start på hovedindhold

Pædagog søges til Lundby Børnehus pr. 1. november 2026

Pædagog søges til Lundby Børnehus pr. 1. november 2026

Vil du være med til at gøre en forskel for børn hver eneste dag?

I Lundby Børnehus søger vi en engageret og fagligt stærk pædagog på minimum 32 timer om ugen til vores børnehave. Vi leder efter dig, der brænder for faget, tør sætte din faglighed i spil og har lyst til at bidrage med nye perspektiver til et allerede stærkt fællesskab.

Vi ønsker os en kollega, der går forrest, tager ansvar for den pædagogiske kvalitet og samtidig møder både børn, forældre og kolleger med humor, varme og glimt i øjet.

Hvem er vi?

I Lundby Børnehus er vi optagede af at skabe stærke børnefællesskaber, trygge relationer og udviklende læringsmiljøer. Vi tror på, at høj faglighed og gode relationer går hånd i hånd, og vi prioriterer sparring, refleksion og fælles udvikling i hverdagen.

Vi er et mindre børnehus, hvor alle kender hinanden, og hvor der er kort fra tanke til handling. Samtidig er vi en del af et større fællesskab med skole og SFO, som giver gode muligheder for samarbejde og spændende aktiviteter på tværs.

Vi håber, at du:

  • Er uddannet pædagog.
  • Har et stærkt børnesyn og møder børn med nysgerrighed, omsorg og respekt.
  • Tør tage initiativ og bidrage aktivt til udviklingen af vores pædagogiske praksis.
  • Har mod på at gå forrest og inspirere både børn og kolleger.
  • Er refleksiv og kan omsætte faglig viden til pædagogisk handling.
  • Vægter samarbejde højt og bidrager positivt til fællesskabet.
  • Har humor, glimt i øjet og lyst til at skabe glæde i hverdagen.

Hos os får du:

  • Dygtige og engagerede kolleger.
  • Et arbejdsmiljø præget af tillid, humor og psykologisk tryghed.
  • Mulighed for faglig udvikling og sparring.
  • En hverdag med fantastiske børn og engagerede forældre.
  • Gode fysiske rammer og adgang til natur, hal, bibliotek og mange spændende læringsmiljøer.

Kunne det være dig?

Så glæder vi os til at høre fra dig og få indblik i, hvad netop du kan bidrage med til vores børnehus.

Kontakt:
Pædagogisk teamleder Stine Dahlbæk Almasri Tlf. 2924 0398

Ansøgningsfrist: mandag d. 19.10.2026 kl 9.00. Ansættelsessamtaler forventes af blive afholdt i slutningen af uge 43

I Svendborg Kommune ligger lønnen for denne type stilling typisk mellem 39.341 og 50.954 kr. pr. måned ved fuldtidsansættelse. Lønnen er inklusive pension, særlig feriegodtgørelse og faste tillæg. Der kan desuden være arbejdstidsbestemte tillæg og andre særydelser. Det er vigtigt at bemærke, at din konkrete løn fastsættes ud fra din erfaring, anciennitet og kompetencer og aftales ved forhandling med den relevante faglige organisation.

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.