
Tag ordet: Stil dit spørgsmål til kommunalbestyrelsen
Har du et spørgsmål, du ønsker kommunalbestyrelsens svar på, eller har du forslag eller kommentarer? Læs om retningslinjer og hvordan du gør her.
Gode råd, forslag, spørgsmål eller kommentarer er velkomne
Kommunalbestyrelsen ønsker en åben dialog med borgere og ejendomsejere i Svendborg Kommune. Derfor har du mulighed for at tage ordet på de ordinære kommunalbestyrelsesmøder. Her kan du bidrage med spørgsmål, gode råd, forslag eller idéer, som vedrører kommunale anliggender. Der afsættes 30 minutter til "Tag ordet" inklusiv besvarelser, og du skal være til stede under mødet.
Er der ingen, der ønsker at tage ordet, starter det ordinære kommunalbestyrelsesmøde uden dette punkt.
Hvis dit spørgsmål er af mere kompleks karakter, opfordres du til at indsende spørgsmål på forhånd via nedenstående mail. Husk at angive i overskriften, at dit spørgsmål er til "Tag ordet" samt dato, hvor du ønsker spørgsmål stillet. Desuden skal navn, adresse og emnet for dit spørgsmål fremgå.