start på hovedindhold

Informationsarrangement for seniorer

Få inspiration til fællesskaber, aktiviteter og muligheder i hverdagen. Kom med til informationsarrangement for seniorer den 10. november.

Der er masser at kaste sig over som senior i Svendborg. Men kender du alle mulighederne?

Tirsdag den 10. november inviterer Svendborg Kommune til informationsarrangement i Svendborg Arena. Her kan du høre oplæg, gå på opdagelse blandt en lang række tilbud og møde menneskene bag.

Du kan høre om alt fra fællesskaber, fritidsaktiviteter og kulturtilbud til kost, bevægelse, demens, digitale muligheder og hjælp i hverdagen.

Vi får også besøg af Christian Grau, der holder oplægget Gråt hår og smilerynker - et portræt af generationerne.

Du bestemmer selv, hvad du vil høre mere om, og hvilke stande du vil besøge undervejs.

Dørene åbner klokken 9.00.

Hvem kan deltage?

Arrangementet er for dig, der er fyldt 70, 75 eller 80 år i perioden 1. juli 2025 til 30. juni 2026.

Du er velkommen til at tage din partner eller en god ven med.

Du har også modtaget en invitation til arrangementet i Digital Post.

Tilmelding

Det er gratis at deltage, men der er et begrænset antal pladser. Pladserne fordeles efter først til mølle-princippet.

Du kan tilmelde dig på to måder:

  • Send en mail til hjemmepleje.oest@svendborg.dk og oplys navn på den eller de personer, du ønsker at tilmelde.
  • Ring til Hjemmepleje Østs områdekontor på telefonnummer 24 88 68 81 på hverdagen klokken 8.30–13.00

Praktisk information

Der er plastikstole til arrangementet. Medbring gerne en pude, hvis du har behov for at sidde blødere.

Hvis du er forhindret i at deltage, kan du blive inviteret til næste års arrangement eller få besøg af en sygeplejerske i dit eget hjem, som kan fortælle om tilbud og muligheder.

Program

Klokken 9.00 - Dørene åbner
Klokken 9.30 - Velkomst og oplæg
  • Velkomst ved Kirsten Vie Madsen, ældrechef i Svendborg Kommune
  • Kostråd til ældre af projektleder Mejse Holstein
  • Aktivitet og bevægelse af fysioterapeut Sofie Jessen Madsen
  • Fritids- og kulturtilbud af idræts- og fritidskonsulent Birthe Bergmann
  • De digitale muligheder af digitaliseringskonsulent Louise Fejerskov
Klokken 10.30 – 11.30 - Besøg standene

Der er pause med kaffe og kage og mulighed for at gå rundt mellem standene og få en snak med:

  • Frivillige foreninger
  • Repræsentanter fra Svendborg Kommune, visitator til hjemmehjælp, hjælpemiddelterapeut, farmakonomer, velfærdsteknolog, borgerservice, aktivitetscentre, Kommunikationscenter Sydfyn m.fl.
  • Repræsentanter fra forskellige kultur- og fritidstilbud
  • Oplægsholderne
  • Svendborg Kommunes madleverandører, Det Gode Madhus og Det Danske Madhus
Klokken 11.30 - Oplæg
  • Lev med demens af demenskonsulent Julie Stina Lindgren
  • Ældreområdets tilbud af ældrechef Kirsten Vie Madsen
  • Gråt hår og smilerynker – et portræt af generationerne af Christian Grau
Klokken 12.30 - Afrunding og sidste mulighed for at besøge standene

Tak for i dag ved Kirsten Vie Madsen, ældrechef i Svendborg Kommune.

Herefter er der mulighed for at besøge standene frem til klokken 13.30, hvor arrangementet slutter.