Miljøgodkendelse til Møllevænget 13, 5932 Humble
Godkendelse til at etablere en ny gyllebeholder samt udvide staldanlægget med 390 kvm produktionsareal.
Afgørelser
Langeland
23. september 2026
26. august 2026
Miljøgodkendelsen omhandler:
Svendborg Kommune har miljøgodkendt husdyrproduktionen på adressen Møllevænget 13, 5932 Humble.
I henhold til det forpligtende samarbejde med Langeland Kommune er det Svendborg Kommune, der godkender og fører tilsyn med det konkrete husdyrbrug.
Husdyrbruget er nu godkendt med et samlet produktionsareal på 4.104 m2, og der kan etableres følgende:
- En ny gyllebeholder på 4.860 m3 med et overfladeareal på 1.020 m2. Beholderen placeres vest for det eksisterende staldanlæg.
- Forlængelse af eksisterende grisestald til søer med 125 m2, hvoraf 100 m2 er produktionsareal
- Forlængelse af eksisterende grisestald til søer med 294 m2, hvoraf 254 m2 er produktionsareal
- Udvide produktionsarealet i eksisterende stald til diegivende søer med 39 m2
Miljøgodkendelsen med bilag, ansøgning samt miljøkonsekvensrapport fremgår af denne offentliggørelse – og du kan se dokumenterne nederst i dette opslag.
Grundlaget for miljøgodkendelsen er ansøgningen, ansøgers miljøkonsekvensrapport, og supplerende oplysninger indhentet i forbindelse med sagsbehandlingen.
Svendborg Kommune har begrundet afgørelsen i miljøgodkendelsens afsnit Miljøteknisk redegørelse. Med udgangspunkt i Svendborg Kommunes samlede vurdering er miljøgodkendelsen meddelt på en række vilkår, som vil blive kontrolleret ved kommunens tilsyn. Med de fastsatte vilkår har Svendborg Kommune konkluderet, at husdyrbruget anvender den bedste tilgængelige teknik (BAT), og at husdyrbruget ikke vil medføre nogen væsentlig påvirkning af miljøet.
Forud for afgørelsen er der gennemført to offentlige høringer. Beskrivelsen af offentlighedsproceduren fremgår af miljøgodkendelsens afsnit Offentlig høring. De indkomne bemærkninger fra de offentlige høringer er behandlet i miljøgodkendelsen.
Oversigtskort

Sådan klager du
Klagevejledning
Ansøger og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagen, samt forskellige myndigheder, foreninger og organisationer kan klage over miljøgodkendelsen.
Ønsker du at klage over miljøgodkendelsen, skal klagen sendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet gennem deres klageportal, som du finder via https://naevneneshus.dk/start-din-klage/miljoe-og-foedevareklagenaevnet/.
Klagefristen er 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er offentliggjort. Klagefristen for denne afgørelse er dermed den 23. september 2026.
Der er fastsat et klagegebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer. Gebyret skal betales ved elektronisk overførsel eller ved girobetaling. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for Svendborg Kommune i klageportalen, og når klagegebyret er betalt. Svendborg Kommune sender sagen videre til klagenævnets behandling.
Klagevejledning fremgår i øvrigt også af miljøgodkendelsen.
Behandling af persondata
Vi gør opmærksom på, at i Svendborg Kommune behandler vi oplysninger om dig i vores IT-systemer, når vi arbejder med din sag. Vi kan f.eks. også i tilfælde af en anmodning om aktindsigt videregive dine oplysninger. Du kan læse mere om Databeskyttelsesforordningen og -loven på Datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk og på Svendborg Kommunes hjemmeside https://www.svendborg.dk/om-kommunen/databeskyttelse-og-privatlivspolitik/.
Ønskes der yderligere oplysninger om sagen kan der rettes henvendelse til Svendborg Kommune på telefon 24603370 eller på mail landbrug@svendborg.dk.