Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
Referat • 3. maj 2021 kl. 15.30
Indhold
Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 03-05-2021
Dagsordenen og tillægsdagsordenen blev godkendt. Tillægsdagsordenen behandles som punkt 2.
Beslutningstema
Udvalget gives en status på projektet
Indstilling
Direktionen indstiller at
- Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning
Sagsfremstilling
Ved budgetforhandlingerne 2020 blev der afsat 333.334 kr. årligt, hen over en treårig periode, til projektet ”Min ryg”. Projektet sker i et samarbejde mellem Svendborg Kommune, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og Syddansk Universitet og omhandler afprøvning af kommunalt rehabiliteringsforløb for borgere med langvarige rygsmerter.
Projektet løber i perioden 2020-2023, og har et samlet budget på 4.000.000 kr.
Formålet med projektet er at:
- forbedre livskvaliteten blandt borgere med langvarigt rygbesvær
- udvikle, implementere og evaluere en ny, tilpasset, kommunal rygrehabiliteringsindsats gennem samskabelse mellem borgere og beskæftigelses- og sundhedsfaglige, samt inddragelse af forskningsbaseret viden
- kompetenceudvikling af kommunens medarbejdere ift. håndtering af borgere med langvarigt rygbesvær
- mindske kommunale udgifter relateret til borgere med rygbesvær, herunder reduceret udgifter til sygedagpenge og førtidspension
Svendborg Kommune bidrager udover økonomi med bl.a. medarbejdertimer og rekruttering af borgere.
På mødet deltager projektejer Per Kjær og projektleder Tina Junge fra UCL og giver en status på projektets fremdrift og foreløbige resultater.
Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 03-05-2021
Orienteringen blev taget til efterretning.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Administrationen giver en kort status over den aktuelle Covid-19 situation på mødet.
Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 03-05-2021
Orienteringen blev taget til efterretning.
Beslutningstema
Budgetopfølgning pr. 31. marts 2021 for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets område.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At budgetopfølgningen godkendes og indgår i den samlede opfølgning til Økonomiudvalget.
Sagsfremstilling
Der er udarbejdet budgetopfølgning pr. 31. marts 2021.
Kommunens forventede regnskabsresultat for 2021 efterlever ikke den økonomiske politik omkring gældsafvikling, overholdelse af servicerammen, samt målet om et ordinært driftsresultat på minimum 170 mio. kr. Derfor anbefaler Direktionen, at der generelt udvises mådehold og fortsat fokus på udfordrede driftsbudgetter med vedvarende pres på myndighedsområderne.
På den kortere bane er kommunens økonomi polstret til at imødegå disse udfordringer, da den økonomiske målsætning om en gennemsnitslikviditet på minimum 125 mio. kr. fortsat forventes overholdt.
Direktionen anbefaler, at der udvises besindighed i forhold til forventningerne til budget 2022, og at det i forbindelse med konsekvenserne af kommuneaftalen for 2022, herunder midtvejsregulering for 2021, vurderes om der vil være behov for tiltag.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets budgetopfølgning viser følgende afvigelser mellem det forventede regnskab og korrigeret budget:
Serviceudgifter
For serviceudgifterne udgør det forventede regnskab 78,9 mio. kr., hvilket svarer til et mindreforbrug på 1,6 mio. kr. Heraf udgør forventede udgifter vedrørende Covid-19 1,2 mio. kr. Mindreforbruget kan specificeres på følgende politikområder:
Overførselsudgifter
For overførselsudgifterne udgør forventet regnskab 1.017,8 mio. kr., hvilket svarer til et mindreforbrug på 18,0 mio. kr. Afvigelsen kan specificeres på nedenstående politikområder:
Da ledigheden på landsplan har udviklet sig bedre end det forudsatte i økonomiaftalen for 2021, må det forventes at der kan komme en midtvejsregulering af budgetgarantien. Størrelsen af en eventuel tilbagebetaling af tilskud kendes først ved indgåelse af økonomiaftalen for 2022.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Der henvises til vedlagte rapport.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant.
Lovgrundlag
Den kommunale styrelseslov.
Sagen afgøres i
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 03-05-2021
Indstillingen blev godkendt.
Beslutningstema
Drøftelse af temaer til budget 2022.
Indstilling
Direktionen indstiller;
- At udvalget drøfter temaer til budget 2022.
Sagsfremstilling
I henhold til budgetproceduren for 2022 drøftes udvalgets egne temaer/indsatser og eventuelle særlige udfordringer samt forslag til finansiering. På udvalgets møde i april blev det besluttet at følgende områder drøftes:
- Integration
- Unge
- Socialt ansvarlige virksomheder
Drøftelsen skal ske på baggrund af status på budgetforlig 2021. I forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. marts 2021 er der udarbejdet en aktuel status på de 3 områder; mobilt borgerservice, opsøgende beskæftigelsesindsats og social ansvarlighed.
I forhold til overførselsudgiftsområdet arbejdes der i maj og juni med budgetforslag for budget 2022-2025. Forslaget sammenholdes med resultatet af økonomiaftalen for 2022, hvorefter det indgår i mappen til budgetforhandlingerne.
Ifølge budgetproceduren anbefaler direktionen at udvalgene med udgangspunkt i ECO-nøgletal drøfter muligheder og udfordringer indenfor udvalgenes områder med henblik på vurdering af serviceniveau og mulig finansiering af udvalgte temaer. Hvis de politiske drøftelser i fagudvalgene giver anledning til yderligere spørgsmål/analyser, vil dette kunne uddybes på det efterfølgende møde i juni.
ECO-nøgletallene for budget 2021 med tilhørende notat er vedlagt som bilag. I juni forventes nøgletallene at blive opdateret med regnskab 2020.
I lighed med tidligere år vil der i budgetmappen være et afsnit om ECO nøgletal, hvor budget 2021/regnskab 2020 tallene vil indgå.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Jævnfør budgetproceduren skal udgiften til temaer ledsages af tilsvarende forslag til finansiering inden for udvalgets egen budgetramme.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant.
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse.
Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 03-05-2021
Som grundlag for budgetdrøftelserne ønsker udvalget en status for indsatserne på ungeområdet, herunder en vurdering af, om der er grupper, der ikke er tilbud til. Udvalget ønsker tillige en orientering om udbudsreglerne i forhold til beskæftigelsestilbud.
Beslutningstema
Godkendelse af muligt udviklingspartnerskab
Indstilling
Direktionen indstiller,
- at Udvalget godkender, at der indledes et udviklingspartnerskab med Den Sociale Investeringsfond.
Sagsfremstilling
Landsbyggefonden har på baggrund af det gode samarbejde, der i dag eksisterer mellem Svendborg Kommune og de almene boligselskaber i den boligsociale helhedsplan anbefalet Den Sociale Investeringsfond at se på Svendborg Kommune som en mulig partner i et kommende udviklingspartnerskab.
Den Sociale Investeringsfond har til formål at udvikle og udbrede indsatser på en række store velfærdsområder. Den Sociale Investeringsfond (DSI) søger lige nu tre kommuner, som ønsker at indgå i hvert sit udviklingspartnerskab med DSI, hvor kommunerne vil modtage finansiering, rådgivning og hjælp til udvikling og implementering af et socialt investeringsprogram. Formålet er at udvikle et socialt investeringsprogram, der kan vise, hvordan investeringer kan styrke den kommunale velfærd og forankre virksomme indsatser.
På baggrund af henvendelsen fra DSI har administrationen udarbejdet vedlagte projektskitse, der kort beskriver udfordringerne med at få borgere med anden etnisk baggrund end dansk, der bor i områder omfattet af den boligsociale helhedsplan, fastholdt på arbejdsmarkedet. Projektskitsen beskriver endvidere kort idéer til, hvordan et tværfagligt samarbejde, herunder et samarbejde med de lokale virksomheder vil kunne bidrage til at afhjælpe udfordringen.
Der har været afholdt et indledende møde med DSI, der på baggrund af projektskitsen har bedt Svendborg Kommune udarbejde en ansøgning til fonden.
Da der er ansøgningsfrist den 1. maj 2021, indsender administrationen en ansøgning med forbehold for efterfølgende politisk godkendelse af samarbejdet.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil, såfremt der indgås et samarbejde med DSI, løbende blive orienteret om processen.
Et udviklingssamarbejde består af 3 faser:
- Konkretisering af velfærdsudfordring og indsats
- Design af det sociale investeringsprogram
- Implementering og læringsopsamling
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil skulle godkende det endelige sociale investeringsprogram.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Såfremt kommunens ansøgning imødekommes, tilbyder DSI at dække udviklingsomkostningerne og hjælpe med alle dele af implementeringen, forventeligt 0,3 mio. kr.
- til dækning af projektledelse og øvrig deltagelse i projektaktiviteter samt
- omkostninger til udarbejdelse af businesscase, resultatmål og betalingsmodel
Et socialt investeringsprogram betyder, at investor skyder penge ind i projektet, og hvis de aftalte mål nås, vil Svendborg Kommune skulle tilbagebetale investeringen samt et afkast. Den endelig betalingsmodel vil blive fastlagt i projektets fase 2.
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen
Sagen afgøres i
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 03-05-2021
Godkendt.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- at udvalget drøfter anvendelsen af nytteindsatsen
Sagsfremstilling
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har ønsket en drøftelse af nytteindsatsen i Svendborg kommune.
Nytteindsats i Svendborg Kommune har siden redskabets indførelse med kontanthjælpsreformen i 2014 primært bestået af et tilbud, der er forankret i kommunens Center for Ejendomme og Teknisk Service (CETS). I forbindelse med etablering af nytteindsatsen blev der afsat ressourcer til etablering samt driftsomkostninger, der bl.a. finansierer 2 holdledere, der har ansvaret for at tilrettelægge arbejdsdagen for de borgere, der er i nyttejob. Holdlederne fører fremmødelister og underretter sagsbehandlere ved ulovligt fravær, således at der er mulighed for at træffe afgørelse om sanktion.
Politisk blev det besluttet at den ugentlige arbejdstid skulle udgøre 28 timer, således at borgerne havde tid til jobsøgning ved siden af deltagelse i nyttejob. En henvisning til nytteindsats kan maksimalt være 13 uger.
Formålet med nytteindsats er, at man skal arbejde for sin ydelse ved at udføre en samfundsnyttig opgave. Indholdet skal ligge ud over det normerede niveau for opgaveløsningen for offentlige arbejdsgivere, og må ikke være fortrængende eller konkurrenceforvridende. I Svendborg sikres dette ved at de konkrete opgaver, der varetages i nytteindsatsen årligt aftales med arbejdsmarkedets parter. Den seneste godkendte opgaveliste er vedlagt som bilag.
Administrationen har afholdt et møde med repræsentanter fra FH Sydfyn (tidligere LO Sydfyn), med henblik på at få deres overvejelser i forhold til en eventuelt udvidelse af nytteindsatsen. Parterne kan ikke umiddelbart pege på nye opgaveområder, der ville egne sig til nytteindsats. Det understreges af FH, at de vil være opmærksomme på at nye opgaver i nytteindsatsen ikke fortrænger ordinært arbejde op på at der ikke sker en opgaveglidning på sigt.
Nytteindsatsen i Svendborg lever op til de principper RAR Fyn årligt udmelder for nytteindsatsen (vedlagt).
Nytteindsatsen er omfattet af rimelighedskravet. Rimelighedskravet kan fraviges ved en ansøgning til RAR Fyn. Der er aktuelt ikke dispenseret for rimelighedskravet. Der kan i perioder være henvist flere borgere end rimelighedskravet tilskriver, men der er aldrig fremmødt flere. Der er indgået en aftale med CETS om, at såfremt der møder mere end 25 borgere op i tilbuddet, vil holdlederne sende borgere hjem. Denne løsning er valgt frem for en dispensationsansøgning, da det hidtil har været tilstrækkelig kapacitet. Såfremt kapaciteten i den eksisterende nytteindsats, der er forankret under CETS skal øges skal behovet for at lave en dispensationsansøgning afdækkes.
Nytteindsatsen som den er tilrettelagt i CETS i dag rummer opgaver indenfor det ufaglærte tekniske område. Den afsatte holdelederkapacitet og de fysiske rammer egner sig ikke til en udvidelse af opgaveporteføljen eller en udvidelse af målgruppe eller antal af borgere. Såfremt der skal etableres flere pladser og eventuelt andre typer opgaver er det nødvendigt at gentænke det eksisterende set-up.
Det har tidligere været forsøgt at etablere nytteindsats som enkeltpladser, men det har ikke været muligt at pege på opgaver, der opfylder kriterierne for nytteindsats, hvor opgaverne ikke må være fortrængende eller konkurrenceforvridende og ligge ud over det normerede niveau. Samtidig er det vigtigt, at der er etableret et administrativt set-up til håndtering af fremmødelister mv. i lighed med det arbejde holdlederne varetager.
Nytteindsatsen anvendes primært til jobparate borgere på kontanthjælp eller selvforsørgelse- og hjemrejseydelse og åbenlyst uddannelsesparate unge. Til andre målgrupper som f.eks. forsikrede ledige vil tilbuddet undtagelsesvis kunne benyttes, såfremt der er tvivl om borgerens rådighed.
Det er vigtigt at understrege, at nytteindsatsen alene gives med det formål at borgeren skal arbejde for sin ydelse. Hvis det vurderes at der er behov for optræning eller opkvalificering vil borgeren i stedet blive tilbudt et andet tilbud som f.eks. virksomhedspraktik.
I det meste af 2020 og 2021 har nytteindsatsen været nedlukket som følge af coronarestriktionerne.
Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 03-05-2021
Drøftet.
Relaterede bilag
Beslutningstema
Der er i 2017 indført pligt til, at kommunalbestyrelserne i hver region udarbejder en regional rammeaftale om danskuddannelse til voksne udlændinge mindst hvert fjerde år. Den første regionale rammeaftale skal være indgået senest den 1. juli 2021 og gælder dermed frem til 30. juli 2025.
Formålet med rammeaftalen er, at kommunerne koordinerer og samarbejder om at tilbyde omkostningseffektiv danskuddannelse til voksne udlændinge af høj kvalitet.
Med sagen fremlægges den første syddanske rammeaftale. KKR Syddanmark har på sit møde den 20. april godkendt rammeaftalen og anbefaler de syddanske kommunalbestyrelser at tilslutte sig rammeaftalen.
Indstilling
Det indstilles,
- at kommunen tilslutter sig rammeaftalen.
Sagsfremstilling
Rammeaftalen for KKR Syddanmark beskriver tilbud om danskuddannelse, samt den forventede udvikling, herunder i kursistgrundlaget. Rammeaftalen kortlægger herudover mulighederne for tværkommunalt samarbejde på danskuddannelsesområdet i regionen, eksempelvis fælles udbudsrunder.
Udlændinge- og integrationsmisteren har i efteråret 2020 fastlagt tre nationale temaer, som skal indgå i de fem regionale rammeaftaler:
Tema 1: Branche og virksomhedsrettet danskuddannelse
Tema 2: Det pædagogiske tilsyn
Tema 3: Udbud af danskuddannelse – med særligt fokus på sikring af undervisningens kvalitet.
Rammeaftalen behandler endvidere supplerende kommunale temaer inden for danskuddannelsesområdet. I Syddanmark er der peget på to temaer, nemlig øget digital undervisning og styrket videndeling i form af tilgængelighed hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration, SIRI samt styrket vidensniveau i regi af netværk eller kurser.
Kommunernes ansvar er uændret
Kommunerne får med rammeaftalen mulighed for at styrke samarbejdet om danskuddannelse for at sikre de rette tilbud og et tilstrækkelig kursistgrundlag og bedre sammenhæng mellem pris og kvalitet.
Rammeaftalen ændrer ikke ved, at den enkelte kommune fortsat har ansvaret for at tilbyde danskuddannelse til voksne udlændinge med bopæl i kommunen, ligesom den ikke ændrer ved, at kommunalbestyrelser kun kan overlade danskuddannelsesopgaven til private aktører, hvis der er indgået en driftsaftale, og at den driftsansvarlige kommune har tilsynsansvaret.
Har kommunerne aftaler, der rækker ud over den 1. juli 2021, vil de fortsætte som hidtil.
Den regionale rammeaftale
Rammeaftalen er formuleret med bidrag fra en spørgeskemaundersøgelse til kommunerne.
Der er stor forskel på, hvordan de syddanske kommuner har organiseret opgaven omkring danskuddannelse. Størstedelen oplever ikke udfordringer med organiseringen. De udfordringer kommunerne støder på handler typisk om at opretholde en høj kvalitet til en fornuftig pris med det faldende kursisttal samt, at små kommuner har svært ved at sammensætte relevante hold, der matcher det faglige behov. Kommunerne er i den forbindelse fortsat opmærksomme på at fastholde en høj kvalitet i danskuddannelsen og at tilbuddet er relevant og at prisen er fornuftig.
Rammeaftalen har været til kommentering hos kommunernes jobcenterchefer og er tilrettet efterfølgende.
Proces
Den regionale rammeaftale blev behandlet på møde i kredsen af kommunaldirektører den 7. april og efterfølgende hos KKR Syddanmark. I perioden i perioden maj - juni 2021 vil rammeaftalen blive behandlet hos kommunalbestyrelserne for endeligt at blive sendt til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, SIRI i juni 2021.
Rammeaftalen er vedhæftet som bilag.
Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 03-05-2021
Indstillingen blev godkendt.
Beslutningstema
Orientering om Ankestyrelsens afgørelser på borger og arbejdsmarkedsområdet 2020
Indstilling
Direktionen indstiller,
- at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Ankestyrelsen offentliggør på deres hjemmeside løbende statistik over kommunernes afgørelser indenfor social og beskæftigelsesområdet.
Ankestyrelsen træffer afgørelse på flere lovområder, i denne sagsfremstilling er fokus på de lovområder, der hører under Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets område; Aktivloven, Integrationsloven, Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats, Sygedagpengeloven mv.
I 2020 behandlede Ankestyrelsen i alt 82 sager fra Svendborg indenfor disse lovområder, mod 61 sager i 2019. Antallet af behandlede sager svinger fra år til år, således blev der i 2018 behandlet 95 sager.
Ankestyrelsen opgør for alle lovområder, hvor stor en del at sagerne, der stadfæstes, hjemvises eller ændres.
Stadfæstelsesprocenten på sager fra Svendborg Kommune lå i 2020 mellem 63,9 – 100 procent. Af vedlagte bilag fremgår en opgørelse over afgørelsestyperne sammenlignet med tallene for hele landet. På flere af lovområderne, er det ganske få sager, der er behandlet, hvilket betyder, at hver afgørelse får stor betydning for f.eks. stadfæstelsesprocenten.
Administrationen følger Ankestyrelsens afgørelser tæt mhp. at uddrage læring i organisationen.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen
Sagen afgøres i
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 03-05-2021
Orienteringen blev taget til efterretning.
Indstilling
Direktionen indstiller,
at orienteringen tages til efterretning
Sagsfremstilling
Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten indgik i oktober 2020 ”Aftale om ret til tidlig pension”, der havde til formål at give dem der har været på arbejdsmarkedet i mange år på arbejdsmarkedet en mulighed for en værdig tilbagetrækning.
Med aftalen er der fastsat objektive kriterier for tilkendelse af tidlig pension baseret på anciennitet på arbejdsmarkedet.
Derudover indeholdt aftalen blandt andet en forbedring af seniorpensionsordningen, en ramme til udsatte arbejdsområder i den offentlige sektor og en særlig pulje til arbejdsmiljø.
Aftalepartierne var enige om at aftalen skulle være fuldt finansieret og at noget af finansieringen skal findes på beskæftigelsesindsatsen.
Ændringer af beskæftigelsesindsatsen skal bidrage med 0,3 mia. kr. i 2022, 0,75 mia. kr. i 2023 og 1,1 mia. kr. fra 2024 og frem. Da beskæftigelsesindsats er forligsbelagt er der lagt op til at aftalepartierne mødes i 2021 og aftaler den konkrete udmøntning.
De fynske udvalgsformænd i regi af Fælles Beskæftigelsesforum Fyn drøftede på deres møde den 16. marts 2021 en fælles bekymring for de konsekvenser, besparelser i den størrelsesorden vil have for kommunernes beskæftigelsesindsats. Der arbejdes aktuelt med formulering af en fælles bekymringsskrivelse.
KL fremlagde i januar 2021 første forslag til det, de kalder en nærhedsreform på beskæftigelsesområdet. Nærhedsreformen skal ses som et grundlæggende opgør med en for centralt styret og regeldomineret indsats.
I første omgang kommer KL her med et forslag for de jobparate ledige, hvor de som udgangspunkt skal betjene sig selv i et Virtuelt Jobunivers i den første del af ledighedsperioden. KL kalder ikke deres forslag en fiks og færdig model, men et oplæg til dialog og kan se som et input til de drøftelser, aftalepartierne skal have.
KL’s forslag lægger op til et virtuelt jobunivers for de jobparate ledige, hvor de i udgangspunktet skal betjene sig selv. Det virtuelle jobcenter skal ikke stå alene, men kan kombineres med personlige samtaler og kendte fysiske tilbud. Der lægges op til at det i højere grad er medarbejderne, der i dialog med borgerne tilrettelægger indsatsen. På den måde er med til at sikre at ressourcerne i højere grad anvendes på de borgere der har behov for det.
Jobcenter Svendborg er inviteret med i en kommunal følgegruppe, der skal bidrage med erfaringer med brugen af digitale værktøjer og derigennem bidrage til en foranalyse i forhold til realisering af et eventuelt digitalt jobunivers.
Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 03-05-2021
Orienteringen blev taget til efterretning.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- at orienteringen tages til efterretning
Sagsfremstilling
På mødet i Fælles Fynsk Beskæftigelsesforum(FFB) den 16. marts 2021 blev det besluttet, at der på kommende møde den 2. juni 2021 skal drøftes følgende:
- De enkelte kommuners egne overvejelser om udvikling af digitaliseringselementet i beskæftigelsesindsatsen
- Overskrifter for strategiske overvejelser på beskæftigelsesindsatsen, når samfundet genåbnes, herunder
- Forslag til eventuelle fælles fynske tiltag på området, der kan stimulere udviklingen af et stærkt fynsk arbejdsmarked
Administrationen har på den baggrund reflekteret over de 3 emner.
Udvikling af digitaliseringselementet
Jobcenter Svendborg havde allerede fra starten af corona-nedlukningen fokus på at fastholde kontakten med borgerne via telefoniske og digitale samtaler. Oplevelsen var at langt de fleste af borgerne har været glade for kontakten, også i de perioder, hvor borgerne ikke har været forpligtet til at deltage.
I tæt samarbejde med jobcentrets leverandører har det været muligt at omlægge rigtig mange af jobcentrets tilbud til digitale tilbud. Leverandørerne har været initiativrige og utrolig samarbejdsvillige. De har videreudviklet deres digitale platforme, nogle har udviklet nye platforme og apps, der kan understøtte den digitale indsats. Både jobcentret og leverandører har ligeledes arbejdet i indspillede webinarer, der kan tilgås når det passer borgeren.
En enkelt leverandør, der arbejder med udsatte unge har iværksat en ”To-Go” skole i både kost, matematik, dansk, kognitiv træning og kreative fag. Kursisterne afhentede poser med materialer, opgaver og madingredienser og arbejde videre med dette hjemme. For at øge tilknytning og fastholde sammenhold kursisterne imellem, skulle alle opgaver fotodokumenteres og lægges op i den lukkede facebook gruppe.
Erfaringerne er at en del borgere har taget godt imod de digitale indsatser, nogle har haft brug for en tilvænning til de nye redskaber og for nogle borgere har det været rigtig svært at profilere af tilbuddene. Man kan ikke klart konkludere at det er særlige borgergrupper, som f.eks. de jobparate, der profiterer godt på det digitale, mens de aktivitetsparate ikke gør. Nogle borgere, der kan have sociale udfordringer og have det svært med personligt fremmøde har oplevet de digitale samtale som mere overskuelige.
Overvejelser i forhold til genåbning
Der er som sagt stor forskel på, hvordan borgerne har reageret og profiteret af de nye digitale muligheder. Redskaberne er skabt ”af nød” og vejen er så og sige lagt, mens man gik på den. Med en genåbning vil jobcentret have fokus på at videreudvikle de digitale redskaber, der har været gode og samtidig målrette brugen af dem. Der er behov for at lægge en strategi, hvor der sker en god afvejning mellem digitale samtaler/indsatser og fysiske samtale/indsatser afhængig af den enkelte borgers aktuelle situation.
Det digitale skal indtænkes som et supplement til det eksisterende. Det er også med baggrund heri at jobcentret er gået med i KL’s følgegruppe til udvikling af et eventuelt virtuelt jobunivers.
Forslag til fælles fynske tiltag
Det er vigtigt at vi på tværs af Fyn fortsætter det rigtig gode rekrutterings- og opkvalificeringssamarbejde der er i regis af Rekrutteringsservice Fyn samt fortsætter samarbejdet i regi af Byg til vækst, så vi sammen kan understøtte at de fynske virksomheder får den arbejdskraft de har behov for samt at de fynske ledige kommer i beskæftigelse.
I forhold til en fortsat udvikling af den digitale indsats kan administrationen forslå 3 emner der kan arbejdes videre med
- Fortsat sparring på tværs af kommunerne omkring de digitale muligheder
- Fælles drøftelse af erfaringer med redskaberne i forhold til forskellige målgrupper
- Udvikling af fælles fynske digitale jobmesser
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil få en orientering om de fælles fynske drøftelser efter FFB-mødet den 2. juni 2021.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen
CO2-Konsekvensvurdering
ingen
Sagen afgøres i
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 03-05-2021
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsfremstilling
- Orientering fra udvalgsformanden
- Udvalgets besøgsplan
- Der planlægges særskilt møde med Integrationsrådet.
- Orientering fra udvalgsmedlemmerne
- Orientering fra administrationen
- Forventet opstart af brugertilfredshedsundersøgelse i Borgerservice 1/8-2021
- Nyhedsbrev fra RAR Fyn
- Statusrapporter fra RAR Fyn
- Tilbudsindhentning på integrationsområdet – AOF valgt som ny leverandør
- Ministermål 2022
- Orientering om aktuelle ledighedstal og opgørelser (eftersendes)
- Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenteret
- Status for voksenlærlinge i detailhandlen.
Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 03-05-2021
Orienteringen blev taget til efterretning.