Kan du skabe tryghed, når resten af byen sover?
Kan du skabe tryghed, når resten af byen sover?
Vi søger en ufaglært medarbejder til en tidsbegrænset stilling på vores udekørende nathold i Svendborg Kommune.
Måske har du allerede erfaring fra ældreplejen eller hjemmeplejen – eller måske er du nysgerrig på området og har lyst til at prøve kræfter med et arbejde, hvor du hver nat er med til at gøre en forskel for andre mennesker. På natholdet kommer du i borgernes eget hjem og hjælper med blandt andet personlig pleje, omsorg og praktiske opgaver. Du møder mennesker med forskellige behov, og det kræver, at du kan skabe ro og tryghed og møde den enkelte borger med respekt.
Du arbejder selvstændigt, men du står ikke alene. Vi arbejder som ét hold og bruger aktivt hinandens forskellige kompetencer. Som ufaglært vil der være opgaver, du selv kan varetage, og opgaver, hvor du skal række ud til en social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske.
Vi forventer ikke, at du kan alt fra første dag. Til gengæld forventer vi, at du er nysgerrig, tager ansvar og tør spørge, når du er i tvivl.
Vi har fokus på et bæredygtigt arbejdsliv – også om natten
Natarbejde stiller særlige krav, og derfor har vi løbende fokus på, hvordan vi kan skabe gode arbejdsvilkår for vores medarbejdere.
Vi afprøver et grundrul, hvor vagterne som udgangspunkt ligger i blokke på 2 eller 3 nattevagter i træk. Det er en del af vores løbende arbejde med at skabe en god balance mellem drift, kontinuitet og medarbejdernes arbejdsmiljø.
Vi vil gerne være nysgerrige på, hvordan vi kan gøre tingene bedre – og det gør vi sammen.
Vi søger dig, der
- Har lyst til at arbejde med mennesker og gøre en forskel for ældre borgere
- Har kørekort
- Trives med natarbejde og med at arbejde selvstændigt
- Kan bevare roen og overblikket, når noget ikke går helt som planlagt
- Er omsorgsfuld, ansvarsbevidst og mødestabil
- Tør spørge og række ud efter hjælp, når du er i tvivl
- Kommunikerer tydeligt og respektfuldt med både borgere og kollegaer
- Har flair for IT og er indstillet på at lære at dokumentere
- Har lyst til at bidrage til et arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden og spiller hinanden gode
- Erfaring fra ældreplejen eller sundhedsområdet er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til opgaven og til at lære.
Om os
- Hos os bliver du en del af et nathold, hvor arbejdsglæde, tryghed og samarbejde vægtes højt. Vi prioriterer en synlig ledelse, tæt tværfagligt samarbejde og en kultur, hvor det er helt legitimt at spørge om hjælp.
- Du arbejder tæt sammen med dine kollegaer på natholdet samt sygeplejerskerne i den udekørende sygepleje og Akutfunktionen, som også er på arbejde om natten.
Vi tilbyder
- En grundig introduktion og oplæring ved erfarne kollegaer
- En mentor, som hjælper dig godt ind i arbejdet
- Et stærkt kollegialt fællesskab
- Et arbejde med både ansvar og mening
- Tæt samarbejde med forskellige faggrupper
- En arbejdsplads med fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø
Ældreområdet
Når du arbejder på ældreområdet, møder du bag hver enkelt dør et unikt menneske. Et menneske, du gør en forskel for. Hos os har du frihed til at møde netop dét menneske – måske i en lille snak, i en svær stund eller med en hjælpende hånd.
Vi har ikke én færdig opskrift på det gode ældre liv, fordi vi hylder forskelligheden. Til gengæld gør vi os umage med altid at møde det enkelte menneske med værdighed, respekt og høj faglighed.
Vi skaber de bedste rammer for, at du kan udføre dit arbejde godt og meningsfuldt, og vi har samtidig høje forventninger til din faglighed. Hos os får du mulighed for at bruge dine kompetencer og udvikle dem yderligere.
Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Løn og ansættelse:
Stillingen er en tidsbegrænset ansættelse fra den 1. december 2026 til den 30. september 2027 på 37 timer pr. måned eller efter aftale.
Arbejdsstedet er: Fåborgvej 64, 5700 Svendborg
I Svendborg Kommune ligger lønnen for denne type stilling typisk mellem disse intervaller pr. måned ved fuldtidsansættelse 25.962 - 31.664 kroner. Lønnen er inklusive pension, særlig feriegodtgørelse og faste tillæg. Der kan desuden være arbejdstidsbestemte tillæg og andre særydelser. Det er vigtigt at bemærke, at din konkrete løn fastsættes ud fra din erfaring, anciennitet og kompetencer og aftales ved forhandling med den relevante faglige organisation.
Der skal afleveres en privat straffeattest ved ansættelse i stillingen.
Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfristen er den 16. oktober 2026
Der planlægges ansættelsessamtaler mandag den 26. oktober 2026.
For yderligere information er du velkommen til at kontakte Sektionsleder Anne Hasseltoft på telefon 2479 6103.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.