start på hovedindhold

Tjek badevandskvaliteten

Vi kontrollerer badevandet ved kommunens strande i hele sommerperioden. Du kan se resultater fra badevandsprøver her på siden.

Her tager vi prøver af badevandet

Aktuel status

Seneste prøver viser god badevandskvalitet ved alle kommunens badestrande.
Alle analyser har resultatet God kvalitet, som er den højeste klassificering.
Opdateret 31. juli 2026.

Kontrol af badevandet fra juni til september

Vi kontrollerer badevandet ved kommunens offentlige badestrande gennem hele badesæsonen fra 1. juni til 15. september.

Sådan tester vi

Når vi modtager analyseresultaterne fra laboratoriet, opdaterer vi denne side med den aktuelle status for hver badestrand. Hvis en prøve viser for høje niveauer af bakterier, varsler vi det her på siden og fraråder eller forbyder badning, indtil vandkvaliteten igen er tilfredsstillende.

Det tager normalt 2-4 dage at analysere en vandprøve. Derfor viser resultaterne kvaliteten på det tidspunkt, hvor prøven blev taget. Badevandet kan ændre sig i perioden, inden analyseresultatet foreligger.

Hvis en prøve viser forurening, tager vi straks en ny prøve for at undersøge, om vandkvaliteten er normal igen. Vi opdaterer siden, så snart vi har nye oplysninger.

Risiko for overløb fra kloakker bliver ikke varslet på denne side.

Brug Badevand.dk

Du kan følge den aktuelle badevandsudsigt på Badevandsudsigten, som opdateres to gange i døgnet hele året. Du kan også bruge appen Badevand.