
Kom til infomøde om Puljen til frivilligt socialt arbejde
Ansøgningsfristen for at søge midler gennem Puljen for frivilligt socialt arbejde udløber til september. På infomødet får du mere at vide om hvem, der kan søge midler og hvordan du søger
Bliv klogere på Puljen til frivilligt socialt arbejde
Overvejer du at søge Puljen til frivilligt socialt arbejde? Så kom til infomøde og få hjælp til at komme godt i gang med din ansøgning.
På mødet fortæller vi om, hvem der kan søge puljen, hvad du kan søge støtte til, og hvordan ansøgningsprocessen foregår. Du får også mulighed for at stille spørgsmål.
Få praktisk hjælp til ansøgningen
Efter mødet kl. 18:00 er der afsat tid til at vi kan hjælpe med ansøgningen til puljen. Husk at medbringe de dokumenter, du skal bruge til din ansøgning. Du kan se, hvilke dokumenter du skal have klar, på siden Vejledning til ansøgning nederst på siden her.
Husk at tilmelde dig
Hvis du gerne vil deltage i infomødet, skal du sende din tilmelding til Bodil Kristensen på mail senest den 31. august.


