Miljøtilladelse til Strammelse Gade 19, 5700 Svendborg
Husdyrbruget er godkendt med et samlet produktionsareal på 1.177 m2 til kvæg, heste, får eller geder. Der bygges ikke nyt, men der kan opføres et udendørs foderbord på østsiden af staldbygningen
Afgørelser
Tåsinge
5. september 2024
8. august 2024

Miljøtilladelse til Strammelse Gade 19
Svendborg Kommune har meddelt tilladelse til husdyrproduktionen på adressen Strammelse Gade 19. Tilladelsen er meddelt efter husdyrbruglovens §16b.
Husdyrbruget er nu tilladt med et samlet produktionsareal på 1.177 m2 til kvæg, heste, får eller geder. Der opføres ikke nye bygninger, men der kan opføres et udendørs foderbord på østsiden af staldbygningen
Tilladelsen med bilag og ansøgning fremgår af denne offentliggørelse – og du kan se dokumenterne nederst i dette opslag, og består af:
- Ansøgningsmaterialet fra it-systemet ”husdyrgodkendelse.dk”
- Svendborg Kommunes miljøtilladelse
Grundlaget for miljøtilladelsen er ansøgningen og supplerende oplysninger indhentet i behandlingen af sagen. I miljøtilladelsens afsnit Miljøteknisk Redegørelse fremgår Svendborg Kommunes begrundelse for afgørelsen. Tilladelsen er meddelt på en række vilkår, som vil blive kontrolleret ved Svendborg Kommunes tilsyn.
Med de fastsatte vilkår har Svendborg Kommune konkluderet, at husdyrbruget anvender den bedste tilgængelige teknik (BAT), og at husdyrbruget ikke vil medføre nogen væsentlig påvirkning af miljøet.
Forud for Svendborg Kommunes afgørelse er der gennemført en høring af parter. Beskrivelsen af offentlighedsproceduren fremgår af miljøtilladelsens afsnit Offentlig høring. De indkomne bemærkninger fra høringen er behandlet i miljøtilladelsen i bilag 4.
Klagevejledning
Ansøger og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagen, samt forskellige myndigheder, foreninger og organisationer kan klage over miljøtilladelsen. Ønsker du at klage over miljøtilladelsen, skal klagen sendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet gennem deres klageportal, som du finder via https://naevneneshus.dk/start-din-klage/miljoe-og-foedevareklagenaevnet/.
Klagefristen er 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er offentliggjort. Klagefristen for denne afgørelse er dermed den 5. september 2024.
Der er fastsat et klagegebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer. Gebyret skal betales ved elektronisk overførsel eller ved girobetaling. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for Svendborg Kommune i klageportalen. Svendborg Kommune videresender sagen til klagenævnets behandling. Klagevejledning fremgår i øvrigt også af miljøtilladelsen.
Behandling af persondata
Vi gør opmærksom på, at i Svendborg Kommune behandler vi oplysninger om dig i vores IT-systemer, når vi arbejder med din sag. Vi kan f.eks. også i tilfælde af en anmodning om aktindsigt videregive dine oplysninger. Du kan læse mere om Databeskyttelsesforordningen og -loven på Datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk og på Svendborg Kommunes hjemmeside https://www.svendborg.dk/om-kommunen/oplysningspligt-efter-databeskyttelsesforordningen.
Ønskes der yderligere oplysninger om sagen kan der rettes henvendelse til Svendborg Kommune på telefon 62233444 eller på mail landbrug@svendborg.dk.
