
Vil du vide mere om grøn trepart?
Den lokale trepart for Det Sydfynske Øhav foreslår at omdanne en femtedel af landbrugsjorden til skov, natur og vådområder. Nu inviterer Svendborg Kommune alle interesserede til informationsmøde.
Arrangement
Hvad skal der til for at genoprette balancen i Det Sydfynske Øhav?
Det spørgsmål har den lokale trepart med kommunerne, landbrugs- og naturorganisationerne netop givet deres bedste svar på med en omfattende omlægningsplan for landbruget på Sydfyn og øerne.
Med planen foreslår treparten at omlægge omkring en femtedel af landbrugsjorden til skov, natur og vådområder. Alene i Svendborg Kommune er der tale om 165 projekter.
Omlægningen skal sænke udledningen af kvælstof til øhavet, men også beskytte vores grundvand, skabe mere sammenhængende natur og adgang til kyst og skov og sikre et mere bæredygtigt landbrug på den lange bane.
Nu inviterer Svendborg Kommune til et informationsmøde, hvor du kan høre mere om den lokale trepart og tilstanden i øhavet.
Tid og sted
- Torsdag den 23. oktober kl. 19:00-20.30
- SIMAC, Nordre Havnevej 4, 5700 Svendborg
Program
- Velkomst v. Jesper Kiel, forperson for den lokale trepart for Det Sydfynske Øhav
- Kommunens rolle v. Rasmus Scheelke, afdelingschef for Klima, Natur og Miljø i Svendborg Kommune
- Det danske havmiljø: Hvad skal der til for at få rettet det op? v. Mogens Flindt, professor ved SDU og ekspert i økologi og vandmiljø.
Tilmelding
Af praktiske hensyn er tilmelding nødvendig. Tilmeld dig senest den 20. oktober ved at sende en mail til trepart@svendborg.dk med følgende oplysninger:
- Emnefelt: Informationsmøde
- Navn
- Deltagerantal