Partshøring - Klavsebøllevej 9, 5953 Tranekær
Frist for at indsende bemærkninger er den 16. oktober 2026.
Høring
Langeland
16. oktober 2026
2. oktober 2026
Partshøring
Svendborg Kommune har modtaget en ansøgning på Klavsebøllevej 9, 5953 Tranekær om at genetablere en lade efter brand og etablere et dybstrøelsesareal til hold af enten kvæg, heste, får og geder, eller en kombination af de nævnte dyretyper i laden. En eksisterende staldbygning tages ud af drift, mens et eksisterende læskur bibeholdes som læskur.
I henhold til det forpligtende samarbejde med Langeland Kommune er det Svendborg Kommune, der godkender og fører tilsyn med det konkrete husdyrbrug.
Ansøgningen er behandlet efter husdyrbruglovens § 16 b, som betyder at dyreholdet fremover reguleres efter en stalds kvadratmeter og ikke antallet af dyr. Udkast til miljøtilladelsen fremgår af denne offentliggørelse. Du kan se udkastet nederst i dette opslag.
Ansøgningen, og supplerende oplysninger, som er indhentet i behandlingen af sagen, danner grundlag for udkastet. I udkastet til miljøtilladelsens afsnit Miljøteknisk redegørelse fremgår Svendborg Kommunes begrundelse for afgørelsen. Tilladelsen vil blive meddelt på en række vilkår, som vil blive kontrolleret ved kommunes miljøtilsyn. Med de fastsatte vilkår har Svendborg Kommune vurderet, at husdyrbruget ikke vil medføre nogen væsentlig påvirkning af miljøet.
Hvad er der søgt om
Der er søgt om at genetablerer en laden på 26 x 54 m med en kiphøjde på 11,5 m, samt at etablere et dybstrøelsesareal i laden. Se nedenstående oversigtskort.
Der er søgt om at få godkendt et samlet produktionsareal på 549 m2, hvoraf 477 m2 bliver i laden og resten i læskuret. Et produktionsareal, er det areal, som dyrene har adgang til. Laden etableres i lignende materialer, som den eksisterende lade.
Svendborg Kommunen har udarbejdet et udkast til afgørelse, som nu sendes i høring for offentligheden, berørte myndigheder og stater samt relevante foreninger og organisationer. Høringsmaterialet består af Svendborg Kommunes udkast til afgørelse, hvor ansøgningsmaterialet fremgår af bilagene til udkastet til afgørelsen.
Hvis du har spørgsmål eller bemærkninger til det fremlagte materiale, skal du sende dem skriftligt til:
· E-mail landbrug@svendborg.dk eller
· Svendborg Kommune, Klima og Miljø, att. Team Landbrug, Svendborgvej 135, 5762 Vester Skerninge.
Spørgsmål eller bemærkninger skal modtages senest den 16. oktober 2026.
Det videre forløb
Svendborg Kommune gennemgår bemærkningerne, hvis der er sendt nogen ind, og træffer herefter afgørelse. Kommunens behandling af høringssvarene vil fremgå af afgørelsen.
Afgørelsen offentliggøres digitalt på Svendborg Kommuners hjemmeside. Herefter følger en periode på 4 uger, hvor der kan klages over afgørelsen til Klagenævnet. Klagevejledning vil fremgå af afgørelsen. Parter i sagen vil blive orienteret direkte, når der træffes afgørelse. Ønskes du yderligere oplysninger om sagen, kan du henvende dig til Svendborg Kommune på telefon 24603370 eller på mail landbrug@svendborg.dk.
Oversigtskort

Se bilag
Behandling af persondata
Svendborg Kommune gør opmærksom på, at når vi arbejder med en sag vil oplysninger, som vi modtager fra dig blive behandlet i vores IT-systemer. Vi kan f.eks. i tilfælde af en anmodning om aktindsigt videregive dine oplysninger. Du kan læse mere om Databeskyttelses-forordningen og -loven på Datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk og på Svendborg Kommunes hjemmeside https://www.svendborg.dk/om-kommunen/databeskyttelse-og-privatlivspolitik/.