start på hovedindhold

Oplysningspligt for dagtilbudsområdet

Når dit barn bliver indskrevet i et dagtilbud i Svendborg Kommune, behandler vi en række oplysninger om dig og dit barn

Sådan behandler vi dine personoplysninger

Når dit barn bliver indskrevet i et dagtilbud i Svendborg Kommune, indsamler, bruger og deler vi dine og dit barns personoplysninger.

Vi er ansvarlige for oplysningerne og skal fortælle dig, hvordan og hvorfor vi behandler dem. Det følger af reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14.

Hvorfor behandler vi oplysningerne?

Vi behandler oplysninger om dig og dit barn for at administrere dit barns indskrivning i dagtilbud og for at understøtte dit barns trivsel, udvikling og læring.

Vi bruger også oplysningerne til at dokumentere aktiviteter og udvikling, understøtte overgangen mellem dagtilbud og skole, koordinere kørsel, samarbejde med andre fagområder og eksterne aktører samt udarbejde statistik og ledelsesinformation.

Hvilke oplysninger behandler vi?

Vi kan blandt andet behandle navn og CPR-nummer samt oplysninger om:

  • dine kontakt- og arbejdsforhold
  • familieforhold og anbringelseshistorik
  • helbred, medicin og sundhed
  • dit barns læring, trivsel og udvikling
  • anamneser og indsatser
  • materiale fra PPR
  • kosthensyn og allergier
  • magtanvendelser

Vi kan også behandle billeder og video.

Hvor får vi oplysningerne fra?

[Mangler info]

Hvorfor må vi behandle oplysningerne

Vores behandling af personoplysninger sker på baggrund af:

  • Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a og e
  • Databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra a og g
  • Databeskyttelseslovens §§ 8 og 11
  • Dagtilbudsloven
  • Barnets Lov

Hvem kan vi dele oplysningerne med?

Når det er relevant, kan vi dele oplysninger med andre kommunale afdelinger, dagtilbud, skoler og SFO'er samt PPR og børnepsykologer.

Vi kan også dele oplysninger med trafikselskaber i forbindelse med personbefordring, Familieretshuset, sundhedspersonale og eksterne samarbejdspartnere som for eksempel tolke og aktivitetsudbydere.

Oplysninger kan desuden blive delt med offentlige styrelser, Danmarks Statistik og arkiver, når oplysningerne skal arkiveres. I særlige tilfælde kan oplysninger deles med politiet eller sociale myndigheder.

Vi overfører ikke oplysninger til lande uden for EU/EØS.

Hvor længe gemmer vi oplysningerne?

Vi gemmer kun oplysningerne, så længe det er nødvendigt eller følger af lovgivningen.

Oplysninger i Aula slettes 15 måneder efter, at dit barn er meldt ud. Sagsmapper og betalingsoplysninger gemmes i 5 år efter udmeldelse, mens økonomioplysninger gemmes i 15 år.

Oplysninger, der skal overføres til skolen, slettes automatisk efter overførslen.

Hvis du har givet samtykke

Hvis behandlingen af oplysninger bygger på dit samtykke, kan du til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte lederen af dagtilbuddet.

Hvis du trækker dit samtykke tilbage, gælder det fra det tidspunkt, du trækker det tilbage. Det ændrer ikke på den behandling af oplysninger, der allerede er sket.

Dine rettigheder

[Mangler oplysninger om de relevante rettigheder på den nuværende side.]

Svendborg Kommune er dataansvarlige

Hvis du har spørgsmål

Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine personoplysninger, kan du kontakte vores databeskyttelsesrådgiver.

Hvis du vil klage

Hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på, kan du klage til Datatilsynet.