start på hovedindhold

Haludvalget

Arbejder for at sikre en effektiv koordinering af udvikling, drift og planlægning af kommunens idrætsfaciliteter.

Haludvalget er et fælles samarbejds- og koordinationsorgan for de indendørs idrætsanlæg i Svendborg Kommune. Udvalget varetager fælles opgaver på tværs af hallerne og fungerer som bindeled mellem de enkelte idrætsanlæg og Kommunalbestyrelsen i både økonomiske og administrative spørgsmål. 

Haludvalget arbejder for at sikre en effektiv koordinering af udvikling, drift og planlægning af kommunens idrætsfaciliteter. Udvalget har blandt andet ansvar for at behandle budgetter og regnskaber, fordele træningstider, administrere fælles puljer samt koordinere større udviklings- og renoveringsprojekter på halområdet. 

Haludvalget består af repræsentanter fra de tilknyttede idrætsanlæg samt repræsentanter fra Sport og Idræt i Svendborg, Folkeoplysningsudvalget og Kommunalbestyrelsen. 

Tilknyttede idrætsanlæg

  • Svendborg Idrætshal
  • SfB huset
  • SG Huset
  • Thurøhallen
  • Tvedhallen
  • Skårup Kultur- og Idrætscenter
  • Tåsingehallen
  • Vester Skerninge Hallen

Følgende kommunale haller kan være repræsenteret i Haludvalget gennem brugerrespræsentanter: 

  • Lundbyhallen
  • Nymarkhallen
  • Midtbyhallen
  • Rantzausmindehallen
  • Svømmehallen, Centrumpladsen

Haludvalgets opgaver

Haludvalget arbejder blandt andet med: 

  • koordinering af drift og udvikling af de tilknyttede idrætsanlæg
  • godkendelse af budgetter og behandling af regnskaber inden for de kommunalt fastsatte rammer
  • administration af fælles dispositions- og vedligeholdelsespuljer
  • samordning og overordnet fordeling af træningstider
  • fastsættelse af fælles retningslinjer og reglementer
  • behandling af planer om nybyggeri, udvidelser og større renoveringer
  • tilsyn med de tilknyttede institutioners forvaltning af økonomiske midler 

Forretningsudvalget

Forretningsudvalget varetager den løbende administration mellem Haludvalgets møder og sikrer, at Haludvalgets beslutninger gennemføres.
Udvalget kan desuden træffe afgørelser i sager, som ikke kan afvente behandling på et ordinært møde i Haludvalget.

Referater fra forretningsudvalgets møder sendes til Haludvalgets medlemmer. 

Forretningsudvalget består af:

  • Formand: Frank Müller-Bøgh, Folkeoplysningsudvalget
  • Næstformand: Marting Andersen, Vester Skerninge Hallen
  • Menigt medlem: Peer Modal, Tåsingehallen

 

Kontakt til Haludvalget: sic@svendborg.dk