Socialrådgiver/socialformidler til Familieafdelingens Specialteam.
Socialrådgiver/socialformidler til Familieafdelingens Specialteam.
Vi søger 2 børne- og ungerådgiver til faste stillinger i Familieafdelingens Specialteam.
I Specialteamet hjælper vi børn og unge med funktionsnedsættelser eller alvorlig sygdom og deres familier.
Vi leder efter dig, der er vild med:
- At inddrage alle børn og forældre i deres egen sag
- At arbejde med netværksinddragende metoder og sikkerhedsplaner i familien
- Koordinering, planlægning og systematik i sagsbehandlingen
Om jobbet:
Kerneopgaver i stillingen som socialrådgiver/socialformidler i Familieafdelingen er:
- At yde råd og vejledning til familier og børn med alvorlige sygdomme eller funktionsnedsættelser
- Udarbejdelse af børnehandicapudredning for vurdering af barnets funktionsniveau
- Behandle ansøgninger om handicapkompenserende ydelser og følge op efter gældende lovgivning
- Udarbejde afdækninger og børnefaglige undersøgelser i samarbejde med barn, familie og netværk.
- Udarbejde og opfølgning på barnets plan/ungeplan herunder iværksættelse af støttende indsatser jf. Barnets lov § 32.
Alle børne- og ungerådgivere i Familieafdelingen arbejder med støttende indsatser, anbringelsessager, både med og uden samtykke. Vi er to børne- og ungerådgivere med fælles ansvar for sagsbehandlingen i udvalgte sager.
Om dig:
- Du er uddannet socialrådgiver/socialformidler
- Du er vild med at inddrage alle børn
- Du tænker altid inddragelse af netværk – privat og professionelt
- Du kan lide at blive udfordret.
- Du arbejder selvstændig og er indstillet på tæt teamsamarbejde - både i eget team, i afdelingen og på tværs af fagligheder og sektorer.
- Du har gode samarbejdsevner og er vild med systematisk socialfagligt arbejde og koordinerende sagsbehandling.
- Du har arbejdet med Barnets Lov og har stor socialfaglig viden om børn og unge.
- Du tør sætte dagsordenen og tage sags- og mødeledelse på dig
- Du har administrativt flair og gode formidlingsevner
- Du kan lide at fordybe dig i lovgivningen på området
- Du er struktureret i dit arbejde
- Du har kendskab til ICS og DUBU
Ingen kan alt, men du har erfaring med og arbejder med følgende:
Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler og har sat dig godt ind i Barnets Lov. Du har lyst til, og er nysgerrig på at arbejde med de problemstillinger, som børn, unge og deres familier, der lever med alvorligt syge eller funktionsnedsatte børn, står med. Mindsettet er inddragende og du ved, at netværket ofte finder de bedste løsninger.
Du er selvstændig, samtidig er du vild med at arbejde sammen med andre. Du ved, at du er afhængig af dine gode samarbejdspartnere. Du tør sætte dagsordenen og tage sags- og mødeledelse på dig. Du er stærk i formidling og skriver kort, godt og tydeligt.
Derudover er du et sjovt, varmt og ordentligt menneske med gode relationskompetencer og et anerkendende syn på dine medmennesker.
Om os:
Familieafdelingen er en afdeling på ca. 47 medarbejdere fordelt på følgende teams, modtagelse, børne-, unge- og specialteam. Afdelingen understøttes administrativt af et fagsekretariat.
Familieafdelingen har et højt fagligt niveau, og en ledelse, der er meget tæt på hinanden.
I Familie, Børn og Familie har vi fokus på de borgernære pejlemærker;
- Tæt på hverdagslivet
- Samarbejde og inddragelse
- Netværk og civilsamfund
- På besøg i borgerens liv
Derfor arbejder vi efter pejlemærkerne for faglig god praksis:
- Playmaker i det tværfaglige samarbejde
- Tydelig faglig retning
- Fælles metoder og redskaber
- Lokale, interne løsninger
- Helhedsorienteret fokus
- Omkostningsbevidsthed
Vi tilbyder:
- Et specialteam med 8 dygtige børne- og ungerådgivere, der løfter i fællesskab. Du får din egen sagsstamme, men du er ikke alene. I udvalgte sager har du en makker.
- Mentor fra teamet i opstartsperioden.
- Et skønt team, der glæder sig til samarbejdet med dig.
- Et team, hvor der er stor omsorg for hinanden.
- Et team, hvor kollegagruppen har højt til loftet, stor forskellighed, er uhøjtidelige – men arbejder godt og tæt sammen.
- En travl arbejdsplads, der prioriterer fokus på et godt arbejdsmiljø, psykologisk tryghed, faglig sparring og ikke mindst et godt humør.
- En afdeling, der tør gå andre og nye veje i løsningen af kerneopgaven
- Ekstern supervision og ugentlige teammøder med faglig sparring fra kolleger og teamleder.
- Et team med fokus på at udvikle os sammen og tilegne os den viden, der er nødvendig for at løfte vores opgaver. Trivsel kommer, når vi føler os kompetente til at løfte vores opgaver,
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Vi glæder os til at se din ansøgning.
Løn og ansættelse:
Vores nye kolleger skal starte den 1. november 2026. Stillingerne er faste stillinger på fuld tid – svarende til 37 timer om ugen.
Familieafdelingen er fordelt på 2 matrikler. Specialteamet har kontor i Familieafdelingen, Centrumpladsen 7, 2. sal, 5700 Svendborg, som bliver din arbejdsplads.
Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst med aflønning efter principperne i Ny Løn, herunder mulighed for forhandling af kvalifikationsløn.
I Svendborg Kommune ligger lønnen for denne type stilling typisk mellem Kr. 41.951,00 og 53.034,00 pr. måned ved fuldtidsansættelse. Lønnen er inklusive pension, særlig feriegodtgørelse og faste tillæg. Der kan desuden være arbejdstidsbestemte tillæg og andre særydelser. Det er vigtigt at bemærke, at din konkrete løn fastsættes ud fra din erfaring, anciennitet og kompetencer og aftales ved forhandling med den relevante faglige organisation.
HR-afdelingen indhenter straffeattest og børneattest på den ansøger, der bliver ansat. Det er en forudsætning for ansættelsen, at attesterne er tilfredsstillende i forhold til stillingen. Vurderingen foretages af Juridisk Afdeling i samarbejde med direktøren for område.
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Der afholdes ansættelsessamtaler onsdag den 23.09.2026.
Hvis du vil høre mere, så kontakt:
Trine Erdmann, Afdelingsleder Specialteamet, tlf. 21646926.
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.