""
start på hovedindhold

Stem på dine favoritter til SVENDBY-Puljen

400.000 kroner skal fordeles til projekter, der skaber liv og fællesskab i byen – og du kan være med til at bestemme, hvem der skal have del i dem

Nyhed
""

Liv og fællesskab i byen

Igen i år har borgere og lokale foreninger i Svendborg by sendt en perlerække af kreative og inspirerende ansøgninger afsted til SVENDBY-Puljen.

SVENDBY-Puljen, som har til formål at skabe liv og fællesskab i byen, er på 400.000 kroner. Der er søgt for mere end 850.000 kroner, og derfor skal der nu stemmes om, hvilke projekter der skal have del i puljen.

Fra troldelaug og mandala til moderne egnsdragt og grøn madglæde

Alle borgere i Svendborg Kommune opfordres til at stemme på deres favoritter blandt 24 indstillede projekter, der spænder vidt i både form og indhold:

  1. Grøn Madglæde – fællesskab, bæredygtighed og madmod for unge piger, Tyrkisk Kvindeforum Svendborg
  2. Beplantning af habitat mur & kvashegn, Haven på Rosenhøj
  3. Hyggekrog til Keramikværkstedets udvidelse, Keramikværkstedet Svendborg
  4. Mere fodbold i Ottes Hul, privat ansøger
  5. Mandala for kærlighed til vores mangfoldige folkeskole, nystiftet venskabsforening for Ørkildsskolen
  6. Svendborg kaproningsregatta, Svendborg Roklub
  7. Astêra Trampolin Gym – motion og fællesskab for kvinder og piger, Kurder i Svendborg
  8. Årets højtider - fællesskab omkring basketballen, Svendborg Rabbits Support
  9. Halloween, Fruerstue Logen 124
  10. Aktivt medborgerskab og kultur for alle – tværkulturelle arrangementer i samarbejde med lokale kulturaktører, Kulturgruppen - Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Svendborg
  11. Et åbent naturrum for Svendborg Øst, DDS Christiansmindespejderne
  12. Sommer i midtbyen – Tre fællesskabsdage ved Svendborg Forsamlingshus, Brugerforeningen Svendborg Forsamlingshus
  13. Find vej til fællesskab, Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg
  14. NytårsBingo i Østre Bydel, Lokalråd Østre bydel
  15. Otte's åndehul - et rekreativt fristed for leg og nye relationer, Ottes venner
  16. Naturformationer, landskabselementer og naturformidling, Foreningen for Naturlegepladsen Svendborg
  17. Community nights, FC Kurant
  18. Loppemarked rundet om Mølledammen, privat ansøger
  19. Gangbro på den lille strand, privat ansøger
  20. Nyt film- og koncerttilbud med plads til alle, FLUK
  21. Aktiviteter i Latinerkvarterets byrum, Skattergade Beboerforening
  22. Troldelaug, privat ansøger
  23. Genbo, GenBo
  24. En moderne Svendborg egnsdragt, Danmarks Kostumarium

Sådan stemmer du

Alle borgere i Svendborg Kommune kan stemme på deres favoritter. Afstemningen foregår digitalt på borgerinddragelsesplatformen deltag.svendborg.dk i perioden 2.-22. november 2026. Man skal oprette sig som bruger på siden for at stemme og har op til ti stemmer, der kan fordeles blandt ansøgerne. Dog højest tre stemmer pr. ansøgning. 

Fakta

  • Puljen er på 400.000 kroner i 2026 og afstemningsperioden fra den 2.-22. november
  • Man kan søge op til 50.000 kroner til sit projekt
  • Projekterne skal skabe liv og fællesskab i alle kvarterer i Svendborg by, dvs. Svendborg Øst, Vest, Nord og bymidten
  • SVENDBY-puljen blev i 2023 oprettet som en pendant til lokalrådenes borgerbudgetter, som er puljer målrettet borgerdrevne projekter i kommunens lokalområder