""

Strande

I Svendborg Kommune har vi cirka 179 kilometer kystlinje med mange gode badestrande. Fem af dem er Badepunkt-strande med gode faciliteter såvel som særlige naturoplevelser.

Du er velkommen hele året til fods på vores 19 kommunale badestrande - uanset om du vil bade, fiske, gå en tur eller bare nyde kystnaturen.

Flere steder finder du badebroer, toiletter og parkeringsmuligheder tæt på vandet. 

Strande med flag

I Svendborg Kommune har vi fem strande, som er en del af den nordiske Badepunkt-ordning. 

  • Ballen
  • Christiansminde
  • Lundeborg 
  • Smørmosen 
  • Slotshagen

Du kan genkende Badepunkt-ordningen på det hvide flag. 

Det er et kvalitetsstempel, der garanterer, at du her finder rent badevand, god sikkerhed samt unik natur, kultur og friluftsmuligheder ved vandet.

Når flaget er hejst, kan du som badegæst frit nyde vandet.

Sikkerhed på stranden

Vi udtager vandprøver af badevandet i badesæsonen. De offentliggøres her på siden.

Du kan hele året rundt følge den aktuelle badevandskvalitet på Badevandsudsigten.

På alle strande findes der redningsmateriale til brug i nødstilfælde. 

Ring altid 112, hvis uheldet er ude.

Hver strand er udstyret med et redningsnummer, der er koblet til en præcis GPS-lokation (det ses på et grønt skilt). Det betyder, at du hurtigt kan give alarmcentralen din nøjagtige position, hvis du ringer 112 og oplyser strandens redningsnummer – og dermed hjælpe redningsmandskabet hurtigere frem.

Foruden permanente og midlertidige badeforbud fraråder vi generelt badning i og omkring å-udløb, regnvandsudløb, ved havne og lystbådehavne, ved algeopblomstring, hvis vandet lugter, og hvis vandet er misfarvet.

Følg baderådene

  1. Lær at svømme og springe rigtigt
  2. Bad aldrig alene
  3. Bad kun, hvor det er tilladt
  4. Gå kun ud til navlen
  5. Spring kun på hovedet, hvor vandet er dybt nok
  6. Svøm langs kysten
  7. Bad aldrig med alkohol og euforiserende stoffer i blodet
  8. Gå op, når du begynder at fryse

Kort over badestrande

Badevandsprofiler

  • """"
  • Christiansminde Strand er en af kommunens fem Badepunkt-strande.Christiansminde Strand er en af kommunens fem Badepunkt-strande.