Svendborg havn i solnedgang

Få refunderet din udgift for sygedagpenge

Her kan du se, hvordan du som selvstændig eller arbejdsgiver kan få refunderet udgiften til sygedagpenge

Sådan får du refundering

Med følgende aftale kan du som selvstændig eller arbejdsgiver få refunderet udgiften til sygedagpenge allerede fra første sygedag, hvis en medarbejder har forøget fraværsrisiko på grund af en kronisk eller langvarig lidelse.

Målgruppen for denne ordning er: 

  • Personer med en langvarig eller kronisk lidelse/sygdom 
  • Personer med risiko for forøget sygefravær fra arbejdet grundet lidelsen/sygdommen
  • Personer, hvis lidelse/sygdom medfører fravær på mindst 10 dage om året
  • Personer med et min. fravær på 4 timer om ugen 

Der kan laves tilsvarende aftale, hvis der er behov for indlæggelse, behandling eller genoptræning på grund af lidelsen/sygdommen.  

Aftalen kan bevilliges i op til to år ad gangen, og du skal ansøge gennem en af nedenstående blanketter - DP211 og DP213. Blanketten skal udfyldes af både medarbejder og arbejdsgiver og sendes til Jobcenter Svendborg. 

Du er altid velkommen til at kontakte os for rådgivning og vejledning.

Få en snak med vores virksomhedskonsulenter