
Nu skal næste års skolebørn skrives ind
Skoleindskrivningen til skoleåret 2027/28 er godt i gang i Svendborg Kommune. Frem til 8. november skal forældre til kommende skolebørn skrive deres barn ind, og flere af kommunens skoler inviterer i den forbindelse til informationsmøder og åbent hus
Nyhed
Skoleindskrivningen til skoleåret 2027/28 er godt i gang i Svendborg Kommune. Frem til 8. november skal forældre til kommende skolebørn skrive deres barn ind, og flere af kommunens skoler inviterer i den forbindelse til informationsmøder.
Frem til 8. november kan forældre i Svendborg Kommune skrive deres barn ind til forårsSFO, børnehaveklasse og SFO. Selve indskrivningen foregår digitalt, og forældrene modtager information fra deres distriktsskole.
Flere af kommunens skoler holder i forbindelse med indskrivningen informationsmøder for kommende skolebørn og deres forældre.
På Ørkildskolen har man i år valgt at udvide det traditionelle informationsmøde med et åbent hus-arrangement. Her kan familier komme forbi, se skolens to matrikler og omgivelser, møde skoleleder Bettina Greve, dekorere en mulepose til biblioteksbøger, få et stykke kage – og få hjælp til at skrive barnet ind med det samme.
Bettina Greve glæder sig til at vise skolen frem for kommende elever og deres familier:
Det digitale er nemt og praktisk, men der er også noget særligt ved at komme ind og se den skole, ens barn måske snart skal gå på. Derfor vil vi gerne give familierne mulighed for bare at kigge forbi, se skolen og møde os,
Fakta
- Skoleindskrivningen til skoleåret 2027/28 er åben fra 28. september til 8. november 2026
- Flere af kommunens skoler holder informationsmøder i forbindelse med skoleindskriv-ningen. Nogle har allerede været afholdt. Se mere på skolernes hjemmesider
- Spørgsmål om skoleindskrivning rettes til distriktsskolen
- Selve indskrivningen foregår digitalt her på Svendborg Kommunes hjemmeside
- Åbent hus på Ørkildskolen holdes den 20. oktober kl. 16-17 på begge matrikler:
- Afd. Byen: Skolegade 2
- Afd. Øst: Østre Skolegade 2
