
Halloween i Svendborg
Kom og få græskarret klar til Halloween, mød mystiske skikkelser i byens gader og slut dagen af i biografens mørke, når varmer vi op til årets mest (u)hyggelige aften
Græskar, gys og gode oplevelser
Halloween nærmer sig – og lørdag den 24. oktober varmer vi op til årets mest (u)hyggelige aften med en dag fyldt med Halloween-oplevelser i Svendborg.
Gratis Græskarudskæring
Fra kl. 10–14 forvandles Centertorvet i Svendborg Bycenter til et stort Halloween-værksted, hvor børn og familier kan komme og skære deres helt eget Halloween-græskar.
Vi sørger for græskar og det, I skal bruge – I skal bare medbringe fantasien og beslutte, om jeres græskar skal være sjovt, skørt, sødt eller rigtig uhyggeligt.
Det er 𝗵𝗲𝗹𝘁 𝗴𝗿𝗮𝘁𝗶𝘀 at være med, og når græskarret er færdigt, må I selvfølgelig tage det med hjem. Så er Halloween-pynten allerede klar til den 31. oktober.
Der er ingen tilmelding – I kan bare kigge forbi mellem kl. 10 og 14.
Tør du komme tæt på skovens herskere?
Mellem kl. 11 og 13 slipper vi den lokale rollespilsklub Skovens Herskere løs i Svendborg.
De bevæger sig rundt i byens gader og Svendborg Bycenter – og de har slik med til de modige, der tør komme tæt nok på.
Slut dagen af i biografen
Kl. 15 kan Halloween-dagen fortsætte i mørket hos Scala, hvor Svendborg Skolebio viser Dragens Vogter.
Filmbilletten koster 65 kr. og inkluderer en lille menu med popcorn og sodavand. Filmen frarådes børn under 7 år.
Praktisk information
Aldersgruppe:
For alle aldre
Tilmelding:
Græskarudskæring og mødet med Skovens Herskere er gratis og kræver ingen tilmelding. Filmvisningen arrangeres af Svendborg Skolebio og kræver billet.
Køb din filmbillet her: https://event.it/svendborg-skolebio/n7xja2