Teknik- og Miljøudvalget

Vand og Affald har for deres selskab Svendborg Spildevand A/S fremsendt deres takstblad for 2025, et af bestyrelsen godkendt budget for 2025 og et følgebrev, der beskriver budgettet. Administrationen har vurderet, at taksterne og budgettet er i overensstemmelse med den gældende lovgivning. Taksterne i takstbladet for 2025 skal godkendes.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At Vand og Affalds budget relateret til Svendborg Spildevand A/S for 2025 og følgebrev tages til efterretning.
• At taksterne relateret til Svendborg Spildevand A/S for tilslutnings- og driftsbidrag godkendes.
• At budgetlagt byggekredit/lånoptagelse på 32 mio. kr. godkendes, og at der stilles garanti herfor.

Hvert år fremsender Vand og Affald deres takstblad til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen. 
 

Administrationen har modtaget Vand og Affalds takstblad for 2025, der indeholder taksterne for tilslutnings- og driftsbidrag for deres selskab Svendborg Spildevand A/S, se bilag 1 (Bilag 1. Vand og Affald - Takstblad 2025).  
 

Administrationen har desuden modtaget et budget for 2025, der er blevet godkendt af Vand og Affalds bestyrelse, se bilag 2 (Bilag 2. Vand og Affald – Budget 2025). 
 

Endelig har administrationen modtaget følgebrevet fra Vand og Affald, se bilag 3 (Bilag 3. Vand og Affald – Følgebrev 2025). 
 

Det er administrationens opgave at sikre, at taksterne og budgettet er i overensstemmelse med den gældende lovgivning. Administrationen har gennemgået budgettet og taksterne for 2025 og vurderet, at de er i overensstemmelse med den gældende lovgivning. 

Takster for allerede tilsluttede husstande 

Det faste bidrag stiger i 2025 med 15 kr. til 490 kr. inkl. moms. 

Det variable bidrag stiger med 2 kr. til 47 kr. inkl. moms pr m3.  

Dette medfører en stigning på 275 kr. for en tilsluttet husstand med et forbrug på 130 m3 i forhold til 2024. 

Tilslutningsbidrag for nye tilslutninger 

Takst for tilslutning er reguleret efter bestemmelse i betalingsvedtægt med indeks for jordarbejder. Takst for tilslutning af regn- og spildevand stiger fra 78.395 kr. til 81.120 kr. inkl. moms. Det betyder, at tilslutningsbidraget for nye tilslutninger, stiger med 2.725 kr. i 2025.

Vejbidrag for 2025 

Kommunalt vejbidrag er indregnet med 1.646.000 kr., hvilket er en stigning på 48.000 kr. i forhold til 2024. Stigningen bunder i inflation. Det statslige vejbidrag fastholdes på 358.000 kr. 

Administrationen forventer, at der fra Energistyrelsen inden for en årrække kommer en ny beregningsmodel for betaling af vejbidrag. Dette kan komme til at ændre på udgiften for det kommunale og det statslige vejbidrag til Svendborg Spildevand A/S. 
 

Særbidrag 

Indtægten fra særbidrag er indregnet efter reel opgørelse for de berørte virksomheder.? 

Legalitetskontrol 

Administrationen er ansvarlig for at fortage en legalitetskontrol, der skal sikre,

• at indtægtsrammen for budgetåret er overholdt,  
• at "Hvile i sig selv" princippet er overholdt samt 
• at lovgivning og de øvrige forvaltningsretlige principper er overholdt.

Forsyningssekretariatet har udmeldt en indtægtsramme for 2025 for Svendborg Spildevand A/S på 115.973.138 kr. 
 

Af budgettet fremgår det, at Svendborg Spildevand A/S’ omsætning i 2025 er sat til 105.452.000 kr. Administrationen vurderer derfor, at indtægtsrammen er overholdt. 
 

Administrationen vurderer, at det bærende princip om "hvile i sig selv" er overholdt - dvs. at der over en årrække er balance i forsyningsselskabets regnskab. 
 

Administrationen vurderer, at takstbladet overholder strukturen i den nye betalingsvedtægt og de overordnede rammer i Spildevandsplanen omkring fremtidige investeringer. 

Lånoptagelse:

Svendborg Spildevand A/S anmoder, jf. forretningsordens afsnit 13.1 om, at Kommunalbestyrelsen - i egenskab af ejer - godkender byggekredit/lånoptagelse i 2025 i Svendborg Spildevand A/S på 32 mio. kr. 
 

Låneoptaget skal sikre, at Vand og Affald kan investere så, de store værdier bevares og udbygges i takt med samfundets udvikling. 
 

Investeringerne er ligeledes med til at sikre et serviceniveau og håndtering af klimatilpasninger mv. 
 

Ligeledes er investeringerne medvirkende til nedbringelse af de fremtidige drifts- og vedligeholdelsesudgifter. 

For det indregnede byggekredit/lån i budgettet for 2025 på 32 mio. kr. anmodes Svendborg Kommune om, at stille garanti over for Kommune Kredit. 
? 

Selskabet betaler herfor årligt garantiprovision til kommunen på for tiden 0,75 % af restgælden pr. 31.12. 

Ingen

Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber LBK nr. 1775 af 02/09/2021.

Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber BEK nr. 2291 af 30/12/2020.

Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold LBK nr. 1693 af 16/08/2021.

Bekendtgørelse om fastsættelse af den variable del af vandafledningsbidraget m.v. BEK nr. 1327 af 10/12/2014.

Lov om afgift af spildevand LBK nr. 765 07/06/2023.

Bekendtgørelse om særbidrag for særligt forurenet spildevand BEK nr. 1375 af 30/11/2015.

Kommunalbestyrelsen

Vand og Affald har for deres selskab Svendborg Vand A/S fremsendt deres takstblad for 2025, et af bestyrelsen godkendt budget for 2025, og et følgebrev, der beskriver budgettet. Administrationen har vurderet, at taksterne og budgettet er i overensstemmelse med den gældende lovgivning. Taksterne i takstbladet for 2025 skal godkendes.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At taksterne i takstbladet 2025 relateret til Svendborg Vand A/S godkendes.
• At Vand og Affalds budget relateret til Svendborg Vand A/S for 2025 og følgebrev tages til efterretning.
• At budgetlagt lånoptagelse på 75 mio. kr. godkendes, og at der stilles garanti herfor.

Administrationen har modtaget takstbladet for 2025, der indeholder taksterne for tilslutnings- og driftsbidrag, jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Vand og Affald - Takstblad 2025).
 

Administrationen har desuden modtaget et budget for 2025, der er blevet godkendt af Vand og Affalds bestyrelse, jævnfør bilag 2 (Bilag 2. Vand og Affald – Budget 2025).

Endelig har administrationen modtaget følgebrevet fra Vand og Affald, jævnfør bilag 3 (Bilag 3. Vand og Affald – Følgebrev 2025).
 

Det er administrationens opgave at sikre, at taksterne og budgettet er i overensstemmelse med den gældende lovgivning. Administrationen har gennemgået budgettet og taksterne for 2025 og vurderet, at de er i overensstemmelse med den gældende lovgivning.

Takster:

Tilslutningsbidraget stiger fra 2024 til 2025 med 3,6 %, hvilket reguleres efter indeks for jordarbejder. Det faste driftsbidrag stiger fra 2024 til 2025 med 32 kr., og kubikmeterprisen stiger fra 2024 til 2025 med 1,20 kr.

Tilslutningsbidrag:

Hovedanlægsbidraget stiger fra 11.536 kr. i 2024 til 11.952 kr. i 2025.

Forsyningsledningsbidraget stiger fra 9.864 kr. i 2024 til 10.220 kr. i 2025.

Stikledningsbidraget for 32/40/50 mm ledninger stiger fra 11.532 kr. i 2024 til 11.948 kr. i 2025.

Det samlede tilslutningsbidrag stiger dermed fra 32.932 kr. i 2024 til 34.120 kr. i 2025.

Der er ikke forskel på tilslutningsbidragene mellem land og by.

Driftsbidrag:

Den årlige afgift pr. husstand stiger fra 808 kr. i 2024 til 840 kr. i 2025.

Vandprisen stiger fra 8,80 kr./m3 i 2023 til 10 kr./m3 i 2024.
 

Det samlede driftsbidrag pr. 130 m3 stiger dermed fra 1.952 kr. i 2023 til 2.104 kr. i 2025.

Statsafgiften på ledningsført vand er i 2025 på 6,37 kr./m3.

* Alle nævnte takster er eksklusive moms.

Økonomiske rammer:

Vandsektortilsynet har den 11. september 2024 fremsendt Svendborg Vands økonomiske ramme for 2025 og 2026. Den samlede indtægtsramme for 2025 må udgøre 33,6 mio. kr., (ekskl. statsafgift) hvilket Svendborg Vand A/S overholder, jf. budgettet for 2025, idet indtægtsrammen er beregnet til 32,5 mio. kr. Indtægtsrammen for den samlede reguleringsperiode (2025-2028) forventes overholdt.

Hvile-i-sig-selv-princippet:

Administrationen vurderer, at Vandforsyningslovens bestemmelser er overholdt ved takstbladets godkendelse, og at selskabet samtidig tilgodeser det økonomiske ”hvile-i-sig-selv-princip”, dvs. at der over en årrække er balance i forsyningsselskabets regnskab.
 

Investeringer:

Den største investering i 2025 er afsat til etablering af det nye Skovmølleværk. Der er budgetteret med 47 mio. kr. til arbejdet. Derudover investeres 11,7 mio. kr. i at sikre beskyttelse af grundvandet og nye boringer i oplandet til Skovmølleværket samt 6 mio. kr. i eksisterende ledningsnet og 12,6 mio. kr. i nyt ledningsnet, herunder fjernaflæste målere. Investeringerne er ligeledes med til at sikre et service- og sikkerhedsniveau for vandkvalitet og forsyning mv., og er medvirkende til nedbringelse af de fremtidige drifts- og vedligeholdelsesudgifter.

Garanti for lån:

Svendborg Vand A/S anmoder, jf. forretningsordens afsnit 13.1 om, at Kommunalbestyrelsen – i sin egenskab af ejer - godkender lånoptagelse i 2025 i Svendborg Vand A/S på 75 mio. kr.

For det indregnede lån i budgettet for 2025 på 75 mio. kr. anmodes Svendborg Kommune om, at stille garanti over for Kommune Kredit.
 

Selskabet betaler herfor årligt garantiprovision til kommunen på for tiden 0,75 % af restgælden pr. 31.12.

Ingen

Lov nr. 223 af 31. maj 1968 om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse 69 af 23. januar 2024 med seneste ændringer.

Lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse 602 af 10. maj 2022 med seneste ændring.

Kommunalbestyrelsen

Vand og Affald har for deres selskab Svendborg Affald A/S fremsendt deres takstblad for 2025, et af bestyrelsen godkendt budget for 2025 og et følgebrev, der beskriver budgettet. Administrationen har vurderet, at taksterne og budgettet er i overensstemmelse med den gældende lovgivning. Taksterne i takstbladet for 2025 skal godkendes.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales, 

• At taksterne i takstbladet relateret til affaldsområdet 2025 godkendes. 
• At Vand og Affalds budget relateret til Svendborg Affald A/S for 2025 og følgebrev tages til efterretning.

Hvert år fremsender Vand og Affald deres takstblade til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen. 
 

Administrationen har modtaget Vand og Affalds takstblade for 2025 for deres selskab Svendborg Affald A/S. Takstbladene indeholder taksterne for Boligbidrag og Restaffaldsgebyr, jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Vand og Affald – Takstblad 2025). Administrationen har desuden modtaget et budget for 2025, der er godkendt af Vand og Affalds bestyrelse, jævnfør bilag 2 (Bilag 2. Vand og Affald – Budget 2025). Endelig har administrationen modtaget følgebrevet fra Vand og Affald, jævnfør bilag 3 (Bilag 3. Vand og Affald – Følgebrev 2025). 

Det er administrationens opgave at sikre, at taksterne og budgettet er i overensstemmelse med den gældende lovgivning. Administrationen har gennemgået budgettet og taksterne for 2025 og vurderet, at de er i overensstemmelse med den gældende lovgivning. 

Takstforhøjelse for forbrænding

Taksten for tømning af forbrændingsegnet restaffald stiger forholdsvist meget fra 2024 til 2025. Årsagen er, at der er afgifter som slår igennem i 2025, fx at:

CO2 afgiften for udledt CO2 fra kraftvarmeværket stiger fra 195,70 kr./ton til 766,60 kr./ton.
Der indføres en CO2e afgift, som repræsenterer alle andre udledte drivhusgasser end CO2 på 85,2 kr./ton.

Der er forventes fremadrettet en større CO2 udledning for samme mængde affald, bl.a. fordi der udsorteres madaffald.

Dette betyder i praksis, at afgiften pr. ton indkørt affald stiger med 210 kr./ton, hvilket er en stigning på 60,9% i forhold til 2024.

Affaldstaksterne for 2025 

Alle takster for både husholdning og erhverv er inkl. moms. 

Husholdninger 

Affaldstaksterne for en almindelig husholdning med 2-rums 240 liter spande har en lille stigning fra 2024 til 2025.

Stigningen pga. afgifter på forbrænding er mindre for husholdningsaffald, fordi tømning af beholderen for restaffald inkluderer bortskaffelse af madaffald, som er blevet en handelsvare, og derfor i 2025 giver en indtjening.

Taksterne for Boligbidrag og Restaffald ses i tabellen nedenfor:  

Boligbidraget dækker de samlede udgifter til:

• afhentning af pap/papir og glas/metal ved husstanden,
• brug af genbrugsstationer og ordning for farligt affald,
• genbrugsbilen og haveaffaldsbilen.

Restaffaldsgebyret dækker forbrænding af restaffald og afsætning af madaffald.

Taksterne for afhentning af affaldsspandene på grunden fra 0-25 m stiger i 2025 med 6% fra 165 kr. til 175 kr. 
 

Erhverv og kommunale institutioner 

Erhvervsbiler med erhvervsaffald bliver faktureret pr. besøg på genbrugsstationer. Taksten for 2025 er uændret i forhold til 2024 på 165 kr. pr. indkørsel på genbrugsstationerne. 

Stigningen pga. afgifter på forbrænding ses specielt på taksterne for ”Erhverv og kommunale institutioner”, fordi de udsorterer madaffald i separate beholdere til genanvendelse. Taksten afspejler derfor en kostægte pris for afhentning og forbrænding af restaffald, dvs. at prisen ikke må være højere end udgifterne til afhentning og forbrænding.

Prisen for tømning af ét-rums restaffald beholder på 240 l stiger fra 1.160 kr. i 2024 til 1.440 kr. i 2025, dvs. 24,1 %.

Legalitetskontrol 

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med behandling af takstbladet sikre, at gældende affaldsbekendtgørelse overholdes. De to vigtigste punkter i denne sammenhæng er:  
 

• at udregning af takster er sket med baggrund i budgettet, og 
• at der ikke forekommer krydssubsidiering, dvs. at alle ordninger hviler i sig selv, og at borgerne ikke betaler for erhvervets affald og vice versa.  

 
Administrationen har gennemgået budgetmaterialet og takstbladet og vurderer, at alle affaldsordningerne lever op til disse krav. 

Ingen

Ingen

Miljøbeskyttelsesloven

Affaldsbekendtgørelsen

Kommunalbestyrelsen

Svendborg Kommune har 13 private vandværker, der skal have deres takster godkendt af Kommunalbestyrelsen. Administrationen har modtaget taksterne for 2025, som fremlægges til udvalgets anbefaling.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At de 13 private vandværkers takster for 2025 godkendes.

Hvert år fremsender de private vandværker deres takstblade til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen. Takstbladet indeholder de takster, som vandværkerne vil opkræve efter i 2025.

Det er administrationens ansvar at sikre, at vandværkerne overholder det økonomiske ”hvile-i-sig-selv-princip” og samtidig har tilstrækkelige midler til at kunne klare uventede udgifter. Det økonomiske ”hvile-i-sig-selv-princip” betyder, at et vandværk ikke må tjene penge på at sælge vand, og at regnskabet som udgangspunkt skal gå i nul fra år til år.

Et vandværk skal imidlertid også være robust overfor større uventede udgifter, som f.eks. et ledningsbrud eller en erstatningsboring. Administrationen vurderer, at hvis et vandværk har ca. 1 mio. kr. i likvide midler, er det robust over for uventede udgifter.

Administrationen har nu modtaget alle vandværkernes takstblade for 2025, jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Samlet oversigt over vandværkernes takster 2025).
 

Administrationen vurderer, at Vandforsyningslovens bestemmelser er overholdt ved godkendelse af de respektive vandværkers takstblade, og at vandværkerne overholder eller arbejder mod at overholde det økonomiske ”hvile-i-sig-selv-princip”, jævnfør bilag 2 (Bilag 2. Administrationens bemærkninger til vandværkernes økonomi).
 

Særligt for 2025 takster

Ulbølle Vandværk og Vester Skerninge Vandværk fusionerer pr. 1. januar 2025, og Ulbølles forbrugere kommer dermed ind under Vester Skerninge Vandværk. Der opkræves samme takst for alle forbrugerne, og Ulbølles forbrugere vil dermed opleve en takststigning, mens taksterne vil forblive de samme for Vester Skerninges hidtidige forbrugere. Ulbølles forbrugere er blevet underrettet om takstændringerne forud for en afstemning om fusionen.

På Tåsinge har Vindeby Vandforsyning og Bjerreby Vandværk overtaget forsyningen fra Svendborg Vand pr. 1. januar 2024. Dette har medført og medfører en række investeringer for de to vandværker, særligt i ledningsanlæg. Overordnet set er der dog kun tale om, at vandværkerne foretager almindelige indeksreguleringer i takstbladet for 2025. 

Mange vandværker ruster sig til grundvandsbeskyttelsesopgaver, og er begyndt at planlægge, etablering af nye boringer på nye kildepladser for bedre at kunne imødegå og håndtere pesticidforureninger. Dette afspejles i mange af vandværkernes henlæggelser af midler.

Udover de mindre indeksreguleringer på vandværkerne på Tåsinge har alle øvrige vandværker undladt at hæve taksterne i 2025.

Ingen

Ingen

Vandforsyningsloven

Kommunalbestyrelsen

Forhøjelse af taksten for skovbegravelse ved Vejstrupgaard.

Direktionen indstiller til Teknik og Miljøudvalgets godkendelse,

• At taksten for erhvervelse af en urneplads forhøjes fra 5.900 kr. til 6.900 kr.

Skovbegravelsespladsen ved Vejstrupgaard er en kommunal skovbegravelsesplads.

Selvom skovbegravelsespladsen etableres på privat ejendom, er der tale om en kommunal skovbegravelsesplads, og det er Svendborg Kommune, der overfor Kirkeministeriet er ansvarlige for, at vedtægterne overholdes, og at der føres lovpligtig protokol over urnenedsættelserne.

Byrådet godkendte på mødet den 21. december 2021 vedtægter og takster for skovbegravelsespladsen. Der er desuden indgået aftale om en uopsigelighedsperiode for skovbegravelsespladsen på 100 år fra kommunens side.

Der er siden den 1. oktober 2024 nedsat 36 urner og reserveret ca. 140 pladser på begravelsespladsen.

Vejstrupgaard har rettet henvendelse til Svendborg Kommune om at hæve taksterne for erhvervelse af en urneplads. Takstforhøjelsen begrundes med stigende omkostninger og at det først er nu, efter de første 2 års drift, at man har fået et klart overblik over, hvad der kræves for at holde skovbegravelsespladsen i gang, herunder fremvisninger, udgifter til markedsføring samt tidsforbrug ved urnenedsættelser og løbende vedligeholdelse.

Vejstrupgaard ønsker at hæve taksten for erhvervelse af en urneplads fra 5.900 kr. til 6.900 kr.

Taksten for erhvervelse af dobbeltplads, fler-familetræ og familietræ hæves tilsvarene.

Skovbegravelse ApS, som kommunen har indgået administrationsaftale med, har oplyst, at taksten på to andre skovbegravelsespladser i Danmark er hævet til 6.900 kr., og at denne pris også anbefales for nye skovbegravelsespladser.

På Fyn er der tre skovbegravelsespladser, Vejstrupgaard, Margård Skov ved Søndersø og Kohaveskoven, der tilhører Odense Kommune. Taksten for erhvervelse af et urnegravsted inkl. gravning og administration er 5.900 kr. i Margård Skov og 3.962 kr. i Kohaveskoven.

Nuværende takster er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Takster Vejstrupgaard).

Takstforhøjelsen har ingen konsekvenser for CO2 -udledningen

Bekendtgørelse af lov om begravelse og ligbrænding, LBK nr. 43 af 17. januar 2020

Teknik- og Miljøudvalget.

Bidrag til Svendborg Kommunes budgetpublikation.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At følgende bidrag fra Teknik- og Miljøudvalgets område til den samlede budgetpublikation for 2025 godkendes.

Bidrag til Service og Økonomi for Teknik- og Miljøudvalgets område samt investeringsoversigt foreligger til godkendelse.

Bidraget indeholder beskrivelser af politikområder, mål for 2025, beskrivelser af de økonomiske rammer samt nøgletal jævnfør bilag 1. (Bilag 1. Service og Økonomi 2025 – TMU) og bilag 2. (Bilag 2. Bemærkninger til investeringsoversigt 2025-28).

Den samlede budgetpublikation for alle udvalg behandles på Økonomiudvalgets møde i december og vil herefter blive tilgængelig på kommunens hjemmeside. Det samme gælder for investeringsoversigten.

Ingen.

Ikke relevant.

Lov om kommunernes styrelse.

Teknik- og Miljøudvalget.

Teknik- og Miljøudvalget skal træffe beslutning om at frigive anlægsmidler til drift og vedligeholdelse af midlertidige parkeringspladser for SIMAC og SME på Nordre Havnevej i 2025.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At frigive anlægspuljen ”Midlertidig p-plads for SIMAC og SME på Nordre Havnevej” for 2025 på 0,12 mio. kr.

Der er etableret midlertidig parkeringsplads på Nordre Havnevej for SIMAC og SME.

SIMAC og SME overtog brugsretten af parkeringspladsen i sommeren 2023 og har senere indgået en aftale med en privat leverandør til at drive parkeringspladserne med egen parkeringsvagt.

Svendborg Kommune har til opgave at lukke huller med grus på parkeringspladsen. Dette er specielt nødvendigt i vinterperioden, da der hurtigt opstår huller på græsområdet.

I budgetforliget for 2021 blev der afsat midler til etablering og drift af den midlertidige parkering på Nordre Havnevej.

I budgettet for 2025 er der afsat 0,12 mio. kr., som søges frigivet.

Sagen vurderes ikke at have konsekvens for CO2-udledningen.

Kasse- og regnskabsregulativet

Teknik- og Miljøudvalget

I forbindelse med budgetforliget for 2025 blev der ikke prioriteret særskilte anlægsmidler til lovliggørelse af Frederiksøens bygninger til kulturaktiviteter. Det skal godkendes, hvordan Svendborg Kommune kan leve op til sin forpligtelser som udlejer overfor lejerne på Frederiksø.

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget, at

• At orienteringen tages til efterretning

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At der bevilliges og frigives en anlægsbevilling på 4,35 mio. kr. i 2025 til lovliggørelse af Frederiksøens bygninger til kulturaktiviteter, og at dette finansieres af en af nedenstående scenarier,
  1. De fremrykkede anlægsmidler, til vedligeholdelse af den kommunale bygningsmasse, fra 2028 til 2025
  2. Findes i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2024

• At godkende at der fremsendes et anlægstema, vedrørende det løbende vedligehold samt lovliggørelse af Frederiksøens bygninger til kulturaktiviteter, til budgetforhandlingerne for 2026

Det er tidligere blevet besluttet, at lejemålene i ”Kantinebygningen” og ”Snedkeriet” på Frederiksø, skulle udlejes gennem en erhvervslejekontrakt med dertilhørende partnerskabsaftale, hvor huslejen bl.a. betales gennem værdiskabende aktiviteter. Se bilag 1 for et overblik over den kommunale bygningsmasse på Frederiksø (Bilag 1. Bygningsoverblik på Frederiksø).

Der er udarbejdet analyser af brand, statik, kloak, rottesikring og almindeligt bygningsvedligehold i Frederiksøens bygninger, der bl.a. huser lejere med kulturaktiviteter. Analyserne viser, at der er et behov for en anlægsinvestering på 4,35 mio. kr. i 2025, for at sikre, at bygningerne til kulturaktiviteter kan anvendes lovligt og forsvarligt til de ønskede formål.

Det fremgår af et eksternt juridisk notat, at det påhviler udlejer at sikre, at lejemålet lovligt kan anvendes til formålet i lejekontrakten. Med andre ord påhviler risikoen for nødvendig brandsikring og andre myndighedsgodkendelser af generel karakter, udlejeren. Se bilag 2 (Bilag 2. Eksternt juridisk notat). Svendborg Kommune er dermed forpligtet til at sikre den lovlige anvendelse af bygningerne i lejekontrakterne. Svendborg Kommune kan alene opsige de nuværende lejere med den begrundelse, at lejemålene skal anvendes til kommunale formål, se bilag 3 (Bilag 3. Notat vedr. de juridiske handlemuligheder på Frederiksø). Med andre ord er det ikke en mulighed at opsige lejerne med den begrundelse, at det er for omkostningstungt at lovliggøre lejemålene.

Frederiksøens bygninger til kulturaktiviteter er ikke en del af vedligeholdelsespuljen, idet bygningerne tilhører Svendborg Havn. Havnen vurderer ikke, at de kan afholde udgifterne til lovliggørelse og vedligehold, hvorfor sagen rejses.

Af hensyn til sagens karakter, kan udgiften på 4,35 mio. kr. til lovliggørelse af Frederiksøens bygninger til kulturaktiviteter, finansieres enten via et ekstraordinært kassetræk, af midler ved regnskabsafslutningen 2024, eller af de fremrykkede anlægsmidler.

Ved budgetforliget for 2025 blev der fremrykket 6 mio. kr. fra 2028 til 2025. Disse anlægsmidler ville sædvanligvis indgå i den almindelige disponering af bygningsvedligehold, f.eks. tagrenovering, vinduesudskiftning samt øvrige væsentlige bygningsmæssige forhold på skoler, dagtilbud mv.

Det skal bemærkes, at dette tiltag alene dækker for 2025. Øvrige udgifter for overslagsårene vil oversendes til budgetforhandlingerne 2026. Dette omfatter en generel vedligeholdelsespulje på 1,405 mio. kr. årligt.

Scenarie A

Til budgetforhandlingerne for 2025 var udgangspunktet for anlægspuljen til ”Vedligeholdelse af den Kommunale bygningsmasse” 36 mio. kr., idet man havde periodiseret 12 mio. kr. ud i 2028.

Ved budgetforliget blev 6 mio. kr. af de 12 mio. kr. fremrykket til 2025, og en pulje til haludvalget blev udskilt på 2 mio. kr., hvorefter anlægspuljen udgør 40 mio. kr.

I dette scenarie søges anlægsbevillingen finansieret af de fremrykkede midler fra 2025.

Scenarie B

Den samlede anlægsramme på 4,35 mio. kr.  søges finansieret i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2024.

Arbejdet forventes ikke at have væsentlig indvirkning på CO2-udledningen.

Kasse- og regnskabsregulativet

Kommunalbestyrelsen

Erhvervs- og Turismeudvalget havde til budgetforhandlingerne for Budget 2025-2028 fremsendt et tema om anskaffelse af en ny færge til Hjortø-ruten. Forslaget blev imidlertid ikke prioriteret.

En del af finansieringen af den nye færge udgøres af et tilskud på 5,25 mio. kr. fra en statslig pulje til grøn omstilling af indenrigsfærger, som kommunen modtog tilsagn om i 2022. Kommunen har to gange søgt om udskydelse af opstartstidspunkt for projektet og har for nuværende indsendt en ændringsanmodning, som pt. er under sagsbehandling hos Trafikstyrelsen.

Styrelsen har meddelt, at der ikke kan forventes yderligere udsættelser af opstarttidspunktet for projektet. Der er derfor behov for kommunens stillingtagen til om projektet skal igangsættes, hvis det statslige tilskud skal bevares.

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget, at det overfor Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales:

• At der anskaffes en ny færge til Hjortø-Svendborg overfarten
• At der bevilges en samlet nettoanlægsbevilling på 18,740 mio.kr. fordelt med et udgiftsbudget på 23,990 mio. kr. og et indtægtsbudget på 5,250 mio. kr.
• At udgiftsbudgettet fordeles med hhv. 8,990 mio. kr. i 2025 og 15,0 mio. kr. i 2026 og indtægtsbudgettet fordeles med hhv. 1,950 mio. i 2025 og 3,300 mio. kr. i 2026
• At nettoanlægsbevillingen på 18,740 mio. kr. finansieres ved låneoptagelse
• At anlægsbevillingen for 2025 frigives
• At der bevilges en driftsbevilling på 0,270 mio. kr. i 2025, 1,498 mio. kr. i 2026 og 2,125 mio. kr. fra 2027 og frem. Driftsbevillingen skal dække udgifter til et ekstra besætningsmedlem samt renter og afdrag på lån.
• At direktionen peger på finansiering af driftsbevilling for 2025 enten ved årets budgetopfølgninger eller senest ved regnskabsafslutning for 2025.
• At finansiering af driftsbevillingerne for 2026 og frem findes ved budgetforhandlingerne for budget 2026.

Eller

• At projektet udskydes med henblik på fremsættelse til budgetforhandlingerne for 2026.

Eller

• At udvalget peger på evt. andre scenarier til nærmere afdækning.

Den nuværende færge Hjortøboen fra 1976, der sejler på ruten Svendborg-Hjortø, er både teknologisk og miljømæssigt forældet. Den er dyr i drift og har høje vedligeholdelsesomkostninger. Der er i 2024 foretaget en levetidsforlængelse af motorerne på færgen. 

I 2021 blev der udarbejdet en rapport, som konkluderede, at den nuværende færge ikke kan konverteres til eldrift.

Byrådet vedtog i december 2019 Svendborg Kommunes Klima- og Energipolitik. Kommunens målsætninger er at være henholdsvis 75 % og 100 % omstillet til vedvarende energi (VE) i 2025 og 2030. Det er kommunens vurdering, at disse målsætninger ikke kan opnås medmindre kommunens færger omstilles til ikke-fossil drift senest i 2030.

Derfor skal færgebetjeningen af Hjortø gentænkes med fokus på at skabe en bedre og mere klimavenlig infrastruktur til glæde for fastboende, sommerhusejere, gæster og miljøet.

Den nye færge skal indgå i en samlet færgestruktur i samspil med Skarø-Drejø-ruten, hvor den kan erstatte den nye Højestene på udvalgte afgange med få passagerer.

Målsætningen er at levere en fremtidssikret, klimaoptimeret besejling af Hjortø, Skarø og Drejø med kortere sejltider, flere afgange og større fleksibilitet.

Projektstatus:
Projektet Grøn færgedrift mellem Svendborg og Hjortø, der indebærer en klimaoptimeret færge, modtog i 2022 et tilsagn om et tilskud på 5,25 mio. kr. (22 % af projektsummen) fra den statslige pulje Pulje til grøn omstilling af indenrigsfærgerne II (Se bilag 1 – Projektbeskrivelse Ny Hjortøbo 2022).

I ansøgningen og betingelserne for tildelingen af tilskuddet er det forudsat, at kommunen selvfinansierer restbeløbet på 18,74 mio. kr. Den samlede projektsum dækker færgen, anlæg (færgelejer og anløbsbroer), ladeanlæg, udbud og rådgivning.

På grund af manglende egenfinansiering i 2023 og 2024 blev der i begge år indsendt ændringsanmodninger til Trafikstyrelsen om at justere projektets start- og sluttidspunkter.

Den seneste ændringsanmodning er indsendt med projektstart i 2025 og idriftsættelse af færgen i november 2026. Denne ændringsanmodning forudsatte, at kommunens egenfinansiering blev tilvejebragt ved budgetforhandlingerne for 2025. Anmodningen er stadig under behandling hos Trafikstyrelsen.

Administrationen vurderer, at en manglende egenfinansiering og dermed en potentiel tredje ændringsanmodning, vil resultere i, at støttebeløbet på 5,25 mio. kr. bortfalder.

Der er jf. gældende lånebekendtgørelse automatisk låneadgang til finansiering af nybygning og renovering af færger samt færgefaciliteter ved de i bilaget til bekendtgørelsen nævnte færgeoverfarter. Færgeoverfarten Hjortø-Svendborg er nævnt i bilaget til lånebekendtgørelsen, så det vil være muligt at optage lån til finansiering af restbeløbet på 18,740 mio. kr.

Låneoptagelsen forventes at medføre udgifter til renter på 0,131 mio. kr. i 2025 stigende til 0,675 mio. fra 2027 samt afdrag på 0,139 mio. kr. i 2025 stigende til 0,750 mio. kr. fra 2027.

Det vurderes, at såfremt der indsættes en ny færge til Hjortø, vil det være nødvendigt at udvide driftsrammen for overfarten. Søfartsstyrelsen udsteder ikke længere farttilladelser, som muliggør sejlads med en besætning på kun én person, hvilket er tilfældet for den nuværende Hjortøboen (gælder dog ikke ved sejlads til Skarø og Drejø). Udgifterne til løn og andre personaleudgifter forventes at stige med ca. 0,7 mio. kr. om året, da en ny færge vil kræve en besætning på to personer mod i dag én person.

Da Svendborg Kommune på nuværende tidspunkt ikke har nogen eldrevne færger, har Svendborg Havn ingen erfaringer med drift af sådanne færger. Det er derfor på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere størrelsen af eventuelle driftsbesparelser forbundet med indsættelse af en ny færge. 

Den nuværende færge har en beregnet årlig udledning på 78,3 tons CO2 og 0,25 tons NOX. En ny eldreven færge er vurderet til at have en udledning på 7,9 tons CO2 og 0,02 ton NOX og en anelse mindre i 2030, på grund af stigningen i andelen af grøn strøm i elnettet. Den samlede besparelse vil være på 70,3 tons CO2 og 0,23 tons NOX og en anelse mere i 2030.

Ø-færgerne er for nuværende ”ikke-kvotebelagte virksomheder”. Indenrigsfærger under 5.000 BRT skal fra 1. januar 2025 betale CO2-afgift af brændstof. Afgifterne indfases fra 1. januar 2025 startende med 350 kr. pr. ton CO2 og stigende med 80 kr. pr. år frem til det fulde beløb på 750 kr. pr. ton CO2 (2022-priser) gældende fra 1. januar 2030.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der gælder særlige betingelser for muligheden for afgiftsfrie motorbrændstoffer til visse færger i indenrigsfart. Af den politiske aftale om omstillingsstøtte fra 19. marts 2024 fremgår det, at: ”der afsættes 85 mio. kr. fra omstillingsstøtten til støtte til indenrigsfærger omfattet af udligningsloven i 2025-2029. Der tages separat stilling til udmøntning af disse midler på baggrund af et oplæg fra regeringen.”

Skatteministeren har bekræftet, at omstillingsstøtten er afsat for at imødegå fordyrelser på ø-ruter i de 21 kommuner, der modtager tilskud til nedsættelse af færgetaksterne efter udligningsloven (landevejsprincippet). Det er skatteministeriets forventning, at de 85 mio.kr. svarer til den forventede økonomiske belastning fra CO2-afgiften for de 33 ruter i de 21 kommuner samt de øvrige indenrigsfærger.
 

Lov om Kommuners styrelse

§ 2, stk. 1, nr. 17 i bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. (bek. nr. 1580 af 17.12.2013)

Kommunalbestyrelsen

Effekten af Svendborg Kommunes Klimahandleplan 2022 bliver fulgt ved en årlig statusrapportering. Rapporteringen består af de nyeste CO2-opgørelser. Den viser fremdriften i klimahandleplanens 49 indsatser, dels ved en trafiklysmodel, dels ved en gennemgang af delmål for 2030. På baggrund af statusrapporteringen peger administrationen på en række opmærksomhedspunkter til det videre arbejde med klimaindsatsen i Svendborg Kommune.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales, at

• orientering om status for Svendborg Kommunes Klimahandleplan 2022 tages til efterretning.
• orientering om CO2-opgørelsen for 2022 på kommunens geografiske niveau tages til efterretning.
• orientering om CO2-opgørelsen for 2023 på kommunens virksomhedsniveau tages til efterretning.

Med Klimahandleplan 2022 har Svendborg Kommune forpligtet sig til at opnå klimaneutralitet og klimarobusthed i 2050.

Desuden fastlægger planen følgende delmål:

• 100% vedvarende energi anvendt i kommunen som virksomhed i 2030.
• 100% vedvarende energi anvendt i kommunen som geografi i 2040.
• 70% CO2-reduktion i 2030 på geografisk niveau målt i forhold til 1990.

Klimahandleplanens effekt bliver fulgt ved en årlig statusrapportering, se bilag 1 (Bilag 1. Statusrapport 2024). Den indeholder:

• De nyeste CO2-opgørelser for kommunen som geografisk område og for kommunen område som virksomhed.

• Status for fremdriften i klimahandleplanens 49 indsatser ved brug af en trafiklysmodel udviklet i forbindelse med certificering af handleplanen.

• Status for klimahandleplanens delmål i 2030.

• Opmærksomhedspunkter til det videre arbejde med klimaindsatserne.

CO2-opgørelser

I år har administrationen udarbejdet to nye CO2-opgørelser. Èn for kommunens geografi opgjort for 2022 og én for kommunen som virksomhed opgjort for 2023. Forskellen i opgørelsesår skyldes hvilke data, det er muligt at udføre beregningerne for. Opgørelsesmetoderne og anvendelsen af datakilder bliver løbende udviklet og forbedret i samarbejde med bl.a. Energistyrelsen og kommunerne. CO2-opgørelserne er et øjebliksbillede.

CO2-opgørelse for kommunens geografiske område i 2022

I 2022 udledte Svendborg Kommune som geografisk område i alt ca. 287.000 ton CO2, jævnfør bilag 2 (Bilag 2. CO2-opgørelse 2022 for geografisk niveau).

Opgørelsen indeholder ikke CO2-udledninger som følge af forbrug af varer, tjenester og udenrigsflyvninger (kaldet scope 3).

Den samlede udvikling i CO2-udledningen er vist i figur 1.

Figur 1: Samlet CO2-udledning for Svendborg Kommunes geografi 2019-2022.

CO2-udledningen er fordelt på energi (37%), landbrug (36%), transport (22%), affaldsdeponi og spildevand (3%) og kemiske processer (2%).

CO2-udledningen faldt med 15% fra 2021 til 2022. Faldet skyldes:

• Større andel vedvarende energi i elproduktionen
• Der er for første gang flere varmepumper end oliefyr.
• Antallet af naturgasfyr faldt med 8% til 8.021 naturgasfyr i 2022.
• Antallet af husdyr (årsdyr) er faldet med 10% i forhold til 2021.
• Kulstofholdige jorde (lavbundsarealer) er faldet med 25% til 213 ha.

Siden 1990, som er baseline i Klimahandleplan 2022 er CO2-udledningen faldet med 45%.

CO2-opgørelse for kommunen som virksomhed i 2023

I 2023 udledte Svendborg Kommune som virksomhed i alt ca. 6.700 ton CO2, jævnfør bilag 3 (Bilag 3. CO2-opgørelse 2023 for virksomhedsniveau).

 .

Opgørelsen inkluderer CO2-udledningen som følge af varme- og elforbrug til bygningsdrift samt brændstofforbrug til medarbejderes tjenestekørsel og kommunens busdrift, specialkørsler og færgedrift. Specialkørsler er medregnet for første gang.

Figur 2 viser CO2-udledningen fra 2019 til 2023.

Figur 2: CO2-udledning i Svendborg Kommune som virksomhed (2019-2023).

CO2-opgørelsen er vedlagt som bilag 3 (Bilag 3. CO2-opgørelse 2023 for virksomhedsniveau).

For at kunne sammenligne med 2022 skal specialkørsler fraregnes i 2023. Derved er der en reduktion i CO2-udledning på 3%, som skyldes:

• Større andel vedvarende energi i elproduktionen lokalt og i Danmark.
• Udskiftning af fossildrevne biler til elbiler. Kommunens bilpark består nu af 41% elbiler.
• To nedlagte busruter.

Fødevarer

I 2024 har Svendborg Kommune vedtaget mål for reduktion af fødevarerforbrugets klimaaftryk. Der er vedtaget følgende mål:

• En reduktion på minimum 50% inden i 2025 i forhold til 2019 for personalekantinerne
• En reduktion på minimum 10% inden 2026 i forhold til 2022 for øvrige kommunale køkkener

Kantinerne har opnået en reduktion på 37% fra 2019-2023. De øvrige køkkener har haft en stigning på 2% fra 2022-2023. Det skal bemærkes, at opgørelsen er før vedtagelsen af målene.

Status for fremdrift og opfyldelse af delmål

Fremdriften i klimahandleplanens 49 indsatser kategoriseres i statusrapporten ud fra en trafiklysmodel, hvor farverne grøn, gul og rød illustrerer, om der er henholdsvis god, lidt eller ingen fremdrift. Fremdriften bliver opgjort i forhold til de handlinger der er i indsatskataloget til klimahandleplanen. Mange af handlingerne indenfor f.eks. klimasikring drejer sig om kortlægning, analyser og udpegninger som vil danne grundlag for konkrete aktiviteter og tiltag. Se bilag 1 (Bilag 1. Statusrapport 2024). For yderligere detaljer se bilag 4 (Bilag 4. Oversigt over indsatsernes fremdrift).

Overordnet set viser statusrapporten, at der er god eller lidt fremdrift i 39 ud af de 49 klimaindsatser i klimahandleplanen. 8 indsatser er ikke kommet i gang. 2 indsatser starter først i 2025 eller senere. Dermed er fremdriften i de konkrete handlinger under indsatserne øget markant siden sidste rapportering. 

Statusrapporten gennemgår fremdriften i indsatserne for klimaneutralitet for hvert af temaerne energi, transport, landbrug og skovbrug, affald og ressourcer samt fødevarer. For klimarobusthed gælder det tilsvarende temaerne skybrud, stormflod og kysterosion samt varme og tørke. Endelig er der en status for de tværgående indsatser.

For hvert tema er der givet et resumé i statusrapporten for, hvordan det går med at opnå de delmål for 2030 der er vedtaget i klimahandleplanen, se bilag 1 (Bilag 1. Statusrapport 2024).

For yderligere detaljer se bilag 5 (Bilag 5. Sektormål vedr. klimaneutralitet i 2030) og bilag 6 (Bilag 6. Sektormål vedr. klimarobusthed i 2030).

Opmærksomhedspunkter

For at indfri klimamålene kræver det en omfattende fælles indsats på tværs af kommunen, virksomheder, institutioner, foreninger og borgere, da kommunen ikke har handlerum til at kunne løfte opgaven alene. Det gælder både, hvad angår klimaneutralitet og klimarobusthed. Dette års status giver anledning til disse opmærksomhedspunkter:

Klimaneutralitet:

• Udfasningen af gasfyr er bremset op. Med det nuværende tempo i udskiftningen kan målet for 2030 ikke nås.
• Udrulning af fjernvarme går langsomt og er påvirket af en uhensigtsmæssig lovgivning, markedet samt de lave gaspriser m.m.
• Opsætning af solceller på kommunale tage i regi af Svendborg VE A/S har ikke god fremdrift pga. manglende ressourcer m.m.
• Indsatser for reduktion af landbrugets klimaaftryk har på trods af vedtagelse af den fynske samarbejdsaftale, svært ved at komme i gang med konkrete handlinger. Arbejdet har været og er påvirket af hvordan ”Aftalen om implementering af et grønt Danmark” bliver udmøntet og de manglende kommunale handlemuligheder.
• 75 % af vejtrafikkens udledning stammer fra personbiler, hvorfor et fortsat fokus på udarbejdelsen af og gennemførelsen af mobilitetsplanen og andre tiltag er vigtig.
• På affalds- og ressourceområdet går det langsomt med genanvendelse og direkte genbrug af bygge- og anlægsmaterialer. Etablering af et fynsk eftersorteringsanlæg er ikke mulig i den oprindelige form.

Klimarobusthed:

• Som det fremgik af temamødet for Kommunalbestyrelsen i april 2024 forud for dette års budgetforhandlinger, mangler der ressourcer til arbejdet med klimarobusthed. Ligesom der mangler ressourcer til den tværgående indsats vedr. sikring af offentlige services og infrastruktur (T3). Der er ikke afsat nye midler til disse indsatser i 2025. Især kniber det med fremdriften i forhold til klimatilpasning til stormflod uden for Svendborg By samt indsatserne vedrørende hedebølger og tørke og som nævnt indsatsen vedr. sikring af offentlige services og infrastruktur.

Tværgående indsatser:

• Kommunale bygninger bruges bl.a. til pasning og pleje af sårbare grupper, som er de mest udsatte, både for ”akutte” oversvømmelser fra skybrud og stormflod og f.eks. længerevarende hedebølger, som kan have sundhedsmæssige konsekvenser for ældre. Sikring af offentlige services og infrastruktur er derfor vigtig. Der mangler ressourcer til opgaven.
• At skabe adfærdsændringer i kommunens organisation er en fortløbende og udfordrende opgave. 

Hovedkonklusioner fra statusrapportering 2024 bliver offentliggjort på kommunens hjemmeside.

I tidligere års budgetter blev der afsat midler til en række klimaindsatser, blandt andet omstilling af kommunens bilflåde til elbiler, energirenovering af kommunale bygninger, første etape af klimasikring af Svendborg Havn ved Søndre Havn, første etape af fritlægningen af Kobberbækken m.m.

Der er i budget 2025 ikke afsat nye midler til klimaindsatserne. Det betyder som nævnt ovenfor, at der mangler finansiering til en række indsatser, der skal sikre, at delmål for 2030 kan opfyldes.

Klimaplanens indsatser vil reducere CO2-udledningen fra Svendborg Kommune både for kommunen som geografisk enhed og som virksomheden Svendborg Kommune). I klimahandleplan 2022 blev det beregnet, at udledningen af drivhusgasser vil være reduceret med 73% i 2030 (målt i forhold til 1990). Estimatet for 2050 blev beregnet til en reduktion på 81% i forhold til 1990.

En helt afgørende forudsætning for at nå målene i klimahandleplanen er, at indsatserne bliver gennemført, og at deres effekt slår igennem i de kommende års CO2-opgørelser. Selvom CO2-udledningen i kommunen er faldet det sidste år, er der fortsat et godt stykke vej for at nå målsætningen om 70% reduktion i 2030. Og der er ikke lang tid til handlinger for at nå målet.

At følge udviklingen i kommunens CO2-udledning både som virksomhed og som geografi kan medvirke til at målrette indsatser indenfor de områder, som har størst CO2-udledning

Svendborg Kommunes Klimahandleplan 2022

Kommunalbestyrelsen

Administrationen har udarbejdet et forslag til en revideret Varmeplan 2030, der skal godkendes sammen med miljørapport og sammenfattende redegørelse for miljøvurdering af planen.

Der er ligeledes udarbejdet en kompetence- og procesplan for løbende ajourføring af Varmeplan 2030, som skal godkendes.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• at godkende forslag til revideret Varmeplan 2030.
• at godkende den tilknyttede miljørapport og sammenfattende redegørelse for miljøvurdering af den reviderede Varmeplan 2030.
• at godkende planlagte kompetence- og procesplan for fremadrettet ajourføring af revideret Varmeplan 2030

På baggrund af energikrisen i 2022 og Cirkulæreskrivelse om kommunal varmeplanlægning og projektgodkendelse udarbejdede Svendborg Kommune den strategiske varmeplan 'Varmeplan 2030'. Denne strategiske varmeplan blev politisk godkendt i december 2022.

Grundet den meget korte tidshorisont for udarbejdelsen af varmeplanen var det på daværende tidspunkt i 2022 ikke muligt at lave en høring af planen, hvilket heller ikke var lovpligtigt. Det var ligeledes ikke muligt at give nogle forventede tidshorisonter for udbygningen af fjernvarmen.

Administrationen har derfor siden vedtagelsen af planen arbejdet på en revision af Varmeplan 2030, så borgere og virksomheder får et bedre informationsgrundlag at planlægge deres varmeforsyning ud fra. I den reviderede Varmeplan 2030 gives derfor nogle bedre indikatorer for, hvilke områder, som er potentielle fjernvarmeområder og overordnede estimerede tidshorisonter for fjernvarmeudrulningen.

Den reviderede Varmeplan 2030 bygger på et analysegrundlag, som er udarbejdet i samarbejde med hhv. Svendborg Fjernvarme og Skårup Fjernvarme efter Kommunalbestyrelsens beslutning den 30. januar 2024 om en ny støttemodel til eksisterende fjernvarmeselskaber.

Den reviderede Varmeplan 2030 inddrager også en række af Kommunalbestyrelsens principbeslutninger tilknyttet bl.a. ny støttemodel til nye fælles varmeløsninger, udbygningshastigheden af varmepumper i kommunale ejendomme og rammer for opførelse af nye biomasseanlæg i den kollektive varmesektor.

Særligt virksomheder og borgere i områderne omkring Svendborg By vil gennem udmøntningen af planen få mulighed for at tilvælge en fjernvarmeløsning, der vil være forbundet med omkostninger til tilslutning og løbende drift og forbrug. Hvorvidt der vil kunne forventes en økonomisk besparelse for de enkelte borgere og virksomheder vil afhænge af forskellige forhold som fx deres eksisterende varmeløsning, renteudvikling, udvikling i energipriser, anlægspriser, tillslutningsniveau mv. Dette vil belyses nærmere, når den reviderede Varmeplan 2030 udmøntes gennem konkrete projektforslag.

Høringsproces

Der blev foretaget en offentlig idéhøring til den oprindelige Varmeplan 2030 i perioden fra den 26. juni 2023 til den 24. juli 2023 i forbindelse med igangsættelse af revisionsprocessen. Der indkom 2 høringssvar omhandlende ønske om ophævelse af tilslutningspligten i Svendborg Fjernvarmes forsyningsområde og den fortsatte brug af gasfyr på Tåsinge grundet det lokale biogasanlæg.

Der blev gennemført en høring af forslaget til den reviderede Varmeplan 2030 og tilknyttede miljørapport fra 30. september 2024 til 28. oktober 2024. Der indkom ikke nogen høringssvar i forbindelse med denne høringsperiode.

Høringssvarene fra den oprindelige idéhøring har ikke givet anledning til yderligere justeringer i forslaget til den reviderede Varmeplan 2030.

Forslag til revideret Varmeplan 2030

Den reviderede Varmeplan 2030 er en digital plan og kan tilgås via dette link:

https://svendborg.cowiplan.dk/planportal/revideret-varmeplan-2030-hoeringsversion/forside-varmeplan-2030/om-varmeplan-2030/

Den reviderede Varmeplan 2030 kan ligeledes læses i PDF-version via bilag 1 (Bilag 1. Forslag til revideret varmeplan 2030). Det bemærkes dog, at der er en række af funktionerne i varmeplanen, som ikke findes i PDF-versionen, men kun i den digitale plan.

Sammenfattende redegørelse for miljøvurdering

Grundet varmeplanens tilknyttede principbeslutning omhandlende opførelse af nye biomasseanlæg i den kollektive varmesektor i Svendborg Kommune, er det blevet vurderet af administrationen, at den reviderede Varmeplan 2030 kræver udarbejdelse af en miljøvurdering efter miljøvurderingsloven.

Den sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af planen kan ses af bilag 2 (Bilag 2. Sammenfattende redegørelse for miljøvurdering). Den tilknyttede miljørapport kan ses af bilag 3 (Bilag 3. Miljørapport for revideret Varmeplan 2030).

Kompetence- og procesplan for løbende ajourføring

For at holde Varmeplan 2030 opdateret og ajourført i perioden frem mod 2030, foreslår administrationen godkendelsen af en kompetence- og procesplan, der muliggør løbende opdatering. Kompetenceplanen giver administrationen beføjelser til løbende at opdatere og ajourføre afsnit og underafsnit for sektionerne Varmeplan 2030, Varmeplanskort 2030, Fakta om varme og Kontakt i selve varmeplanen. Opdatering af afsnit og underafsnit for sektionen Fremtidens varme vil fortsat være underlagt politisk behandling.

Denne kompetence- og procesplan skal gøre, at Varmeplan 2030 vil kunne holdes så retvisende som muligt for borgere og virksomheder i takt med at varmeplanen udmøntes, nye forhold indtræffer eller gennem anskaffelse af ny viden samt analyser for lokalområderne.

Forslaget til kompetence- og procesplan for ajourføring af Varmeplan 2030 kan ses af bilag 4 (Bilag 4. Kompetence- og procesplan for ajourføring af Varmeplan 2030).

Udmøntningen af den reviderede Varmeplan 2030 forventes at have væsentlige økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser. Svendborg Kommune må forventes at skulle behandle større anmodninger om kommunegarantistillelse, hvis den reviderede Varmeplan 2030 udmøntes i konkrete fjernvarmeprojekter. 

I den udarbejdede miljørapport er der vurderet en reduktion på ca. 36.000 tons CO2-ækv. i beregningsperioden fra varmeforsyningens drift i perioden fra 2025-2030 jævnfør miljørapporten ved gennemførsel af den revideret Varmeplan 2030 i stedet for nulscenariet.

Varmeforsyningsloven

Miljøvurderingsloven

Kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen igangsatte den 27. juni 2023 planlægning for Gudbjerg solcellepark beliggende mellem Lakkendrup og Gudbjerg, se bilag 12 (Bilag 12, Oversigtskort). Solcelleparken har et samlet areal på ca. 67 ha hvoraf ca. 55 ha af disse er til etablering af solceller. 

Solcelleparken forventes at blive tilsluttet det kollektive elnet ved transformerstationen i Hesselager beliggende ca. 3,5 km nordøst fra planområdet. 

Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg, forslag til lokalplan for solcelleparken, samt miljøvurdering og udkast til projekttilladelse efter miljøvurderingsloven (§25-tilladelse).

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelse anbefales,

• At sende forslag til kommuneplantillæg 2021.15 – Gudbjerg Solcellepark og lokalplan 691 – Gudbjerg Solcellepark, med tilhørende miljøvurdering i minimum 8 ugers høring
• At der afholdes borgermøde i høringsperioden.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At sende udkast til §25-tilladelse i minimum 8 ugers høring.

Proces

Forslag til lokalplan, kommuneplantillæg og udkast til §25-tilladelse med tilhørende miljøvurdering sendes i minimums 8 ugers høring.

Samtidig med udarbejdelsen af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan er der både udarbejdet en miljøkonsekvensrapport af projektet og en miljøvurdering af planforslagene.
Begge har til formål at vurdere planernes og solcelleparkens miljømæssige påvirkninger. De to miljøvurderinger for hhv. planer og projekt er samskrevet i en samlet miljøkonsekvensrapport.

På baggrund af miljøkonsekvensrapporten meddeles projektet en §25-tilladelse. Udkast til §25 tilladelse kan læses i bilag 13 (Bilag 13, Udkast til §25 tilladelse).

Forslag til kommuneplantillæg 2021.15

Forslag til kommuneplantillæg 2021.15 udlægger en ny ramme til tekniske anlæg i form af solceller. Rammen giver mulighed for at etablere solceller og dertilhørende tekniske installationer som f.eks. forsyningstransformer, parktransformerer, battericontainere. Derudover gives der mulighed for placering af læskure til dyrehold. Forslag til kommuneplantillæg 2021.15 – Gudbjerg Solcellepark kan læses i bilag 10 (Bilag 10, Kommuneplantillæg 2021.15 – Gudbjerg Solcellepark).

Forslag til Lokalplan 691 – Gudbjerg Solcellepark

Forslag til lokalplan 691 – Gudbjerg solcellepark giver i overensstemmelse med kommuneplantillægget, mulighed for at etablere solceller med en maksimal højde på 3,5 meter, samt dertilhørende tekniske installationer, såsom forsynings- og parktransformere, vejrstation, lynafleder og battericontainere. Derudover giver lokalplanen mulighed for etablering af serviceveje, beplantningsbælter, vildthegn og læskure til dyrehold.  

Solcelleanlægget forventes at have en strømproduktion svarende til ca. 13.000-17.000 husstandes årlige elforbrug.

Lokalplanområdet fastholder sin landzonestatus, men tillægges bonusvirkning jf. planlovens § 15, stk. 4, hvilket betyder at lokalplanen erstatter de ellers nødvendige landzonetilladelser. Se forslag til lokalplan 691 – Gudbjerg Solcellepark i bilag 11 (Bilag 11, Lokalplan 691 – Gudbjerg Solcellepark).

Miljøvurdering

Forud for miljøvurderingen af planerne og projektet er der foretaget en afgrænsning af indholdet til miljøkonsekvensrapporten. Afgrænsningen er gennemført med afsæt i miljøvurderingslovens regler og de bemærkninger, der indkom i første offentlige høring (Bilag 1, Afgrænsningsudtalelse). I miljøkonsekvensrapporten vurderes der på miljøpåvirkningen af landskab, kulturarv, klima, grundvand, overfladevand, biodiversitet, befolkningen og menneskers sundhed. 

Overordnet fremhæves følgende konklusioner fra miljøkonsekvensrapporten:

• Projektet overholder Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj.
• Eksisterende beplantningsbælter vurderes at få bedre vækstbetingelser. Nye og eksisterende beplantningsbælter får en skærmende effekt. Den største visuelle påvirkning vil være fra syd.
• Projektet vil have en positiv klimaeffekt.
• Projektet vurderes ikke at være grundvandstruende.
• Eksisterende strømningsveje for overfladevand ændres ikke.
• Beskyttede sten- og jorddiger påvirkes ikke.
• Projektområdet opnår en højere biodiversitet end den nuværende tilstand.

Den samlede miljøkonsekvensrapport fremgår af bilag 14 (Bilag 14, Miljøkonsekvensrapport). Bilag til miljøkonsekvensrapporten fremgår af bilag 1 til 9.

Grøn Pulje

I henhold til §14 i Lov om fremme af vedvarende energi skal opstillere af VE-anlæg indbetale et beløb til en kommunal Grøn pulje. Opstiller skal indbetale 125.000 kr. pr. MW for solceller. Midlerne fra Grøn Pulje skal fortrinsvist støtte projekter ansøgt af nære naboer til det vedvarende energianlæg samt projekter, der fremmer grønne tiltag i kommunen. Alt efter opstillingsmønster forventes det, at der indbetales mellem 5 og 10 millioner kroner til Grøn Pulje.

På baggrund af ny vejledning om Grøn Pulje fra juni 2024, vil administrationen i løbet af 2025 udarbejde en ny politisk sag med forslag til revidering af kriterier og proces for udmøntning af midlerne fra Grøn Pulje. Indtil der foreligger en fornyet politisk beslutning om Grøn Pulje gælder de tidligere besluttede kriterier for Grøn Pulje, besluttede i Kommunalbestyrelsen september 2022, se bilag 15 (Bilag 15, Kriterier for Grøn Pulje).

Udgifter i forbindelse med udarbejdelse af Lokalplan og kommuneplantillæg afholdes af Svendborg Kommune indenfor Byg og Byudviklings eksisterende rammer.

Solcelleanlægget forventes at have en strømproduktion svarende til ca. 13.000-17.000 husstandes årlige elforbrug.

Planloven

Miljøvurderingsloven

Kommunalbestyrelsen

Udviklingsplanen for Fremtidens Havn har siden 2014 dannet grundlag for udviklingen på Svendborg Havn og realiseringen af en række planer, byggerier og projekter.

Den 28. marts 2023 besluttede Kommunalbestyrelsen at igangsætte en opdatering af udviklingsplanen, som bygger videre på planen fra 2014 og udvider den med nye områder, særligt på den østlige del af havnen. Siden er der afholdt borgermøde, indkaldt idéer og forslag til den videre udvikling og gennemført undersøgelser vedr. bl.a. trafikale forhold, miljømæssige forhold og detailhandel.

Svendborg Havn er i den gældende kommuneplan defineret som et af kommunens primære byudviklingsområder. Udviklingsplanen har derfor tæt sammenhæng med den igangværende revision af kommuneplanen.

Forslag til ny udviklingsplan for Fremtidens Havn, Svendborg, foreslås godkendt med henblik på offentlig høring fra primo januar til primo april 2025.

Direktionen indstiller, at Plan og Lokalsamfundsudvalget, Miljø- og Teknikudvalget, Erhvervs- og Turismeudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at,

• Forslag til ny udviklingsplan for Fremtidens Havn med tilhørende miljøvurdering godkendes til udsendelse i offentlig høring fra medio januar til medio april 2024.

I forlængelse af den gennemførte og igangværende udvikling er der behov for en opdatering af udviklingsplanen samt en udvidelse af den geografiske afgrænsning.

En udviklingsplan giver et samlet fremtidsbillede af et vigtigt geografisk område - i dette tilfælde Svendborg Havn, som et højt prioriteret udviklingsområde i kommunen. Her udmøntes flere af ambitionerne og signaturprojekterne fra Svendborg Kommunes overordnede Udviklingsstrategi, 2023 i virkeligheden.

Udviklingsplanen for havnen danner grundlag for dialog mellem Kommunalbestyrelsen, borgerne og de mange aktører i byen og på havnen.

Udviklingsplanen er samtidig integreret i kommuneplanen, der fastlægger retningslinjer for kommende lokalplaner og bygge- og anlægsprojekter.

Særligt for den østlige del af havnen, hvor DLG flytter ud senest i 2027, har der været behov for at afklare muligheder og begrænsninger for den videre udvikling og anvendelse.

Derfor er der gennemført undersøgelser vedr. trafikale forhold, miljømæssige forhold, særligt støj fra virksomheder, samt detailhandel i form af Analyse af detailhandlen i Svendborg Kommune, maj 2024. De nævnte analyser er gennemført med ekstern rådgivning.

Forslag til udviklingsplan indeholder følgende elementer

• Introduktion: hvad er en udviklingsplan, sammenhæng til kommunens øvrige politikker og strategier samt info om inddragelse og høringer
• Vision og helhed: fra vision til virkelighed, tidslinje for havnens historie og udvikling samt målsætninger for en bæredygtig udvikling
• Strategisk plan: strategier for væsentlige temaer, bl.a. anvendelse, bebyggelse, grøn struktur og mobilitet
• Fysisk plan: fremtidsbilleder for konkrete, geografiske delområder
• Tid og økonomi: forslag til tidsplan for realisering samt oversigt over allerede afsatte midler til realisering af projekter.

Miljøvurdering af planen

Udviklingsplanen følges af en lovpligtig miljøvurdering, som offentliggøres samtidig med forslag til ny udviklingsplan. Miljøvurderingen fremgår af bilag 3 Miljørapport Fremtidens Havn Udviklingsplan. (Bilag 3.1, 3.2, 3.3 og 3.4).

Formålet med en miljøvurdering er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau, og at miljøhensyn integreres i planen med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling.

En miljøvurdering følger det planmæssige hierarki, og da udviklingsplanen for Svendborg Havn er en strategisk plan, som sætter de overordnede rammer for udviklingen af havnen, er miljøvurderingen af planen også gennemført på et overordnet niveau. Når der efterfølgende udarbejdes lokalplaner og konkrete projekter, vil der kunne gennemføres mere konkrete vurderinger af påvirkningen af miljøet.

Det skal bemærkes, at delplanen for ”Havnepladsen med ny færgeterminal” medio november 2024 er bortfaldet. Svendborg Kommune har dog fastholdt planen i den gennemførte miljøvurdering, idet det forventes, at der på sigt vil blive fremlagt en reduceret plan for Havnepladsen. Den delplan, der indgår i miljøvurderingen kan således betragtes som et ”worst case scenarie”. Eventuelle ændringer af planen eller projektet vil blive håndteret i overensstemmelse med reglerne i miljøvurderingsloven.

I miljøvurderingen af udviklingsplanen for Fremtidens Havn, er følgende emner behandlet:

• Biologisk mangfoldighed 

• Befolkning, menneskers sundhed 

• Støj 

• Trafik 

• Jordbund 

• Overfladevand og grundvand 

• Klimatiske faktorer 

• Materielle goder 

• Kulturarv og arkæologi 

• Landskab og visuel påvirkning 

• Rekreative forhold 

• Sejlads 

• Hydrografiske forhold og kystmorfologi 

Fra miljøvurderingen skal fremhæves følgende miljøpåvirkninger:

• Positiv påvirkning af beskyttet vandløb ved åbning af Kobberbækken mv.
• Mindre påvirkning af særligt beskyttede og fredede arter under forudsætning af, at der i anlægsfasen for de konkrete projekter vurderes, hvilke afværgeforanstaltninger, der er nødvendige.
• Bortset fra perioder, hvor projekter etableres, vil den samlede støjpåvirkning reduceres ved realiseringen af udviklingsplanen – men samtidig vil der opstå begrænsninger for, hvilke støjende aktiviteter, der kan tillades indenfor områderne.
• Der forventes en trafikal påvirkning i både anlægs- og driftsfasen, og der vil ved realisering af de konkrete projekter være behov for konkrete tiltag for at forbedre trafikafviklingen.
• Flere områder indeholder forurenet eller potentielt forurenet jord, og der skal for hvert delprojekt klarlægges risici og afværgeforanstaltninger i forbindelse med forurenet jord.
• Byggeri og trafikale ændringer vil som udgangspunkt øge CO2-udledningen, og der bør i de konkrete projekter være fokus på tiltag med krav om CO2-reduktion og bæredygtighed.
• Ved etablering af nyt byggeri skal de landskabelige og visuelle hensyn varetages, og der kan i de konkrete projekter være behov for afværgeforanstaltninger.
• De rekreative forhold forventes at blive påvirket positivt ved flere af projekterne – dog kan eksisterende erhverv påvirkes negativt f.eks. ved, at støj skal begrænses.

Inddragelse og offentlig høring om forslag til ny udviklingsplan

Forslag til ny udviklingsplan med tilhørende miljøvurdering giver borgere, lokale aktører og interessegrupper mulighed for at deltage i debatten om den videre udvikling af havnen.

Inddragelse og offentlig høring foreslås gennemført som følger:

• Primo januar: offentliggørelsen af planforslag
• Ultimo januar: borgermøde med præsentation af planen + stande med temaer/områder
• Februar: præsentation af planen i relevante råd og bestyrelser, bl.a. Erhvervsrådet og Svendborg Event.
• Primo marts: offentlig høring slutter
• April: behandling af høringssvar
• Maj: endelig vedtagelse den 20/5 2025.

Opdatering og udvidelse af udviklingsplan for Fremtidens Havn med tilhørende Miljøvurdering afholdes inden for Byg og Byudviklings økonomiske ramme, herunder udgifter til eksterne rådgivere.

Som bilag til udviklingsplanen er der udarbejdet en tidsplan for realisering og en oversigt over allerede bevilgede budgetmidler. Oversigten vil blive revideret årligt i forbindelse med budgetprocessen som grundlag for strategisk prioritering af midler til udvikling af området.

Miljøvurderingen af udviklingsplanen indeholder en overordnet vurdering af planen miljømæssige konsekvenser. Disse, herunder udledning af CO2, vil blive nærmere belyst i forbindelse med konkret lokalplanlægning og realisering af bygge- og anlægsprojekter.

Lov om Miljøvurdering af planer og programmer samt konkrete projekter (VVM).

Kommunalbestyrelsen.

I forbindelse med budgetforliget for 2025 blev det besluttet, at der som led i projekt ”Kloge Kvadratmeter” skulle effektueres en driftsbesparelse samt efterfølgende salg af en række ejendomme.

For at kunne effektuere beslutningen om driftsbesparelsen samt efterfølgende salg er der behov for en række anlægsinvesteringer, hvorfor sagen forelægges til beslutning.

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Børn-, Unge- og Uddannelsesudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At der bevilliges og frigives en nettoanlægsramme på 0 kr., med et udgiftsbudget på 2,25 mio. kr. og en salgsindtægt på modsvarende 2,25 mio. kr.
• At samtlige salgsindtægter forbundet med projektet ”Kloge Kvadratmeter” tilgår denne salgsindtægtspuljen og evt. merforbrug på udgiftssiden finansieres heraf samt udgifter forbundet med afhændelse af Tipsvænget 19
• At brugen af ekstern rådgiver godkendes

I budgettet for 2025 blev det besluttet, at der som led i projekt ”Kloge Kvadratmeter” skulle effektueres en samlet driftsbesparelse på 0,456 mio. kr. årligt, fra 2027 og frem. I forbindelse med driftsbesparelsen skal der efterfølgende afhændes ejendomme og arealer beliggende:

• Svendborg Ridehus – Porthusvej 106
• Administrationsbygning – Grubbemøllevej 20
• Vindebyøre lejrskole – Vindebyørevej 31 + 31B
• Tom SFO-bygning – Østre Skolevej 7
• Trafikskolen – Porthusvej 149
• Foreningshus, yoga og tandemklub mm. – Bagergade 67 C, D, E
• Kramers hus – Oure – Hammersbovej 5

Salgsindtægterne forbundet hermed skal finansiere de nødvendige anlægsinvesteringer.

For at kunne effektuere afhændelsen af de omhandlende bygninger, er det nødvendigt at foretage anlægsinvesteringer heri. Anlægsinvesteringerne omfatter f.eks. omkostninger forbundet med salg af ejendommen, herunder udarbejdelse af deklarationer, omkostninger til en landinspektør i forbindelse med udstykninger, omkostninger til mæglervurderinger mv.

Herudover er der omkostninger til flytning af de nuværende aktiviteter, omkostninger til etablering på nye placeringer samt ombygningsudgifter.

De tomme bygninger på Tipsvænget 19 indgår også i projektet ”Kloge Kvadratmeter”. En afhændelse af denne bygnings masse vil dog blive rejst i en efterfølgende sag, da bygningen stadig benyttes til ukrainske flygtninge. Når der ikke længere er behov for dette, vil sagen blive rejst med henblik på en politisk stillingtagen til hvordan de skal afhændes.

Alle projekterne påbegyndes allerede på nuværende tidspunkt for at kunne indfri driftsbesparelserne inden for den planlagte tidshorisont.

Den samlede besparelse ved fuld implementering af projektet, vil medføre en driftsbesparelse på 0,423 mio. kr. årligt, fra 2027 og frem.

Dette forventes at kræve en anlægsinvestering på 2,25 mio. kr., som kan finansieres af de ejendomme/arealer, man efterfølgende kan sælge.

Der søges på den baggrund en nettoanlægsramme på 0 kr., med et udgiftsbudget på 2,25 mio. kr. og en salgsindtægtpulje på modsvarende 2,25 mio. kr.

Salgsindtægter udover 2,25 mio. kr. søges at tilgå denne pulje til evt. merforbrug i projektet og efterfølgende finansiering af Tipsvænget 19.

Udgifter forbundet med ekstern rådgiver, forventes at overstige den politisk vedtagne grænsen på 0,15 mio. kr., hvorfor der søges om godkendelse heraf.

Afhændelsen af ejendommene vurderes at have en positiv indvirkning på kommunens samlede CO2-påvirkning.

Kasse- og regnskabsregulativet

Kommunalbestyrelsen

Beslutning om udvidelse af Sundhedshuset og deponering.

Direktionen indstiller til Senior-, Social- og Sundhedsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales:

• At der indgås lejekontrakt, med almindelige opsigelsesvilkår, med Halberg Properties vedr. leje af yderligere 80m² i Sundhedshuset.
• At finansieringen af den lovbestemte deponering sker ved modregning i et eksisterende opsagt lejemål.
• Administrationen bemyndiges til at indgå lejekontrakt på vegne af Kommunalbestyrelsen.

Flere borgere, flere ydelser pr. borger og nye opgaver

Svendborg Kommunes aktiviteter i Sundhedshuset har gennem de seneste år udviklet sig. Der er tilkommet nye opgaver, kommet flere borgere og der arbejdes løbende med projekter, der styrker kvaliteten og udvikler tilbuddene til borgerne. Desuden har sundhedsstyrelsen netop udgivet nationale kvalitetskrav til kommunernes tilbud til borgere med kronisk sygdom. Det betyder, at Sundhedshuset skal til at løse nye opgaver og der skal der ansættes flere medarbejdere. For uddybning henvises til bilagte notat.

Aktuelt behov og konsekvenser ved lokalemangel

Sundhedshuset har aktuelt brug for flere lokaler, der kan anvendes fleksibelt til samtalerum, undervisningslokale, behandlerrum og testlokale. Derudover vil der blive behov for yderligere plads til kontorområde. Det bliver sværere og sværere at finde samtalerum og behandlerrum til de nødvendige aftaler, hvilket er en udfordring, når nogle af aftalerne er bestemt af lovgivning til at skulle foregå indenfor 7 dage. Det betyder, at borgerne oplever at skulle sidde i fortrolige samtaler i træningslokaler og test før og efter træning bliver sværere at placere i lokaler, der giver den rette fortrolighed og sikkerhed. Derudover er det vanskeligt at indfri besparelser og omstilling til mere digitalt, da denne form for aftale er afhængig af lokaler, hvor det ellers har foregået i borgerens hjem.

Da Sundhedshuset åbnede, blev det planlagt til 13-15 medarbejdere og der er nu 24 medarbejdere og yderligere 4 medarbejdere på vej i 2024. De nye medarbejdere kommer bl.a. til at arbejde med nye opgaver som følge af nationale kvalitetskrav. CETS har orienteret om, at det både af hensyn til brandsikkerhed og arbejdsmiljø ikke er muligt at etablere flere pladser i eksisterende lokale. Såfremt der ikke findes en løsning i Sundhedshuset vil det være nødvendigt at finde løsninger i andre lokaler i kommunen.

Udvidelsesmuligheder i Sundhedshuset

Der er pt. kun 80 kvadratmeter tilgængeligt i Sundhedshuset. På kort sigt vil en sikring af kommunens aktiviteter i Sundhedshuset være afhængig af, at der indgås aftale om, at Svendborg Kommune lejer de resterende 80 ledige kvadratmeter i Sundhedshuset.

Deponering på 0,825 mio. kr. ved indgåelse af den nye lejekontrakt, kan modregnes fuldt ud i de opsagte lejemål i Brogade 35 og Korsgade 3G, begge er opsagt i 2024.

Udgifterne til leje, etablering samt el, vand og varme afholdes indenfor eksisterende driftsbudgetter.

Ikke relevant

Ikke relevant

Kommunalbestyrelsen

Rottebekendtgørelsen fastslår, at kommunerne som minimum skal revidere deres rottehandlingsplaner hvert 3. år. Svendborg Kommunes nye Rottehandlingsplan 2025-2027 skal godkendes.

Direktionen indstiller til Teknik og Miljøudvalget,

• At Rottehandlingsplan 2025-2027 godkendes.

Rottebekendtgørelsen fastslår, at kommunerne som minimum skal revidere deres rottehandlingsplaner hvert 3. år. Svendborg Kommunes seneste rottehandlingsplan blev godkendt i november 2022. Administrationen har derfor udarbejdet et udkast til Svendborg Kommunes rottehandlingsplan 2025-2027, jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Handlingsplan for rottebekæmpelse 2025-2027), som skal godkendes.

Rottehandlingsplan 2025-2027 tager afsæt i Svendborg Kommunes Rottehandlingsplan 2022-2024 og Rottebekendtgørelsen. I den nye plan vil der:

• Forsat være øget fokus på god forebyggelse af rotter.

• Forsat være fokus på Miljøstyrelsens resistensstrategi og generelt at begrænse brug af gift.

• Være øget kontrol af den privat rottebekæmpelse, i form af stikprøvekontrol.

Oplægget i handlingsplanen er, at der kun udføres lovpligtig rottebekæmpelse. Udgifterne til skadedyrsbekæmpelse og de administrative ressourcer, som udgør to årsværk, opkræves over Svendborg Kommunes ejendomsbidragsbillet. Det vil være muligt at gøre en ekstra indsats, som for eksempel aktiv bekæmpelse i kloakker, men dette vil medføre øget opkrævning.

Med rottehandlingsplan 2025-2027 indarbejdes en allerede eksisterende praksis i kommunen, med at have øget fokus på forebyggelse af rotter og begrænse brugen af gift. Siden administrationen begyndte at have øget fokus på forebyggelse af rotter, har administrationen set et fald i anmeldelser og et fald i vedvarende og tilbagevendende rottesager. Administrationen har dermed set en generel bedre service.

Administrationen vurderer ikke, at der vil være økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer ikke, at der vil være afledte konsekvenser.

Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter (BEK nr. 1336 af 22/11/2023)

Teknik- og Miljøudvalget

Teknik- og Miljøudvalget anmodede på mødet den 7. november 2024 administrationen om at give en status over de historiske, nuværende og potentielle vådområder på det kommende møde.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• at udvalget tager status over de historiske, nuværende og potentielle vådområder til efterretning.

Staten har med vandområdeplanerne besluttet en række kollektive, frivillige virkemidler, der skal begrænse udledningen af kvælstof til havmiljøet: Vådområde- og lavbundsprojekter, skovrejsning og minivådområder. Sidstnævnte anlægges af private lodsejere, mens de øvrige drives af kommunerne. For faglig beskrivelse af vådområde, minivådområde og lavbundsjorde se bilag 1 (Bilag 1. Kvælstofvirkemidler).

Administrationen har afsøgt mulighederne for at gennemføre en lang række vådområde- og lavbundsprojekter samt et enkelt stort skovrejsningsprojekt i samarbejde med Naturstyrelsen. Projekternes beliggenhed fremgår af kortet i bilag 2 (Bilag 2. Vådområdeprojekter i Svendborg Kommune).

Nedenfor ses en oversigt over de kommunale projekter og deres status. Bilag 3 (Bilag 3: Status november 2024 over kvælstofreducerende projekter (vådområder, lavbund og skovrejsning) i Svendborg Kommune) giver en uddybende oversigt over de projekter, som administrationen har arbejdet med gennem tiden med en status og vurdering af muligheden for realisering.

Igangværende projekter - numre refererer til kort i bilag 2 (Bilag 2. Vådområdeprojekter i Svendborg Kommune):

Skovrejsning: 1. Skårup/Svendborg - etape 1 (114 ha).

Planlagte og/eller prioriterede projekter

Vådområdeprojekter:

2. Bøllemosen (118 ha).

3. Hørup Å (60 ha)

4. Langemarken (11 ha)

5. Stokkebæk Huse (7 ha)

6. Stokkebæk Gudme (22 ha)

7. Skovballe Søby Monnet (30 ha)

Klima-lavbundsprojekt:

8. Lundemosen, Klingstrup (20 ha).

Fosfor vådområdeprojekt:

9. Ollerup Egense (22 ha)

Skrinlagte projekter

Et enkelt projekt ved Lundby er helt opgivet af tekniske årsager og vil næppe heller være realistisk at gennemføre med de nye ordninger med trepartsaftalen.

Screenede projekter

I forbindelse med udvælgelsen at ovenstående projekter har administrationen screenet en lang række andre arealer med henblik på forundersøgelse. Screeningen har på forskellige måder vist, at de ikke var realistiske at gå videre med de daværende finansieringsordninger. Nogle af disse projekter kan formentlig blive aktuelle med de nye ordninger, som vil komme med Aftale om Implementering af et Grønt Danmark indgået den 18. november 2024.

Foruden de kommunale projekter har kommunen som myndighed været involveret i følgende private mini-vådområder:

Gryagervej 32 (Tilladelse givet)

Bøsørevej 40 (Tilladelse givet)

Strandhuse 1 (Realiseret)

Monnetvej 15 (Realiseret)

Stjoul Fiskervej 1 (Ansøgt)

Ikke relevant

Manglende realisering af vådområde- og lavbundsjorder kan have konsekvenser for at nedbringe CO2-udledning fra landbrugsaktiviteter i Svendborg Kommune jf. Svendborg Kommunes Klimahandleplan indsats N16: Vådlægning og ekstensivering af kulstofrige landbrugsjorde.

BEK nr. 797 af ,13/06/2023 Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.

BEK 1523 af 16/12/2019 Bekendtgørelse om tilskud til vådområdeprojekter og naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder.

BEK 1174 af 20/09/2023 Bekendtgørelse om tilskud til Vand- og klimaprojekter 2023

Teknik- og Miljøudvalget

På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 7. november 2024 blev der, af de ikke disponerede driftsmidler fra budgetforliget 2024, prioriteret 0,5 mio. kr. årligt til at udarbejde af en indsatsplan og bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Driftsmidlerne er afsat fra 2025 og fremefter.

På den baggrund orienteres Teknik- og Miljøudvalget om den fremadrettede bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Svendborg Kommune.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

• At orienteringen om bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Svendborg Kommune tages til efterretning.

Kæmpebjørneklo er en invasiv plante, der fortrænger andre arter og derved påvirker biodiversiteten i negativ retning. Desuden forringer den de rekreative og landskabelige værdier.

Kæmpebjørneklo indeholder desuden en plantesaft, som kan forårsage alvorlige forbrændinger ved soleksponering.

Kæmpebjørneklo er som den eneste invasive planteart omfattet af lovgivning om bekæmpelse.

Bekæmpelse på kommunale arealer

Svendborg Kommune har i mange år bekæmpet kæmpebjørneklo på kommunens egne arealer.

Svendborg Kommunes arealer er som udgangspunkt giftfri, hvilket betyder, at der ikke bruges pesticider, undtagen i forbindelse med bekæmpelsen af kæmpebjørneklo.

I 2023 blev anvendt 8,3 L Roundup Bio (koncentrat) og i 2024 er der blevet anvendt 5,3 L Roundup Bio (koncentrat). Det højere forbrug i 2023 skyldes bekæmpelse af en ny stor forekomst.

Bekæmpelsen sker ved sprøjtning 2 gange i henholdsvis forsommer og sensommer. Der

anvendes glyphosat (Roundup Bio). Metoden er billig og effektiv, og der findes ikke

længere større forekomster på kommunens arealer.

Forekomsten af kæmpebjørneklo på kommunens arealer er registreret på digitale kort, og den

findes på ca. 65 lokaliteter.

Bekæmpelse på private arealer

En indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo gør det muligt at pålægge ejere af arealer, at bekæmpe planten.

Bekendtgørelsen giver desuden kommunen mulighed for at bekæmpe kæmpebjørneklo på ejerens regning, hvis et påbud ikke efterkommes.

Bekæmpelsen kan foretages af kommunen for en maksimumpris på 3,81 kr. pr. kvadratmeter, og alt herover skal dækkes af kommunen.

Opgaven med at bekæmpe kæmpebjørneklo på private arealer vil blive placeret i Trafik og Infrastruktur. Afdelingen har kompetencer inden for området og varetager allerede opgaven med at bekæmpe kæmpebjørneklo på de kommunale arealer.

Fra primo 2025 vil administrationen påbegynde udarbejdelsen af en indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Indsatsplanen vil på baggrund af lovgivningen sætte rammerne for den fremadrettede bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Sideløbende med udarbejdelsen af indsatsplanen vil administrationen indgå i dialog med borgerne omkring bekæmpelse af kæmpebjørneklo på private arealer.

Den årlige udgift til den fysiske bekæmpelse af kæmpebjørneklo på kommunale arealer er 0,12 mio. kr., som afholdes af driftsbudgettet for grønne områder og veje. Der anvendes ca.  0,03 mio. kr. pr. år til administration.

På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 7. november 2024 blev der, af de ikke disponerede driftsmidler fra budgetforliget 2024, prioriteret 0,5 mio. kr. årligt til iværksættelse af indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo på private arealer. Driftsmidlerne er fra 2025 og fremefter.

Når der skal bekæmpes på private arealer, kræver det mere administrativt arbejde end på kommunens egne arealer. Det administrative arbejde består af registrering af forekomster, dialog med private om bekæmpelse og opfølgning. Derfor udgør den administrative del med at udfærdige indsatsplanen og efterfølgende administrere arbejdet 0,30 mio. kr. pr. år.

De resterende 0,20 mio. kr. pr. år skal dække kommunens udgifter til en øget fysisk bekæmpelse på arealerne.

Bekæmpelsen på private arealer kan foretages af kommunen, hvor ejeren pålægges at betale maksimalt 3,81 kr. pr. kvadratmeter (pris gældende pr. 2017), alt herover skal kommunen betale.

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for CO2-udledningen.

Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Teknik- og Miljøudvalget

Plan- og Lokalsamfundsudvalget afholdt i august 2024 et temamøde vedrørende de kulturelle partnerskaber på Frederiksø med en åben invitation til Kommunalbestyrelsen. På temamødet blev drøftet fordele og ulemper ved den nuværende partnerskabsmodel samt de bygningsmæssige udfordringer og den relaterede økonomi.

Udvalget besluttede efterfølgende på dets møde den 13.august at oversende budgetforslagene vedrørende de kulturelle partnerskaber til budgetforhandlingerne med bemærkning om, at udgifter til bygningsvedligeholdelse skal præciseres. En sådan præcisering behandles i forbindelse med en sagsfremstilling til Teknik- og Miljøudvalget i december 2024. Plan- og Lokalsamfundsudvalget besluttede også på deres møde at afvente valg af scenarier til budgetforhandlingen for 2025 var afsluttet, ligesom de ønskede, at scenarierne for fremtidens kulturelle partnerskaber på Frederiksø skulle vurderes i forhold til den ny havneudviklingsplan.

Da der ved budgetaftalen for Budget 2025 ikke blev prioriteret budgetmidler til Frederiksøs bygninger eller til den fortsatte understøttelse af de kulturelle partnerskaber, forelægges sagen nu med henblik på dels at orientere relevante udvalg om konsekvenserne for valget af scenarie, dels at Erhvervs- og Turismeudvalget kan beslutte, om der skal gives mulighed for at ændre på de nuværende lejevilkår for dele af Frederiksø.

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Plan- og Lokalsamfundsudvalget,

• At orientering om konsekvenserne ved manglende ressourcer til understøttelse og monitorering af partnerskabsaftalerne tages til efterretning.

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget,

• At der tillades indgåelse af lejeaftaler på almindelige lejevilkår i Kantinebygningen, Frederiksø 16.

Siden januar 2022 har der indenfor Byg- og Byudviklings økonomiske ramme været ansat en koordinator til understøttelse og monitorering af de kulturelle partnerskaber på Frederiksø i en tidsbegrænset deltidsstilling. Understøttelsen har været nødvendig dels for at sikre, at partnerskabsaftalerne blev efterlevet, dels for at varetage Svendborg Kommunes forpligtelser som udlejer af bygningerne på Frederiksø.

Fra 2025 er det imidlertid ikke muligt fortsat at finansiere en koordinatorfunktion indenfor Byg- og Byudviklings økonomiske ramme. Et forslag til fortsat finansiering var derfor indarbejdet i et budgettema, der blev drøftet af Plan- og Lokalsamfundsudvalget i august 2024. I den forbindelse blev der også drøftet 3 forskellige scenarier for fremtidens kulturelle partnerskaber på Frederiksø. Da der ikke er prioriteret midler i Budget 2025 til en koordinerende funktion for de kulturelle partnerskaber, træder det beskrevne ”Scenarie 0” i kraft. Det betyder at:

Den midlertidige projektansættelse af en koordinator ophører, men Frederiksø Kunst og Kultur skal jf. lejekontrakterne fortsat administreres gennem individuelle partnerskabsaftaler.

Det betyder at ressource til koordinator skal tilvejebringes via eksisterende midler. Konsekvensen vil derfor være et ressourcetræk på løsning af andre opgaver, der igangsættes ikke andre initiativer for at udvikle Frederiksø Kunst og Kultur, og de nuværende udfordringer med partnerskabsmodellen afhjælpes ikke. Se bilag 1 side 13 (bilag 1. Scenarier for Fremtidens Frederiksø).

Koordinatorens opgaver

Koordinatoren har monitoreret og fastlagt partnerskabsaftalerne, der årligt forhandles med de kulturelle partnere som tillæg til deres lejekontrakter, se bilag 2. (bilag 2: Partnerskabsaftale 2024 skabelon).
 

Partnerskabsaftalens indhold modsvarer husleje og indeholder en række værdiskabende principper, herunder:

• Afvikle minimum fire årlige workshops/foredrag/kurser/events eller lignende, som er gratis og som skaber værdi for deltageren.  
• Deltage og medarrangere to årlige åbne arrangementer, herunder Åben Ø og Lysfest.
• Være ambassadør for øens udvikling via åbenhed og tilgængelighed for de besøgende
• Samskabe og samarbejde med de øvrige lejere på øen
• Deltage i månedlige Ø-møder for alle lejerne 
• Kommunikere løbende om sine aktiviteter

Ud over at monitorere partnerskabsaftalen for den enkelte lejer, har koordinatoren også arbejdet for at skabe afsæt for indbyrdes kendskab, fælles kommunikation, rammesætte møder samt planlægge store arrangementer. Derudover har koordinatoren i samarbejde med kommunes øvrige afdelinger, herunder særligt CETS, sikret et løbende sagsflow knyttet til de mange udfordringer og henvendelser, der er vedr. bygningers stand.

Konsekvenser af manglende ressourcer

Erfaringerne fra årene uden koordinator er, at opgavernes kompleksitet og kommunikationen med lejere, vil bevirke et væsentligt ressourceforbrug, uanset at der sker opgavebortfald. Derfor vil der fra 2025 ikke længere være muligt at monitorere hverken partnerskabsaftale eller lejekontrakt i nuværende omfang. Det er uvist, i hvilket omfang borgere og besøgende vil opleve konsekvenser i form af mindre liv, tilgængelighed og åbenhed på Frederiksø.
 

Det vil dog stadig være nødvendigt at sikre sagsflow vedrørende de løbende indkomne bygningsmæssige spørgsmål, som Svendborg Kommune er forpligtet til på baggrund af lejekontrakterne. Når koordinatorstillingen udløber ved udgangen af 2024, vil opgaverne derfor skulle fordeles mellem flere afdelinger og kolleger i Svendborg Kommune, og de kulturelle lejere må forvente længere sagsbehandlingstider. 

Kommercielle lejere og kulturpartnerskaber.

I forbindelse med udarbejdelsen af scenarierne, har administrationen modtaget forespørgsler fra lejere på Frederiksø 16, ”Kantinebygningen”, om muligheden for at overgå fra de nuværende partnerskabsaftaler til erhvervslejekontrakter på almindelige lejevilkår, hvor der betales markedsleje.
 

”Kantinebygningen” huser i dag Atelier Clot, BeatYard Music, Maritimt Kulturværksted, Sydfyns Forening for Kreativ Bevægelse og Danmarks Kostumarium. Herudover er 1 lejemål på ca. 400 m² tomt.

Administrationen vurderer, at en delvis kommercialisering af lejeforholdene på Frederiksø, kan muliggøre en enklere lejemodel, hvor der skabes en tydelig ramme for aktører og besøgende, idet der – hvis lejerne ønsker det – kan ske udlejning på almindelige lejevilkår i Kantinebygningen, mens Snedkeriet fortsat vil være kulturpartnerskabsaftaler. Det vurderes samlet set, at en udvidelse af lejevilkårene til også omfatte almindelige lejeaftaler, ikke vil være til væsentlig ugunst for Frederiksø Kunst og Kultur som helhed, hvis der i lejeaftalen fastsættes kriterier for, hvorledes lejerne skal medvirke til at sikre liv og åbenhed på Frederiksø.

Den nye udviklingsplan for havnen lægger ikke op til ændringer af den eksisterende anvendelse af kunst, kultur og erhverv på Frederiksø, og en delvis kommercialisering af lejeforholdene på Frederiksø vil derfor også være i overensstemmelse med den nye udviklingsplan. 

Det skal bemærkes, at et muligt lejeniveau, som skal fastlægges i samarbejde med ekstern valuar, ikke er klarlagt og at det derfor ikke kan præciseres, i hvilket omfang en eventuel lejeindtægt vil medvirke til at nedbringe drifts- og vedligeholdelsesudgifter for Frederiksøs bygninger. 

Der forventes ingen direkte afledte udgifter, men risiko for øgede administrationsomkostninger og tab af husleje (i form af kulturelle aktiviteter m.v.) ved manglende monitorering af partnerskabsaftaler og lejekontrakter.

Ved indgåelse af erhvervslejekontrakter på almindelige vilkår, kan opnås en indtægt der kan indgå i drift- og vedligeholdelsesbudget for Frederiksø, eller medvirke til at sikre koordinering og understøttelse af lejere og aktiviteter. Beløbet er ukendt og afhænger af antal af lejeaftaler.

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for CO2-udledningen.

Erhvervs- og Turismeudvalget

Evaluering af udvalgets arbejde i 2024.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At udvalget drøfter sagen.

På baggrund af tidligere politisk beslutning har udvalgene i Svendborg Kommune igennem en længere årrække haft evaluering af udvalgenes arbejde i de respektive udvalg.

Evalueringen tager udgangspunkt i følgende spørgsmål:

• Hvordan opleves den politiske arbejdsplads i udvalget?
• Hvordan opleves samarbejdet med kollegerne i udvalget?
• Hvad er forventningerne til administrationen?
• Hvordan fungerer samspillet med administrationen?

Teknik- og Miljøudvalget.

Sager til orientering.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At orienteringen tages til efterretning.

Udvalgsformanden:

Udvalgsmedlemmer:

Administrationen:

Kommende sager:

Forventede sager til Teknik- og Miljøudvalgets møde den 16. januar 2025:

• Temamøde vedrørende grøn omstilling af bygninger/Konsekvenserne af EU-direktiv om bygningsrenovering
• Orientering om implementering af Grøn Trepart
• Valg af repræsentant til Lokal Grøn Trepart
• Årshjul 2025
• Forslag til revision af Natur og Friluftsliv i Svendborg Kommune
• Retningslinjer for Torvehandlen

Teknik- og Miljøudvalget.