start på hovedindhold

Ørkildskolen søger en afdelingsleder

Ørkildskolen søger en afdelingsleder

Vil du være med til at sætte retning for en skole, hvor læring, trivsel, fællesskab og mangfoldighed danner rammen om både skole- og fritidsliv?

Vi søger en engageret og tydelig afdelingsleder med ansvar for indskoling, mellemtrin, SFO og forårs-SFO. Du bliver en central del af skolens ledelsesteam og får en nøglerolle i at sikre sammenhæng mellem undervisning og fritidspædagogik, fra børnenes første møde i forårs-SFO til afslutningen af 6. klasse.

På Ørkildskolen arbejder vi ud fra værdierne fællesskab, mangfoldighed, læring og trivsel. Vi tror på, at børn udvikler sig bedst i trygge og inkluderende fællesskaber, hvor der er plads til forskellighed og fokus på både faglig og social udvikling. Vi arbejder målrettet for at skabe mangfoldige læringsmiljøer, hvor alle børn føler sig anerkendt.

Som afdelingsleder på Ørkildskolen, bliver du en del af et stærkt og engageret fællesskab, hvor tæt samarbejde med den øvrige ledelse, medarbejdere, forældre og eksterne samarbejdspartnere er en naturlig del af hverdagen. Du skal kunne se dig selv som en aktiv del af at være medskaber af et fortsat sundt og udviklende arbejdsmiljø.

Ørkildskolen er én af Svendborgs folkeskoler placeret på to matrikler. Du vil fortrinsvis arbejde på afdeling Byen, men er en del af ledelsesteamet, som arbejder for at vi er én skole.

Som afdelingsleder får du ansvar for:

  • Ledelse af årgangsteam og pædagogiske medarbejdere
  • At understøtte høj faglighed og stærke læringsfællesskaber
  • At udvikle mangfoldige læringsmiljøer med fokus på både faglig og social trivsel
  • Sparring og feedback på undervisning og pædagogisk praksis
  • At sikre en tryg og sammenhængende overgang fra dagtilbud til skole via forårs-SFO
  • Udvikling af stærke børnefællesskaber på tværs af skole og fritid
  • Tæt samarbejde med skolens øvrige ledelse om skolens økonomi og strategiske udvikling
  • Forældresamarbejde og dialog med eksterne samarbejdspartnere

Du skal være med til at understøtte, at vores værdier omsættes til konkret praksis i hverdagen, i klasseværelset, i frikvarteret og i samarbejdet med forældre. Hos os tror vi på, at læring og trivsel går hånd i hånd. Vi arbejder målrettet med mangfoldige læringsfællesskaber og med at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn, uanset forudsætninger.

Vi søger en ny kollega, der er optaget af, at alle børn skal trives både fagligt og socialt og at de er i udvikling. Din tilgang skal være nysgerrig, understøttende og anerkendende. Det er en forudsætning, at du kan reflektere over din egen praksis og vil tage en aktiv rolle på hele skolen.

Vi søger en leder, der:

  • Er uddannet folkeskolelærer
  • Ledelseserfaring er et plus, men ikke en forudsætning
  • Er fagligt velfunderet og optaget af didaktisk og pædagogisk udvikling
  • Kan tage gulvet og mødefacilitere overfor ca. 70 medarbejdere
  • Har stærke relationskompetencer og kan skabe tillid og dialog
  • Trives i en hverdag med både strategiske og driftsmæssige opgaver
  • Kan balancere tydelig ledelse med inddragelse og dialog
  • Ser mangfoldighed som en styrke og arbejder aktivt for inkluderende fællesskaber
  • Du skal kunne styre pædagogiske processer og følge dem til dørs

Vi tilbyder:

  • En skole med engagerede og kompetente kolleger/medarbejdere
  • Et stærkt ledelsesteam med en forventning om sparring og udvikling
  • En hverdag præget af engagement, humor og høj faglighed
  • Mulighed for at sætte tydeligt præg på skolens fortsatte udvikling
  • En stærk administration
  • Hvis ikke du har en lederuddannelse, ser vi gerne, at du tager én.

Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. januar 2027

Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

I Svendborg Kommune ligger lønnen for denne type stilling typisk mellem 62.553 og 67.275 kr. pr. måned ved fuldtidsansættelse. Lønnen er inklusive pension, særlig feriegodtgørelse og faste tillæg. Der kan desuden være arbejdstidsbestemte tillæg og andre særydelser. Det er vigtigt at bemærke, at din konkrete løn fastsættes ud fra din erfaring, anciennitet og kompetencer og aftales ved forhandling med den relevante faglige organisation.

HR-afdelingen indhenter straffeattest og børneattest på den ansøger, der bliver ansat. Det er en forudsætning for ansættelsen, at attesterne er tilfredsstillende i forhold til stillingen. Vurderingen foretages af Juridisk Afdeling i samarbejde med direktøren for området

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder, Bettina Greve på 24886349 eller viceskoleleder, Ulrik Lindorf Christensen på 29176842.

Ansøgningsfristen er d. 05.11.2026

1. samtale ligger fredag d. 13. november. 2. samtale er onsdag d. 23. november om formiddagen. Mellem 1. og 2. samtale vil der blive udarbejdet en personprofil. Der vil være en case med forberedelse til 2. samtale.

Vi ser gerne, at du har besøgt os eller som minimum talt med os, inden du søger. Vi glæder os til at høre fra dig og modtage din personlige ansøgning.

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.