Sagen handler om ejendommen Vestergade 66 i Svendborg, se bilag 1 (Bilag 1. Luftfoto 2021). Ejendommen er nu revet ned, men omfattede inden nedrivningen et forhus og et baghus, se bilag 2 (Bilag 2. Luftfoto 2020.

Ejer af ejendommen ønsker at opføre et nyt forhus og et nyt baghus, se bilag 3 (Bilag 3. Tegningsmateriale). Forhuset kan umiddelbart godkendes, og denne sag drejer sig derfor kun om baghuset.

Det ønskede baghus reguleres af Byplanvedtægt nr. 6, se bilag 4 (Bilag 4. Byplanvedtægt nr. 6) og i forlængelse af den i sidste ende byggeloven af 1960, se bilag 5 (Bilag 5. Byggelov af 1960). Ejendommen er beliggende i et område, der er udlagt til etageboligbebyggelse.

I henhold til byggeloven af 1960, § 34, stk. 2, litra b må intet punkt af bygningens ydervægge eller tagflader have en højde, der i forhold til naboskel er større end 3 m + 0,65 x afstanden til skellet. Byggeriet kan ikke overholde denne bestemmelse, og der er derfor indsendt en ansøgning om dispensation, se bilag 6 (Bilag 6. Dispensationsansøgning).

Det aktuelle byggeri indeholder mindre lejeboliger, som der i en årrække har været mangel på i Svendborg. Det kan derfor være i kommunens interesse, at der bygges nye, små boliger.

Der er til dels tale om erstatningsbyggeri for et gammelt, lovligt baghus, der heller ikke overholdt byplanvedtægtens bestemmelser. Ændringen for naboerne er derfor mindre, end det umiddelbart kan synes. Som ansøger gør opmærksom på i sin ansøgning om dispensation, se bilag 6 (Bilag 6. Dispensationsansøgning), er det gældende for flere af de nærliggende ejendomme, at der er bebyggelse i skel, der ikke overholder byplanvedtægtens bestemmelse om højde. Det vil derfor ikke i sig selv være usædvanligt for det nære område med en overskridelse af byplanvedtægtens højdebestemmelse.

Det ønskede byggeri er imidlertid noget større end det øvrige baghusbyggeri og dermed ikke direkte sammenligneligt. Som det fremgår af tegningsmaterialet, se bilag 3 (Bilag 3. Tegningsmateriale), overskrides højdegrænsen primært mod øst og i meget begrænset omfang mod vest. Mod øst grænser ejendommen op til en sti og dermed ikke direkte op til en naboejendom. Af den grund er konsekvensen af overskridelsen mindre, end det ellers ville have være tilfældet. Som det fremgår af tegningsmaterialet, se bilag 3 (Bilag 3. Tegningsmateriale), er der ingen vinduer i gavlene, hvilket er væsentligt i forhold til indbliksgener. Der er imidlertid altaner på den nordvendte side, hvorfra der vil være et vist omfang af indbliksgener. Det bemærkes, at der er skrånende terræn, faldende fra nord mod syd, se bilag 3 (Bilag 3. Tegningsmateriale).

I forbindelse med den indledende dialog i sagen har administrationen meddelt ansøger, at bestemmelserne i Byplanvedtægt nr. 6 skal overholdes. Dette skyldes, at det er administrationens vurdering, at det vil være muligt at opføre et byggeri, der overholder byplanvedtægten, hvilket dog vil medføre en reduktion i antallet af boliger. Skønt der er flere fornuftige argumenter for at give en dispensation, er det administrationens vurdering, at de ikke er tilstrækkelige. På den baggrund er administrationens anbefaling beslutningsmulighed B.

Sagen forelægges imidlertid politisk, da der er relevante argumenter for at give en dispensation, og da sagen vurderes at kunne have politisk interesse.

Det bemærkes, at en dispensation vil forudsætte gennemførelse af nabohøring. På grund af det tidsmæssige aspekt, sommerferie og administrationens anbefaling er denne ikke gennemført forud for udvalgsmødet. Hvis udvalget giver et indledende, positivt tilsagn i forhold til en dispensation, vil der blive gennemført en nabohøring. Hvis denne fører til indsigelser, vil sagen blive forelagt til udvalgets beslutning igen.

Beslutningen vil ikke have økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune.

Sagen vurderes ikke at have væsentlig konsekvens for C02-udledningen.

Planloven

Teknik- og Erhvervsudvalget

Model B godkendes, hvormed der gives afslag på ansøgning om dispensation fra bestemmelserne i Byplanvedtægt nr. 6 vedrørende højde i forhold til skel.

Ejer af den eksisterende Dagli´Brugsen i Vester Skerninge ønsker at nedrive denne. I stedet skal der opføres en ny dagligvarebutik i form af en Coop365. Sagen forelægges til Teknik- og Erhvervsudvalgets beslutning vedrørende eventuel udarbejdelse af en ny lokalplan for projektet.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalgets godkendelse,

• A. at udarbejdelse af en ny lokalplan for dagligvarebutik i Vester Skerninge igangsættes

eller

• B. at udarbejdelse af en ny lokalplan for dagligvarebutik i Vester Skerninge afvises

Sagen omhandler den eksisterende Dagli´Brugsen, der ligger på Fåborgvej 38 i Vester Skerninge, se bilag 1 (Bilag 1. Luftfoto). Udover selve Dagli´Brugsen drejer sagen sig også om ejendommene Fåborgvej 32 og 34, se bilag 1 (Bilag 1. Luftfoto).

Ejer af den eksisterende Dagli´Brugsen, Coop Danmark, ønsker at nedrive denne samt husene på Fåborgvej 32 og 34 for at opføre en Coop365-butik, se bilag 2 (Bilag 2. Tegningsmateriale). Ejendommene Fåborgvej 32 og 34 vil blive opkøbt til formålet.

Baggrunden er, at Coop Danmark ønsker at positionere sig yderligere på discountmarkedet og inden for bæredygtighed og økologi, se nærmere beskrivelse fra Coop Danmark i bilag 3 (Bilag 3. Beskrivelse af projekt).

Ejendommene er omfattet af lokalplan nr. 7.3, se bilag 4 (Bilag 4. Lokalplan nr. 7.3).

Den ønskede placering af den nye butik fra de i lokalplanens bilag 2 angivne byggefelter, se bilag 4 (Bilag 4. Lokalplan nr. 7.3). Der er tale om en væsentlig afvigelse, se illustration på bilag 5 (Bilag 5. Placering i forhold til byggefelt). Principielt vil det være muligt at dispensere fra lokalplanens bestemmelse. Det er dog administrationens vurdering, at afvigelsen er af et sådant omfang, at der er betydelig risiko for at tabe en eventuel klagesag, hvis der gives dispensation. En væsentlig del af denne betragtning er, at et klagenævn muligvis vil vurdere, at projektet er lokalplanpligtigt. Forudsætningen for det er, at der sker en væsentlig ændring i det bestående miljø, som naboerne ikke kunne forudse. Det er i den forbindelse relevant, at der opkøbes to ejendomme til udvidelsen.

Projektet forudsætter også dispensation fra vejbyggelinjen jf. lokalplanens § 7.1, se bilag 4 (Bilag 4. Lokalplan nr. 7.3). Svendborg Kommune er myndighed på denne vejbyggelinje, og tilladelse skal derfor opnås fra Vejdirektoratet. Der skal ikke tages særskilt stilling til denne på nuværende tidspunkt.

Det er administrationens vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at tillade, at den eksisterende Dagli´Brugsen erstattes med en større og mere moderne Coop365. På den baggrund anbefales beslutningsmulighed A om igangsættelse af udarbejdelsen af en ny lokalplan. Det bemærkes, at Coop Danmark har anmodet om hurtig planlægning. Coop Danmark har derfor tilbudt at bidrage økonomisk til udarbejdelse af lokalplanen, hvis det ønskes.

Beslutningen vil ikke have økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune.

Sagen vurderes ikke at have væsentlig konsekvens for C02-udledningen.

Planloven

Teknik- og Erhvervsudvalget

Model A godkendes, hvormed der igangsættes udarbejdelse af en ny lokalplan for dagligvarebutik i Vester Skerninge.

Det bemærkes, at den endelige udformning af byggeriet fastlægges endeligt i lokalplanen, og at der indgås dialog med bygherre om opsætning af solceller på bygningens tag.
 

Udvalget skal træffe beslutning om fordeling af Landsbyfornyelsesmidlerne. Støttemidlerne kan ansøges 4 gange årligt, hvor denne er 2. uddeling. Sagen forelægges med henblik på at godkende disponeringen af puljens midler for 2021.

Direktionen indstiller at en af de tre nedenstående modeller til Teknik- og Erhvervsudvalgets godkendelse:

A:

• at alle ansøgte projekter i pulje til forsamlingshuse, tildeles støtte.
• at restbeløb fra pulje til forsamlingshuse - bortset fra et beløb på 0,5 mio.kr, som fastholdes til forsamlingshuse - overgår til pulje for fredede og bevaringsværdige huse, så alle ansøgte

projekter i puljen, tildeles den hidtidige støtteprocent.

• at der afvikles yderligere en ansøgningsrunde kun for forsamlingshuse.

eller

B :

• at alle ansøgte projekter i pulje til forsamlingshuse, tildeles støtte.
• at alle ansøgte projekter i pulje til fredede og bevaringsværdige huse, som lever op til de fastsatte kriterier, tildeles en reduceret, ligelig støtte på 37%, baseret på restbeløbet i puljen.
• at der afvikles yderligere en ansøgningsrunde for forsamlingshuse med restbeløb på 3 mio.kr.

eller

C:

• at alle ansøgte projekter i pulje til forsamlingshuse, tildeles støtte.
• at en ligelig fordeling mellem forsamlingshuse og de fredede og bevaringsværdige bygninger fastholdes.

• at prioritere de resterende midler og udvælge ansøgte støttearbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger med baggrund i de i vejledningen fastsatte kriterier, heraf fravælge nogle af de ansøgte arbejder.
• at der afvikles yderligere en ansøgningsrunde for forsamlingshuse med restbeløb på 3 mio.kr.

Landsbyfornyelsespuljens hensigt er at forskønne bygninger og byrum, og skabe bedre fysiske rammer for liv og fællesskab overalt i kommunen. Det er hensigten at udmønte midlerne med et strategisk sigte om at understøtte udviklingen i landområderne, for at gøre dem attraktive at bo, leve og investere i.

Af strategi for Landsbyfornyelsespuljen 2019-2022 fremgår det at:

• Landsbyfornyelsesmidlerne for 2019 og 2020, som er ansøgt i 2021, anvendes til renovering og istandsættelse af fredede og bevaringsværdige ejendomme samt istandsættelse af forsamlingshuse

• De forventede Landsbyfornyelsesmidler for 2021 og 2022, som udmøntes i 2022, anvendes til nedrivning af bygninger, med henblik på at anvende midler i 2023 til nye byrum via områdefornyelse i udvalgte landsbyer.

Der er i 2021 11,3 mio. kr. til rådighed. Midlerne til bygningsfornyelse skal jf. strategien fordeles jævnt mellem 1: Fredede og bevaringsværdige bygninger og 2: Forsamlingshuse:

1: Istandsættelse af fredede og bevaringsværdige bygninger

• Der kan støttes med op til 60 %.
• Ejer skal selv kunne bidrage med 40% af projektets samlede udgifter.

2: Istandsættelse af ikke-kommercielle forsamlingshuse

• Der kan støttes med op til 80 % indtil en samlet udgift på 200.000 kr.
• Der kan støttes med op til 60% over en samlet udgift på 200.000 kr.
• Foreningerne skal selv kunne bidrage med henholdsvis 20% af projektets samlede udgifter under 200.000 kr. og 40% af projektets samlede udgifter over 200.000 kr.

Ansøgninger

Der er i runde 2 indkommet 23 nye ansøgninger og 2 ansøgninger er med fra runde 1, som fordeler sig på:

-          2 fredede og 23 bevaringsværdige bygninger

-          3 forsamlingshuse (Lundeborg, Gudbjerg og Åbyskov)

Der er indkommet 2 ansøgninger under 150.000 kr. til fredede og bevaringsværdige bygninger og forsamlingshuse som, jf. den vedtagne strategi, vurderes administrativt. Der er indkommet 7 ansøgninger der ikke lever op til kriterierne.

Ansøgningernes størrelse fremgår af bilag 1, (Bilag 1 – Oversigt over ansøgninger til Landsbyfornyelsespulje i runde 2)

1: Fredede og bevaringsværdige bygninger:

-          Der er indkommet 25 ansøgninger, hvoraf 18 lever op til kriterierne.

-          Ansøgningerne (18) udgør samlet et maksimalt støttetræk på kr. 6.615.124 kr.

2: Forsamlingshuse

-          Der er indkommet 3 ansøgninger, som lever op til kriterierne.

-          Ansøgningerne (3) udgør 748.040 kr.

Der resterer rådighedsbeløb på hhv. 4.1 mio.kr til fredede/bevaringsværdige bygninger og 3.8 mio. kr. til forsamlingshuse.

Søgning på puljen til fredede og bevaringsværdige bygninger er stor.

Det betyder at de resterende puljemidler er utilstrækkelige ift. at tilgodese samtlige ansøgte forbedringsarbejder. Dette er ikke tilfældet for puljen til forsamlingshuse, hvor søgningen har været mere begrænset.

Administrationen foreslår at en af nedenstående modeller for fordeling af støttemidlerne vedtages

Model A: Hidtidig støtteprocent – alle støttes via omfordeling

De ansøgte støttearbejder på forsamlingshuse støttes som hidtil, og der overføres de manglende 2.5 mio. fra pulje til forsamlingshuse til til pulje for fredede og bevaringsværdige bygninger.

Herved kan alle ansøgere tilgodeses med de hidtidige støttesatser. Det samlede restbeløb på 0,5 mio.kr. fastholdes øremærket til forsamlingshuse.

Model B: Reduceret støtteprocent – alle støttes

Tildelingen til fredede og bevaringsværdige bygninger reduceres til 37 %, således at alle ansøgere tilgodeses, men med en lavere tildelingsandel der er baseret på restbeløbet øremærket til de fredede og bevaringsværdige bygninger. Forsamlingshuse tildeles støtte som ansøgt. 

I den næste ansøgningsrunde, vil der udelukkende være midler til at støtte forsamlingshuse, restbeløb på 3 mio.

Model C:  Prioritering af de ansøgte arbejder

De ansøgte støttearbejder på forsamlingshuse støttes som hidtil. De ansøgte støttearbejder på fredede- og bevaringsværdige bygninger prioriteres og udvælges efter de vedtagne principper, og der gives således afslag til de ansøgte projekter og bygningsarbejder der ud fra en samlet helhedsvurdering giver laveste synlige effekt og værdi for offentligheden.

I den næste ansøgningsrunde vil der i udgangspunktet kun være midler til at støtte forsamlingshuse med et restbeløb på 3 mio.kr, medmindre der besluttes en omfordeling af de resterende midler. 

Ved valg af model C, fravælges følgende ansøgte arbejder helt eller delvist: 7,8,14,15 og 17. Se bilag 1(Bilag 1 – Oversigt over ansøgninger til Landsbyfornyelsespulje i runde 2)

Administrationen vil jf. strategien, forelægge oplæg til udmøntning af næste års puljemidler til landsbyfornyelse. Hensigten er i den forbindelse at midlerne udmøntes med et strategisk sigte om at understøtte udviklingen i landområderne, hvorfor udmøntningen bør ses i sammenhæng med lokale udviklingsplaner og potentialeplaner for landsbyerne.

Af strategien for udmøntningen af Landsbypuljen 2019 – 2024 fremgår det at de statslige puljer for 2019 og 2020 skal anvendes til bygningsfornyelse for fredede og bevaringsværdige ejendomme, forsamlingshuse og tiloversblevne erhvervsbygninger, samt at den samlede pulje for 2019 og 2020 fordeles ligeligt mellem de to.

På Økonomiudvalget den 22. juni 2021 blev det godkendt at inddrage den statslige pulje ”Ordinær ramme for 2018” i projektet. Da puljen var ved at udløbe.

Hertil kommer det at man ved finanslovsaftalen hævede den statslige refusionsprocent for landsbyfornyelse fra 60 % til 80 %, for tilsagn opnået i 2021, og gælder for rammerne 2019 til 2021. Refusionsprocenten vil falde til 60 % på tilsagn som sker efter udgangen af 2021.

Med udgangspunkt i at de statslige puljer for 2019 og 2020 udmøntes i 2021 og at man udnytter hele den ”Ordinære ramme for 2018” er der et samlet tildelingsbudget på 11,32 mio. kr., hvoraf de ca. 8,6 mio. kr. kommer fra staten og ca. 2,7 mio. kr. fra Svendborg Kommune.

Den samlede økonomi i projektet vil dog afhænge af hvor mange tilsagn man opnår i 2021 og hvad statens andel af rammen for 2022 udgør. Der vil derfor senest ved udmeldingen af statens andel af rammerne for 2022, blive rejst en sag, hvor anlægsøkonomien for Landsbyfornyelsespuljen 2019 – 2022 lægges på plads.

Svendborg Kommunes medfinansiering er 95 % lånefinansieret, hvorfor en besparelse i puljen ikke er 1:1. 

Staten har på nuværende tidspunkt tildelt Svendborg Kommune midler for 2019 til 2021.

Jævnfør finanslovsaftalen er den statslige refusionsprocent for landsbyfornyelse hævet fra 60 % til 80 %, for tilsagn opnået i 2021, og gælder for rammerne 2019 til 2021. Refusionsprocenten vil falde til 60 % på tilsagn som sker efter udgangen af 2021 jf. bilag 2 (Bilag 2 - Udmelding af statslig udgiftsramme til landsbyfornyelse for 2021)

Staten har udmeldt at deres andel af rammerne for Landsbypuljen 2019 – 2022 udgør:

Den nye refusionsprocent og den øgede andel i 2021, vil have betydning for Svendborg Kommunes medfinansiering. Den endelige betydning for Svendborg Kommunes medfinansiering er dog hæftet med usikkerhed, da den endelige medfinansiering vil afhænge af hvor mange tilsagn man opnår i 2021 og hvad statens andel af rammen for 2022 udgør.

Svendborg Kommunes medfinansiering er 95 % lånefinansieret hvorfor en eventuel besparelse skal opgøres ved hjælp af en særlig metode. 

Der vil senest ved udmeldingen af statens andel af rammerne for 2022, blive rejst en sag, hvor anlægsøkonomien for Landsbyfornyelsespuljen 2019 – 2022 lægges på plads.

Staten har på nuværende tidspunkt tildelt Svendborg Kommune midler for 2019 til 2021.

Det vurderes, at renoveringerne af renovering af bevaringsværdige og fredede bygninger, i forhold til udmøntningen af landsbyfornyelsespuljen ikke vil få væsentlige konsekvenser for CO2-udledningen.

Byfornyelsesloven

Teknik- og Erhvervsudvalget

Model B godkendes med bemærkning om, at der maksimalt kan ydes støtte på 500.000 kr. inkl. moms til hver ansøger, med heraf afledt tilpasning af tildelingsprocenten.

Pulje for bevaringsværdige og fredede ejendomme afsluttes og restbeløb overføres til pulje for forsamlingshuse. Sidste ansøgningsrunde for forsamlingshuse afholdes i november 2021.

Offentliggørelse af forslag til lokalplan 112 – tillæg 1, for et område ved Ryttervej.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget,

• At forslag til lokalplan nr. 112 – tillæg 1 offentliggøres i mindst 2 uger,
• At der ikke udarbejdes miljøvurdering af planforslaget. Afgørelsen herom offentliggøres sammen med planforslaget,
• At der ikke afholdes borgermøde i forbindelse med den offentlige høring.

Baggrund

Bygningsejer ønsker mulighed for at afhænde ejendommen beliggende Ryttervej 63, 5700 Svendborg. Ejendommen er omfattet af lokalplan 112 for et område ved Ryttervej, som blev udarbejdet i 1981 for at muliggøre opførelsen af Svendborg Tekniske Skole.

Lokalplanens formålsbestemmelse er begrænsende for anden anvendelse, da lokalplanen kun muliggør en teknisk skole samt udlæg af arealer til station, veje og stier.

Lokalplanens indhold

Lokalplan 112 – tillæg 1 udvider anvendelsesmulighederne for Ryttervej 63 og Ryttervej 65, så området også kan anvendes til kontor- og serviceerhverv, publikumsorienterede serviceerhverv, institutioner samt forskning.

Forslag til lokalplan 112 – tillæg 1 fremgår af bilag 1 eller kan læses i en digital version via dette link: https://lokalplaner.svendborg.dk/lokalplan-112-tillaeg-1-for-et-omraade-ved-ryttervej/
 

Proces og delegering
Høringsperioden vil blive fastsat til 2 uger.

Lokalplanen er jævnfør kompetencefordelingsplanen en ”A-plan”. Hvis der ingen eller få høringssvar modtages i høringsperioden er direktionen delegeret kompetencen til at foretage den endelig vedtagelse.

Udgifter i forbindelse med Lokalplan 112 – tillæg 1 afholdes indenfor den eksisterende driftsramme for Plan og Udvikling.
 

Der forventes derudover ingen direkte økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune.

Den ændrede lokalplan vil være med til at understøtte erhvervslivet i Svendborg by

Det vurderes, at den ændrede planlægning ikke vil få væsentlige konsekvenser for CO2- udledningen.

Lov om planlægning

Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Teknik- og Erhvervsudvalget

Indstillingen godkendes.

Beslutning om igangsættelse af udarbejdelse af forslag til lokalplan for et boligområde ved Thorseng/Gammel Nybyvej i Troense.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget,

• At igangsætte udarbejdelse af forslag til lokalplan for et boligområde ved Thorseng/Gammel Nybyvej i Troense
• At principperne beskrevet i sagsfremstillingen danner grundlag for planlægningen.

Baggrund

Svendborg kommune er blevet kontakt af ejeren af Gammel Nybyvej 49, med et ønske om at udstykke den nordlige del af matrikel 91a samt udarbejdelsen af en ny lokalplan. Det er ønsket at der udarbejdes en lokalplan der kan rumme både tæt/lav og åben/lav bebyggelse sammen med grønne fællesarealer.

Lokalplanområdet udgør ca. 2,3 hektar og anvendes i dag som æbleplantage. Områdets afgrænsning fremgår af bilag 1 (Bilag 1. Kort over lokalplanområde ved Thorseng/Gammel Nybyvej).

Det er hensigten at bevare den eksisterende bolig på matr.nr. 106, hvor bygherre bor.

Projektet

Der forelægger to skitseprojekter fra bygherre som viser to bud på ønsket fordeling af åben/lav og tæt/lav bebyggelse. De to skitseprojekter vedlægges som bilag 2 (Bilag 2. xxx). Skitseprojektet må forventes at blive tilrettet i samarbejde med bygherre i forbindelse med lokalplanens udarbejdelse.

Samlet set skal det nye boligområde være med til at udbyde attraktive parceller med fokus på den bedst mulige udsigt.

Kommuneplanramme for Thorseng

Området er i dag ikke lokalplanlagt, men er udlagt til boligområde i kommuneplanens ramme nr. 06.02.B.055. Med vedtagelsen af kommuneplanen 2021-2033 er området opprioriteret i boligrækkefølgeplanen, hvorfor det nu er muligt at igangsætte planlægningen for det nye boligområde.

For rammeområdet ”06.02.B.055 Boligområde Thorseng, Troense” gælder følgende bestemmelser:

• Boligformål
• Tæt-lav boligbebyggelse og Åben-lav boligbebyggelse
• Bebyggelsesprocent på 30% beregnet ud fra området som helhed
• Max antal etager 1,5
• Max bygningshøjde 8,5 meter

• Boligformål i form af fritliggende énbolighuse, dobbelthuse, rækkehuse og kædehuse
• Der skal planlægges for en kombination af åben-lav boligbebyggelse og tæt-lav boligbebyggelse, sådan at der opnås en variation i bebyggelsesstruktur og boligudbud
• Rammeområdet overgår til byzone ved lokalplanlægningen

Planlægningen forventes at kunne gennemføres i overensstemmelse med kommuneplanen.

Principper for planlægningen

• Der planlægges efter en blanding af åben/lav og tæt/lav bebyggelse. Dette vil give et varieret udbud af boliger, som vil være med til at gøre området mere attraktivt at bosætte sig i.
• Bebyggelsen skal indpasses i landskabet. Grundet skrånende terræn med udsigt og naboforhold der skal respekteres, er det vigtigt at der tages hensyn til dette med bygningernes placering. Der er fokus på at boligerne tilpasses landskabet og derved fremstå som et harmonisk bosætningsmiljø
• Der fastlægges nye grønne friarealer. Disse vil være med til at gøre området mere attraktivt og skabe flotte rammer for hverdagsliv. Projektet skal gives et attraktivt grønt udtryk ved beplantning langs vej og i fællesarealer.
• Vejbetjening sker fra Gammel Nybyvej. Det er den naturlige adgang til området og vil sikre en god planløsning for udstykningen.

Videre forløb

Efter igangsætningen, vil der blive udarbejdet et lokalplanforslag for området. Lokalplanforslaget vil blive forelagt politisk inden gennemførsel af en offentlig høring.

Udgifter til udarbejdelse af forslag til lokalplansforslag samt endelig udarbejdelse af lokalplan, afholdes indenfor Plan og Udviklings eksisterende ramme.

Rådgiver bistår med diverse kortbilag i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen.

Området ligger uden for vedtaget forsyningsområde. De omkringliggende områder (undtagen Ydunshave) er udlagt til individuel naturgasforsyning. Der kendes derfor endnu ikke de afledte CO2 konsekvenser som denne lokalplan vil medføre. Det forventes dog at være i et mindre omfang.

Planloven

Bosætningsstrategien 2020

Teknik- og Erhvervsudvalget

Indstillingen godkendt.

Teknik og Erhvervsudvalget godkendte den 12. november 2020 en råderetsaftale med Præstelandings Brolaug for det kommunale strandareal på Kirkestræde, Thurø.

Udvalget besluttede senere på mødet den 11. marts 2021, at der ikke kan gives fuldmagt til Brolauget til at ansøge om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen og kirkefredning til at opføre et nyt klubhus på kommunens strandareal.

Administrationen har efterfølgende modtaget en ansøgning fra Præstelandingens Brolaug om tilladelse til at opsætte træpullerter og udlægning af strandsand, hvorfor sagen forelægges til fornyet politisk behandling.

Direktionen indstiller til Teknik og Erhvervsudvalget:

• (A) At der gives fuldmagt til, at Præstelandingens Brolaug kan søge om dispensation hos henholdsvis Kystdirektoratet og Fredningsnævnet til opsætning af pullerter og udlægning af strandsand.

Eller

• (B) At Præstelandingens Bådelaug anmodes om at bringe forholdene i overensstemmelse med råderetsaftalen, således at pullerter og strandsand fjernes. Hvis anmodningen ikke efterkommes, varsles der ophævelse af råderetsaftalen i h. t. normal praksis.

Administrationen bemærkede ved besigtigelse på Kirkestræde den 19. juli 2021, at der var opsat en mobil toiletvogn på arealet, og at der var igangsat arbejde med opsætning af træpullerter og afgravning af strandvegetation og udlægning af strandsand.

Opsætning af toiletvogn og anlæg kræver dispensation fra strandbeskyttelseslinjen og kirkefredning og overholder ikke råderetsaftalen. Administrationen har meddelt Brolauget, at råderetsaftalen ikke er overholdt.

Præstelandingens Brolaug har meddelt, at den mobile toiletvogn bliver fjernet senest den 2. august 2021 og har ansøgt kommunen om tilladelse til opsætning af træpullerter og udlægning af strandsand. Ifølge råderetsaftalen betyder det, at kommunen skal give fuldmagt til bådelauget, der selv skal ansøge om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen hos Kystdirektoratet og kirkefredning hos Fredningsnævnet.

Brolauget oplyser, at træpullerterne skal erstatte de eksisterende natursten, der markerer p-pladsen og ofte påkøres.

Bilag 1 - Råderetsaftale.

Bilag 2 - Foto af træpullerter, toiletvogn og areal med strandsand.

Bilag 3 - Ansøgning fra Præstelandingens Brolaug om tilladelse til opsætning af pullerter.

Bilag 4 - Ansøgning fra Præstelandingens Brolaug om tilladelse til udlægning af strandsand

Ingen

Sagens vurderes ikke at have konsekvens for CO2-udledningen.

Naturbeskyttelsesloven

Fredningskendelse for arealer omkring Thurø kirke.

Teknik og Erhvervsudvalget

Forslag A godkendes, hvormed der gives fuldmagt til, at Præstelandingens Brolaug kan søge om dispensation hos henholdsvis Kystdirektoratet og Fredningsnævnet til opsætning af pullerter og udlægning af strandsand.

Byrådet godkendte på mødet den 27. april 2021, at der kan etableres kommunal skovbegravelsesplads på Vejstrupgaard, og at der kan indgås aftale om en uopsigelighedsperiode fra kommunens side på 25 år. Vejstrupgaard ønsker en uopsigelighedsperiode på 100 år, hvorfor sagen forelægges med henblik på fornyet stillingtagen til perioden for aftalen uopsigelighed.

Direktionen indstiller til Teknik og Erhvervsudvalget, at det overfor Byrådet anbefales:

• (A) At imødekomme Vejstrupgaards ønske om en uopsigelighedsperiode på 100 år.

Eller

• (B) At fastholde beslutningen fra den 27. april 2021 om en uopsigelighedsperiode på 25 år.

Byrådet godkendte på mødet den 27. april 2021, at der kan etableres kommunal skovbegravelsesplads på Vejstrupgaard, og at der kan indgås aftale om en uopsigelighedsperiode fra kommunens side på 25 år.

Vejstrupgaard har nu tilkendegivet, at man ikke kan acceptere en uopsigelighedsperiode på 25 år, men at man som alternativ til uopsigelighed fra kommunens side kan acceptere en uopsigelighedsperiode på 100 år.

Vejstrupgaard begrunder ønsket om en 100-årig uopsigelighedsperiode med, at den er nødvendig for, at der i offentligheden kan skabes tryghed om skovbegravelsespladsens beståen. Vejstrupgaard fremhæver, at beslutningen om at anvende ejendommens areal til skovbegravelsespladser er en langtrækkende beslutning og en aktivitet, som de kommende generationer skal videreføre.

Vejstrupgaards udførlige begrundelse er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Vejstrupgaards ønske om 100 års uopsigelighed).

Anlæg af skovbegravelsespladsen medfører ingen omkostninger for kommunen bortset fra udgiften til et årligt tilsyn, der forventes at udgøre en til to arbejdsdage årligt inklusiv det administrative arbejde i forbindelse med tilsynet.

Udgiften til tilsynet kan holdes indenfor driftsrammen.

Skovbegravelse vil give nye erhvervsmæssige muligheder for Vejstrupgaard.

Sagen vurderes ikke at have konsekvens for CO2-udledningen.

Lov om begravelse og ligbrænding

Byrådet

Forslag A anbefales overfor Byrådet, hvormed Vejstrupgaards ønske om en uopsigelighedsperiode på 100 år imødekommes.

Indstilles.

Afbud fra Dorthe Ullemose (O) og John Arly Henriksen (A). Som suppleant for John Arly Henriksen deltog Maria Haladyn (A).

Godkendt.

På grund af byggeri på havnen er den dobbeltrettede cykelsti langs Østre Havnevej gjort midlertidigt ensrettet for, i et trafiksikkerhedsøjemed, at mindske antallet af cyklister på cykelstien forbi byggepladsens ind- og udkørsel, der bliver krydset af tung byggekørsel. Teknik- og Erhvervsudvalget har anmodet administrationen om at finde en anden og mere hensigtsmæssig løsning for cyklister langs Østre Havnevej. Sagen forelægges til beslutning.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget,

• At den forhenværende dobbeltrettede cykelsti langs Østre Havnevej genetableres som dobbeltrettet cykelsti.
• At den dobbeltrettede cykelsti synliggøres med blå farve og skiltning i muligt omfang, hvor den krydses af den tunge byggekørsel.

Indtil for nylig har der langs Østre Havnevej været en almindelig enkeltrettet cykelsti i den nordlige side af vejen og en dobbeltrettet cykelsti i den sydlige. Den dobbeltrettede cykelsti har betydet at cyklister, der kommer fra Christiansmindestien og skal ind til byen, ikke skal krydse Østre Havnevej. Cyklister, der kommer fra Christiansmindevej, færdes som hidtil i den nordlige side af vejen.

I forbindelse med byggeriet af SIMAC er det nødvendigt med en midlertidig adgang for byggekørsel direkte fra Østre Havnevej. Dette medfører, at den oprindeligt dobbeltrettede cykelsti langs sydsiden af Østre Havnevej bliver krydset af tung byggekørsel. Det er trafikalt uhensigtsmæssigt, at tung byggekørsel skal krydse en dobbeltrettet cykelsti. I dialog med politiet undersøgte administrationen forskellige løsningsmuligheder.

Ved den valgte løsning blev cykelstien gjort ensrettet i begge sider af Østre Havnevej kombineret med, at cykelstien ved SIMACs midlertidige adgang blev gjort mere tydelig med blå farve. Fordelen ved ændringen er, at antallet af cyklister på cykelstien, der krydses med byggekørsel, mindskes og at cyklister kun kommer fra én retning. Ulempen ved ændringen er, at cyklister, der kommer fra Christiansmindestien og skal ind til byen, nu skal krydse Østre Havnevej to steder. Krydsningerne kan dog foregå forsvarligt, da der begge steder er helleanlæg. Ændringen påvirker ikke cyklister fra Christiansmindevej, der i forvejen cykler i den nordlige side af vejen.

Efter cykelstien er blevet gjort ensrettet, har det vist sig, at langt størstedelen af cyklister ikke følger anvisningerne på stedet og fortsat anvender cykelstien som dobbeltrettet. Det skaber en øget trafikal risiko, da lastbilchaufførerne ikke forventer dobbeltrettet færdsel på en ensrettet cykelsti.

Administrationen har nu i dialog med politiet genbesøgt løsningsmulighederne efter anmodning fra Teknik- og Erhvervsudvalget.

Administrationen har undersøgt, om det er muligt at lede alle cyklister væk fra Østre Havnevej og til en alternativ strækning. De fysiske forhold ved og omkring Østrehavnevej gør, at en sådan løsning vil medføre både så væsentlige omveje, at det forventes, at cyklister fortsat vil anvende Østre Havnevej og samtidig medføre tilsvarende eller større trafiksikkerhedsmæssige udfordringer.

Administrationen har undersøgt, om det er muligt at lede alle cyklister ned langs kajen ved Hudesvej og ned til Østre Kajgade og Nordre Kajgade. Kajen ved Nordre Kajgade vil i byggeperioden for SIMAC og det Maritime Erhvervshus være belastet af tung byggekørsel og anden byggerelateret aktivitet. Sammenlagt med den eksisterende aktivitet på kajen vil det være uhensigtsmæssigt at lede cyklisterne ned på havnen i byggeperioden. Derudover vurderer administrationen, at den nuværende beskaffenhed af Nordre Kajgade og Østre Kajgade er for dårlig til at placere en dobbeltrettet cykelsti.

Ud fra de fysiske og faktiske forhold omkring Østre Havnevej er der to muligheder tilbage: At fastholde den midlertidige tilstand eller at genetablere cykelstien som dobbeltrettet.

Den midlertidige tilstand er ud fra lovgivningen den bedste trafikale løsning, men det har vist sig ikke at fungere i praksis. Cyklisterne bruger forsat cykelstien som dobbeltrettet. Det er muligt at gøre den midlertidige tilstand mere tydelig ved afstribning og spærreflader, hvor cyklisterne skal krydse Østre Havnevej, men administrationen og politiet vurderer, at der er en risiko for, at cyklister i praksis fortsat vil anvende cykelstien som dobbeltrettet. Hvis det er tilfældet, vil der kun være ulemper og ingen af fordele ved løsningen.

Efter dialog med politiet anbefaler administrationen derfor, at der laves en løsning, der arbejder sammen med cyklisternes naturlige mønstre og forbedrer forholdende for cyklisterne.

Efter dialog med politiet anbefaler administrationen at cykelstien genetableres som dobbeltrettet cykelsti og at forholdene forbedres ved at tydeliggøre cykelstien ved de krydsninger, der er på strækningen med tung byggekørsel. Krydsningerne tydeliggøres med blå farve, cykelsymboler og midterstriber og der suppleres med skiltning i det omfang, det er muligt og som gør chaufførerne særligt opmærksomme på cyklisterne.

En genetablering af den dobbeltrettede cykelsti med forbedrende tiltag vil have en engangsudgift på ca. 45.000 kr. Udgiften foreslås finansieret af anlægsbudgettet under kontoen til uforudsete udgifter ved SIMAC.

Sagen vurderes ikke at have konsekvens for CO2-udledningen.

Lov om offentlige veje nr. 1520 af 27. december 2014 og lovbekendtgørelse om færdselsloven nr. 1324 af 21. november 2018.

Teknik- og Erhvervsudvalget

Indstillingen godkendt.

Godkendelse af rammebetingelser for DGI Landsstævne 2022 (L2022) vedr. trafik/transport og vejledning for sponsorering

Direktionen indstiller til

• Teknik- og Erhvervsudvalget, at det overfor Byrådet anbefales:
  • at de i sagsfremstillingen beskrevne trafikale omlægninger godkendes

• Økonomiudvalget, at det overfor Byrådet anbefales:
  • at der, i det omfang lovgivningen tillader det, afviges fra ”Vejledning for sponsering og anvendelse af reklame i Svendborg Kommune” i relation til L2022

Baggrund

Svendborg Kommune er vært for L2022, der afvikles fra 30. juni – 3. juli 2022. Der ventes ca. 25.000 deltagere og et tilsvarende antal gæster. I de perioder, hvor personbelastningen er størst, forventes der at være ca. 50.000 mennesker – i perioder centreret i bymidten i andre perioder ved Stævnecentrum/Svendborg Idrætscenter.

Af hensyn til den videre planlægning er der et aktuelt behov for en fastlæggelse af rammebetingelser for planlægningen af trafik og transport samt sponsorarbejdet.

Afspærring af den centrale del af Svendborg midtby under L2022

For at kunne skabe en unik oase i Svendborg, hvor byens borgere, idrætsudøvere, gæster, forretninger og restauranter sammen vil kunne skabe masser af aktiviteter, underholdning og kulinariske oplevelser, vil det kræve vejlukninger og afspærring af pladser, så arrangementet kan afvikles på både stævnedeltagernes og byens præmisser.

Det betyder f.eks., at borgere ikke vil kunne parkere deres bil ved deres ejendomme. Virksomhederne vil have begrænsede tidsrum for varelevering. Adgangen til færgerne besværliggøres. Muligheden for parkering i midtbyen reduceres med 700 offentlige pladser. Der indføres standsningsforbud på de fleste veje i Svendborg midtby.

Erfaringerne fra tidligere værtsbyer tilsiger, at der vil opstå kritik og klager på baggrund af de ændrede trafikale forhold til både administrationen og det politiske niveau. For at imødegå dette vil der blive iværksat systematisk kommunikation til de berørte. 

Afspærring af midtbyen og stævnecentrum:

Som det fremgår af bilag 1 og 2 drejer det sig om følgende vejstrækninger samt parkeringspladser, som vil blive spærret af. Der er endnu ikke taget stilling til, hvor mange dage vejene vil være spærret af:

Vejstrækninger:

?        Skolegade fra Teatergade og hen til Centrumpladsen

?        Ramsherred

?        Centrumpladsen

?        Gerritsgade

?        Jessens Mole

?        Del af Havnepladsen, der vil fortsat være adgang til Ærøfærgen via Valdemarsgade og Kullinggade

?        Frederiksgade

?        Korsgade fra krydset Skattergade og hen til Brogade

?        Brogade

?        Sankt Nicolai Gade fra Kyseborgstræde til Gerritsgade

?        Del af Ryttervej

?        Del af Johs. Jørgensens Vej

Af- og påkørselsramperne fra Johs. Jørgensens Vej mod syd til rute 9 lukkes efter aftale med Vejdirektoratet.

Parkeringspladser:

Vi har i Svendborg by 2983 offentlige parkeringspladser, deraf vil følgende ca. 700 offentlige pladser blive inddraget til forskellige aktiviteter.

- Centrumpladsen

- Rådhusgården

- Ramsherred

- Fruestræde

- Del af store Voldgade

- Lille Voldgade

- Jessens Mole

- Frederiksgade

- Frederiksø

- Del af Midtbyhallen

Standsningsforbud:

For at sikre fremkommeligheden for shuttlebusserne og trafikken generelt, vil en del af vejene med standsningsforbud blive suppleret med ekstra tavler. Se bilag 3.

Omlægning af kollektiv trafik:

Der vil i forbindelse med vejlukninger blive behov for, at enkelte regionale- samt bybusruter skal omlægges. Disse omlægninger vil ske i tæt samarbejde mellem Svendborg Kommune og FynBus, således at det vil komme færrest mulige borgere til last.
 

Lige nu drejer det sig konkret om rute 930-932 (regional rute), rute 240-241(bybus) og muligvis rute 250 (bybus), som vil blive berørt af omlægning.

Bemærk at der vil være gratis bybusser og shuttlebusser for alle byens borgere under L2022. 

Adgang til boliger i det afspærrede område:

Ved planlægningen af vejlukningerne vil der blive taget hensyn til de berørte beboere, dog vil der ikke være kørende adgang til alle boliger under Landsstævnet. Adgangen vil fremgå i den kommende trafikplan. Vejlukningerne, de mange mennesker og alle aktiviteterne i centrum af Svendborg vil påvirke beboernes adgang til deres boliger negativt i den uge Landsstævnet pågår. Det vil eksempelvis betyde, at boligerne ved Jessens Mole 7-9 ikke får adgang til deres private p-pladser i parkeringskælderen.

Information:

Da ovenstående afspærringer naturligvis vil påvirke den daglige trafik i midtbyen, udarbejdes ekstra informationsmateriale til både beboere, restauranter og forretninger i midtbyen samt til vare- og godsdistributører, som leverer varer i de berørte områder.

Vejledning for sponsering og anvendelse af reklame i Svendborg Kommune

Som en del af aftalen med DGI ligger en forpligtelse i at rejse ekstern finansiering i form af partnerskaber og sponsorater. I den forbindelse er der udarbejdet et sponsorkoncept, der er sammenligneligt med koncepter for lignende aktiviteter. Svendborg Kommunes vedtagne retningslinjer for sponsorering (se bilag 4) indeholder en række begrænsninger, der gør det vanskeligt at udbyde sponsorater, der er konkurrencedygtige. Derfor anmoder administrationen om dispensation for ”Vejledning for sponsering og anvendelse af reklame i Svendborg Kommune” i det omfang lovgivningen på området tillader det. Der er tilknyttet en ekstern revisor som rådgiver på sponsorkonceptet.

Udgifter til trafikomlægning er indeholdt i Landsstævnets budget. Der udarbejdes en særskilt kommunikationsplan målrettet interessenter, herunder erhvervsliv, i de berørte områder, men adgangen til og fra visse områder i midtbyen vil uundgåeligt blive påvirket.

Sponsorindtægter er ligeledes indeholdt i Landsstævnets budget.

Ikke relevant.

Færdselsloven.

Kommunalfuldmagten.

Byrådet.

Indstillingen anbefales overfor Byrådet.

Indstilles.

Afbud fra Dorthe Ullemose (O) og John Arly Henriksen (A). Som suppleant for John Arly Henriksen deltog Maria Haladyn (A).

Godkendt.

På baggrund af beslutning på Teknik- og Erhvervsudvalgets møde den 15. april 2021, orienteres udvalget om sagsbehandlingen i en henvendelse fra Stokkebækskolen i Gudme. Henvendelsen drejer sig om bekymring for trafiksikkerhed samt behov for flere parkeringspladser – herunder ønske om etablering af ”kiss´n´ride” anlæg.

Administrationen udfører på baggrund af henvendelsen ikke tiltag, men overlader en ændring af lokaliteten til politisk prioritering i forbindelse med trafiksikkerhedsplanen for 2020-2024.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget, at orienteringen tages til efterretning

Stokkebækskolens skitserede forslag med en ”kiss’n’ride” bane og ændrede parkeringsforhold kræver en større anlægsmæssig projektering og ændring af de nuværende forhold, og vil derfor ikke kunne indfries ved hjælp af mindre enkle administrative tiltag. Enkle tiltag vil være spredte enkeltforbedringer uden nærmere sammenhæng for det overordnede ønske i henvendelsen.

De to skitserede løsningsforslag fra Stokkebækskolen giver god basis for forbedring af trafiksikkerhed, da der skabes en struktureret trafikføring med forudsigelighed for manøvrerne. Forslagene giver også en væsentlig forbedring af parkeringsforhold. Anlægsmæssigt kræver det dog en indgående undersøgelse af forholdene for at skabe et helhedsbillede af det endelige udtryk, hvilket kan afvige væsentligt fra skitserne.

Administrationen har besigtiget lokaliteten to hverdagsmorgener. Der blev på disse besigtigelser ikke konstateret trafikfarlige situationer. På baggrund heraf er der isoleret set ikke vurderet fare for trafiksikkerheden. Administrationen anbefaler alligevel udførelse af tiltaget med henblik på bedre fremkommelighed og trafikafvikling.

For nærmere indblik i administrationens besigtigelser på lokaliteten henvises der til bilag 1 (Bilag 1. Trafikbesigtigelse), hvor besigtigelserne er nærmere beskrevet.

På baggrund af ovenstående, er henvendelsen indskrevet på prioriteringslisten til den årlige politiske prioritering af trafiksikkerhed.

Ikke relevant

Ikke relevant

Vejloven

Teknik- og Erhvervsudvalget

Orienteringen taget til efterretning.

På baggrund af beslutning på Teknik- og Erhvervsudvalgets møde den 15. april 2021, orienteres udvalget om sagsbehandlingen i en henvendelse fra Vestre Skole i Svendborg. Henvendelsen drejer sig om bekymring for trafiksikkerhed i forbindelse med en eksisterende mødechikane Femte Maj Plads/Gyldenbjergsvej. Mødechikanen kan opleves som udfordrende i forhold til trafikafvikling/trafikophobning samt trafiksikkerhed i forhold til bløde trafikanter, da bilisters fokus ofte alene ligger på at komme gennem mødechikanen.

På baggrund af trafiksikkerhedsrevisorens anbefaling udfører administrationen ikke tiltag, men overlader en ændring af lokaliteten til politisk prioritering i forbindelse med trafiksikkerhedsplanen for 2020-2024.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget, at orienteringen tages til efterretning.

Flere borgere og Vestre Skole har henvendt sig vedrørende mødechikanens uhensigtsmæssigheder, der opleves som trafikophobning og fare for bløde trafikanters trafiksikkerhed.

Krydsets nuværende udformning er fra 2009/2010.

Administrationen er bekendt med, at det allerede dengang var et problematisk vejkryds, som var udfordrende at finde en god løsning på. Løsningen har formodentlig ikke været den trafiksikkerhedsmæssige mest optimale løsning, men blev et kompromis for at imødekomme flere hensyn.

Administrationen er betænkelige ved at ændre på krydsets indretning, hvorved der kan opstå fare for at genskabe tidligere uhensigtsmæssige forhold i krydset. Op til etableringen i 2009/2010 har krydset formodentligt været betragtet som en sort plet, hvilket i nutidens termer defineres som fire uheld inden for fem år. Siden er der ikke sket uheld i et omfang, der kan betragtes som en sort plet.

Administrationen har derfor fået rådgivning af en ekstern trafiksikkerhedsrevisor, som peger på en løsning med signalanlæg, alternativt en ombygning af krydsets indretning. Trafiksikkerhedsrevisoren vurderer, at akutte mindre ”her og nu” tiltag som eksempelvis torontoblink (gule blink) vil være af begrænset effekt.

Trafiksikkerhedsrevisorens løsningsforslag kan ses i bilag 1 (Bilag 1. Notat fra trafiksikkerhedsrevisoren). 

I forbindelse med at krydset skal have ny asfaltbelægning sommer 2021 vil asfalten lægges i almindelig grå asfalt – men ved fodgængerfeltet udlægges rødligt farvet asfalt for at forstærke fodgængerfeltet visuelt.

Administrationen foretager sig ikke yderligere på nuværende tidspunkt, men overlader det til politisk prioritering i forbindelse med trafiksikkerhedsplanen 2020-2024.

Ikke relevant.

Ikke relevant

Vejloven

Teknik og Erhvervsudvalget.

Orienteringen taget til efterretning.

Sager til orientering.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Udvalgsformanden:

Udvalgsmedlemmer:

Administrationen:

Der orienteres om en række temaer, jævnfør Bilag 1 (Bilag 1. Orientering fra administrationen):

1. Statistik vedr. Afgørelser, dispensationer, klager samt klageafgørelser i Byg
   (Bilag 2. Faktaark vedr. afgørelser)
2. Orientering om brev fra Bolig- og Planstyrelsen vedr. afslag på ansøgning om nye sommerhusområder.
3. Orientering om igangsættelse af revideret lokalplan for Svendborg Torv
4. Orientering om anlægstema vedr. udbygning af vuggestuepladser og børnehavepladser på Thurø

Orientering vedr. Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalgets møde den 8. juni 2021. Ekstraordinær brandgennemgang af plejecentre. Bilag 3. (Bilag 3. Ekstraordinær brandgennemgang af plejecentre)

Orientering vedr. sommerpakke 2021 Gratis færger. Bilag 4. (Bilag 4. Sommerpakke - 2021 Gratis færger).
 

Kommende større sager:

Orienteringen taget til efterretning.