Vælg udskolingslinje

Ønsker du at gå i en klasse med en bred tilgang til fagene, fællesskaber og forskellige undervisningsformer?

Der er masser af elever i Svendborg Kommune, der vælger at gå i en klasse, der ikke har en specifik linje, altså den almene udskoling. De almene udskolingsklasser er placeret på alle kommunens skoler, der har klassetrin til og med 9. klasse.

Du skal ikke søge om optag i en almen udskolingsklasse. Medmindre du søger aktivt til en anden skole, fortsætter du automatisk på din udskolingsskole. Er du i tvivl om, hvilken det er – eller vil du vide mere, så spørg din lærer eller besøg din skoles hjemmeside.

Svendborg Kommune tilbyder en kommunal outdoorlinje for elever i 7.-9. klasse. Outdoorlinjen er for elever, der ønsker en aktiv og varieret skoledag, og de tilbydes en afvekslende skoleuge, hvor undervisningen foregår skiftevis i naturen, på besøg hos samarbejdspartnere, virksomheder, ungdomsuddannelser og i klasselokalet på Stokkebækskolen i Gudme.

Læs mere om blandt andet infomøde og ansøgning på outdoorlinjens hjemmeside her eller læs herunder hvorfor Karl-Emil fra 6. klasse på Stokkebækskolen i 2022 har søgt ind på den dengang nye linje:

Ud i naturen – og blive kloge og glade

Karl-Emil går på i 6. klasse på Stokkebækskolen i Gudme. Han vil rigtig gerne gå på
Outdoorlinjen, når den bliver oprettet for 7. klasserne næste skoleår. Naturen giver teorien
virkelighed, tid til fordybelse og klasselokalet er uden vægge og højt til loftet.
Presenningen foldes ud. Karl-Emil Krogh-Nielsen ved, hvad han gør og har en klar plan for, hvordan den her bivuak skal slås op. Han har styr på snorene, og hvilke træer der passer godt til opgaven.
Den skal være klar hurtigst muligt. Læreren tager tid.

Det er bare en af opgaverne 6. klasse på Stokkebækskolen bliver udsat for. Eleverne får en
smagsprøve på den nye Outdoorlinje for at se, om det er noget for dem. Efter sommerferien åbner skolen en helt ny linje i udskolingen. Alle interesserede kan søge ind i 7. klasse på den nye Outdoorlinje.

”Jeg er ikke så meget til at sidde i et klasselokale. Jeg elsker at være udenfor,” fortæller Karl-Emil Krogh-Nielsen fra 6.a, der allerede har skrevet sin ansøgning.

Udover bivuak-opsætning på tid, så skulle eleverne skyde med bue og pil, finde vej med kort og
kompas og skrive digte ved Gudme sø.

”Det var rigtig sjovt. Vi skulle samarbejde en masse, og så var det mere praktisk. Det kan jeg godt lide. På den måde har jeg tingene i hænderne. Det er lettere at forstå end kun at have det inde i hovedet,” mener Karl-Emil Krogh-Nielsen.

Corona har åbnet vores øjne for naturen

De kommende elever på Outdoorlinjen skal være udenfor to hele dage om ugen. Ideen til en
udskolingslinje med fokus på naturen kom under de første corona-nedlukninger. Her blev skolen
tvunget til ofte at samle børnene udenfor.

”Det havde vi rigtig gode erfaringer med. Vi oplevede, at naturen gjorde noget særligt ved
eleverne. Det gjorde noget for sammenholdet og den dynamik, der kommer, når vi fx gik i skoven. Og så talte vi om, om vi ikke skulle gøre det noget mere. Vi bor jo her med nem adgang til skov, strand og søen,” siger Anna-Katrine Strøjer Vestergård, der er en af de lærere, der skal undervise på Outdoorlinjen.

Tre af kollegerne har været på DGIs friluftsinstruktøruddannelse i København for at blive certificeret til fx at klatre i træer, lejrliv, samt sejle i kajak – alt sammen med eleverne.

”I det hele taget skulle vi lære mere om udendørspædagogik og læring. At gå fra klasserumsledelse til uderumsledelse. Samtidig med at vi skal lave skole til forskellige børn. Nogle har måske en spejderbaggrund, andre kommer med en interesse for adventure som fx mountainbike, og så kan der også være elever som brænder for naturen med mere klima- og miljøbevidste briller,” mener Anna-Katrine Strøjer Vestergård.

”Det at være ude kan give mange fag et andet ben at stå på. Skolen er ofte lange dage og børn på stole. Og fritiden er fuld af iPad og Netflix. Jeg mener, vi har en opgave i at vise, at man også kan lære udenfor. Det giver kloge, sunde og glade elever.”

 

I Svendborg Kommune har vi en kommunal Sciencelinje for elever i 7.-9. klasse. Sciencelinjen er en helt unik linje som udbydes til elever med en særlig stor interesse og motivation for at arbejde med, og udforske det naturfaglige område. Sciencelinjens læringsmetoder tager udgangspunkt i en undersøgende, eksperimenterende og problemløsende tilgang.

Sciencelinjen er for elever der:

• Gerne vil socialt samvær
• Godt kan lide at fordybe sig i, undersøge og eksperimentere med diverse ting.
• Er interesseret i de mindste ting på jorden og de største ting i universet.
• Godt kan lide at lære og få ideer, der kan afprøves i virkeligheden
• Har mod på at flytte sin læring fra klasseværelset ud-i-verden
• Brænder for at vide noget om bl.a. rummet, jordkloden, vand, blod, kemiske stoffer, naturen og meget andet.

På Sciencelinjen lærer eleverne i en vekselvirkning mellem underviserens teoretiske formidling af viden samt en undersøgende og problemløsende tilgang, hvor man individuelt og i teams arbejder med at skabe sin egen viden i/og gennem praksis. På sciencelinjen udvikler eleverne sin tænkning og forståelse i forhold til faglig viden og egne læreprocesser. Eleverne udvikler også deres nysgerrighed, undren og fantasi, samt styrker deres evne til at stille spørgsmål og udpege problemstillinger. Eleverne udvikler deres kreative og innovative side, og styrke deres samarbejdsevner og fællesskabsforståelse.

Sciencelinjen samarbejder med blandt andet ungdomsuddannelser og erhvervslivet, hvorfor læring også foregår andre steder end på Tåsingeskolen, hvor sciencelinjen er placeret.

På følgende link, kan du læse mere om Sciencelinjen og hvordan du ansøger om at blive en del af linjen: https://taasingeskolen.dk/sciencelinjen/

Et eksempel på hvordan der arbejdes kan du læse mere om i denne artikel fra Fyns Amts Avis: Griseøjne, spildesign og hjemmelavede vindmøller: Elever bruger hænderne og nysgerrigheden til at lære med

Du kan også i artiklen nedenfor læse hvad Oskar og Nanna fra 9.s  siger om at gå på Sciencelinjen:

Vild med videnskab – ude i virkeligheden

Oskar og Nanna går på Sciencelinjen på Tåsinge Skolen. De er vilde med de store projekter, hvor fagene flyder sammen, og hvor der er mere tid. Og så er de ret vilde med de mange praktiske opgaver med udgangspunkt i virkeligheden.

Oskar går straks i gang med at pakke alle dimser ud. Der er kolber, ledninger og en sprøjte. Han
har prøvet det før. Nanna hjælper til, men det er Oskar, der fører an.

”Vi sætter strøm til vandet. Det hedder elektrolyse,” forklarer Oskar Hansen, der går i 9.s. ”Vi deler vandet i to. Hydrogen og oxygen. Hydrogen bruger vi til at lave strøm.”

Der arbejdes med den grønne energiproces. En dag kan alle biler måske køre på hydrogen – altså brint. Og så kan vi drikke det, der kommer ud af udstødningen. Det er nemlig vand, forklarer læreren.

Sciencelinjen på Tåsingeskolen har fokus på virkelige udfordringer og opgaver. ”Vi har meget mere praktisk undervisning. Det er lige noget for mig. Jeg er ikke så god til det med røven i sædet,” fortæller Nanna Christiansen, der også går i 9.s.

Mandag og fredag har klassen fokus på fag som fx dansk eller engelsk. Tirsdag til torsdag flyder de naturvidenskabelige fag sammen i større projekter. ”Vi har ikke to timers matematik, en times biologi og så kemi på én dag. Vi har ét emne, hvor vi bruger flere fag,” forklarer Oskar Hansen, der altid har været interesseret i naturvidneskab.

Døde grise og leverpostejsmader

Men både Nanna og Oskar fortæller, at man ikke skal være en videnskabsnørd for at søge ind i
scienceklasserne. Nanna er ikke vild med matematik, men så er der så meget andet i
undervisningen, hun er vild med. Fx de mange ture ud i virkeligheden.

”Vi var ude på SOSU-skolen og skære i organer på en gris. Vi skulle røre organerne og løse opgaver. Det var ulækkert, men sjovt,” fortæller Nanna Christiansen, der husker det bedre, når hun får tingene i hænderne. Det er lettere at relatere til, end når man læser om det i en bog, forklarer hun.

”Men det var lidt svært at spise sin leverpostejsmad bagefter,” griner Oskar Hansen.

Sciencelinjen arbejder med en række virksomheder og uddannelsesinstitutioner i Svendborg.
Eleverne er fx til Elektrisk Dag hos Sydfynsk Elforsyning. De lærer om metaller hos Skulpturstøberiet og olie hos CC Jensen.

”Vi har også været på alle ungdomsuddannelser til forskellige projekter. Så er det nemmere at
vælge, hvad man skal bagefter. Vi kender det. Man får bare en bedre forståelse for samfundet,”
slutter Nanna Christiansen.

Verdenslinjen på Rantzausminde Skole er en helt unik linje for elever i 7.-9. klasse, der gerne vil opleve og tage del i verden, både i og uden for klasselokalet. 

Verdenslinjen er for elever der:

•  Har lyst til at lære nye sprog.
•  Ønsker forståelse for andre kulturer.
•  Vil have faglige udfordringer.
•  Er nysgerrig på verden.
•  Har lyst til at rejse.

Læs mere om blandt andet infomøde og ansøgning på Verdenslinjens hjemmeside her

Læs i artiklen nedenfor hvad Anna og Jonathan fra 8.V på Rantzausminde Skole siger om at gå på Verdenslinjen:

Vi vil opleve verden – og passe på den

Anna og Jonathan går på Verdenslinjen på Rantzausminde Skole. De er vilde med sprog og
synes, det er spændende at udforske kulturen i andre lande. Og så er de blevet ret så seje til at
fremlægge for andre - på engelsk.

Gymnastiksalen summer af en stor flok 8. klasseelever. De har samme alder, samme mobiltelefon, men når de taler, er der en forskel.

Verdenslinjen på Rantzausminde Skole har besøg af Erasmus-elever fra fire lande i Europa.
Blandede grupper skal fremlægge om emnet ”Less Plastic More Future”. Den første gruppe taler
om affaldssortering i deres hjemland. Der er elever fra både Frankrig, Spanien, Tyskland, Italien og Danmark. Alt foregår på engelsk.

”Det er fedt at have besøg og tale med unge fra andre lande. Vi får virkelig forbedret vores
engelsk,” fortæller Anna Riis Jørgensen fra 8.v., der hele ugen har to unge fra Frankrig boende.

”Vi mødtes forleden aften med nogle af de andre fra klassen, der også har franskmænd boende. Vi lavede aftensmad sammen, spillede UNO og talte om musik og dansk mad. Så vi også fik øvet at tale fransk.”

”Ja, de prøvede at smage rugbrød. Det kunne de ikke lide. Men der var heller ikke noget på, så det var nok lidt tørt,” griner Jonathan Valdemar Tingleff Haastrup – også fra 8.v.

Fremlæggelse på engelsk føles helt normalt

Skoledagene på Verdenslinjen er meget med projekter, fortæller de to elever. Det kunne være
omkring FNs Verdensmål. Eller hvordan man holder jul andre steder? Eller hvordan man
planlægger en rejse? Der skal findes hotel og undersøges, hvad der er at opleve det pågældende sted. Ofte slutter projekterne med en fremlæggelse for klassen – og det er på engelsk.

”Jeg er blevet meget bedre til engelsk. I starten kunne jeg slet ikke, men nu er det normalt. Nogle gange har vi matematik på engelsk, og det sker, at vi taler vi endda engelsk med hinanden i frikvartererne,” fortæller Anna Riis Jørgensen.

Klassen har også fokus på verden som planet, og hvordan udfordringer med fx klimaet kan løses.

”Vi har prøvet at opfinde produkter, der kan gøre noget godt for fremtiden. Hvilke materialer skal bruges, og hvordan vil vi efterfølgende sælge det. Vi har også syet stofposer og afleveret dem i den lokale Brugs for at mindske salg af plastikposer,” forklarer Jonathan Valdemar Tingleff Haastrup.

På Verdenslinjen er både Anna og Jonathan blevet dygtigere til sprog. De har mødt andre med
samme interesse som dem selv. Og så lærer de at tænke nyt og se både fremtiden, andre kulturer og dem selv i et andet perspektiv.

Vestermarkskolen tilbyder elever i 8. og 9. klasse undervisning på Erhvervslinjen.

Hvad er erhvervslinjen?

En klasse, der har:

• Fokus på struktur og trygge rammer
• Undervisning på små hold, som understøtter relationer til kammerater og voksne
• Kortere og færre skoledage
• Undervisning i færre fag med fokus på fagligt løft
• To ugentlige praksisdage i form af erhvervspraktik og/eller forløb på erhvervsuddannelserne

På Erhvervslinjen imødekommer vi elevernes behov og skaber gode betingelser for at eleverne får positive erfaringer med skolen og et positivt udbytte, samtidig med eleverne får indsigt i forskellige uddannelser og muligheder i arbejdslivet.

Læs mere om bl.a.  infomøde og ansøgning til Erhvervslinjen på Vestermarkskolens hjemmeside: https://vester-markskolen.aula.dk/erhvervsklassen

Målgruppe

Du skal som elev på Erhvervslinjen være motiveret for:

• At løfte dig fagligt i dansk og matematik
• At komme i erhvervspraktik eller deltage i praksisforløb på erhvervsuddannelserne*
• At søge en erhvervsuddannelse, et arbejde eller en praktikplads efter 9. klasse

Relationer, struktur og trygge rammer

De voksne omkring eleverne vil have fokus på at relationsskabelse – både mellem elev/voksen og mellem elev/elev. Gode relationer lægger grunden for at skabe tryghed samt social og faglig trivsel. For eleverne i erhvervsklasserne opstilles der tydelig struktur, så eleverne kan overskue og styre sig gennem skoledagen og opgaverne.

Fagligt løft

Lærernes faglige tilgang vil have fokus på at give eleverne værktøjerne til at klare karakterkravene på erhvervsuddannelserne i dansk og matematik på minimum 02. Gennem nye metoder og undervisningsformer, fx praksisdansk, vil eleverne udvikle strategier, der kan løfte dem fagligt. I erhvervsklasserne får alle elever en Chromebook, mens man går på skolen. På denne måde sikrer vi os, at eleven har udstyr, der virker og har de rigtige programmer.

Erhvervspraktik og praksisforløb på erhvervsuddannelserne

I løbet af dit forløb på Erhvervslinjen vil du få mulighed for at afprøve forskellige jobs, uddannelser, idéer eller drømme. Du vil få erfaringer fra virkeligheden og måske opdage en helt ny interesse.

Dine praktik-/praksisdage tirsdage og torsdage kan som eksempel se således ud:

Fra sommerferien og indtil efterårsferien er du fx i praktik ved et ønsket praktiksted. Det kan være som mekaniker, tømrer, frisør, kok eller lignende.
Fra efterårsferien og indtil jul afprøver du måske et andet praktiksted om tirsdagen og om torsdagen deltager du i et praksisforløb - eventuelt på erhvervsuddannelses Svendborg TECH  hvor du skal lave din egen hammer.

Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)

Personalet omkring Erhvervslinjen arbejder tæt sammen med UU, der kan hjælpe eleven og elevens familie med at blive klogere på de uddannelses og praktikmuligheder, der findes. Dette gøres bl.a. gennem praktikforløb af kortere og længere varighed, hvor eleven får mulighed lov at prøve kræfter med arbejdet på forskellige arbejdspladser.

Er du ordblind?

Erhvervslinjen er ordblindevenlig. Det vil sige, at alle materialer, der udleveres til eleverne, er OCR-behandlet og at de voksne omkring eleven bruger hjælpemidler i form af AppWriter og andre læse- og skrivestrategier i deres daglige undervisning.

* Vestermarkskolen og UU sørger for arbejdstøj og -sko samt forsikring ifm. erhvervspraktik
og forløb på erhvervsuddannelserne

Vil du vide mere om Erhvervslinjen på Vestermarkskolen eller booke et besøg?

Kontakt
Vestermarkskolen
Faaborgvej 60, 5762 Vester Skerninge
Tlf. 62 23 61 00, vestermarkskolen@svendborg.dk

Brænder dit barn for sport og har I lyst til at afprøve deres talent? På Nymarkskolen, Svendborgs ungeskole, har dit barn mulighed for at gå i en sportsklasse, der er et særligt spor for talenter inden for sport. Sportsklassen går fra 7.-9. kl. og optager atleter fra alle sportsgrene.

”Sportsklasserne tilgodeser de særlige behov, idrætstalenter har for at træne meget, og samtidig sikre at dette sker på en fysisk og psykisk forsvarlig måde, idet eleverne ikke blot får tilført mere træning af samme karakter, som de oplever i deres øvrige træning. Gennem Sportsklassernes grundtræning bliver eleverne rustet til at kunne omsætte en stigende træningsmængde i deres specialidræt uden at blive skadede.”

Her kan du læse meget mere om Sportsklassen, om hvordan undervisningen er struktureret, samarbejdet med klubber og foreninger og meget mere.

Der afholdes infomøde den 20. januar 2025 kl. 17.00-18.30. Hold øje med Nymarkskolens hjemmeside for yderligere information.

Læs i artiklen nedenfor hvad Johanne og Valdemar fra 9.i siger om at gå i Sportsklassen:

Vi vil alle være de bedste – og det giver fællesskab

Johanne og Valdemar går i Sportsklasserne på Nymarkskolen. De er tossede med sport og elsker at træne. Men de taler først og fremmest om venner og det fællesskab, det giver at være sammen med andre, der også drømmer om sejrsskamler og guldmedaljer.

En gymnastiksal fuld af sportsglade børn, høj musik og en lærer, der fløjter, når det er slut med
den enkelte øvelse, og grupperne skal skifte videre til næste.

”Vi har morgentræninger de fleste morgener, hvor vi har noget skadesforebyggende træning og
styrketræning. Vi har også forløb om det mentale i elitesport og kost og sådan noget,” fortæller
Johanne Lasthein Andersen, der går i 9.i. og spiller håndbold i GOG.

Der er ikke specifik træning i de enkelte sportsgrene. Ingen badmintonøvelser eller fodbold. Men
basistræning, der gavner alle atleter fysisk i en hverdag med megen træning i klubberne. Eleverne bliver testet flere gange om året og får gode råd til, hvor de skal sætte ind med styrketræningen - ud fra hvad det kræver i den sportsgren, de dyrker.

Der er også en fysioterapeut tilknyttet Sportsklasserne, som hjalp Valdemar Juul med en
knæskade. Gode råd, behandling og genoptræning. Valdemar går også i 9.i og er sejler i Thurø
Sejlklub. Både sejleren og håndboldspilleren er glade for træningen, men når de bliver spurgt om det bedste ved Sportsklassen, så er det fællesskabet med andre som dem selv, de nævner som det første.

Vennerne er helt normale – ligesom mig

”Det er rigtig fedt. Man får mange gode venner. Altså det er jo normale venner, men nogen jeg har noget til fælles med. Alle vil jo gerne det samme. Om det så er håndbold, fodbold, sejlads eller svømning,” siger Valdemar Juul, der har gået i Sportsklasserne siden 7. klasse. Johanne Lasthein Andersen kom først i 8. klasse.

”Jeg søgte ind for et års tid siden, fordi jeg gik i en klasse, hvor der ikke var så mange andre, der dyrkede sport. Jeg følte, jeg havde mere til fælles med dem herude, og der er ikke så meget det der med fester, og hvis man nu skulle op til kamp næste dag.”

Der er også forståelse fra lærernes side, hvis eleverne skal til mesterskaber eller turneringer og har behov for at få fri fra skole. De vil selvfølgelig gerne se os skabe resultater, og det vil jeg jo også, griner Valdemar Juul.

”Jeg har fået en masse på det sociale og det sportslige med træningen, som jeg kan bruge i min
håndbold. Men også det faglige i skolen, så jeg kan komme videre i gymnasiet. Jeg synes, det her er helt unikt. At man kan kombinere sport med skole,” lyder det fra Johanne Lasthein Andersen. 

Issø-skolen er én af 9 LEAPS-skoler i Danmark.

LEAPS betyder Læring og Engagement gennem Autentiske Projekter og Science.
På Issø-skolen kommer du til at arbejde med fire problembaserede projektforløb i hvert skoleår. Et forløb varer 6-8 uger og har en undersøgende arbejdsform, som fører frem til et slutprodukt, der fremvises for et autentisk publikum. Som LEAPS-skole arbejder vi for stimulere din faglige nysgerrighed og engagere dig i undervisningen. Gennem hele skoleforløbet har vi fokus på at styrke 6 grundlæggende kompetencer hos dig:

Kritisk tænkning og problemløsning

- Så du kan nå frem til innovative og kreative løsninger

Mestre fagligt indhold

- Så du kan bruge ny viden i hverdagssituationer

Samarbejde

- Så du kan håndtere udfordringer og styre projekter i samarbejde med andre

Effektiv kommunikation

- Så du kan lytte aktivt og formidle overbevisende

Selvstyret læring

- Så du kan anvende feedback og refleksion til at justere din læring

Uddannelsesmindset

- Så du oplever et tilhørsforhold til det at gå i skole og motiveres til videre uddannelse

Vil du vide mere, kan du kontakte Issø-skolen på 6223 6180 eller gå opdagelse på leapsskoler.dk og issoe-skolen.aula.dk/leaps