
Ansøg om en ældrebolig
Se, hvordan du søger, og hvem der kan komme i betragtning til en ældrebolig.
Hvem kan få tildelt en ældreblig?
Du kan komme i betragtning til en ældrebolig i Svendborg Kommune, hvis du:
- På grund af fysisk funktionsnedsættelse har et varigt behov for en bolig, der er særligt indrettet til ældre eller handicappede.
- Fortrinsvis er over 65 år og bliver væsentligt mere selvhjulpen med praktiske opgaver som indkøb, tøjvask eller rengøring i en bolig særligt indrettet til ældre.
- Fortrinsvis er over 65 år og bliver væsentlig mere selvhjulpen i personlig pleje i en bolig særligt indrettet til ældre.
- Fortrinsvis er over 65 år og du på grund af særlige individuelle psykiske eller sociale forhold har et varigt behov for en bolig, der ligger i umiddelbar nærhed af plejecenter med aktivitets- og samværstilbud for ældre, som du ønsker at deltage i.
Sådan søger du
Hvis du ønsker at søge en ældrebolig i Svendborg Kommune, skal du klikke på nedenstående link "Ansøg om ældrebolig".
Du kan udfylde og sende ansøgningen elektronisk, enten med eller uden MitID. Du kan også udskrive ansøgningen og sende den til Ældrebområdets adresse, som står nederst på denne side.
Når du har søgt
Når Svendborg Kommune har modtaget din ansøgning, bliver du kontaktet af vores visitator, og I aftaler et besøg hjemme hos dig. Her vil vi gerne høre mere om dig og din situation.
Når vi behandler din ansøgning, vurderer vi først, om du ved hjælp af andre muligheder og tilbud, kan blive i din egen bolig.
Vi ser nærmere på disse muligheder:
- Hjælpemidler
- Boligændringer
- Hjemmehjælp
- Aktivitetscenter
- Madservice
- Hjemmesygepleje
- Døgnpleje
- Nødkald
Hvis du bliver godkendt (visiteret) til en ældrebolig, skriver vi dig på en venteliste til den eller de boliger, du har ønsket. Ventetiden kan variere afhængig af dine specifikke ønsker.