start på hovedindhold

Høring af revideret udgave af regulativ for husholdningsaffald

Høringsfrist: 20. september 2026

Industri
Type

Høring

Område

Svendborg

Høringsfrist
Offentliggjort
Type

Høring

Område

Svendborg

Høringsfrist

20. september 2026

Offentliggjort

20. august 2026

Høring om affaldsregulativ

Kommunalbestyrelsen i Svendborg Kommune har den 24. juni 2026 godkendt, at forslag til ændring af Regulativ for husholdningsaffald sendes i 4 ugers offentlig høring.  

Ændringen vil betyde, at bundtet stort pap fremover ikke længere vil blive indsamlet af genbrugsbilen. I stedet vil stort pap fortsat kunne afleveres på genbrugsstationen eller lægges i den almindelige pap- og papirbeholder. Forslaget vedrører ikke kommunens lovpligtige husstandsindsamling af pap, varetaget af Vand og Affald.

Det reviderede regulativ og de foreslåede ændringer kan ses i høringsmaterialet, som kan ses nederst i opslaget.

 

Hvorfor foreslås ordningen ændret?
Siden indførelsen af pap- og papirbeholdere til husstandsindsamling i 2020 er mængden af pap indsamlet via genbrugsbilen faldet markant. I 2025 udgjorde pap indsamlet med genbrugsbilen 0,5 procent af de i alt 2000 ton pap sendt til genanvendelse.

Samtidig kan pap, der står ude ved vejen i længere tid, blive vådt. Vådt pap kan ikke genanvendes og må derfor i stedet sendes til forbrænding. En undersøgelse af Vand og Affald fra januar 2024 viste, at 68 procent af det pap, der blev indsamlet med genbrugsbilen, måtte kasseres og sendes til forbrænding.

På den baggrund vurderes det, at ordningen med indsamling af stort pap med genbrugsbilen ikke længere er den bedste løsning for udnyttelsen af pap som genanvendeligt materiale.

 

Hvad betyder ændringen for dig?
Hvis forslaget vedtages, vil der fortsat være flere muligheder for at komme af med pap:

  • Stort pap kan skæres eller rives i mindre stykker og lægges i pap- og papirbeholderen.
  • Hvis du ekstraordinært har en større mængde pap, kan du bestille en ekstra sæk, som kan blive taget med ved tømning af beholderen.
  • Hvis du har et behov for mere kapacitet, kan du få mulighed for at få en større pap- og papirbeholder.
  •  Stort pap kan fortsat afleveres på kommunens genbrugsstationer.

Sådan afgiver du et høringssvar

Hvis du har spørgsmål eller bemærkninger til det fremlagte materiale, skal du sende dem skriftligt til mailen industri@svendborg.dk

Spørgsmål eller bemærkninger skal modtages senest 20. september 2026.

Det videre forløb

Regulativet sendes i høring jf. bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v.
I forbindelse med vedtagelse af et affaldsregulativ skal kommunen give offentligheden mulighed for at udtale sig. 

Efter endt offentlig høring og eventuelle ændringer på baggrund af høringen skal regulativet endelig godkendes i Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.