Miljøtilladelse til Hovedvejen 9, 5771 Stenstrup
Miljøtilladelse til at holde smågrise i hele stalden. Der bygges ikke nyt, men der tages nye 204 m2 eksisterende stald i brug.
Afgørelser
Stenstrup
10. august 2026
14. juli 2026
Afgørelse efter § 16 b til udvide i eksisterende stald
Svendborg Kommune har meddelt miljøtilladelse til husdyrproduktionen på adressen Hovedvejen 9, 5771 Stenstrup. Tilladelsen er meddelt efter husdyrbruglovens § 16 b.
Der er givet tilladelse til at tage et eksisterende staldafsnit ud af drift, og at tage 3 andre eksisterende staldbygninger i brug. Der er i den eksisterende drift 1.166 m2, hvilket betyder, at der er udvidet med 204 m2. Det resulterer i et samlet tilladt produktionsareal på 1.370 m2. Produktionsarealet er det gulvareal, hvorpå der holdes dyr.
Der er givet lov til at ændre dyretypen i staldene så der fremover må holdes smågrise. Der opføres ikke nye bygninger eller nye anlæg til husdyrgødning. Miljøtilladelsen med bilag fremgår af denne offentliggørelse. Du kan se dokumentet nederst i dette opslag.
Grundlaget for miljøtilladelsen er ansøgningen og supplerende oplysninger indhentet i behandlingen af sagen. I miljøtilladelsens afsnit Miljøteknisk redegørelse fremgår Svendborg Kommunes begrundelse for afgørelsen. Tilladelsen er meddelt på en række vilkår, som vil blive kontrolleret ved kommunes miljøtilsyn. Med de fastsatte vilkår har Svendborg Kommune vurderet, at husdyrbruget ikke vil medføre nogen væsentlig påvirkning af miljøet, samt at husdyrbruget anvender den bedste tilgængelige teknik (BAT).
Forud for Svendborg Kommunes afgørelse er der gennemført en høring af parter. Beskrivelsen af offentlighedsproceduren fremgår af miljøtilladelsens afsnit Offentlig høring. De er ikke indkomne bemærkninger i forbindelse med høringen.
Oversigtskort

Se bilag
Sådan klager du
Klagevejledning
Ansøger og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagen, samt forskellige myndigheder, foreninger og organisationer kan klage over miljøtilladelsen. Ønsker du at klage over miljøtilladelsen, skal klagen sendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet gennem deres klageportal, som du finder via https://naevneneshus.dk/start-din-klage/miljoe-og-foedevareklagenaevnet/.
Klagefristen er 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er offentliggjort. Klagefristen for denne afgørelse er dermed den 10. august 2026.
Der er fastsat et klagegebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer. Gebyret skal betales ved elektronisk overførsel eller ved girobetaling. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for Svendborg Kommune i klageportalen, og når klagegebyret er betalt. Svendborg Kommune videresender sagen til klagenævnets behandling. Klagevejledning fremgår i øvrigt også af miljøtilladelsen.
Behandling af persondata
Vi gør opmærksom på, at i Svendborg Kommune behandler vi oplysninger om dig i vores IT-systemer, når vi arbejder med din sag. Vi kan f.eks. også i tilfælde af en anmodning om aktindsigt videregive dine oplysninger. Du kan læse mere om Databeskyttelsesforordningen og -loven på Datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk og på Svendborg Kommunes hjemmeside https://www.svendborg.dk/om-kommunen/databeskyttelse-og-privatlivspolitik/.
Ønskes der yderligere oplysninger om sagen kan der rettes henvendelse til Svendborg Kommune på telefon 24603370 eller på mail landbrug@svendborg.dk.
Der er endnu ingen svar på denne afgørelse.