start på hovedindhold

Miljøtilladelse til husdyrbrug - Torpevej 12, 5900 Rudkøbing

Miljøtilladelse til at etablere en ny kornsilo med tørringsanlæg. Dyreholdet ændres ikke.

Landbrug
Type

Afgørelser

Område

Langeland

Klagefrist
Offentliggjort
Type

Afgørelser

Område

Langeland

Klagefrist

25. august 2026

Offentliggjort

28. juli 2026

Afgørelse efter § 16 b til etablering af kornsilo med tørringsanlæg

Svendborg Kommune har meddelt miljøtilladelse til husdyrproduktionen på adressen Torpevej 12, 5900 Rudkøbing. Tilladelsen er meddelt efter husdyrbruglovens § 16 b.

I henhold til det forpligtende samarbejde med Langeland Kommune er det Svendborg Kommune, der tillader og fører tilsyn med husdyrbruget.

Husdyrbruget er fortsat tilladt med et samlet produktionsareal på 700 m2, men der kan opføres en kornsilo med tilhørende korntørringsanlæg. Kornsiloen er på 18 m i diameter og 14 m i højden. Placeringen af siloen fremgår af oversigtskortet herunder. Der sker ingen ændringer i dyreholdet, der fortsat er ammekvæg. Dyrene er udegående i sommerhalvåret og opstaldet på dybstrøelse i vinterhalvåret.

Miljøtilladelsen med bilag og ansøgning indarbejdet, fremgår af denne offentliggørelse – og du kan se dokumentet nederst i dette opslag.  

Grundlaget for miljøtilladelsen er ansøgningen og supplerende oplysninger indhentet i behandlingen af sagen. I miljøtilladelsens afsnit Miljøteknisk redegørelse fremgår Svendborg Kommunes begrundelse for afgørelsen. Tilladelsen er meddelt på en række vilkår, som vil blive kontrolleret ved kommunes miljøtilsyn. Med de fastsatte vilkår har Svendborg Kommune vurderet, at husdyrbruget ikke vil medføre nogen væsentlig påvirkning af miljøet.

Forud for Svendborg Kommunes afgørelse er der gennemført en høring af parter. Beskrivelsen af offentlighedsproceduren fremgår af miljøtilladelsens afsnit "Offentlig høring". Der er ikke indkommet bemærkninger i høringsperioden. 

Oversigtskort

Oversigtskort over husdyrbrugsejendommen på Torpevej 12, 5900 Rudkøbing
Oversigtskort

Sådan klager du

Klagevejledning

Ansøger og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagen, samt forskellige myndigheder, foreninger og organisationer kan klage over miljøtilladelsen. Ønsker du at klage over miljøtilladelsen, skal klagen sendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet gennem deres klageportal, som du finder via https://naevneneshus.dk/start-din-klage/miljoe-og-foedevareklagenaevnet/.

Klagefristen er 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er offentliggjort. Klagefristen for denne afgørelse er dermed den 25. august 2026.

Der er fastsat et klagegebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer. Gebyret skal betales ved elektronisk overførsel eller ved girobetaling. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for Svendborg Kommune i klageportalen, og når klagegebyret er betalt. Svendborg Kommune videresender sagen til klagenævnets behandling. Klagevejledning fremgår i øvrigt også af miljøtilladelsen.

Behandling af persondata

Vi gør opmærksom på, at i Svendborg Kommune behandler vi oplysninger om dig i vores IT-systemer, når vi arbejder med din sag. Vi kan f.eks. også i tilfælde af en anmodning om aktindsigt videregive dine oplysninger. Du kan læse mere om Databeskyttelsesforordningen og -loven på Datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk og på Svendborg Kommunes hjemmeside https://www.svendborg.dk/om-kommunen/databeskyttelse-og-privatlivspolitik/.

Ønskes der yderligere oplysninger om sagen kan der rettes henvendelse til Svendborg Kommune på telefon 62233444 eller på mail landbrug@svendborg.dk.

Der er endnu ingen svar på denne afgørelse.