
Tegneworkshop med kunstner Oliver Streich
Slip fantasien løs og skab farverige kunstværker på Svendborg Bibliotek.
Fantasier og fablerier
Kom med til inspirerende og kreative dage, hvor du kan tegne, male og udfolde din fantasi sammen med illustratoren Oliver.
Oliver har illustreret en lang række bøger, driver galleri i Faaborg, underviser på Faaborg Børne-billedskole, uArt i Ungdomsskolen og Designskolen Kolding. Han er desuden kurator for årets børnekunstudstilling med temaet Fablerier og fantasier.
I løbet af dagen skal vi skabe sjove, finurlige og fantasifulde tegninger og malerier, og Oliver deler ud af sine bedste tips og teknikker undervejs.
Biblioteket sørger for alle materialer. Husk blot madpakke og drikkedunk.
Tidspunkt
- Mandag den 12. oktober kl. 10.00-14.00
- Tirsdag den 13. oktober kl. 10.00-14.00
Praktisk information
Aldersgruppe:
8-15 år. Børn under 10 år skal følges af en voksen
Tilmelding:
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. Kun børn skal have billet.
Billetter kan bestilles på svendborgbibliotek.dk