start på hovedindhold

Socialpædagog der mestrer faglighed og relationer søges til Botilbud Vestereng

Socialpædagog der mestrer faglighed og relationer søges til Botilbud Vestereng

Stempler du i den grundlæggende præmis ind på at vi alle er ansat til at levere faglighed og samarbejde? – og har du lyst til at blive en del af et stærkt arbejdsfællesskab hvor vi tager ansvar for vores fælles arbejdstrivsel? Så er du måske vores nye kollega på Botilbud Vestereng

Vi søger én engageret og relations kompetent socialpædagog, der er motiveret for at gøre en reel forskel i beboernes liv til en fast stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. december 2026 eller snarest derefter.

Vil du være med til at skabe gode hverdage på Vestereng?

På Vestereng tror vi på, at det gode socialpædagogiske arbejde begynder med relationen.

Vi arbejder hver dag for, at vores borgere oplever et meningsfuldt og værdigt hverdagsliv, hvor de har mulighed for at være aktive deltagere i eget liv. Vi møder borgerne med respekt, nysgerrighed og anerkendelse – og vi har fokus på, hvad den enkelte kan, ønsker og drømmer om, frem for kun at se på begrænsningerne.

Hvis du brænder for at bruge din faglighed i praksis og samtidig har lyst til at være en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden og løfter kerneopgaven sammen, så er det måske dig, vi leder efter.

Botilbud Vestereng er et socialpædagogisk bo- og aktivitetstilbud i skønne, grønne omgivelser i Skårup.

Her bor 29 voksne borgere med forskellige fysiske, psykiske og sociale funktionsnedsættelser. Flere af vores borgere har også psykiatriske problemstillinger.

Borgerne er forskellige – både i deres behov, ressourcer og ønsker til livet. Derfor er vores hverdag også varieret, og det kræver, at vi kan være både fagligt velfunderede, fleksible og nysgerrige på det enkelte menneske.

Vi fokuserer grundlæggende på to metoder i vores praksis, der er fyrtårn i vores faglighed og samarbejde. Vi er i gang med en større kompetenceudvikling i LA2u, som er vores centrale metodiske afsæt, da vi tror på at alle mennesker har ressourcer, og at vi er til for at fremme trivslen og sikrer, at borgerne oplever at deres indefra perspektiv er afsættet for vores praksis.

Vi insisterer samtidigt på at etablere et fælles sprog og en kultur der samler os og viser og vej, både i roligt vand og når vinden vil ruske i vores retning. Det gør vi via principperne i metoden ”Ræk mig lige samarbejdet, tak”.

Vi arbejder habiliterende med udgangspunkt i, at borgeren er ekspert i eget liv. Struktur og forudsigelighed er vigtige elementer i hverdagen, men det samme er fleksibilitet og evnen til at følge borgerens initiativer og behov.

På Vestereng er vi omkring 50 medarbejdere med forskellige fagligheder. Vi er blandt andet socialpædagoger, pædagogiske assistenter, social- og sundhedsassistenter, sygeplejerske, ergo- og fysioterapeuter, køkken- og servicepersonale samt administrativ medarbejder.

Vi tror på, at tværfaglighed gør os bedre, fordi vi hver især bidrager med noget forskelligt.

Som socialpædagog på Vestereng får du en hverdag, hvor du kommer tæt på borgerne og får mulighed for at gøre en konkret forskel.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • skabe og udvikle professionelle og tillidsfulde relationer til borgerne
  • understøtte borgernes selvbestemmelse, mestring og livskvalitet
  • arbejde habiliterende med fokus på behov for henholdsvis kompenserende, aktiverende og rehabiliterende indsatser.
  • skabe struktur, forudsigelighed og tryghed i hverdagen
  • understøtte borgerne i at bevare og udvikle deres færdigheder
  • samarbejde med pårørende og relevante samarbejdspartnere
  • dokumentere og følge op på den pædagogiske indsats
  • bidrage aktivt til det tværfaglige samarbejde.

Vi håber, du kan genkende dig selv i, at du...

  • er uddannet socialpædagog
  • brænder for at arbejde med mennesker og relationer
  • møder borgerne med respekt, anerkendelse og nysgerrighed
  • kan se mennesket bag funktionsnedsættelsen
  • er fagligt reflekteret og tør bringe din faglighed i spil
  • kan bevare ro og overblik, også når situationer bliver komplekse
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et forpligtende team
  • har lyst til at samarbejde på tværs af fagligheder
  • kommunikerer tydeligt og professionelt både mundtligt og skriftligt
  • har erfaring med, eller lyst til at lære dokumentation i KMD Nexus
  • bidrager til et godt arbejdsmiljø og sætter pris på en uformel omgangstone, hvor der også er plads til humor.

Erfaring med målgruppen er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste for os er din tilgang til borgerne, din faglighed og din lyst til at være en del af vores arbejdsfællesskab.

Hos os står du ikke alene

Som medarbejder på Vestereng bliver du en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi tager ansvar for hinanden og for kerneopgaven.

Vi har dygtige og engagerede medarbejdere, og vi lægger vægt på, at der er mulighed for faglig sparring og refleksion i hverdagen.

Vi tror på, at høj faglighed, trivsel og et godt grin godt kan gå hånd i hånd.

Som leder er det vigtigt for mig, at medarbejderne oplever, at de bliver set, hørt og har mulighed for at bringe deres faglighed i spil. Vi skal kunne arbejde selvstændigt, men vi skal også vide, hvornår vi har brug for hinanden.

Lyder Vestereng som noget for dig?

Så vil vi meget gerne høre fra dig.

Du er også meget velkommen til at kontakte mig, hvis du vil vide mere om stillingen eller har lyst til at komme forbi Vestereng og få en fornemmelse af, hvem vi er.

Om Svendborg Kommune

Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling. Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

Løn og ansættelse

Stillingen er på 37 timer, men vi er fleksible og vil så vidt muligt gerne imødekomme dine ønsker til timeantal. Derudover skal du helst kunne begynde den senest 1. december 2026.

Arbejdstiden er fordelt på dag- og aftenvagter, samt arbejde hver anden weekend.

Spørgsmål til stillingen og rammerne på Vestereng kan rettes til afdelingsleder Angela Østergaard Nielsen på Tlf. 21253820 eller mail: angela.ostergaard.nielsen@svendborg.dk, eller assisterende leder Kamilla Lautrup på tlf. 23848653 kamilla.lautrup@svendborg.dk.

I Svendborg Kommune ligger lønnen for denne type stilling typisk mellem 37.948 – 48.846 kr. pr. måned ved fuldtidsansættelse. Lønnen er inklusive pension, særlig feriegodtgørelse og faste tillæg. Der kan desuden være arbejdstidsbestemte tillæg og andre særydelser. Det er vigtigt at bemærke, at din konkrete løn fastsættes ud fra din uddannelse, erfaring, anciennitet og kompetencer og aftales ved forhandling med den relevante faglige organisation. Af nedenstående fremgår relevante eksempler på lønintervaller.

Ved ansættelse i stillingen vil der blive indhentet en offentlig straffeattest.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist er søndag d. 11. oktober 2026 kl.12.00. Vi forventer at afholde samtaler mandag d.19. oktober 2026.

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine godt 59.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.