Bliv en del af et stærkt fællesskab på Thurøhus Plejecenter – vi søger en social- og sundhedshjælper/social- og sundhedsassistent til aftenholdet
Bliv en del af et stærkt fællesskab på Thurøhus Plejecenter – vi søger en social- og sundhedshjælper/social- og sundhedsassistent til aftenholdet
Er du social- og sundhedshjælper/social- og sundhedsassistent, og drømmer du om at arbejde et sted, hvor faglighed, fællesskab og trivsel går hånd i hånd? Så er Thurøhus Plejecenter måske noget for dig!
Vi søger en engageret og omsorgsfuld social- og sundhedshjælper/social- og sundhedsassistent til vores aftenhold, som ønsker at gøre en forskel i beboernes hverdag og bidrage til et godt samarbejde i et stærkt kollegialt fællesskab.
Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. december 2026. Vi er fleksible og vil så vidt muligt gerne imødekomme dine ønsker til timetal.
Stillingen indebærer arbejde hver 2. weekend i ulige uger i resten af 2026 og lige uger i 2027.
Vi ser gerne, at du:
- er uddannet social- og sundhedshjælper/social- og sundhedsassistent.
- har erfaring fra ældreområdet eller lyst til at udvikle dine kompetencer inden for pleje og omsorg.
- er god til at skabe tryghed, nærvær og struktur i beboernes hverdag.
- er åben, engageret og ser dine kollegaer som naturlige samarbejdspartnere.
- har et positivt livssyn og en anerkendende tilgang til beboere, pårørende og kollegaer.
- har erfaring med IT og dokumentation eller er motiveret for at lære det.
- har et stabilt fremmøde og tager ansvar for fællesskabet.
Hvis du vælger at arbejde på Thurøhus, kan du se frem til:
- nye udfordringer hver dag og en grundig oplæring i dine opgaver.
- mulighed for at bringe dine kompetencer i spil og udvikle dig fagligt.
- at blive en del af et stærkt fællesskab, hvor trivsel, samarbejde og social kapital prioriteres højt.
- medindflydelse og medansvar i opgaveløsningen og udviklingen af hverdagen på plejecentret.
- positive og hjælpsomme kollegaer, som værdsætter et godt samarbejde.
- fælles møder og løbende vidensdeling, hvor faglig refleksion og sparring er en naturlig del af hverdagen.
- et introduktionsforløb, der tager udgangspunkt i dine erfaringer og kompetencer.
Om Thurøhus
Thurøhus Plejecenter er beliggende på naturskønne Thurø i rolige omgivelser – blot en smuk tur over Skårupøresund fra Fyn. Her sætter vi beboernes aktuelle livssituation og deres drømme i centrum, og det er dem, der sætter kursen for vores arbejde. Vores team består af omkring 40 engagerede medarbejdere, fordelt på social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, elever, studerende og fleksjobbere.
Du vil blive en vigtig del af vores lille fællesskab på Thurø, hvor vi arbejder sammen om at skabe tryghed og glæde i beboernes hverdag. På Thurøhus arbejder vi tæt sammen med beboerne og pårørende. Her er fokus på udvikling og læring som et vigtigt element i at kunne skabe helhed og sammenhæng i opgaveløsningen. Vi vægter fællesskab, humor og faglighed højt – og vi vil også gerne grine med dig og sammen skabe et dejligt og trygt miljø for beboerne indeholdende masser af smil og latter.
Vi har en stærk værdibaseret kultur med vægt på trivsel, samarbejde og udvikling.
Vi arbejder med en anerkendende, åben og nysgerrig tilgang til det, vi begiver os ud i og griner gerne sammen og af os selv, så vi sammen skaber det gode arbejdsmiljø.
Ældreområdet
Når du arbejder på ældreområdet, møder du bag hver enkelt dør et unikt menneske. Et menneske, du gør en forskel for. Hos os har du frihed til at møde netop dét menneske – måske i en lille snak, i en svær stund eller med en hjælpende hånd.
Vi har ikke én færdig opskrift på det gode ældreliv, fordi vi hylder forskelligheden. Men vi gør os altid umage med at møde det enkelte menneske med værdighed.
Vi insisterer på at skabe de bedste rammer for, at du kan udføre dit arbejde godt og meningsfuldt. Vi har også høje forventninger til dig og til din faglighed. Du får lov at bruge det, du kan, og arbejde med det, du brænder mest for.
Du vil få en synlig leder, du kan sparre med, og dejlige kolleger at dele hverdagen med.
Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Løn og ansættelse
Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte sektionsleder Christina Rasmussen på telefon 2056 3280.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst med FOA.
Ansøgningsfrist er den 22.10.2026.
Samtaler bliver forventeligt afholdt den 26.10.2026.
I Svendborg Kommune ligger lønnen for denne type stilling typisk mellem 33.962 og 46.820 kr. pr. måned ved fuldtidsansættelse. Lønnen er inklusive pension, særlig feriegodtgørelse og faste tillæg. Der kan desuden være arbejdstidsbestemte tillæg og andre særydelser. Det er vigtigt at bemærke, at din konkrete løn fastsættes ud fra din erfaring, anciennitet og kompetencer og aftales ved forhandling med den relevante faglige organisation.
Vi glæder os til at høre fra dig og fortælle mere om, hvad Thurøhus Plejecenter kan tilbyde dig som arbejdsplads.
Thurøhus Plejecenter – et sted, hvor omsorg, faglighed og fællesskab går hånd i hånd.
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.