Grøn trepart

I 2024 indgik regeringen og en række organisationer to aftaler, der tilsammen udgør fundamentet for et grønnere Danmark: Aftale om et Grønt Danmark (juni 2024) og Aftale om Implementering af et Grønt Danmark (november 2024).

Aftalerne har til formål at reducere landbrugets klimaaftryk og forbedre biodiversitet og vandmiljø.

Det skal blandt andet ske ved:

• Udtagning af 140.000 hektar lavbundsjorde
• Etablering af 250.000 hektar ny skov
• En ny CO₂e-afgift på husdyrproduktion
• Etablering af Danmarks Grønne Arealfond med ca. 43 mia. kr. til opkøb og støtte til arealomlægning

Et centralt mål er at reducere udledningen af kvælstof med 13.780 tons – til gavn for både miljø og havmiljø.

Kommunerne har sammen med lokale natur- og landbrugsorganisationer fået til opgave at planlægge og implementere den omfattende arealomlægning i lokale trepater.

Det Sydfynske Øhav er samlet i én lokal trepart med de kommuner, som har arealer i vandoplandet omkring øhavet.

Svendborg Kommune er formand og sekretariat for treparten, hvor Ærø, Langeland, Nyborg og Faaborg-Midtfyn Kommuner deltager sammen med repræsentanter fra landbrugsorganisationerne, Danmarks Naturfredningsforening og Naturstyrelsen.

De lokale treparter skal:

• Udpege og planlægge arealer til omlægning (f.eks. skovrejsning, vådområder, ekstensivering)
• Sikre lokal dialog og samarbejde
• Udarbejde en samlet omlægningsplan, der er politisk godkendt senest i december 2025

Målet er at reducere kvælstofudledningen med 200 ton om året – det vil sige en reduktion på 40 procent – gennem frivillige aftaler med lodsejerne. 

En omlægningsplan viser, hvor der er potentiale for at omdanne landbrug til skov, vådområder og natur. 

Planen er dynamisk, hvilket vil sige, at nogle projekter kan falde fra, hvis de ikke kan gennemføres, mens nye kan komme til. Den vil løbende blive opdateret. 

Ingen lodsejere er tvunget til at gå med i et projekt.

Omlægningsplanen skal være politisk godkendt senest i december 2025, før arbejdet med at undersøge og realisere de konkrete projekter går i gang. 

Du kan se omlægningsplanen i vores digitale kort, hvor du også kan se bl.a. matrikelkort, eller hvor der er beskyttet natur, ligesom du kan søge på en specifik adresse. Bemærk, at kortet vises bedst på en PC-skærm. 

• Ved at trykke på pilene i venstre hjørne åbner du lagpanelet (1). Her kan du tænde og slukke for tilgængelige støttelag. F.eks. beskyttet natur og matrikelkort. OBS! Har du tilføjet et lag, der ikke vises (fremstår gråt i lagpanelet), skal du zoome længere ind på kortet (det gælder f.eks. matrikelkortet og højdekurver).
• Ved at trykke på Informationsknappen (2), i øverste bjælke, kan du ved at klikke på en aftegning fra et tændt lag få vist basale informationer om det pågældende element.
• Ved at trykke på linealen, i øverste bjælke, åbner du opmålingsværktøjet (3). Med det kan du foretage f.eks. længde- eller arealopmålinger.
• Ved at trykke på kikkerten åbner du adresse- og matrikelsøgningsfunktionen (4). Her kan du søge en adresse, og kortet vil automatisk zoome til det pågældende sted.

Ekstensivering

Potentielle arealer, der kan udtages af omdrift til gavn for miljø, klima og natur. Arealer kan slås eller afgræsses, eller man kan lade det gro til. Udtagning betyder ophør af brug af pesticider, gødning, jordbehandling og/eller tilplantning eller såning.

Vådområder

Lavtliggende arealer langs vandløb eller i terrænhuller, der kan udtages af omdrift, og hvor dræn fjernes eller lukkes, og vandstanden hæves permanent eller periodisk. Formålet er at reducere udledning af kvælstof og fosfor til vandmiljøet samt skabe levesteder for fugle, padder og planter. Områderne kan fortsat anvendes ekstensivt, f.eks. til græsning.

Lavbund

Kulstofholdige arealer (ofte tidligere moser eller enge), der kan tages ud af omdrift, og hvor dræning standses for at genskabe naturligt højt grundvand. Det reducerer udledningen af klimagasser og næringsstoffer og fremmer naturværdier. Lavbundsprojekter forudsætter, at jorden tages helt ud af intensiv drift.

Drikkevandsbeskyttende skov

Potentielle arealer, der skan udtages med drikkevandsbeskyttelse som primært formål. Landbrugsjord tages ud af intensiv drift for at beskytte grundvandsressourcerne mod forurening. Arealerne kan tilplantes som produktionsskov eller urørt skov, men kan også ekstensiveres, uden brug af gødning og pesticider.

Planlagt skovrejsning

Obligatorisk skovrejsning udpeget som led i strategisk planlægning. Formålet er både at beskytte miljø og grundvand og at skabe større, sammenhængende naturområder med høj biodiversitet og robusthed. Denne type skovrejsning forbinder eksisterende naturområder.

Vi offentliggør materialer og referater fra den lokale treparts møder. Du kan også se trepartens mødekalender, kommissorium mv.